International kommentar

Kampen for retten til en sikker fødsel

99 procent af alle kvinder, der dør under en graviditet eller fødsel, bor i udviklingslandene. Hvornår begynder vi at se denne ulighed i øjnene og gøre noget ved den?
27. november 2012

I går kom virkeligheden ind i mange dagligstuer, da dokumentarfilmen Velkommen til verden blev vist på DR2 som led i serien Hvorfor fattigdom?. Filmen er hård og brutal. En øjenåbner. Den handler om de mange kvinder, der dør, fordi de føder det forkerte sted, og om de mange nyfødte børn, der ikke overlever deres første måned, fordi de kom til verden det forkerte sted.

Vi har muligvis hørt tallene før. Hvert år dør 287.000 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, mens knap 7 millioner børn dør inden deres femårs fødselsdag – heraf tre millioner som ganske spæde. Men sådanne globale statistikker og tabeller kan ofte være abstrakte og svære at fatte.

I går aftes kom tallene så helt tæt på i ovennævnte dokumentarfilm. Her blev vi som seere pludseligt vidner til stærke og rørende fødselsscener på fødselsklinikker verden over – samtidigt med at vi kom tæt på hjerteskærende historier om nogle af de kvinder og børn, der gemmer sig bag statistikkerne.

Fødselssted er afgørende

Kameraholdet fulgte tre nybagte mødre og deres nyfødte børn på hver sin side af kloden: I USA mødte vi først hjemløse Starr, som trods familiens hårde kår på gaden har mulighed for at føde på en fødeklinik med uddannet sundhedspersonale. Herefter kom vi tæt på gravide og HIV-smittede Neang i et slumkvarter i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, hvor hun kæmper for at tage sig af sine to børn og for at forhindre at smitte sin baby i maven. Til sidst tager filmen os til Sierra Leone, hvor 25-årige Hawa føder sit 5. barn på gulvet i en lerhytte hos landsbyens kloge kone.

Igennem disse tre skæbneberetninger illustreres et uhyggeligt faktum. Nemlig at en kvindes muligheder for at overleve en fødsel og et nyfødt barns chancer i livet er afhængige af, hvor i verden det bliver født. 99 procent af alle kvinder, der dør under graviditet eller fødsel, bor i udviklingslandene. I Sierra Leone dør 890 kvinder, hver gang der fødes 100.000 børn. I Danmark sker det nu om dage yderst sjældent, at en mor må dø for at give liv. Denne ekstreme ulighed er ikke acceptabel i en verden, hvor alle mødre og børn har ret til et værdigt liv.

Især går urimeligheden ud over unge teenagepiger. Hvert år føder 16 millioner teenagepiger et barn. Graviditet og fødsel udgør den primære dødsårsag blandt 15-19-årige piger i udviklingslandene. Mange unge kvinder har ikke mulighed for at bruge prævention. De har hverken den nødvendige viden om deres krop eller om de forskellige måder, man kan beskytte sig på. De har måske ikke penge til at købe prævention eller mulighed for at overtale deres partner til at bruge kondom. Og som andre kvinder føder de ofte alene eller kun med hjælp fra de ældre kvinder i landsbyen.

Hjælp er mulig

Men det er rent faktisk muligt at gøre noget ved denne situation. Vi ved, at hvis kvinder føder med hjælp fra jordemødre eller andet uddannet sundhedspersonale, og hvis de kan få akut hjælp som f.eks. kejsersnit og nødvendig medicin i tilfælde af komplikationer, så overlever de og deres børn.

Investering i svangerskabspleje og adgang til sundhedssystemer for gravide er således vejen fremad. I Sierra Leone er der 78 jordmødre til en befolkning på seks millioner.

De færreste kvinder kan derfor føde under sikre omstændigheder. Mange klarer sig som Hawa med hjælp fra landsbyens kloge kone i de afsondrede lokalsamfund. Opstår der komplikationer under fødslen, er der ringe viden om og mulighed for akut behandling for disse kvinder. På et hospital i Danmark derimod redder sådanne indsatser liv. Manglen på sundhedsydelser til gravide er derfor en hovedårsag til, at Sierra Leone er et af de lande i verden, hvor det er farligst at blive mor eller blive født.

Filmen giver dog også håb om forandring. På en af Sierra Leones få sundhedsklinikker for gravide kvinder arbejdes der hårdt for at reducere mødredødeligheden. Her synger sygeplejerskerne sange for at lære de nybagte mødre om spædbørnspleje og for at sikre, at de tager viden om prævention, svangerskab og generel sundhed med sig hjem til landsbyerne. Samtidigt arbejder en håndfuld kirurger i døgndrift for at redde de kvinder, der ofte efter flere dages langtrukne fødsler når frem til sundhedsklinikken i alvorlig tilstand med livet hængende i en tynd tråd. Deres indsats hjælper med at redde nogle af disse liv og derigennem med at reducere børne- og mødredødeligheden. Dermed sender de et signal til verden om, at det er muligt at gøre noget ved uretfærdigheden og den globale skævhed i dødelighedstallene. Det kræver ikke en særlig stor investering. Det er muligt, hvis det bliver prioriteret.

Vi håber, at filmen i går – skønt brutal i sin ærlighed – var en øjenåbner. Og at den vil opfordre til at fortsætte kampen for at reducere mødre- og børnedødeligheden. Det selv at kunne planlægge, hvornår og hvor ofte man vil være gravid og at kunne gennemgå en sikker graviditet og fødsel, er grundlæggende menneskerettigheder. Hvert år oplever 130 millioner kvinder på verdensplan den unikke følelse, det er at blive nybagt mor. Og tilsvarende åbner 130 millioner børn øjnene op og møder livet. Alle disse børn har den samme ret til at blive budt velkommen til verden med en fanfare af glæde og håb.

Pernille Fenger er chef for FN’s Befolkningsfonds nordiske kontor og Steen M. Andersen er generalsekretær for UNICEF Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu