Kronik

Jante kvæler Thorning

Er Helle Thorning-Schmidt (S) en elendig statsminister? Meningsmålingerne og mediernes dækning tyder på det. Men ser man på det konkrete politiske arbejde, hun udfører, må man konstatere, at hun gør det bedre og ikke mindst mere kompromissøgende end sine to forgængere
Lars Løkke (V) var blank på et FN-topmødes procedurer og i så dårlig form, at han fysisk ikke kan holde trit gennem forhandlingerne. Pinlighederne fik en del omtale i medierne, mens Helle Thorning-Schmidts pletfrie EU-formandskab stort set ikke blev nævnt. Medierne fokuserer ikke på det, der er bedst for Danmark.

Lars Løkke (V) var blank på et FN-topmødes procedurer og i så dårlig form, at han fysisk ikke kan holde trit gennem forhandlingerne. Pinlighederne fik en del omtale i medierne, mens Helle Thorning-Schmidts pletfrie EU-formandskab stort set ikke blev nævnt. Medierne fokuserer ikke på det, der er bedst for Danmark.

Jacob Dall

Debat
28. november 2012

Det er åbenlyst, at Helle Thorning-Schmidts regering ifølge danskerne er kommet endog meget dårligt fra start. Meningsmålingerne taler deres eget klare sprog. Men er Helle Thorning-Schmidt i virkeligheden så dårlig en statsminister, som målingerne indikerer?

Nej!

Der ligger andet end påstået dårlig ledelse til grund. Og målinger så lave som 16,5 procent kan ikke alene forklares af de omtalte løftebrud, selv om Socialdemokraterne og SF naturligvis burde have understreget, at Fair Forandring ikke kunne gennemføres til punkt og prikke efter valget, når udsigten til et flertal alene med de to partier var, ja, ikkeeksisterende.

Det var en indlysende fejl, men ikke værre end andre regeringers begyndervanskeligheder. Og holder man det op mod, hvor gnidningsfrit Helle Thorning-Schmidt kørte formandskabet for EU, forekommer kritikken både smålig og provinsiel. For den dækker over noget andet. Noget andet, der afslører grimme ting om den danske folkesjæl, og som kan gøre Helle Thorning-Schmidts flirt med landsmoderrollen lige så vanskelig som prins Henriks ditto.

To standarder

Kritikken af Helle Thorning-Schmidt handler nemlig ikke primært om politik. Den handler ikke om hjerne. Den handler ikke om fornuft. Den handler derimod om hjertet, om manglende identifikation og om en udtalt mistro til det fremmede og anderledes. Eksemplerne herpå er talrige:

Naturligvis var der kritik af Lars Løkke Rasmussen (V), da han som en sand Klodshans fumlede sig gennem COP15-klimatopmødet i Bella Centret i 2009. Ingen med indsigt i emnet kan beskylde Lars Løkke Rasmussen for at være skyld i det manglende resultat. Succes var udelukket måneder i forvejen. Men at være helt blank på et FN-topmødes procedurer og i så dårlig form, at man ikke kan holde fysisk stand gennem forhandlingerne, er ikke godt nok.

Pinlighederne fik nogen omtale i medierne, mens Helle Thorning-Schmidts pletfrie EU-formandskab stort set ikke blev nævnt. Klodshans er trods alt en dansk yndlingsfigur.

En mere moderne leder

Som med EU-formandskabet har Helle Thorning-Schmidt også indenrigspolitisk vist et format, vi ikke har set hos hendes to forgængere: Hvor Dansk Folkeparti kunne få de mest tåbelige symbolske love igennem for at stemme for en finanslov, er Helle Thorning-Schmidt villig til at stække Enhedslisten, fordi hun gerne vil lave langtidsholdbare forlig, der modsat VKO’s holder længe efter, regeringsmagten har skiftet side. Den seneste finanslov var ganske vist med Enhedslisten, men uden de kan siges at have fået en masse særaftaler igennem. Og ingen kan beskylde regeringen for skinforhandlinger, hvor det hele på forhånd er handlet af med et ekstremt yderparti. Uanset farven.

I forhold til de brede forlig er Helle Thorning-Schmidt klart mere kompromissøgende og altfavnende end Anders Fogh Rasmussen. Og de to er også på andre områder så forskellige, som man kan blive. Hvor Anders Fogh Rasmussen uden nedre grænse nidkært blandede sig i de mindste detaljer, praktiserer Helle Thorning-Schmidt tydeligvis en langt mere moderne ledelsesstil med frihed under ansvar og tillid. Også selv om ministrene er unge og/eller kvinder.

I det hele taget agerer Helle Thorning-Schmidt som en moderne leder langt mere end som en embedsmand. Problemet er blot, at det er danskerne ligeglade med, selv om det er sådan, politik fungerer bedst. Embedsmænd har ministerierne således nok af, mens egentlig politisk lederskab er en evig mangelvare.

Men igen står f.eks. ledelsesstil helt i skyggen af den manglende identifikation, som mange danskere har med Helle Thorning-Schmidt. Hvor Anders Fogh Rasmussen følte mindreværd over for overklassens børn på gymnasiet i Viborg, boltrede Helle Thorning-Schmidt sig hjemmevant på Europaskolen i Brügge. Mens Anders Fogh Rasmussens kone udstillede sin (manglende) sans for rytme bedste sendetid i TV 2’s Vild med Dans, passer Stephen Kinnock sine internationale topjob i udlandet. Hellere Klodshans end elite synes det umættelige ønske at være.

’Bedst for Danmark’

Apropos lederskab lancerede Helle Thorning- Schmidt til Socialdemokraternes kongres et sjældent overordnet projekt fra den side med titlen Bedst for Danmark.

Baggrunden er utvivlsomt d en analyse af, at samtlige andre partier flittigt appellerer til klart definerede segmenter: Dansk Folkeparti til de ældre og forandringsangste – gerne med husdyr.

De Konservative til borgerskabet og Venstre til dem, der helst vil have pengene ned i egne lommer.

Liberal Alliancer til dem, der ønsker Danmark som USA, og Radikale til de kloge.

SF til de kansasklædte leverpostejmadsmørere og Enhedslisten til de svage uanset herkomst.

Denne segmenttænkning gør Bedst for Danmark elegant op med. Den rummer desuden partiets historie, da såvel Staunings idé om et velfærdssamfund, Krags medlemskab af EF i 1972 samt Nyrups jobskabelse i 1990’erne havde én ting til fælles: Det var bedst for Danmark.

Ligeså med de brede forlig i dag og investeringen af besparelsen på dagpenge i uddannelse, der kan flytte dagpengemodtagere fra offentlig forsørgelse til at være selvhjulpne. Det er ikke nødvendigvis populært, men det er bedst for Danmark.

Og hvad med den fine vision om at skabe den dygtigste generation i Danmark – nogensinde? Det er en holistisk og langsigtet investering i det, der er bedst for Danmark. Det vækker mindelser om John F. Kennedys berømte tale: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.« Det minder om politisk lederskab.

Medierne og Thorning

Er det så mediernes skyld, hvis Helle Thorning-Schmidt i højere grad vurderes på stil end på politisk indhold? Det mente tidligere Tryg direktør Stine Bosse i en radioudsendelse her i efteråret. Og det antyder DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, i sin nye antologi Konstruktive nyheder, hvor han beskriver, hvordan danskerne vælger medier med ukonstruktive nyheder fra, fordi de i bund og grund hellere vil se konstruktive.

Så måske er mætningspunktet for, hvor meget vi gider høre om Helle Thorning-Schmidts Gucci-tasker og spadseredragter ved at være nået. Måske nærmer vi os et endeligt for nyhedsformidling, der vinkles som en actionfilm, hvor det eneste kriterium synes at være drama uden nogen skelen til en fornuftig substans.

Kan hun lave en ’Schlüter’?

Apropos filmens verden siges det, at der i sidste ende findes to slags fortællinger: Der er Askepot, og der er Kongens fald.

Det er selvsagt alt for tidligt at drage konklusioner angående Helle Thornings-Schmidts fortælling, men lige nu ser det ud til, at hun har langt mere til fælles med prins Henriks tragedie end Poul Schlüters happy end.

Mange danskere modtog prins Henrik med åbne arme, men slog hånden af ham, da han forblev fransk, nægtede at spise flæskesteg og fortsatte med at skrive poesi. Den slags gør man ikke ustraffet i Danmark. Omvendt gik det med Poul Schlüter, der i starten af sin tid som statsminister blev kaldt ’parfumesælgeren’. Poul Schlüter bød sig til, lagde Unionen stendød, og kaldte ideologi for »noget bras«. Han var dengang en moderne leder, lavede nødvendige, brede forlig og endte fortjent med at blive taget til nåde af Danmark. På trods af Tamil-sagen. Og selv om han giftede sig med en balletdanserinde.

For Helle Thorning-Schmidts vedkommende er den eneste chance, at danskerne begynder at fokusere på den politik, hun fører, frem for på hendes taske, hendes børns skole, hendes mands seksualitet, hendes spadseredragt og hendes botoxede panderynker.

Hendes chance er, at nogen vender pegefingeren mod de medier og borgere, der er så optagede af janteloven, at de har glemt at vurdere deres statsminister på det eneste kriterium, der er væsentligt: Om hun gør det, der er bedst for Danmark.

 

Joachim Nielsen er filminstruktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det har længe været god politik at afvise kritik med henvisning til Janteloven.

Anders Feder, Steffen Gliese og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Janteloven længe leve!

Lise Lotte Rahbek

"Der findes kun 2 slags fortællinger"?

Skribenten må lave nogle ret kedelige film.

Olav Bo Hessellund

Vi kan i hvert fald konstatere, at Helle Thorning, sammen med de borgerlige partier, gør det, der er bedst for finanssektoren.

Vi kan også konstatere - når det gælder den overordnede økonomiske politik - at hun ukritisk har lagt sig i kølvandet på Frau Merkel, så den såkaldte konkurrenceevne kan forbedres (læs: sænke de danske lønninger).

Michael Madsen, Steffen Gliese og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

"Helle Thorning-Schmidt tydeligvis en langt mere moderne ledelsesstil med frihed under ansvar og tillid. Også selv om ministrene er unge og/eller kvinder"?!?

Vil vores statsminister behandles anderledes var hun en mand?

Brian Pietersen

jeg har set mange der ik kan tåle kritik som pludseligt har jante med sig.

personligt kan jeg ik bruge jante til noget som helst... jeg kunne tilgengæld bruge socialdemokrater ... hvis der var nogen tilbage ??

At det har været tilfældet siden hun tiltrådte både som S formand og som statsminister, er åbenlys for enhver der interesserer sig for politik og ikke er fanatisk borgerlig vælger. Hun kom for hurtigt til tops, hvorfor? Fordi hun er dygtig, flittig, lytter og vælger de bedste folk omkring sig, både som ministre, og som rådgivere. Hun har begåe enkelte fejl. Ja, men hun er langt bedre for Danmark som leder i både intern politik og i udlandet. her høster hun i øvrigt stor respekt både i EU, I USA og i Asien.
Og så er hun et ordentligt menneske og behandler både venner og især fjender og modstandere fair.
Hun har ikke børn, men et barn i folkeskolen, og en i nu privat skole på Zahle gymnasie. Hvad der er familiens ret.
Hun opdagede krisen før Fogh, Hjort og Løkke, hun advarede imod den i folketinget, og blev hånet og jordet. Hun gik mod bankdirektørernes høje bonus og løn, og accepterede modvilligt, at man havde droppet upside modellen i 12 time. men hun står ved det, hun underskrev, hvad andet var der at gøre? Danske bank var vigtig for samfundet og Løkke og Lene E havde flertal med DF, så var man ansvarlig så tog man medansvar sammen med R.

At mærkelige personer, så sender mails til smudsbladene BT og EB, at nogle lækker fortrolige papirer og V viser utrolig interesse for netop hendes privatliv, undlader jeg at kommenterer yderligere og modstandere sviner en til i pressen ( Søren Pind, Peter C m.fl. i VKO), det gør ondt, men også det har hun tacklet flot.

Så ja jeg er enig med skribenten. Hendes to forgængere var mænd, også de fik kritik, men slet ikke på den måde som Thorning har været udsat for i de borgerlige medier og TV stationer.

Morten Kjeldgaard, Ole Hilby, Max Hansen, Malan Helge og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Misundelsens åg kan være tungt at bære.

Kald det Jante eller andet, fakta er, Danmark har ændret sig politisk under og efter Fogh,Pia K og Løkkes tid.
Det var fede tider nogle år, man levede over evne, grådigheden tog til, boligboblen, tåbelige lån der var farlige for den enkelte, man lukkede øjne og øren for advarsler. Skriv lærerbøgerne om, eller det går forrygende godt lød det lige til Fogh smuttede til NATO.
Og Løkke fortsatte hans politik, man skulle holde krudtet tørt og kanonerne klar og træde på bremsen, først i 12 time huggede han, da det var for sent, K og R politikken, gjorde det til sin og fik lidt medvind, men ikke nok. og tak for det. Det gjorde han så, da han holdt ferie i hængekøjen. Målingerne steg, for medierne styrede stemningen. Men alt har en grænse. Nu kræves der svar. Og V målingerne daler igen. Liberalismens ansigt var ikke godt i nullerne og er det heller ikke nu.
Der kom en egoisme, mig selv nok, og en retorik som var ret hadefuld mod fremmede. Det er heldigvis også på vej væk nu.
Om skribenten laver gode film eller ej, ved jeg ikke men han laver en god og rigtig analyse her.

Max Hansen, Malan Helge og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Selv om jeg ikke har noget bud på, hvad 'Danskhed' er, kommer dét at trække Janteloven af stalden, og skamride begrebet når det passer i ens kram, tæt på, og er i hvert fald et godt eksempel på vores, danskeres, bizarre blanding af mindreværd (f.eks. nævner vi ikke gerne navnet på vores land uden benævnelsen "lille" foran) og storhedsvanvid (dybest set véd vi jo godt, at vi er verdens bedste – folk såvel som land):

På den ene side skammer vi os selv ud for at ligge under for Jantelovens bud: "Det er også bare fordi … Janteloven! Mens vi på den anden side bryster os af, at Janteloven er noget helt specielt dansk. Til trods for at begrebet er universelt og findes i alle samfund til alle tider, og blot dér kaldes noget andet.

Christel Larsen

jeg tror det har noget at gøre med valgløfter ...

1. Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat.
2. Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
3. Straksafskrivning: Virksomhedernes investeringer i nye maskiner skal kunne trækkes 100 pct. fra i skat i 2012. (S-SF)
4. Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
5. Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes (Genopretningspakken). (S-SF)
6. Loft over skattefradrag over alle typer af pensionsopsparinger på 100.000 kr. (S-SF) og 150.000 kr. (RV)
7. Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
8.To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF)
9. I hovedstadsområdet nedsættes prisen på klippekort med 25 pct., og abonnementskort bliver 40 pct. billigere. (S-SF)
10. Helt udenfor hovedstadsområdet sættes abonnementskort 20 pct. ned i pris. (S-SF)
11. Bærbar pc til alle elever. (S-SF)
12. Bevarelse af akutmodtagelse i Svendborg. (S)
13. Aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. af kursværdien. (S-SF)
14. Su-bonus på 20.000 kr. til kandidater, der bliver færdig på normeret tid. (S-SF)
15. Ledige over 30 år uddannes på dagpenge. 5.000, som er mindst 30 år, skal uddannes på dagpengeniveau årligt. Dog højst 10.000 i gang ad gangen. Maks. tre års uddannelse på dagpenge. (S-SF)
16. Maksimal klassekvotient på 24 elever. (S-SF)
17. 1.000 akademikere i løntilskud på højeste dagpengesats. (S-SF)
18. Nedsat vægtafgift for biler på landet. (SF)
19. Alle folkeskoleklasser skal have interaktive tavler. (RV)
20. 100 helhedsskoler uden forældrebetaling. (S-SF)
21. Trepartsforhandlinger inden 60 dage om at finde 15 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. (S-SF)
22. Seniorordning. Tilskud til medarbejdere over 60 år i den offentlige sektor. (S-SF)
23. Tilskud til super-miljøbiler. (S-SF)
24. Gratis årligt tandlægebsøg til unge og lavindkomstgrupper. Der afsættes 135 mio. kr. (S-SF)
25. Flere lægeambulancer (100 mio. kr.) og elektroniske journaler (50 mio. kr.). (S-SF)
26. Afskaffelse af ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. (SF)
27. Fremrykning af letbane i Odense. (S)
28. Børneombudsmand. (S-SF-RV-EL)
29. Afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge. (S-SF)
30. Ret til en gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger. (S-SF)
31. Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning efter fødsel. (S)
32. Nemmere adgang til a-kasserne. Halvering af perioden man skal have været medlem. (SF)
33. Ophæve skattestoppet på bolig fra 2016. (RV)
34. Hjælp til andelshavere og almene lejere, bl.a. offentligt tilskud på 15.000 kr. pr. en millioner kroners andelskøb og betydeligt lavere husleje i den almene sektor. (S-SF)
35. Alle offentligt ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal tilbydes et deltidsarbejde. (S-SF)
36. Tilkøbsydelser i både offentlig og privat hjemmepleje og madservice. (S-SF)
37. Højere standardfradrag for dagplejere. (S-SF)
38. Flere ungdoms- og ældreboliger: Den kommunale grundkapital skal nedsættes fra 14 til syv procent. (RV)
39. Læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse. (S-SF)
40. Sundhedstjek til alle danskere, når de fylder hhv. 40, 50 og 60 år. Desuden skal dem, der ikke benytter tilbuddet, opsøges. (S-SF)
41. Nordjysk vækstplan. (RV)
42. Fradrag for klimainvesteringer for danske virksomheder (1 mia. kr.). (S-SF)
43. Maks-frist på 12 arbejdsuger til nå frem til en afgørelse ved erhvervsrelevante ansøgninger med visse undtagelser. (S-SF)
44. Lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere og flyttetilskud til ressourcesvage beboere. (S-SF)
45. Bedre rammevilkår for danske virksomheder. (SF)
46. Alle erhvervsrelevante ansøgninger, der omhandler investeringer for mere end en mio. kr., skal inden for én til to dage modtage en kvittering fra kommunen om, at ansøgningen er modtaget. (S-SF)
47. Huslejerabatter til erhverv og forretninger. (S-SF)
48. Salg af grunde til under markedspris til alment byggeri. (SF)
49. To mia. kr. til løft af folkeskolen. (S-SF)
50. ’Skolefeer’ på alle skoler. (RV)
51. Skat på banker og andre finansielle virksomheder på to mia. kr. ekstra. (S-SF)
52. Nye erhvervsforskningscentre med 500 mio. kr. i ’frie midler’. (S-SF)
53. Dårlige skoleledere skal fyres. (SF)
54. Nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. (S-SF-RV (-EL))
55. Renteindtægterne fra bankpakke II skal anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne. (S-SF)
56. Obligatorisk efteruddannelse af alle lærere på skoler med flere tosprogede elever. (RV)
57. Der skal oprettes et psykiatriministerium. (SF)
58. Etablering af bioraffinaderi i Kalundborg. (S-SF)
59. Forenkle miljøgodkendelser af landbruget. (S)
60. Skattekredit til biotek-virksomheder. (S-SF)
61. Ny erhvervsstøttepolitik. (S-SF)
62. Investeringer i køkkener på skoler. (RV)
63. Privatskoler skal have en økonomisk gulerod, som motiverer til at optage flere udsatte børn. (S-SF)
64. Rulle ændringer af planloven tilbage. (RV-S-SF (EL))
65. Maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuerne. Der afsættes 100 mio. kr. (S-SF)
66. Etablere et videncenter for sundhedsfremme og forebyggelse. (S-SF)
67. Loft over renter ved f.eks sms-lån. (RV)
68. Rammer for etablering af sundhedshuse, hvor flere praktiserende læger kan bo sammen og leje sig ind i en praksis i stedet for at købe den. Der afsættes 25 mio. kr. årligt. (S-SF)
69. Obligatorisk to dages sikkerhedskurser (arbejdsmiljø). (SF)
70. Hurtigere indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end i dag. (S-SF)
71. Bevare efterlønnen, som den så ud med Velfærdsaftalen. (S-SF)
72. Indføre lokalt omsættelige kvælstofkvoter. (S)
73. Oprettelse af fond, der inden for EUs strukturfondsmidler og de generelle regler for statsstøtte yder hjælp til udvikling af eksisterende virksomheder og iværksættere, der ønsker at omstille deres virksomhed eller etablere sig i yderområder. Der afsættes 75 mio. kr. årligt. (S-SF)
74. 300 mio. kr. i besparelser via øget automatisk fartkontrol. (S-SF)
75. Nedsættelse af hashkommission. (S-SF)
76. Nedsættelse af kommission om erstatning til voldsofre. (S)
77. Afsoningsplan inden syv dage. (RV)
78. Uddannelsesgaranti for indsatte. (RV)
79. Der skal bruges 100 mio. kr. mere på EU-formandskabet. (RV)
80. Anerkende Palæstina som stat. (SF)
81. Hjemmeværnet skal reduceres og sammenstænkes med Beredskabsstyrelsen. (RV)
82. Pentagonmodel: Sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement. (RV)
83. 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutioner. (S-SF)
84. Ændre uhensigtsmæssige skævheder i f.eks boligsikring. (RV)
85. Én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. (S-SF)
86. Det Sociale Opdragelsesnævn – i hver kommune. (S-SF)
87. Hjemmeundervisning af uartige børn. (S)
88. Nedsættelse af en social retssikkerhedskommission. (RV-S-SF (-EL))
89. Rygere på plejehjem skal bære forklæde. (S)
90. Millionærskat – Seks pct. ekstra beskatning af al indkomst over en mio. kr. årligt. (S-SF)
91. 40 pct. kvinder i bestyrelser (kvoter). ((S-)SF)
92. Udnævnelse af frivillighedsminister. (S)
93. Kandidatpant for studerende, der flytter til udlandet. (S-SF)
94. Princip: Ingen skattefinansierede velfærdsstigninger. (RV)
95. Ingen nye fremrykkede offentlige investeringer (væksttiltag), hvis skatterne samtidig sættes op. (RV)
96. Konkurrenceankenævnet afskaffes, og kendelser og bøder ankes til Sø-og Handelsretten. (S-SF)
97. Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder. (S-SF)
98. 200 mio. kr. årligt til et miljøudviklings- og demonstrationsprogram. (S-SF)
99. Boligpakken. Kickstart på boligmarkedet – fritagelse for tinglysningsafgift og boligskat fra 20. august (S-SF)
100. Iværksætterhus til elever og studerende. (S-SF)

Steffen Gliese, Henrik Christensen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Det ville være en fornærmelse ikke at blive vurderet på sin politik, og da man kun er delvist repræsentativ, må man i sagens natur, forvente en hvis modstand.

Når man går til valg, det gælder alle partier, har man målsætninger og alt efter som vælgerne sammensætter folketinget, kan man indfri sine løfter og målsætninger ikke på en uge eller to, men over tid via et regeringsgrundlag. Dette er også sket.
For regeringens to partier var problemet, at de ikke fik flertal, de skulle indregne R og et støttepartis opbakning, derfor blev det en kompromisregering, som har vist sig særdeles regeringsduelig, og som har indgået flere vigtige brede forlig end de to forgængere. De opererer til begge sider i folketinget.
Måske skal nogle have det serveret på et fad for at forstå det, men Fair løsning og fair forandring blev " skrottet" og man tog delmål ud og fik dem med i regeringsgrundlaget, indtil nu er 287 af delmålene
kommet med eller 85 %, andet er på vej. Man må gi og tag, være pragmatisk.

I dag har Børsen store overskrifter fra manipulerede tal, hvem tjekker noget sådan er forkert, pressen??? vælgerne?? Nej man sluger det råt.
Sådanne ting er et problem demokratiet. Lægfolk kan ikke gennemskue det, derfor er det et problem at den 4 statsmagt har udviklet sig til et politiserende organ, hvor man skal oppe på dupperne og have stor viden for at gennemskue hvad der er sandt eller falsk.

Malan Helge og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

@Christel Larsen
et valgløfte kan gennemføres når der ikke er 90 mandater i Folketinget der vil stemme imod.

S+SF, også inklusive EL, har mere end 90 mandater imod sig

S+SF+R er en mindretals regering

R har en del bindende aftaler med den tidligere VK-regering, inklusive med DF, specielt i genopretningspakken = "dagpengereformen"

Maltzons lov:
"As an online discussion grows longer, the probability of a comparison involving Janteloven approaches 1."

Eller med Gamle Göring:
"Når jeg hører ordet Jantelov spænder jeg hanen på min pistol".

Sikke' dog en gang ..... rygklapperi, hvis jeg skal være venlig.

To ting: Helle Thorning-Schmidts pletfrie EU-formandsskab blev stort set ikke blev nævnt. Nej, for der er ikke noget, at skrive hjem om.

Betegnende for det niveau hun bevæger sig på, er at dagsordenen for formandser først blev fremlagt 6 uger inde i perioden. Hun måtte dog ellers vide hvad der kom, og hvornår. Alligevel....

Betalingsringen: Der kommer en god løsning i morgen - sagt 41 gange på det berygtede pressemøde. Den gode løsning bestod i en aflysning. Hvad siger det om hendes format? At hun ikke vil konfronteres med journalisternes spørgsmål om aflysningen. For dagen efter havde hun ingen kommentarer til aflysningen. Hvad er det nu man kalder den slags?

Det er muligt, at Lars Løkke vil gå over i historien som den evige fummelgænger, men HTS vil få en plads som den mest floskuløse statsminister, og den mest inkompetente.

Så hold lige janten udenfor, for det er vel stadig tilladt, at sige, at der er nogen, der ikke kan klare deres job. Eller er det nu også blevet forbudt?

Michael Madsen, Steffen Gliese og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Egon.. :-)

Arne Lund@ Du må mene lige hvad du vil, men når man som du ser så enøjet på en person, at man ikke kan skelne , hvad der er okay og hvad der ikke er, så har man et problem. Man kan jo vende dine 41 " godløsning", og sige, hvorfor spørger journalister altid igen og igen på de,t de ved, der ikke er svar på, mens de tiltag, der fremlægges ikke berøres, med et eneste spørgsmål, det kan da undre. Hvad er det for en skjult dagsorden journalisterne, især de mandlige har, ofte opfører de sig som en samling drengerøve, uden opdragelse, det er ændre nu.. Man har fået mere respekt for embedet og personen, og hun sætter dagsordenen selv i dag.
Hun skulle have afbrudt pressemødet og sagt, jamen I synes ikke at have flere relevante spørgsmål, så siger jeg tak for i dag. Havde hun gjort det, havde hun også fået på puklen og var blevet benævnt arrogant, så hvad med bare lidt Fairness.

Al begyndelse er svær, og er man selv et ordentligt menneske, der ikke har skjulte dagsorden og er ude på at moppe andre, så er man nok lidt nem at ramme i starten.
Du går på personen ikke på politikken. Jeg må sige du imponerer mig ikke.

Kylle Zimmermann

Flosklerne, der tages i brug til beskrivelse af Helle Thorning og hendes person, overgår langt, hvad hun har brugt af slagsen i sine svar på pressemøder!
Jeg forstår faktisk ikke, at folk, der fremturer med kritik, der ikke drejer sig om politisk uenighed, ikke selv kan se, at det er pinligt!

Synes da hun fik skjult de skattelettelser ret godt, og jeg har ikke hørt hts, i forsvar, for 'dovne' Robert.

Nu er jeg personligt ligeglad, med hvem der leder partiet, jeg stemmer ikke personligt. Så ville jeg aldrig ha' stemt.

Lise Lotte Rahbek

Janteloven er og bliver en undskyldning for de skuffede.

Nu kan Helle Thorning jo altså ret nemt være en elendig statsminister selv uden at være ringere end sine forgængere!

Steffen Gliese, Peter Ole Kvint og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

En statsminister må finde sig i kritik, uanset om den er rimelig eller urimelig. Sådan har det været, og sådan bliver det ved med at være.
Synes ikke at HTS er blevet behandlet værre eller bedre end forgængerne af såvel presse som befolkning.
Det med at blive anerkendt som en god leder forekommer først når en statsminister har forladt posten :)

Det er muligt at der er en højere mening med den førte politik. Det er nu svært at se fra de bagerste rækker.
Jeg mener ikke at den førte politik stemmer med de ting der blev fortalt under valgkampen og i årene som opposition. Udover det skal en dygtig leder/statsminister skal være forberedt på at humpe sig igennem som mindretalsregering. Der skal ikke bare slåes ud med armene og siges desværre venner, vi er i undertal. Det er jo her dygtigheden gerne skulle skinne igennem. Ellers kan posten gives til en ligegyldig administrator som kunne ligge hvor som helst politisk og søge kompromis hvor det var nemmest, og det er her jeg synes vores statsminister har et problem.
Hvor er det politikken kommer til udtryk? Hvor er det man ser at det er en socialdemokrat og ikke radikale der siddet på posten?

randi christiansen

Vi må i hvert fald se i øjnene, at HTS ikke har en tryllestav, og det er mindst, hvad der i en mindretalsregering skal til for at rydde op efter AFR´s og Løkkes uansvarlige forvaltning af fællesskabets ressourcer. Hårde odds, og det er ikke det store udsyn, der præger journalistikken, når situationen bedømmes. Løftebrud ? Ja, HTS skulle have været mere påpasselig med sine løfter - især når de udstedes til indskrænkede vælgere repræsenteret af medier, der opfører sig som uartige børn, der keder sig og bare vil lade det gå ud over nogen. Hvad med lidt perspektivering og hvad med at se på det fallitbo, som AFR og Løkke gav videre, i stedet for at synge med på spinnet om at Venstre er bedre til at tjene penge. De tjener penge på en uholdbar model og så beholder de i øvrigt pengene selv

Morten Kjeldgaard og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Nårh, ved nu ikke om vælgerne er specielt indskrænket, naive måske.
Stol aldrig på en politiker, og det er en generel betragtning. Det gælder uanset partifarve.

Hvornår har der sidst været tale om Helle Thornings tasker? Det ligger helt tilbage til lige før hun blev formand. Og hendes mands seksualitet har udelukkende været et tema, fordi det indgik i parrets skattesags officielle akter. JN stiller en stråmandsargumentation op, når han vil operere med en særlig jantelovsmentalitet overfor Thorning. Hun er ikke blevet udsat for mere end sine forgængere.

Og hvorfor skulle hun dog have nogen speciel ros for at have afviklet et EU-formandsskab uden problemer (og uden at have gennemført noget særligt heller)? Praktisk taget alle danske formandsskaber er blevet gennemført hæderligt og professionelt.

Måske spiller det en større rolle i bedømmelsen af hende, at det er svært - helt konkret - at se hvad hun har udrettet. Og hvordan hun har gjort det bedre at være dansker. Hendes regering er, ikke uden grund, mest kendt for at bryde løfter, og i den sammehæng cementere den forrige regerings sociale nedskæringer.

Helle thorning giver mest indtryk af, at være blevet statsminister af rene og skære karrierehensyn, og ikke ud fra noget idealistisk engagement. Og dette har i mindst lige så høj grad bygget på, at hun har været de rette steder, på de rette tidspunkter, som på talent og begavelse. Men på det anden side vil en pragmatiker som Thorning også i mange henseender være langt at foretrække, frem for en stålsat ideolog. Der er bare ingen grund til ligefrem at rose hende for, at hun kunne have været langt værre.

Michael Madsen, Peter Ole Kvint og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Helle Thorning bliver behandlet dårligere i medierne end hendes forgængere, men det handler slet ikke om at hun er kvinde, det handler om at hun (på papiret i hvert fald) er socialdemokrat, og ikke borgerlig. Da næsten alle store medier herhjemme er borgerlige, vil de selvfølgelig være hårdere ved hende.

Urimeligt hård medieomtale eller ej, Helle Thorning er en fabeltagtig uduelig statsminister, der uden at give indtryk af at ville gøre noget som helst for at ændre kurs, står i spidsen for en direkte selvmordstruet regering.

Det er netop det politiske indhold, der gør Helle Thorning upopulær, ikke hendes Christiansborg-taktiske evner, ikke spindoktorernes fiksfakserier, ikke hendes elitære baggrund, ikke hendes tasker, ikke hendes mand og ikke hendes køn.

Der er ingen der har stemt på et af de nuværende regeringspartier, eller på Enhedslisten, fordi de gerne ville beholde VKO-æraen, og dens forfejlede nationalkonservative nyliberalisme. Hvis man ville have det, havde man stemt på Løkke og hans bande.

Alligevel var det netop det vi fik med den nye regering, vi fik skattelettelser i toppen, vi fik nedskæringer på de allersvageste, vi fik den samme fundamentalistiske tyrkertro på arbejdsudbudets velsignelser, vi fik politik til fordel for de få i toppen af kransekagen, vi fik gammel vin på nye flasker. Vi fik nye ansigter i ministerierne, men de ord der kom ud af deres mund var de samme som før.

Javist, der er enkelte progressive lyspunkter, for eksempel kirkebryllupper til homoseksuelle, en afskaffelse af nogle af fattigdomsydelserne, og en afskaffelse af grænsebommene. Men det gode der er sket er kun en lille rød dråbe i et blåsort hav af totalitær nyliberailsme.

Vælgerne føler at de er blevet svindlet og bedraget, og Helle Thorning er kransekagefigur i den regering, der endegyldigt har overbevist folk om at det parlamentariske demokrati i dag er en farce, et tomt skuespil, hvor borgerne får stort set det samme, uanset hvem de stemmer på.

Før Helle Thorning blev statsminister kunne vi i det mindste håbe på at det blev bedre under en ny regering. Så kom Helle Thorning til, og hun tog håbet fra os. Derfor er hun upopulær.

Steffen Gliese, Keld Sandkvist og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

I betragtning af, at vælgerne har valgt Helle Thorning til at føre borgerlig økonomisk politik! så synes jeg, der er kommet forbavsende meget godt ud af det! Men alle er i deres gode ret til at have håbet noget andet og mere!
Det er den nedladende og patroniserende tone, der automatisk anlægges, i omtalen af Helle Thorning, som jeg finder uværdig også for afsenderen!

Malan Helge og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Er Helle en dårlig statsminister? Aner det ikke for hun er usynlig, men hendes politik stinker.

Steffen Gliese, Peter Ole Kvint og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I sin tale ved afslutningen af det danske EU- formandsskab sagde Barroso:

"Let me begin with the words of thanks to Helle Thorning-Schmidt and her EXCELLENT team."

Fremhævelsen var hans, og ja, HT-S havde et excellent TEAM bag sig, hvis arbejde hun så kunne sole sig i - blandt andre og ikke mindst Nicolai Wammen, som i langt højere grad end hende havde ære af det vellykkede forløb.

I øvrigt ved heller ikke jeg, hvem det er, der 'beskyldes' for at formaste sig til at omtale HT-Ss påklædning. Hende selv måske? Jeg husker f.eks. noget fra for ikke så længe siden om at smide stiletterne. Den slags snak må hun simpelthen se at holde op med!

Brian Pietersen

det er trist at Helle¨s fløj vandt kampen internt i partiet... socialdemokrater er væk..... håber der dukker nogle op i kulisserne.....

Så blev det 1.dec. Man vågner op til en igen speedtalende og små spyttende Hans Engell, der klandrer en kulturminister fra R som er kreativ og farverig. Venstres kulturborgmester i KBH. Pia Allerslev, har selv været i front for den nye cirkusskole, men fordi kulturministerens ægtefælle er sekretær på skolen skal det nu gøres nærmest kriminelt, at han har haft udenlandske gæster i flere omgange til at bese og besøge skolen som et særligt kulturtilbud i DK. AK ja, hvor småt kan det blive. Det kan blive værre. I 2008 d.12.12 skrev Information en artikel om de 10 bankkrav S og SF stillede til bankpakkerne. De krav har Løkke og Lene helt glemt.
Og for at fuldføre den borgerlig journalistik og retorik også her på bloggen, så læser jeg i Buisness denne uge en artikel af 24/7 journalisten Hermansen, der er så fyldt med faktuelle fejl i en verserende sag om skattepligt, hvor pointen er om magtmisbrug i et ministerie, her Skatteministeriet under venstres ledelse mod en borger.
Og drop så det med at socialdemokraterne er væk, de lever i bedste velgående, hvad man vil se både til KVL i 2013 og EU valg i 2014 og FT valg i 2015.
Spin og målinger hver uge, fortæller intet konkret
om, hvad fremtiden vil være. Ikke for S ikke for K ikke for V. Det er øjebliksbilleder stemnings billeder på en mediedækning som er ret ensidig, på nær i Information og dels Politiken ellers er det samme surdej.
Thoprning gør et godt job, klart borgerlige vælgere ikke synes det, det gør og gjorde centrumvenstre vælgerne heller ikke i blokpolitikkens tid med Fogh, Løkke, Bendt B., Pia K og Hjort, det blev oplevet som et mareridt og sådan er politik.
Men at klandrer en statsminister for at føre ansvarlig økonomisk politik i en krise tid, knokle for at skaffe jjobs og gøre alt hvad hun kan for at rette op på den der blev efterladt, sammen med sin regering, det må man acceptere som okay.
Var det Løkke som havde det format, ville jeg mene det samme, det er så ikke tilfældet.

Søren Lom@ Nu kan man kun være et sted af gangen, måske du skulle tjekke statsministeriets hjemmeside og læse, hvor HTS befinder sig. Man er måske en bedre statsminister, når man ikke kun optræder på TV i reality shows, som visse ynder for tiden. i stedet for at drive aktiv oppositionspolitik.

Peter Jensen@ Hun fik ved dygtig forhandling gennemført en lov om patentrettigheder, noget man ikke har kunne forliges om i over 30 år, det lykkedes, det blev vedtaget endeligt forleden i parlamentet. OG hun fik sat fokus på unge, uddannelse, det frie marked, vækst og grøn energi m.m. Et EU i krise, var svært at håndtere, samtidig med ny start som statsminister, hun klarede EU med ros, det samme gjorde ministrene, det er skrevet i alle aviser i udlandet, kun herhjemme gik man i så små sko, at det undte man hende ikke, da Løkke havde været en fiasko i COP 15.

Morten Kjeldgaard, Malan Helge og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Helle.

Er gigantiske statsunderskud ansvarligt ???

Er endnu flere og højere skatter ansvarligt ??

Er det ansvarligt blot at stikke hovedet i busken hvad angår DKs økonomiske udfordringer hvad angår budgetbalance, afdrag på statsgæld samt få sænket vores gigantiske skatte og afgiftstryk ??

Er det ansvarligt strø om sig med alverdens forskellige pakker som i bund og grund er som at forsøge stoppe en pulsåreblødning med hæfteplaster.

AT VOK var ligeså rædselsslagne for at for alvor at rundbarberer de off. udgifter, det er INGEN undskyldning.
Fuld fart ned af bakke på luksusvelfærdsnarkotoget

Per N@ Gigantisk statsunderskud blev efterladt af Løkke og er nu fra ca 100 milliarder ændret til ca 30/35 milliarder på et år. Godt gået. Du støtter jo Løkke, så det er da hykleri, at skrive som du gør.

Skatter og afgifter fik du ret mange af under VKO 101 alene under Løkke 281 ialt i de ti år.. HTS gik til valg på afgifter for 6 milliarder, og det blev hun valgt på, og pengene går til sundhed, skoler og ældre, hvad der er god brug for.

Nu ved jeg ikke sygeplejeske, så dine sygdomsmetaforer må du omskrive til forståelig dansk.
Du er tilhænger af liberalismen i LA ideologi, som jeg er modstander af, det er i min optik ikke godt for Danmark.
Og iøvrigt mener jeg både Vestager og Corydon har styr på dansk økonomi, langt langt bedre end de sidste ti år, Nyrup havde det også sammen med Lykketoft og Jelved. Jeg stopper indlæg nu. Men vi ses nok senere her i avisens artikler :)

Morten Kjeldgaard og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Nu er jeg ikke, skal der stå undskyld.

Michael Kongstad Nielsen

Er Helle Thorning-Schmidt (S) en elendig
statsminister?
Ja.
Fordi hendes politik er elendig. Ikke hendes person eller lederegenskaber. Hvis hun var leder i en koncern, ville hun sikkert gøre det fremragende, men politisk er hun en skandale, fordi hun har trukket S mod højre i et omfang, så man tror det er løgn, og ikke har villet udnytte det momentum, VKO-faldet gav, og bruge den overvægt, S, SF + EL har i forhold til R (fire gange overvægt), men har rottet sig sammen med R og strakt armene mod højrefløjen og sagt: - vi vil helst lave politik med jer.

Nu gik den ikke længere ved finansloven, den måtte nøvendigvis laves med EL, ellers var regeringen faldet. Men det er ikke nok. Hvis ikke foråret byder på en venstredrejning tillbage mod de rødder, Helle Thornings parti kommer fra, så falder hun før eller siden.

Jeg bliver altid på vagt, når nogen trække Jantelovs-kortet (som andre debattører her). Den tages som regel frem, når nogen vil slå andre i hovedet med, at de ikke tillader fremstormende talenter deres succes. Men Janteloven eksiterer stort set ikke længere i Danmark som på Sandemoses tid i Nykøbing Mors. Ingen vil idag holde talenter eller kreativitet nede, men man vil kritisere magthaverne, og den kritik kan ikke fejes af bordet ved at gøre kritikkerne skamfulde med henvisning til Janteloven.

Steffen Gliese, Michael Madsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Hts har KUN sig selv at takke for den dårlige start. De der så hendes optræden efter ugens regeringsseminar på pressemødet med de 3 andre regeringskolleger var vidner til HTS egentlige problem. Hun er ganske enkelt ikke dygtig og slet ikke en leder med nogen vision eller noget hun brænder for. Det er så tydeligt, at det gør ondt at se på. At stille op til et pressemøde - igen og igen - uden nogle konkrete tiltag er for ringe. Hun vævede rundt i en folkeskolelov der ville komme forslag til senere, analyse af integrationsprojekter, der ville komme senere, effekt af akutjob der ville kommesenere osv. Varm luft og de andre tre stemte i med samme sang. Vi er midt i en økonomisk krise og vi har en regering med en statsminister der ikke aner sit levende råd. HTS ligger som hun har redt - hun har påtaget sig et job hun ike magter. Det kan man ikke klandre andre end sig selv og de få soc.dem. Rygklappere der endnu måtte støtte hende,

Til Helle

http://politiken.dk/politik/ECE1582406/dansk-underskud-blev-ikke-saa-slemt/
Underskud fra LLR 35 mia i 2011

Underskud i 2012
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/08/26/202126.htm. Undersud 49 mia fraregnet Efterlønsudbetaling

Underskud 2013
forventet omkring 36 mia før ekstra ordinær indtægter fra omlægning af kapitalpensionsbeskatning.

I 2011 koster statsgælden 17 mia i renter.

Men nok så mange forskellige tal ændre IKKE på at gælden VOKSER sammen med renteudgifterne.

Statensudgifter vil alt andet lige også vokse grundet demografi.
Derfor er det pinedød nødvendigt at der spares markant på de off. udgifter, skæres markant på skatter og afgifter finansieret af opff. besprelser.

Hvis vi blot skal have en lille chance for ikke at skal ind på sydeuropæiske spareforanstaltninger, så skal der gøres noget.

Derudover så kunne det være fedt, hvis vi kunne kravle fra 1 pladsen for verdens højeste skatte og afgiftstryk, så vi have de en lille chance for blot at fastholde det nuværende antal arbejdspladser

Selvom vi har høj stemmedeltagelse er der generel lav interesse for politik.
Sammenlign f.eks seertallet på de direkte udsendelser fra Folketinget med vild med dans.
Hvor fører det hen? Ja det fører bl.a. derhen, at politik bliver en personsag. Dansk politik er nogle få nøglepersoner, USA's politik er Obama og dansk politik er Helle Thorning Schmidt o.s.v.
Hvem har så ført os derhen-ja det har pressen, der af dovenskab og udygtighed og af fornemmelsen for hvad der kan sælges har gjort politik som emne usagligt med at føre det over på et personligt plan.
Her er vi til gengæld mestre, læs her er journalister og mediechefer med på den hurtige aftrækker.
Saglige indlæg om den førte politik kommer i baggrunden og vælgerne gabe,r indtil det f.eks. dukker op af HTS's revisor har talt over sig.
En nederdrægtighed, hvem der så end ligger bag, at det vil gnave HTS ned af pinden på sigt, med mindre der rejser sig en folkelig opbakning.
HTS's position som statsminister ja som regel hvilken som helst statsminister, medmindre man kan glide af med nogle fadbamser indimellem er så belastende, at den pressehetz hun har været og er udsat for skulle have fået hende til at dejse for længst.
Heldigvis har hun en stab, familie og mange støtter, der gør det muligt en tid at fortsætte, men som professoren, der beviste at en loppe med eet ben ikke kan høre, så vil disse mediestyrede personangreb, der foregå, bl.a. fordi det er nemmere at skrive om end politik, bringe hende ned, medmindre det tavse flertal, som i sagen med den rå Danish Bank siger nu er det nok og forholder sig til regeringens politik og mindre til politikernes privatliv.

HTS har ikke brug for Jante-kortet, hun klarer selv kvælningen ganske udmærket.

@Helle Walther
Om betalingsringen havde regeringen annonceret, at der ville komme en løsning på den og den onsdag. Forventningerne var højt oppe, emnet havde jo været debatteret ret meget, så det er vel derfor ikke så underligt, at journalisterne anså emnet for hovedpunktet på pressemødet. Ellers skulle Helle Thorning jo have ladet være med at annoncere, at der ville komme en løsning om onsdagen. Og hvorfor vente til om onsdagen, hvorfor ikke på tirsdagen pressemøde?

Vel stillede journalisterne de samme spørgsmål, men i stedet for at vende skytset mod dem, som du gør (hvem går nu efter ”manden”, Helle?), så kunne Helle Thorning blot have svaret første gang hun blev spurgt, så var hun sluppet for de efterfølgende enslydende spørgsmål.

Du kryber udenom den kendsgerning, at hun ikke ville/turde svare på det helt enkle spørgsmål. Og hvorfor ville hun ikke svare? Fordi det der ikke kan forklares, heller ikke kan forsvares. Fordi hun er tynd i argumentationen, fordi hun ikke kan sin metier, så enkelt er det.

Jeg kan også irriteres over ”gentlemen of the press”, men lige netop den dag, mener jeg de gjorde hvad de skulle gøre. De spurgte i al enkelhed, men kunne ikke få et svar, og når Helle Thorning ikke ville svare, viser det da ikke, hvem der ikke var sin opgave voksen.

Direkte uforståelig er det når du skriver, at ”man har fået mere respekt for embedet og personen, og hun sætter dagsordenen selv i dag”. Hvem er ”man”? Er det dig? Vælgerne? Nogle vælgere? Medierne? Kan du ikke være lidt mere tydelig, i stedet for at være lige så udflydende som Helle Thorning.

Og så lige forklare hvad det er for en dagsorden hun sætter. Jeg kan ikke få øje på nogen. Senest ville hun jo ikke tage stilling til den FN-tekst, der skulle danne grundlaget for en anerkendelse af palæstinenserne. Hun ville vente på hvad de andre EU-lande var nået frem til, før hun udtalte sig. Er det at sætte dagsordenen?

Hun ville heller ikke udtale sig om EU’s finanspagt, før hun havde hørt hvad Merkel havde at sige. Flere andre eksempler kan nævnes.

Korrekt, al begyndelse er svær - især når man har så svært ved at manøvrere i jobbet, som Helle Thorning har. Nu er hun jo ikke den første politiker, der bliver statsminister, som ikke havde ministererfaring. Det gælder fx Anker J., Schlütter og Nyrup. Nogle klarede den da ret godt alligevel, så den undskyldning holder ikke.

Og endelig - ”den skjulte dagsorden”. Tjah, jeg ved nu ikke hvad det er for en dagsorden Helle Thorning holder sig. Det er ikke en socialdemokratisk, eller en der tager afsæt i fagforeninger og arbejderklasse. For der hedder det ”Vi kan slå Anders Fogh”, og ikke ”Jeg kan slå osv.”
Og det er det, der hendes grundlæggende problem: Hun er ikke partiet, hun er sig selv, og hun bruger partiet til fremme af egen karriere. Derfor er det heller ikke muligt, at adskille personen og politikken.

John Vedsegaard

Nu kan man jo nemt komme dårligt fra start, når den anden side prøver at stresse situationen op, det har de forskellige partier på "blå" side brugt meget energi på - til skade for os alle sammen.

Men glem ikke der også er en mulighed for at regeringen rejser sig med fornyet styrke, trods alt er der længe til næste valg. Måske er det bare mig, men jeg aner en styrke i horisonten, vel at mærke på denne side af et valg.

Desuden var HTS EU formandskab alt andet end pletfri!

HTS' formandskab blev direkte og med god grund beskyldt for magtarrogance og brud på god embedsskik i nogle sager hvor man udmanøvrerede EU parlamentet.

http://www.b.dk/politiko/kritikken-hagler-ned-over-dansk-eu-formandskab

Men den menneskelige hukommelse har det jo som bekendt med at være selektiv.

Hø Hø.. det er vist dig FB, der husker lidt forkert. Korrekt der var bøvl, ikke på grund af HTS, men på grund af et surt parlament, der følte sig trådt på af kommissionen, husker ikke emnet, men stakkels Bødskov fik udtrykt sig akavet og så gik surheden ud over ham, det blev dog tacklet. Men i forhold til andre landes EU formandskab er Foghs og Thornings nogle af de bedst i nyere tid, inden for de sidste 10 år.. og patentloven er kommet i hus.

John V@ Det samme fornemmer jeg, og de samme lidt hysteriske angreb fra oppositionen klinger hult og har ikke samme grobund mere, folk kan jo godt se de ikke bidrager med noget selv andet en løs snak. At de stemte gult i V til hjælp til de ledige, det stempler dem.
De tager ikke medansvar for en svær situation.
Journalisterne er også blevet bedre på pressemøderne. Kvinderne er altid ok, og Thorning er blevet bedre til at sige fra overfor perfide spørgsmål,- har lagt flinkeskolen væk,- som ikke har noget med de ting hun fremlægger at gøre.

Men i sidste ende, så er det valgdagen i 2015 der tæller og den ser jeg frem til uden frygt :). Hun holder mindst en periode mere.

Alene udnævnelsen af Ole Sohn til minister, burde være nok til at udstille Fru Kinnock’s manglende lederevner.

PN@ så kender man din retorik igen. Kan du hygge dig.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var dog utroligt, som denne udmærkede artikel giver anledning til så mange kommentarer.
Der IKKE handler om artiklen, men blot gentager alle de mange floskler, der hidtil er blev sagt om en Helle Thorning-Schmidt.
Det er efterhånden blevet en rigtig dårlig vane, at man ikke læser en artikel og så kommenterer den. Næh, man kører videre med sine afmålte fordomme uden respekt for en evt. ny viden.
Artiklens forfatter - JOACHIM NIELSEN - skal have stor ros for sin vinkling af et spændende emne, nemlig det mærkværdige i en statsministers udvikling mht. popularitet.
Eksemplerne med forgængerne i Danmark er fine, og man kunne også finde eksempler i nabolandene. F.eks. har det altid undret mig, at Olof Palme aldrig blev synderlig populær i levende live - og modsat: At en tysk Kohl, der var uduelig før han ved et tilfælde blev Bundeskanzler - alligevel ligesom Schlüter blev populær i temmelig mange år.
Vi næppe svaret på Thorning-Schmidts uomtvistelige upopularitet før om nogle år, men det er godt at læse en rimelig objektiv artikel, der forsøger at give nogle svar.

Sider