Kommentar

En kandidatgrad i Gasolin?

Det er staten selv, der har skabt konkurrence om de studerende. Men når universiteterne vil udvide biksen, tvinger staten dem samtidig til at finde på helt nye uddannelser og titler. Det er ikke altid så hensigtsmæssigt
Debat
5. november 2012

Der uddannes universitetskandidater i The Beatles. Den første, Mary-Lu Zahalan-Kennedy, afsluttede i januar 2011 sin uddannelse i ’The Beatles – popular music and society’ ved Liverpool Hope University og blev fotograferet på Penny Lane. Ud fra en markedsbetragtning er det logisk, at universitetet må udnytte det særlige brand, der ligger i at være placeret i byen, som er uløseligt forbundet med den berømte gruppe. Ud fra en mere overordnet betragtning er det et skræmmende eksempel på, hvor snævert universitetsuddannelser kan tænkes.

I Danmark ville Københavns Universitet næppe få en kandidatuddannelse i Gasolin akkrediteret; men det danske akkrediteringssystem har alligevel medvirket til at fremme samme type tænkning. For selv om en ny uddannelse skal dokumentere generel faglig kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet, bliver den entydigt knyttet til det universitet, som har ansøgt om akkreditering af uddannelsen. Det betyder, at når universiteter ønsker at udvide deres uddannelsesvifte, må de navigere uden om eksisterende uddannelser og søge at opfinde ny og anderledes uddannelser og titler. Det fører logisk til flere og flere snævre uddannelser, som kan være svære at overskue både for uddannelsessøgende og arbejdsgivere.

Gasolin-uddannelse

Den konkurrence blandt de videregående uddannelser, som aktuelt problematiseres, er i høj grad iscenesat af staten både via akkrediteringssystemet og andre virkemidler. Og den ændring af akkrediteringssystemet, som den nuværende regeringen er i gang med, vil næppe forbedre situationen, tværtimod. Princippet om at akkreditere institutioner i stedet for uddannelser er godt på nogle måder; det skærper institutionernes ansvar for løbende sikring af kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans, og det kan forhåbentlig reducere omfanget af bureaukratiske ansøgnings- og godkendelsesprocedurer. Men det fastholder princippet om, at godkendte uddannelser er det enkelte universitets ’ejendom’ og øger dermed sandsynligheden for, at vi på et tidspunkt får en Gasolin-uddannelse.

Hvis regeringen og andre faktisk ønsker at begrænse den indbyrdes konkurrence mellem universiteterne, må man tage højde for det i udformningen af akkrediteringssystemet. En enkel måde ville være følgende procedure:

(1) Ansøgninger om nye uddannelser udformes som nu af de enkelte universiteter (eller eventuelt af flere universiteter i samarbejde) og indsendes til akkreditering.

(2) Hvis en ny uddannelse akkrediteres, er dens titel, indholdsmæssige opbygning, faglige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet generelt godkendt. Det universitet, som har fået uddannelsen godkendt, har samtidig dokumenteret sine forsknings- og undervisningsressourcer i forhold til uddannelsen og kan straks udbyde den.

(3) Andre universiteter kan også udbyde uddannelsen under forudsætning af, at de kan dokumentere relevante forsknings- og undervisningsressourcer og at deres løbende kvalitetssikring er i orden.

En sådan procedure ville begrænse behovet for at finde på stadig nye titler og områder for uddannelser. Proceduren ville også give universiteterne et incitament til at arbejde sammen om udarbejdelse af forslag til nye uddannelser.

På lidt længere sigt kunne resultatet være en mere overskuelig vifte af bachelor- og kandidatuddannelser, alle med en vis faglig bredde. Det ville være til fordel for både arbejdsgivere og uddannelsessøgende. Men spørgsmålet er, om regeringen for alvor vil afvige fra den kurs mod mere marked og stærkere institutioner, som har præget politikken for de videregående uddannelser de seneste mange år.

Palle Rasmussen er professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her