For få år siden besluttede jeg at prostituere mig.
Jeg har en stor seksuel nysgerrighed, og i mit seksuelle univers er kløften mellem lyst og kærlighed undertiden af enorme dimensioner. Dette er måske forklaringen på, hvorfor følgende spørgsmål gang på gang vendte tilbage til mig: Kan man være prostitueret? Uden følelsesmæssige konsekvenser og uden at gå på kompromis med sin private seksualitet?
Således tvivlede jeg på, hvorvidt man kunne bevare sin oprindelige seksualitet og holde den adskilt fra den professionelle. Og på hvorvidt det lader sig gøre at opretholde sin lyst til sex og til sin elskede derhjemme – uden at den professionelle seksualitet får sneget sig med hjem i dobbeltsengen? Hvordan sørger man for, at man pludselig ikke bliver afhængig af den eksplosivt stigende, men noget tvivlsomme indkomst? Hvordan sikrer man sig, at kunne stoppe, inden man står med eventuelle ar på sjælen?
Samtidigt spurgte jeg mig selv om, hvorvidt ovenstående tanker var min egen bekymring eller snarere et resultat af en sociokulturel seksualdiskurs, der ikke anerkender prostitution som et frit valg?
Havde kæreste på sidelinjen
For hvad nu hvis jeg i bund og grund ikke anser det at have sex med en fremmed mand som mere grænseoverskridende, end det er for hjemmehjælperen at skifte ble? Kunne jeg så stadig opretholde min status som legitim deltager i samfundet?
For at sikre mig bedst muligt havde min kæreste vetoret fra starten. Det vil sige, at han kunne bede mig stoppe, hvis han mente, at jeg ændrede seksualitet eller karakter. En krævende position. Ikke så meget grundet den angst for jalousi, der kan følge i kølvandet, men mere på grund af angsten og risikoen for, at jeg en dag skulle blive udsat for noget traumatisk.
I det øjeblik en prostitueret vælger at involvere andre i beslutningen, må hun være bevidst om at blive genstand for andres bekymring. Det bliver altså hendes ansvar at tage vare på de relaterendes ansvarsfølelse.
Hvis udgangspunktet er, at prostitution regnes for nedbrydende og undertrykkende, uden at man selv mærker til disse prædikater i sit arbejde, er det let at blive ensom. Tavshedspligter til trods har man i stort set alle erhverv mulighed for at kommunikere om negative oplevelser ud af branchen.
Er man derimod prostitueret, er man nødsaget til udelukkende at dele dårlige oplevelser med andre prostituerede. Medmindre man er villig til at blive mødt med fordommen om, at prostitution er psykisk nedbrydende. Groft sagt kan man sige: Prostitution tillader ikke dårlige oplevelser – og møder man dem – ’kan man selv se’, at det er psykisk nedbrydende! Men faktum er, at lige som sagsbehandleren møder vrede og truende klienter, og sygeplejersken må tumle med død og mindre appetitlige kropsvæsker, er der i prostitutionsbranchen også ubehøvlede mænd, der har glemt at gå i bad, før de entrerede bordellet. Men der er altså også det modsatte.
Kunden må vælges med omhu
Fremstillingen bliver ofte, at den prostituerede udnyttes af sine kunder. Men jeg har mødt både høflige og uhøflige mænd. Her kommer den prostitueredes egetansvar ind i billedet. Hun har ret til at sige ’tak, men nej tak’ til en gæst, og det er hendes pligt at gøre brug af denne rettighed om nødvendigt.
For mit eget vedkommende var spørgsmålet enkelt: Kunne jeg undgå at få kunden ’med hjem’? Ville jeg væmmes ved tanken, om hans hænder på min krop, når jeg kom hjem? Var der tvivl, var der ingen tvivl!
I så fald afviser man gæsten med en høflig løgnehistorie. Efter en vagt havde jeg som regel brug for at fortælle min kæreste om mine gæster. Selvfølgelig aldrig i personlige detaljer, en gæst har ret til at være anonym. En tommelfingerregel sagde mig, at havde jeg svært ved at huske kunderne fra hinanden, når jeg kom hjem, var jeg i god behold. Og det er altafgørende. Alle prostitutionspenge mister efter min mening deres værdi i det øjeblik, man har det skidt med måden, man har tjent dem på.
Hvem udnytter hvem?
Derfor har jeg ofte undret mig over eksempelvis Redens udtalelser om, at prostitution skulle være udnyttelse af kvinden. I min verden er det snarere gæsten, der bliver udnyttet. Han betaler 1.000 kroner for en halv times ’blide former,’ får ofte udløsning efter få minutter og er hurtigt ude af døren. Jeg stod derfor tit tilbage med en følelse af, at det var mig, der udnyttede ham – tog mig ganske godt betalt for en, for mig, temmelig overskuelig ydelse.
En prostitueret har en række letgenkendelige karakteristika. Oftest har hun kunstige bryster, mange tatoveringer og lyver om sin alder og vægt. Plastikkirurgi står generelt højt på ønskelisten, og efter min mening afhænger disse kvinders syn på skønhed mere af muligheden for en økonomisk omsætning, end af æstetik. Men er det kunden, der forventer, at en prostitueret ser sådan ud? Er det ikke snarere branchen, der selv har skabt det ideal – og dermed også en forventning om, hvordan den prostituerede ser ud for det omgivende samfund?
På trods af ovenstående har jeg mødt en meget åben dialog omkring de følelsesmæssige risici ved prostitution blandt mine medprostituerede. Tabuer fylder ikke meget i prostitutionsbranchen. Det er mere, end man kan sige om så mange andre arbejdsmiljøer.
Kunderne kan også kategoriseres. Forestillingen om, at alle typer mænd – lige fra ham på overførselsindkomst til direktøren går til prostituerede – er korrekt nok. Sagen er blot, at en stillingsbetegnelse ikke altid siger noget om eksempelvis dannelse. Således er bordellerne ikke oversvømmet af intellektuelle topchefer i Armani-jakkesæt, der lever det meste af tilværelsen i et fly på vej til forretningsmøde – om end de også findes.
Yndlingskunden
Der findes primært tre kategorier af kunder: Unge muslimske mænd, håndværkeren og ham, der har seksuelle ønsker, der rækker ud over det mest almindelige. Min yndlingskunde er den sidstnævnte. Ægtemanden, der opfatter sit ægteskab som lykkeligt, men tør ikke betro sig til sin kone omkring fantasier om urinsex, bondage og lakundertøj. Hver gang jeg har haft sådan en kunde, har jeg følt et sus over at prikke hul på hans inderste og mest forbudte fantasier. Fantasier, der er så tabubelagte, at han til tider har svært ved at få over sin mund, hvad han ønsker inderst inde. Den type kunder er de nemmeste for mig, fordi de er altid ydmyge, respektfulde og mere end villige til at betale den ekstra pris, som en udvidet og særlig ydelse koster.
Suset forsvandt
Jeg er nu stoppet i branchen af to årsager: For det første tjente jeg ikke nok. Jeg har valgt ikke at lave ændringer på min krop på baggrund af en evt. økonomisk fordel. Jeg kan derfor ikke genkendes ud fra et stereotypt billede af en prostitueret.
Derudover begyndte jeg at kede mig. Det sus, det medførte at tilhøre en så myteomspundet marginal gruppe, begyndte så småt at klinge af. For mig har branchen været en opdagelsesrejse i tilblivelsesprocessen: ’At blive luder’ – at få et indblik i en lyssky verden, hvis inderside ikke engang prostitutionskunderne kender til. Men sandheden er, at jeg aldrig bliver luder. Jeg er en outsider – en marginalitet i marginaliteten.
Så kan man være luder uden at tage følelsesmæssig skade? I teorien er jeg ikke i tvivl: Ja, man kan godt være luder. Hvis man i forvejen har en udvidet og grænsesøgende seksualitet og forstår, at det er kunden og ikke én selv, der bliver udnyttet. Og hvis prostitution var et alment accepteret erhverv, ville det være langt nemmere at bevare den psykiske sundhed gennem prostitutionen. Samfundets fordømmelser er efter min mening mere skadelige end erhvervet i dets rene form. Jeg mener dermed, at den prostituerede i høj grad konstrueres via de samfundsmæssige seksualdiskurser og ikke via prostitutionen selv.
Lola von Strassen er 37 år gammel, har to børn, studerer psykologi og arbejdede som prostitueret i otte måneder. Hun har ønsket at være anonym af hensyn til sin familie. Information er bekendt med hendes identitet.
God og indsigtsfuld kronik
PS: Hvorfor er det ikke blevet en uddannelse - fx på SU i oplæringstiden?
Glæder mig til at kronprinseparret og lignende familier evt. proklamerer at deres børn uddanner sig til prostituerede.
@ Dorte
Der er jo heller ikke nogen uddannelse til at blive hverken far eller mor, der prøver man m/k sig osse frem. Og hvor svært kan det i grunden osse være?
Er det at være tvunget til at være royal i sig selv ikke en slags tvangsprostitution?
Per Holm Knudsen
Beklager at ironien i mit indlæg ikke var tydligere.
Denne debat om forbud mod købesex har længe undret mig.
Dels har salg af sex i mange, mange år været strafbart - de tider er heldigvis forbi for nogle år siden. Nu hvor det er køberne, der skal gøres til kriminele så er der stor forargelse. Derfor tillod jeg mig at foreslå at det blev en uddannelse.
Mht. at blive far og mor er det måske ikke en dårlig ide med en uddannelse før man sætter børn i verden.
@ Dorte
Jamen, debatten har da osse undret mig. Specielt har det undret mig, at alle disse "velmenende" kvinder argumenterer for, at kvinder, når det kommer til sex pr. definition, er ofre for mænd, når der er penge involveret - altså ikke dem selv selvfølgelig!
Nu vi er ved tydelig ironi/satire:
http://rokokoposten.dk/2012/01/03/den-lykkelige-revisor-er-en-myte
http://rokokoposten.dk/2012/11/23/prostitueret-fortryder-salg-af-krop-ma...
Jeg bryder mig ikke om det generaliserende "man" i overskriften.
Skribenten kunne ifølge hende selv sagtens leve som prostitueret på en slags 8-måneders turistvisum,
indtil hun kedede sig, tjente for lidt og fik andre interesser,
men det er da ikke ensbetydende med, at alle ("man") er lige så sunde og friske efter 3 år i branchen.
Det er fint med en parts-beretning fra en frivillig i erhvervet.
Ingen fejl på det.
@ Lise Lotte
Overskrifter kan "man" ofte tilskrive redaktionen, den er næppe hendes egen.
Og der er sikkert adskillige brancher, hvor man ikke er lige sunde og friske efter 3 år f.eks. professionel soldat i krigszoner for at tage en af de værste.
Eller f.eks. kronprins, nu hvor det interesserer Dorte.
Constitueret ; substitueret ; prostitueret.
Lovformelig ; noget der træder i stedet for noget "ægte"; at anskue relationer som gensidige ydelse, som følgelig kan anskues som to ydelser, der kan behandles som handelsvare.
Konfessionel; amateur; professionel
At agere fordi det er ens kald; at agere aht. almene og menneskelige motivering; at agere, motiveret af betalingen, eller gøre sig til lønslave for en herre, hvis bud man må (skal) eksekvere.
Kan man være menneske uden at få ar på sjælen?
Hvis alle gjorde sig modne overvejelser inden de startede som prostituerede, så er jeg slet ikke i tvivl om at det – i teorien, kan lade sig gøre – for en tid.
”Hvordan sikrer man sig, at kunne stoppe, inden man står med eventuelle ar på sjælen?”
Det er spørgsmålet.
Når det kommer til stykket, så er det nok, i realiteten, et akademisk spørgsmål, som ikke forholder sig til det der foregår i den virkelige verden. Men det ville da være interessant at vide, hvor mange der, som ’Lola’ har overvejet og reflekteret over konsekvenserne – inden de frivilligt (for ikke at tale om tvunget) begav sig ind på ”fritidsbeskæftigelsen”. Interessant, men unyttigt.
Men jeg synes at ’Lola’ besvarer spørgsmålet.
– Det kan ikke lade sig gøre, for alvor og i mange år.
Gør man sig til nogens lønnede slave, sætter det sig spor i sind. Den konstruktion er grundlæggende dehumaniserende.
Sætter det også uønskelige spor i sjæl og krop?
Iflg. "Lola" kan sindsændringer give sig udslag i ændringer af både sjæl og krop. Hun valgte klogeligt at takke nej.
Lønslaver er der jo stadig en del af i Dannevang.
Til gengæld er de fleste prostituerede selvstændige erhvervsdrivende i et liberalt erhverv.
Det kan da godt være at man også kan få skader i andre job, men der er faktisk mennesker der kan lide deres arbejde som lønmodtager, og mange har mange forskellige job i løbet af livet.
Et job som prostitueret kan ikke komme på tale som et almindeligt erhverv, alene p.g.a. at det ikke kan tilbydes under fælles regler, uddannelse og arbejdsbeskyttelse.
Bagmænd tjener millioner i det ”liberale erhverv”.
Det er sandt, Per.
Fagfolkene der beskæftiger sig med erotiske stimuli og magtlege, nægtes muligheder for at kreere velordnede forhold. De kan ikke danne faglige eller erhvervsmæssige fællesskaber. De formenes adgang til rådgivere. De må klare sig selv, og er overladt til uordnede og uordentlige forhold -- såsom kriminelle miljøer.
@ Inge
Du har ret med de mange millioner, tænk blot på Mærsk.
Der er ingen problemer med fælles regler for prostituerede, det er jo blot om at lave dem, og give dem ordnede forhold som i ethvert andet liberalt erhverv.
At der så nok er nogen, der nok træder ved siden af, det så vi jo med Stein Bagger, der blev kåret af Dagbladet Børsen til "Dygtigste af de 200 bedste i it-branchen herhjemme", september 2008.
Og hvis det er et så liberalt og frit valg, så kan de jo bare lade være med at begive sig ind på uordnede og uordentlige forhold. Man bestemmer også selv om man vil sælge narkotika og udsætte sig for en kriminel omgangskreds.
"Mht. at blive far og mor er det måske ikke en dårlig ide med en uddannelse før man sætter børn i verden."
Dannelse er formentligt bedre, der er betydelig risiko for at uddannelsesiveren på forældreskabets vegne vil resultere i en øget objektgørelse af nogle naturlige processer - en eksternaliseringsproces, som på mange måder fremmedgør mennesker fra egen krop, egne forplantningsdrifter. Uddannelse udi forældreskabet, evnen til med intelligens og omsorg at bidrage til eget afkoms menneskelige vækst, udgør desuden en underkendelse af vore iboende, menneske instinkter og evner - og mht. den konkrete omsætning af idéen står vi med nogle svære selektions- og stigmatiseringsproblematikker, når 'de studerende' skal udpeges. Istedet kunne vi med fordel skele til de underliggende struktu- og kulturelle problemstillinger, som danner fødekæde til de dannelsesmæssige problemer ... og iøvrigt også til de mangesidige problemer som er knyttet til prostitutionsaktiviteter (fattigdom, ulighed, negativ social arv, en reaktionær rusmiddellovgivning, forbrugerismen og kapitaliseringen af de menneskelige (intim)sfærer).
Den eneste jeg betaler for sex ...
Inger,
der er forbudt for andre, at have indkomst der kommer fra prostitution. Hvordan kan en sexarbejder have revisor, advokat, receptionist, bogholder m.v. når disse personer kriminaliseres i fald de yder bistand til nogle, der har tilknytning til et bestemt liberalt erhverv.
Når disse liberale erhvervsdrivende viser sig at have brug for lejemål, regnskabsføring, bankkonti og meget andet som enhver erhvervsdrivende også har brug for, er de tvunget til at bevæge sig ud i miljøer og situationer, der ikke følger lovgivning m.v. Således bliver den liberalt erhvervsdrivende, i et legalt erhverv, tvunget til at blive en del af de anomiske miljøer, og bliver om ikke kriminel, så dog så meget på kant med nomalitet, at de ikke kan forvente beskyttelse mod udnytning og udbytning fra kriminelle.
Mange mænd - og kvinder! - er fuldt i stand til at adskille sex og kærlighed. Mange kvinder - og mænd! finder hver weekend hinanden i orgier af engangs-knald, one-night-stands. Mange unge har også bollevenner, ikke sandt, hvor aftalen er: ingen følelser må komme imellem os. Det er ren sex.
Ift. onenight-stands (i byen) er det min forståelse, at mange mænd betaler drinks mv. til kvinder, som går i seng med disse mænd - uden at de af den grund anser sig selv som værende ofre....kvinderne altså...
For mig at se handler dette kun og udelukkende om at pæne borgerskabsdamer, døtre af det konservative borgerskab i 1950erne, ikke kan lide at se på de gadeludere som er i byen. Og derfor vil have dem væk...
De prostituerede kan starte med at stå frem, og de mænd der bruger dem og gerne vil hjælpe dem kan også stå frem. Man kan ikke forlange at vi der mener det er udnyttelse af kvinder skal bane vejen for at ”Lola” og ”Vanessa” kan få en på opleveren eller få finansieret et overforbrug i studietiden.
@Inger Sundsvald
Er der prostituerede af begge køn?
Heinrich R. Jørgensen, 14.40:
Ganske enig i den dobbelte udstødningsproces, som du påpeger finder sted i tilknytning til lovgivningen, og som bidrager til at prostituerede stiller sig selv ikke blot socialt/familiemæssigt betænkeligt, men også retligt/erhvervsmæssigt ufordelagtigt, hvis de afstår fra anonymitet. Fænomenet indlejrer sig fint i den repressive tolerance, som udgør en metakulturel spejling af menneskers muligvis naturlige vægring mod på korporlig vis at blive udbyttet i sameksistens med en (mere eller mindre personligt empirisk) antagelse om at udbytningen er uundgåelig. Ikke mange ville med sindsro se på at søn eller datter levede af prostitution, fordi de mange risici (for skade og ubehag), som er forbundet med udøvelsen af hvervet, frastøder og skræmmer os. Men på den anden side er vi (forstået som den offentlige, danske konsensus) enten apatiske overfor, eller uenige om, de kausale forhold som afstedkommer specielt den synligt tvangsmæssige prostitution, hvorfor vi tåler prostitutionen. Lidt på samme måde som vi tåler alle mulige andre former for mere eller mindre entydigt defineret vold, af såvel personlig som strukturel art).
Kan man havde et liv med lønarbejde uden ar på sjælen?
At skelne mellem sex og kærlighed...
Sex = kategorisering af biologiske væsener (animerede og vegeterende) iflg. dt biologiske kønsbegreb.
Ikke at forveksle med kønsakt mellem sexede partede, som formål (forplatning, reproduktion), metode (samleje, pollinering) eller som et sjovt tidsfordriv og lysttilfredsstillelse (gensidig onani).
Kærlighed = et stærk bånd af samhørighed, fællesskab, broderskab. Lighedstanke og humanitet, når det ikke blot er tomme ord.
Ikke det samme som erotik, liderlighed, erogent gnubberi og lystig sensualitet.
Jeg tror nok jeg er klar over forskellen, Heinrich.
Men jeg har på fornemmelsen, at det med følelserne er blevet umoderne. Man møder én og aftaler at have sex. Skal der ske yderligere, aftaler man en eller anden dagsorden, og hvis den ikke følges af en eller begge parter, så starter man bare forfra igen med en ny.
Gad vide hvad Brandes ville sige til det?
@ Inger
"jeg har på fornemmelsen, at det med følelserne er blevet umoderne."
Liderlighed er da en herlig følelse, der stadig er ret moderne.
Inger Sundsvald:
"Gad vide hvad Brandes ville sige til det?"
Når han efter en rum tid havde overvundet chok og vantro, havde og genvundet mund og mæles brug, vil jeg tro han ytringer fremover kunne betegnes som anti-modernistisk flammetale.
Da Brandes har forladt de livliges land for længe siden, kommer vi desværre ikke til at høre flere viise ord fra den opvakte revser og kommentator.
En anden liflig skrive, der stadig er i live, er Chris Hedges, som jeg tror ville have været på bølgelængde med Brandes, i fald de havde opholdt sig i samme rum og tid. Hvilket de ikke gjorde.
Chris Hedges har i øvrigt skrevet om branchen. I "Empire of Illusion -- the end of literacy and the triumph of spectacle" beskæftiger et kapitel, "The illusion of love", sig om emnet. Dér kan man finde sammenhæng i tanke og ord, på niveau med man ville forvente hos sværvægtere som Brandes og Kierkegaard.
Inger Sundsvald
Ja. Følelser er umoderne.
Overskud til at lade andre trænge ind i sin krop for personlig fornøjelses skyld, er in.
Skulle nogen bagefter få ondt i følelserne, er det deres egen skyld, for de kunne bare have valgt at beskæftige sig med noget andet.
Noget af det værste jeg har læst om fra en, som ikke duede til den branche i længden, berettede om myoser i skeden.
For helved altså..
Det er jo ikke spor overskudsagtigt.
Svaret er kort og godt: NEJ
Og her har jeg taget spørgsmålet for pålydende.
Sjælen pådrager sig masser af ar, de fleste formentlig, uden vi nogensinde bliver bevidst om det. Men vi mærker, i al vores ignorance, ikke desto mindre effekten af arene - her og hisset.
Lidt prostitution i 6 måneder som nysgeriig RUC-studerende = små ar
Årevis prostitution = store ar
/O
Ja, Karsten Aaen, det er også min opfattelse at sådan foregår det. Jeg skal ikke udtale mig fordømmende eller på borgerskabsdamers vegne om, hvad denne eller hin måtte mene om dét, men jeg kunne sagtens undvære klynkeriet, når det får konsekvenser i form af en graviditet, og ’de unge løver’ med usvigelig sikkerhed med mellemrum hælder deres ynkelige selvmedlidenhed ud her i avisen, og når de medfølgende kommentatorer ikke fatter, at de ikke både kan kneppe løs til højre og venstre helt risikofrit, og i hvert fald slet ikke forstår at kvinden tager konsekvensen af sín tåbelighed ved at føde barnet - og ikke bare kan spare dem for udgiften og besværet ved at blive far, når det nu bare var ”for sjov”.
Det er i øvrigt muligt at jeg lever i fortiden, hvor en mand der var noget ved, ikke alene ikke bollede rundt, men også tog ansvaret på sig, hvis det ’gik galt’. Men jeg vil gerne have mig frabedt at blive påduttet en stråmand om et konservativt borgerskab der ”ikke kan lide at se på de gadeludere som er i byen”.
Jeg har intet som helst imod prostituerede, er ikke hverken borgerligt forarget, snerpet eller religiøs – men ganske enkelt imod, at al den handel med kvinder (og mænd?) til sexindustrien skal have frie forhold, respekt og hvad man nu kan ønske sig i branchen, for at ”Lola” og ”Vanessa” og deres kunder kan udøve deres ”erhverv” som det passer dem og i fuld respekt, uden dårlig samvittighed ved at tænke på de handlede.
Per Holm Knudsen:
"Liderlighed er da en herlig følelse, der stadig er ret moderne."
Liderlighed kendes også før "det moderne", men blev der genstand for intensiv opmærksomhed. Det var det nye forskningsfelt, sexologien, der opfandt ordet "Homosexual" (på tysk 1880, engelsk 1893) i betydningen "seksualakt mellem personer, med sigte på nydelse og lysttilfredsstillelse".
Uden faget kom "homoseksuel" til at bære andre betydninger siden.
Når folkemindesamlere og andre samlede talemåder, så er det ikke utænkeligt at mange af disse havde underfundinge konnotationer til diverse former for kløen ;-)
Hvorfor er f.eks. følgende udsagn mindeværdigt og bevaret i erindringer?
" "Det suser i mi Awildgoer", sae hon Kællien, hon hae da kon jen Hølle, aa den wa stywwe ætte Ruen"
Betyder det vitterligt: " "Det suser i min frugthave", sagde den ældre kvinde, som dog kun havde en hyld, som var afskåret ved roden"?
* Uden faget -> Udenfor faget
Intellektualisering og akademisering er interessant, ligesom litteraturen, men helt uden værdi for emnet og overskriften.
Interessant artikel og værd at tænke over. Jeg hæfter mig især ved følgende 'Samfundets fordømmelser er efter min mening mere skadelige end erhvervet i dets rene form. Jeg mener dermed, at den prostituerede i høj grad konstrueres via de samfundsmæssige seksualdiskurser og ikke via prostitutionen selv.'
Jeg tænker at denne tilgang på mange måder fremhæver den egentlige problemstilling. Med andre ord, hvis vi som samfund 'beundrede' de mennesker, uanset køn der udøver sexarbejde ville det sandsynligt gøre en kæmpe forskel. At vi l gav dem lønarbejde rettigheder, at vi skabte uddannelsesmuligheder... at vi måske kaldte dem sexterapeuter (nok på kanten, men noget i den retning)
Til gengæld burde vi jagte alle bagmænd skånselsløst og det uanset om de er bagmænd for tvangsprostituerede, husslaver eller lign. Men det gør vi kun med få ressourcer i forhold til omfang og det nok det virkelige problem ???
For de nysgerrige:
http://da.wikipedia.org/wiki/Krafft-Ebing
http://da.wikipedia.org/wiki/Homoseksualitet
Tak Lola, for et grænseoverskridende stykke arbejde.
Tak til din kæreste også.
Tak for at du vælger at undgå at putte folk i 'offer-kasser'.
Tak for at du tror på menneskets ret til et frit valg uden konsekvenser fra et moraliserende samfund.
Tak.
"Til gengæld burde vi jagte alle bagmænd skånselsløst og det uanset om de er bagmænd for tvangsprostituerede, husslaver eller lign. Men det gør vi kun med få ressourcer i forhold til omfang og det nok det virkelige problem ???"
Problemerne og kilderne til tingenes tilstand er mange, de er ikke enkelte eller få. Ved at reducere kompleksiteten og udpege erklærede fjender til forfølgelse (dette være sig de prostituerede, kunderne, bagmændene og/eller den mere eller mindre apatiske omverden), risikerer vi en dikotom forståelse af prostitutionsfænomenerne, som ikke tager højde for at mange politiske, kulturelle og samfundsmæssige forandringer skal finde sted før vi kan afhjælpe/minimere problemerne og skaderne.
Det udtrykker dig lidt kryptisk, Torben Kjeldsen, men jeg tror nok jeg er enig ;-)
Hvad grænseoverskridende er der, Morten Rasmussen, ved, som anonym, at udtrykke sig for/imod (?) prostitution?
... at man ifølge Information's navn har prostitueret sig, for at undersøge de psykiske ar som alle moraliserende feminister taler om...
@ Inger
Skal det forstås sådan, at problemet slet ikke er, at der betales for sex? Nu bliver jeg lettere forvirret.
Jeg troede ellers, at prostitution handler betaling for seksuelle ydelser.
Per Holm Knudsen:
"For de nysgerrige:"
Én, der er nysgerrig, er historikeren Jonathan Katz, der i "The invention of heterosexuality" finder frem til, at det er Gustav Jäger der i 1880 introducerer ordet "Homosexual".
Ordet finder siden finder vej gennem det længe noget upåagtede værk af Richard von Krafft-Ebing, "Psychopathia Sexualis" fra 1886. I de fire kategorier af "cerebrale neuroser" han beskriever, er bl.a. "paraesthesia", om seksueldrift der er rettet mod upassende aktiviteter og mål. Sadisme, masochisme, børn (pædophilia), begær (homophilia), biseksualitet. Ord, hvis betydninger næppe matcher hvad vi forstår ved ordene.
Ordet "homosexual" introduceret på engelsk i 1892 (ikke 1893, som jeg skrev), via en oversættelse af Krafft-Ebings værk. En ringe oversættelse, idet begrebet allerede fandtes på engelsk, og havde betegnelsen "sexual inversion" (1883).
At "homo" skulle være beslægtet med "homos", i betydningen ensartet eller samme, er da en morsom tese. Homo er betegnelse for det biologiske væsen der oftest betegnes "menneske", omend betegnelse rettere burde have være "mand" eller "mand m/k". Kobling "mand" og "hankøn" cementeres i det 20. århundredes sidste halvdel.
Animalia, Mamalia, Primata, Homo, for at benytte Linnés taksonomi. Eller som det hedder på engelsk: animal, mammal, primate, man. Heller ikke på engelsk kan der sættes lighedstegn mellem "man" og "male".
Emnet har været fremme for ikke så længe siden, på dette site: http://www.information.dk/297576
Ord tillægges nye betydninger, og der er vanskeligt at fatte fortiden uden at spore sig ind på sprogets foranderlighed. Enhver er et produkt af det sprog de kender, eller mere præcis: at de tillagte forståelse af de ord man er bekendt med. Ordene former ens forståelse af verden. Ens ordforråd definerer ens fordomme og ens horisont.
Lise Lotte Rahbek:
"Jeg bryder mig ikke om det generaliserende “man” i overskriften."
Dette "man" dækker egentligt over det "kønsløse" mands-begreb -- "mand m/k". En mand af hunkøn kunne kaldes "mandinde". http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Mandinde
Læser man gamle tekster, er det påfaldende hvor sjældent der skrives om "kvinder". Der anvendes et utal af begreber, der handler om vedkommendes status, rolle, klasse og meget, som til dels er påvirket af den biologiske kønnethed. At læse ægtefælle, brud, wifman og mange andre ord, som et udtryk for at vedkommende var af biologisk hunkøn, holder næppe altid stik.
Torben Kjeldsens kommentar 17:33 tror jeg rammer plet.
Bag de fordomsfulde skænderier om ord og vanetænkning, kunne gemme sig "virkelige" emner der er en debat værd.
Nederste afsnit i Torbens kommentar er meget tænkeligt, "det virkelige problem" -- som ikke talesættes, idet "vi" afspores til at rette opmærksom til en perspektivløs og ligegyldig pseudo-diskussion.
@ Heinrich
Tak for oplysningerne - interessante.
Måske du har ret Inger, men okay. I bund og grund synes jeg at emnet prostitution er et rigtigt møgemne og svært. Ingen burde jo købe eller sælge sex ..ideelt set. Alle burde opleve, nærhed, sensualitet, at blive elsket og udøve seksualitet i fællesskab med en anden (uanset køn). Sådan er det bare ikke når jeg kigger ud i verden eller når jeg møder folk i samtalen, som er en del af mit job som psykolog. Der er rigtigt mange, hvor det at opnå kropslig nærhed og sex ikke bare ligger lige for. Dette gælder ikke kun mennesker som af forskellige grunde ikke fremstår attraktive (fx kropsligt eller socialt) det gælder også såkaldte ressource mennesker der lever i parforhold eller som singler. Sexarbejderen tilfredsstiller dermed mange menneskers savn. Men prostitution afspejler jo ligesom meget andet, klasseforskelle. For de mere velhavende hedder det Escort, når man ønsker at købe sex og for de fattige...tja de møder nok den tvangsprostituerede på gaden. Med baggrund i denne lille analyse, mener jeg at et forbud mod købesex fremstår uholdbart. Det vil sandsynligt forstærke en yderligere stigmatisering og kriminalisering af gadeprostitution og dermed i virkeligheden blot øge tvang og fastholde socialt armod. I de velhavendes segment vil et forbud ikke gøre nogen som helst forskel (100% ingen forskel i retning af mindske prostitution, blot gøre varen dyrere og mere eksotisk).
Kort og godt, et forbud tilfredsstiller sikkert ideologiske, symbolske, religiøse og politiske motiver men vil næppe ændre på de sociale betingelser og dermed stille ’ den prostituerede’ bedre i dennes konkrete levede liv.
Helt ærligt kære medborger, mens vi sidder her ved skærmen i varmen, er der ’kunder’ der nervøst og skamfuldt søger seksuelt aflad og mange sexarbejdere der har virkelig forfærdelige arbejds- og levevilkår på gaden og i skumle lokaler. Det kan vi ikke være bekendt.
Derfor mener jeg at vi bør anerkende sexarbejde (udøvet af begge køn), som et fuldgyldigt erhverv, med tilhørende uddannelseskrav og enten rettigheder som lønarbejder eller selvstændig (næringsbrev mv.).
Sådant ville et intelligent samfund løse problemet!!!
Håber du kan (og vil) bruge input'et, Per :-)
Dine faglige ydelser består vel mestendels i at hjælpe med at sætte ord og begreber, på hvad dine klienter oplever og tænker? At du kan rådgive og hjælpe andre, handler vel basalt om, at du begrebsmæssige forståelse er højere end klientellets?
Det undrer mig ikke det mindste, at mange er grundigt forvirrede, om utallige emner. Moderne sprogbrug opfatter jeg som direkte designet til at skabe forvirring, splid og afmagt. Desværre er det ikke en indsigt, der lader sig formidle. Før man (ind)ser mønstret selv, er det ikke synligt.
@ Heinrich
Afklaring og ikke sjældent forenkling.
Jeg er altid glad for inputs, og helst de saglige. Jeg tror nu altid, at der har været et "herskernes sprog" contra "de beherskedes sprog", der afspejlede de aktuelle magtforhold.
F.eks. når overklassen snakkede fransk/tysk, mens jævne mennesker snakkede dansk.
Sådan er det osse i denne debat, hvor der ofte fra moralisternes side fremhæves, at den prostituerede sælger sig krop. Hvis påstanden er rigtig, må det betyde, at al salg af kropslig arbejdskraft er salg af kroppen. Ellers er påstanden meningsløs.
@ Torben Kjeldsen
Netop, sammenholdt med en ordentlig social-, undervisnings- og narkopolitik.
Sider