Klumme

Klima, tro og juletræer

Når påstanden om, at klimabekymringen blot er religion bliver religion
1. december 2012

Topmødet COP18 i Qatar drejer sig som bekendt om verdens klimaproblemer. Problemer, for nu ikke at gøre reverens for den nye politiske tendensjournalistik, der frem for skibskatastrofer, hærværk og pludselig død dyrker de positive løsninger og kalder klimasammenbruddet for en udfordring. Kort sagt: Topmødet, sjovt nok afholdt i et af verdens mest CO2-forurenende lande, ender efter alt at dømme i lidt eller ingenting.

De rige, mest CO2-udledende store nationer vil ikke spare, de mindre heller ikke. Ingen vil give afkald på det gode liv og uhæmmet energiforbrug. Kinesisk, indisk og afrikansk middelklasse vil have egen bil og køre vejene flade. Som de rige. Kvæget prutter flittigere end nogensinde, køerne drøvtygger røde bøffer til en vestlig menneskehed, der segner under egen kropsvægt og sidder på to flysæder hos de skrantende flyselskaber som SAS. Vandene stiger, somrene bliver varmere, orkanerne vildere, og det regner i tove.

Som besværgelse fastholder fagkundskaben en konservativ optimistisk vurdering af temperaturstigninger på to grader. Gået på klingen tror de færreste på dén sang fra de varmere og varmere lande og taler nu med gru om seks grader, før seklet er omme. Det er så længe, at ingen rigtigt tager sig af det. Måske lidt flere kan se perspektivet, når de to grader allerede er nået på under 16 år, altså når en nyfødt her til morgen er midt i puberteten i 2027. Det er ligesom til at begribe, at man i overskuelig fremtid kan sidde udendørs juleaften.

Man kan sådan set godt forstå klimaskeptikerne, der afviser det menneskeskabte element i en kommende katastrofe. Det er ikke så slemt om overhovedet og godt for ligusterhækken. Vi vil ikke lave om på vores vaner, der har altid været klimaforandringer, og der er ikke noget at gøre ved det, vi kan lige så godt udlede drivhusgas, til vi segner, og det går nok ikke så galt, som dødbiderne siger. Bjørn Lomborgs bekvemmelighedskontrære påstande er for længst adopteret af den globale højrefløj.

Her ser man kun venstreorienteret sammensværgelse og kulturradikal politisk korrekthed i mærkesag klimaet og forlanger, at midlerne bruges på andet som mad og sygdomme i stedet for CO2. Det kan vise sig lønsomt, hvis mætte og tilfredse aidspatienter drukner, når Sydpolen smelter. Så er den ged barberet.

De falske profeter

Herhjemme glemmer de retsindige ikke så let kreative Anders Fogh Rasmussens massakre på Svend Aukens miljøministerium, som Bertel-mod-strømmen-når-det-ikke-er-farligt-Haarder den dag i dag mener var for dyrt (!) Mere miljø for færre penge sagde Fogh, mens han fyrede miljøfolk i klaser. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk fik det værre, forklarede han, til det gik op for den senere NATO-boss, at han næppe ville blive til noget stort, hvis han ikke svingede sig op over smålig skinsyge og provinsielt snæversyn. Så vendte han Venstre til partifællernes målløshed og andres undren over denne grænseoverskridende skamløshed.

Oven i den ideologisk bestemte modstand mod aktiv klimapolitik lanceres nu et stadig oftere anvendt ejendommeligt argument, som især Dansk Folkeparti har taget til sig: Klimabekymringen er blot en ny religion, de bekymrede er falske profeter.

Nu er der dét fælles for religioner, at deres respektivt hævdede gudseksistens ifølge sagens natur ikke er en beviselig størrelse. Kunne Gud godtgøres med passer og lineal, at Jesus steg op fra de døde, Thor færdedes hjemmevant på regnbuen, og ånden er i stenen, var disse trosforestillinger ikke religioner, men viden, hvilket – indtil videre – de så heller ikke er.

Det forbandede er, at det menneskeskabte katastrofale perspektiv i klimamodellerne ikke længere kan siges at være teori eller tro, men desværre ind til vished sandsynligt eller nær finalt beviseligt, m.a.o. viden. Den konstatering, som nu deles af 98 procent af verdens klimaforskere, hvor de to resterende procent, forstår man, afviger i stadig mindre grad, må nødvendigvis føre til den slutning, at det er påstanden om, at klimaet ikke påvirkes af den voldsomme CO2-udledning siden midten af 1800-tallet, der bærer umiskendeligt præg af religion. Eller overtro.

Denne konstatering er ikke nogen gevinst for sagen i betragtning af vor arts dårlige erfaringer med anfægtede religioner og dertil knyttet skik og brug. Er der noget, der kan få de vredladne op af stolene, er det forargelsen over en påstået religiøs krænkelse, hvad enten det er profettegninger, Jesus-sandaler eller ateisme.

Bøvet politisk miljø

For nylig var ikke Gud i spil, men et fravalgt juletræ i en beboerforeningsbestyrelse, hvis flertal ville noget andet.

I den efterfølgende debat blev en af julens profane traditioner æltet godt og grundigt sammen med det national sakrosankte og julesentimentalitet om barn Jesus i en krybbe lå, selv om man kan være vis på, at der ikke var juletræ i stalden i Betlehem. Heller ikke risengrød og kravlenisser.

Hvad angår det nationale, er de fleste efterhånden klar over, at juletræet er en relativ ny tysk import. Mange jøder, endog vikingejøder med mange hundredårig danskhed i bagagen, kunne i øvrigt akkurat som de nytilkomne åbenbart nærdemokratisk fungerende beboerforeningsmuslimer heller ikke finde på at tage turen aved om et afsavnet brandfarligt grantræ stablet op i en civiliseret dagligstue. Jøder spiser heller ikke gris, skønt de taler pæredansk med gammelkøbenhavnersnøvl i mælet.

At danske politikere og ministre reagerede med hhv. forargelse, advarsler om borgerkrig (Søren Krarup) og dystre henstillinger efter en demokratisk afgørelse i en lokal forening vidner om et usselt klima i et bøvet politisk miljø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Metz:

»At danske politikere og ministre reagerede med hhv. forargelse, advarsler om borgerkrig (Søren Krarup) og dystre henstillinger efter en demokratisk afgørelse i en lokal forening vidner om et usselt klima i et bøvet politisk miljø.«

Et bøvet politisk miljø skriver Metz, og det er i sandhed en meget præcis karakteristik af den såkaldte værdidebat i Danmark.

Et af de kritikpunkter man ofte retter mod indvandrerne er, at de ikke har forstået, hvad demokrati går ud på.

Nu ser vi så et eksempel på, at der findes et sted i kongeriget, hvor en gruppe indvandrere har flertal, og har truffet en lovlig demokratisk beslutning, der går det etnisk danske mindretal imod.

Straks ser vi, hvordan alle de personer, der normalt er så bekymrede for indvandrernes påståede manglende demokratiske sindelag, nu forlanger at indvandrernes demokratiske beslutning skal omstødes.

Moral er godt, men dobbeltmoral er tilsyneladende dobbelt så godt, for de danskeste af alle danske.

jens peter hansen

Metz igen er tilbage på sporet. En skøn tradition, ligesom julen. Men Metz skriver heldigvis ikke bare én gang om året, nej det 52 gange om året, den samme klumme.

Lise Lotte Rahbek

Den tiltagende klimakatastrofe set som eskatologisk religion?

haha, det var dog fortræffeligt set og kunne meget vel gå hen og blive sandt. Helt konkret.

jasper bertrand

Hov jeg troede ellers jeg havde fået stoppet Metzes Anders Fogh liturgi.
Men hvordan var det nu Aukens miljøministerium kunne have stoppet den globale opvarmning, det har jeg glemt?

Torsten Jacobsen

Jeg synes Georg Metz underdriver problematikken omkring det famøse aflyste (og nu åbenbart genindlyste) juletræ.

Der er en fortælling i samfundet, ifølge hvilken muslimerne langsomt men sikkert infiltrerer og overtager magtpositionerne i de europæiske lande. Når de bliver mange nok (i kraft af at de føder flere børn end de oprindelige europæiske folkeslag) vil de underløbe demokratiet og indfære sharia.

Denne fortælling bør tages alvorligt. Ikke fordi den er sand, men fordi den for mange mennesker er en præcis beskrivelse af virkeligheden i Danmark anno 2012.

Historien om de onde muslimer som afskaffede julen, da de først kom i flertal, bekræfter den eksisterende fortælling, og dens betydning kan ikke affærdiges med sarkastiske henvisninger til den 'nationalt sakrosante' og 'julesentimentalitet'. Ikke hvis man vil prædike for andre end koret..

Torsten Jacobsen

Når Hanne Cetkin (i den første kommentar til artiklen) således henviser til, at invandrerne [sic] blot udnytter deres demokratiske rettigheder, så italesætter hun netop (tilsyneladende uden selv at indse det) xenofobernes værste frygt. Hvis vi ikke engang kan forstå vores modstandere, er kulturkampen tabt på forhånd. Den kan så i bedste fald ende uafgjort.

Marina Kasimova

The funniest part of the Christmas tree episode is that it's self imposed by the most immigrantophobic parts of Danish society. The new rules for the naturalization, which were introduced only several years ago, require an active participation of foreigners in Danish society and everyday life. Participation in the local boards (bestyrelser) is specifically named as a way to show your desire to become a Dane. Here you have it.

Robert Ørsted-Jensen

Søren Krarup er en idiot og et politisk tågehorn - men respekt for mindretal går stadiog begge veje. Det er stadig ikke kun noget der vedrører flæskestegsædende danskeres opførsel over for muslimer - det gælder også den anden vej. Hvis muslimer ønsker at vi tager hensyn til deres traditioner og skikke børt de også demonstrere at de evner at tage hensyn når de besidder et flertal.

Er den politiske korrekthed virkelig kommet så langt, at man bifalder flertalsdiktatur når det er vores indvandrere der udøver det ?

Bør man ikke i stedet bifalde den demokratiske ånd uanset hvem der har flertal ?

Hvis et lille flertal af danskere i en boligforenings bestyrelse havde majoriseret et stort islamisk mindretal, og havde vedtaget, at boligforeningen frem over ikke skal give et bidrag til den årlige eidfest, ville det være verdens mindste og mest ubetydelige nyhed i Danmark.

Beslutningen ville være så lille og ubetydelig, at det er tvivlsomt, om boligforeningens eget beboerblad overhovedet ville omtale den.

Nu hvor begivenheden sker med modsat fortegn, kan den få hele den nationalistiske dannnebrogsfarvede presse til at gå i totalt selvsving i flere dage.

Selv de elektroniske statslige medier, der ellers i teorien skulle være saglige, hopper med på vognen.

Man ved ikke om man skal le eller græde, når lederartiklen i gårsdagen udgave af Ekstra Bladet bombastisk starter med ordene ”Fornuften har sejret!”, og hvor der naturligvis hentydes til, at det er lykkedes for det desværre store segment af befolkningen, der har trukket den dannebrogsfarvede klaphat godt ned over øjnene, at få gennemtrumfet, at de fanden gale mig skal have et juletræ i den boligforening.

Som Metz så rigtigt skriver, er debatten om indvandrere i Danmark karakteriseret ved: ”(…) et usselt klima i et bøvet politisk miljø.”

PS: Godt at beboerne i området, på god demokratisk vis, har valgt en ny bestyrelse med en mere demokratisk tankegang.

Vores samfund virker nu en gang bedre, når flertallet tager hensyn til mindretallet.

Niels Bent Johansen

Demokrati betyder jo mere end at flertallet umiddelbart bestemmer. Demokrati indholder jo også, at flertal og mindretal skal finde en vej til at leve respektfuldt med hinanden. Selvfølgeligt må mindretallet så acceptere flertallets afgørelser såfremt forhandlingerne ikke lykkes.

Simon Olmo Larsen

Der foregår flertalsdiktatur dagligt overalt i DK, udført af mennesker med vidt forskellige kulturelle baggrunde og dagsordner, dette er et uomtvisteligt faktum.
Ægte demokrati er vi i Danmark også meget langt fra at have.
Vores bevidsthed er slet ikke gearet til at forstå hvor kompleks verden er og vi har endnu ikke evnerne til at tænke ud fra en sand fællesskabsfølelse.
Demokrati er ikke nogen ny opfindelse, det har altid været flertallet der bestemte og der har altid været mennesker, der har påvirket flertallet til at tro at deres vej var den eneste rigtige.

Ægte demokrati finder man ikke gennem masserne, det finder man i de nære relationer og i de nære relationer hersker kapitalismen og neoliberalismen, vores udgangspunkt er ud fra en teori, om at vi kan profitere mere end vi yder og at vi har ret til det fordi vi er de klogeste (stærkeste) - Denne teori falder til jorden hvis målet er balance.

Ydmyghed og en erkendelse af at vi stadig har lang vej til ægte demokrati ville klæde "danskerne".

Georg Metz: "Man kan sådan set godt forstå klimaskeptikerne, der afviser det menneskeskabte element i en kommende katastrofe. Det er ikke så slemt om overhovedet og godt for ligusterhækken. Vi vil ikke lave om på vores vaner, der har altid været klimaforandringer, og der er ikke noget at gøre ved det, vi kan lige så godt udlede drivhusgas, til vi segner, og det går nok ikke så galt, som dødbiderne siger. Bjørn Lomborgs bekvemmelighedskontrære påstande er for længst adopteret af den globale højrefløj. Oven i den ideologisk bestemte modstand mod aktiv klimapolitik lanceres nu et stadig oftere anvendt ejendommeligt argument, som især Dansk Folkeparti har taget til sig: Klimabekymringen er blot en ny religion, de bekymrede er falske profeter."

Her forklarer Metz modstanden mod dele af klimateorien med skeptikernes politiske ståsted.

Et ondt ståsted selvfølgelig, når også Dansk Folkeparti er skeptisk, hvorfor det selvfølgelig er imperativt at det nævnes, bare for sådan at give klimateori-skeptikerne eller klimaproblem-løsning gennem-børsnoterede-aktier administreret-af-overstatslige-organisationer skeptikere et menneskeligt ansigt.

Nu tilhører jeg vel selv groft sagt DF-segmentet. Men min store interesse for miljøproblemer blev allerede vakt da jeg som barn læste Rachel Carsons "Silent Spring", og havde ellers gennem livet en brændende interesse for miljø og artsbeskyttelse. Jeg fulgte også godt med i forureningsdebatterne, og har altid haft miljøet som én af mine allerstørste prioriteter, og har det stadigvæk. Den kemiske forurening på land, vand og i luften, ser jeg som en af de største trusler mod verden og alle dens skabninger, og jeg har jævnlig skrevet om de forskellige problematikkers detaljer. Jeg er rimelig godt inde i stoffet, og er fortaler for langt strengere kontrol med udledninger, og lavere grænseværdier for mange stoffer. Jeg kan altså næppe beskyldes for at forsvare økonomiske interesser fra industrien eller bare lade mig påvirke af folk som Lomborg eller en hvilken som helst anden. Jeg har læst det der skulle læses, og gjort de overvejelser jeg skulle, og er kommet til følgende konklusioner:

a: Det er ikke bevist at mennesket er hovedskylden eller skyld i en alvorlig del af jordens påståede opvarmning som også er til diskussion, og lige præcis hvordan disse mekanismer virker i forhold til hinanden er en endnu større gåde.

Metz: "Man kan sådan set godt forstå klimaskeptikerne, der afviser det menneskeskabte element i en kommende katastrofe. Det er ikke så slemt om overhovedet og godt for ligusterhækken. Vi vil ikke lave om på vores vaner, der har altid været klimaforandringer, og der er ikke noget at gøre ved det, vi kan lige så godt udlede drivhusgas, til vi segner, og det går nok ikke så galt, som dødbiderne siger. Bjørn Lomborgs bekvemmelighedskontrære påstande er for længst adopteret af den globale højrefløj. Oven i den ideologisk bestemte modstand mod aktiv klimapolitik lanceres nu et stadig oftere anvendt ejendommeligt argument, som især Dansk Folkeparti har taget til sig: Klimabekymringen er blot en ny religion, de bekymrede er falske profeter."

Her forklarer Metz modstanden mod dele af klimateorien med skeptikernes politiske ståsted. Et ondt ståsted selvfølgelig, når også Dansk Folkeparti er skeptisk, hvorfor det selvfølgelig er imperativt at det nævnes, bare for sådan at give klimateoriskeptikerne et menneskeligt ansigt.

Nu tilhører jeg vel selv groft sagt DF-segmentet. Men min store interesse for miljøproblemer blev allerede vakt da jeg som barn læste Rachel Carsons "Silent Spring", og havde ellers gennem livet en brændende interesse for miljø og artsbeskyttelse. Jeg fulgte også godt med i forureningsdebatterne, og har altid haft miljøet som én af mine allerstørste prioriteter, og har det stadigvæk. Den kemiske forurening på land, vand og i luften, ser jeg som en af de største trusler mod verden og alle dens skabninger, og jeg har jævnlig skrevet om de forskellige problematikkers detaljer. Jeg er rimelig godt inde i stoffet, og er fortaler for langt strengere kontrol med udledninger, og lavere grænseværdier for mange stoffer. Jeg kan altså næppe beskyldes for at forsvare økonomiske interesser fra industrien eller bare lade mig påvirke af folk som Lomborg eller en hvilken som helst anden. Jeg har læst det der skulle læses, og gjort de overvejelser jeg skulle, og er kommet til følgende konklusioner:

a: Det er ikke bevist at mennesket er hovedskylden eller skyld i en alvorlig del af jordens påståede opvarmning som også er til diskussion, og lige præcis hvordan disse mekanismer virker i forhold til hinanden er en endnu større gåde.

Metz og ligesindedes påstande om enighed blandt forskerne er blevet tilbagevist så mange gange at det snart føles som at slå i en dyne. Der er mange indbyrdes konfliktende teorier, så simpelt er det. Det er heller ikke bevist at mennesket ikke har leveret et stort bidrag.

Og her kommer det argument som næsten gør udfaldet af det videnskabelige skænderi omkring punkt a: irrelevant for den politiske debat:

b: Vi ville aldrig kunne kurere denne hypotetisk set pga. af mennesket opståede "klimaproblemer", ved små procentvise årlige lovbefalede indskrænkninger af "udledningerne".

Hvis man skulle kunne standse eller tilbageskrue den påståede jordopvarmning, så ville det kræve en radikal ændring af alle samfund i jorden så stor, at det er hundred procent sikkert at der aldrig ville kunne findes et politisk flertal for det noget sted på jorden.

Konsekvenserne ville få masserne til at gå amok og hænge deres herskere i lygtepælene. Verdensbefolkningen vokser stadig i rasende fart, og udviklingslande står på tærsklen til et tiår hvor de globale CO2 udledninger formentlig vil blive fordoblet.

En passende karikatur tegning kunne have billedteksten "Og her står Georg Metz og CO. og tjekker om danske brændeovne holder standarden..." Det er op til læseren selv at fantasere sig til røgskyerne i baggrunden.

Egentlig burde disse få sætninger være nok til at lægge klimadebatten og dens politiske udmøntning i graven.

Men for hvem dette ikke er nok; Klimadebatten har i allerhøjeste grad medvirket til at fjerne fokus, penge og handling fra den omfattende forurening med kemiske stoffer, hormoner, tungmetaller, radioaktivt affald og andet skidt med mangeårige virkninger på miljøet, vore ufødte børn, og deres hjerner og kønsorganer.

Her har vi en katastrofe der er til at tage og føle på. Hvor der er utallige undersøgelser som bekræfter disse farers realiteter. Og endnu mere interessant; der findes faktisk simple midler som man kunne bruge til at standse i det mindste betydelige dele af disse giftudslip.

Men her kommer fantasten Georg Metz, og hans kumpaner, som jo på humaniorauddannelserne har lært at etnicitet, intelligens, kønsforskelle og adfærdsforskelle skyldes projektioner fra den hvide mands patriarkalske imperialistiske kultur. Hele vores hvide patriarkalske samfund har hjernevasket individerne til at opretholde disse forestillinger. Og nu vil de så forsøge på også at anvende disse luftige Franfurterskole-principper på fysiske begivenheder såsom klimaforandringer. Og selv om vi endnu ikke har usikre vejrudsigter som holder mere end nogle få dage frem, så bombarderes de omstridte klimateorier til socialistisk sandhedsserum.

Sagen er, at man ved hjælp af klimateorien har erstattet et bevisligt, veldokumenteret og næsten uomstridt delvist løseligt problem med et virtuelt pseudoproblem, som der ikke findes nogen realistisk løsning på hverken på kort eller lang sigt, men som til gengæld kan udnyttes til at skaffe et skatteprovenu fra hele verdens befolkning, til fordel for den globale regering som disse fantaster stille og roligt arbejder hen imod, i selskab af så forskellige størrelser som George Solos, FN, NATO, forskellige neokonservative tænketanke, Bilderberg og Council on Foreign Relations, og det der er tilbage af den Kommunistiske Internationale.

A propos Hanne Cetkin's kommentarar...

Ja man bliver jo helt maaloes og pinlig beroert over hysteriet omkring "juletraes-sagen".

I virkeligheden er det jo temmeligt faa boejelser en bestyrelse i en boligforening har. En af dem er saa at de kan beslutte om de har lyst til et juletrae eller ej. Selv ville jeg helt bestemt ogsaa have stemt imod et juletrae eller alt andet der har med jul at goere. Vi bliver i forvejen tvangsfodret med juletraer, julepynt, julenisser, julereklamer, juledit og juledat over alt i samfundet. I hvad? 1 1/2 til 2 mdr. om aaret? Det maa vi saa leve med fordi flertallet tlsyneladende elsker disse haesligheder.

Men skulle der vaere et mindre forum (f.eks. en boligforening) hvor flertallet ikke gider YDERLIGERE julehalloej, saa er det aabenbart en stor katastrofe.

Vorherre bevares :o/

PS: Forbyd juletraer. Det er noget tovligt resource-spild.

Marina Kasimova

Hugo, godt skrevet og vel argumenteret. Jeg er helt enig at hele klimadebatten på det nuværende niveau er bare en spin og det skal gøres betydeligt mere for at påvirke klima forandringer. Men noget er bedre end ingenting... måske? Og selvfølgeligt ved vi alle at de svageste kommer til at betale for alt, godt eller dårligt, dvs at pengene kommer til de store drenge i den sidste ende alligevel, klima eller ej.

Jeg har indtil videre bevaret en lille skuffefuld af respekt for Georg Metz, fordi han trods alt er så velskrivende og veltalende. Den skuffe har jeg så hermed tømt: Georg Metz aner ikke hvad CO2 er, han har ikke hørt efter i biologi- og fysiktimerne, for han var jo til fransk litteratur af den fine slags.

Og nu har han bekendt sig som troende og tilhørende klimareligionen. Han har bare ikke gjort sit hjemmearbejde.

Jeg har rigtig mange gange undervejs, siden svindelnummeret med menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof (det må det være siden det kan skabe forurening) på snedigste vis blev implementeret, spurgt mig selv om, hvad det er, der får alle disse intelligente mennesker til uden at blinke at bekende sig junk-videnskab.

Man kunne også spørge: hvad er det, der får en så indlysende intelligent mand som Georg Metz til at skrue hovedet af og hoppe på den vogn. Og man kunne uden problemer skifte 'Georg Metz' ud med 'venstrefløjen' eller 'miljøbevægelserne'.

Et af svarene er, at de intellektuelle er nemme at narre. Dette er et paradoks: intellektuel og nem at narre. Jamen, kunne man med rette spørge, betyder intellektuel ikke, at man har sin baggrund, sit studie, sin viden på plads? Betyder det ikke, at man kan gennemskue komplekse sammenhænge på tværs af videnskabelige genrer .... bling! der ramte vi problemet: på tværs af videnskabelige genrer!

Georg Metz er forankret i humaniora. Manden har ikke skyggen af forudsætning for at forstå, hvad fænomenet global opvarmning er. Han har aldrig hørt om, at der foregår global opvarmning i dette øjeblik primært på planeterne Venus, Jupiter, Mars, Saturn og sekundært på Merkur, Uranus og Pluto. Han har aldrig hørt om, at Solen i dette øjeblik gennemgår en forandring på grund af dens position i dens galaktiske bane. Han har aldrig hørt om udstråling fra supernovaer, galaktisk baggrundsståling. Han aner INTET om det, som klimareligionen drager omfattende politiske konsekvenser af ved uimodsagt at påstå, at det er køer, køleskabe og kulbunker, der skaber disse fænomener. Han har ikke hørt om, at der i middelalderen var så varmt, at man kunne dyrke vin ved den skotske grænse og at der senere opstod en lille istid, hvor man kunne gå over den engelske kanal. Altsammen styret af den solare kæmpemotor og dens cykliske perioder.

Og uimodsagt betyder: der findes mange, mange mennesker - og ofte velbegavede mennesker - der ligesom Georg Metz ikke aner en dyt om astronomi og geofysik. Til gengæld kan de læse fransk og har en mening om alting.

Det lyder det ikke overvældende sandsynligt, at en ko, der prutter syd for Greve kan forårsage planetær-global opvarmning på samtlige planeter i solsystemet. Det skulle i så fald være prutter af en dimension, som jeg ikke har evne til at forestille mig. Noget i retning af PRUUUUT!! skrevet med font-størrelse 18.000.

Problemet er videnskabernes og dermed også den almene dannelses dilemma: fragmentering af viden. Humaniora aner intet om naturvidenskab og omvendt. Vores videnskultur er imperialiseret. Imperialismens hovedstrategi er del-og-hersk. Viden er ligesom fler-komponents-lim. Hvis den ene komponent mangler, indfinder limens egenskaber sig ikke. Det hele falder fra hinanden. Intet giver mening. Vi forstår intet.

Desværre udelukker uforstand ikke påståelighed. Utilstrækkelig viden kombineret med fast overbevisning = tro og deraf følgende påståelighed er en særdeles farlig cocktail. Det kaldes også: dumhed.

De intellektuelle har deres achilleshæle. Den ene er deres hang til arrogance. De er så overbeviste om deres egen videns-fuldkommenhed. Den anden - og den er efter min bedste overbevisning meget fundamental - er, at de ikke forstår, AT deres viden er mangelfuld. Midt i panden på dem befinder sig en seriøs død vinkel.

Nu er Metz jo ikke videnskabsmand. Han er sandsynligvis akademiker, han har læst og studeret, og han har debatteret i årtier. Han har kompetence. Men han er ikke klar over, hvor grænserne for hans kompetence går. Han henviser til såkaldte 'beviser' for påstande, han henter autoriteter ind. Men han er ude af stand til at vurdere, hvorvidt disse såkaldte beviser og autoriteter er solide. Han har ingen redskaber til at tjekke dem ud. Derfor er han henvist til at tro. Og som jøde bør han vel være prædisponeret for en troskultur, en underkastelse under tros-autoriteter.

De intellektuelle forstår ikke deres egen videnskultur. De er uddannet i små kasser, der specialiserer sig i nørdede emner. De taler ikke med hinanden, de forstår ikke hinanden. Især taler humanister og naturvidenskabsfolk ikke sammen. De ser oven i købet ned på hinanden.

Derfor er intellektuelle nemme at narre. Og derfor er Georg Metz blevet til et fjols.

Marina Kasimova

Morten Hansen, det er ikke Georgs skyld. Det er bare gammeldags propaganda. Jeg tror heller ikke på menneskeskabt klimaforandringer, men jeg kan godt lide at disse begriber bruges til at begrænse alle slags udslip fra en dårlig teknologi og til at sætte grænser for et umætteligt forbrug. Eller bare til at få folk at slukke lyset efter de går ud (selvom det ikke virker alligevel).

Tja, hvis vi skulle blive rigtig bevidste stoppede vi formeringen og uddøde,så var problemet måske løst.
Dilemmaet er menneskets evindelige nysgerrighed og begær som driver os frem mod flere og flere materielle goder og landvindinger. Samtidig skal vi nok sørge for at forurene kloden gennem krige og fremstilling af rigeligt materiel til at udslette hinanden.
Hvordan det stakkels juletræ så bliver flettet ind her står hen i det uvisse,medmindre vi anerkender alt er forbundet og forgængeligt

Niels-Holger Nielsen

Til kamp mod juletyraniet, som er udvendigt og materialistisk på den mest smagløse måde.

Godt gøet, Georg.

Hugo dog, det kan godt være at du har forstand på kemiske grænseværdier, men hold din kæft om klimakatastrofen, som du ikke har begrebet en snus af. Din argumentation er mildest talt ynkelig. Og dertil løgnagtig i svær grad.

Morten Hansen

Du løber sandelig ikke nogen risiko for at blive forvekslet med en intellektuel. I mine øjne er du en farlig provokatør, hvilket jeg tror de fleste efterhånden har fattet.

Robert Ørsted-Jensen

Aniss og - måske i endnu højere grad til Metz

"...mit indlaeg, som handlede om noget saa aandsvagt som et juletrae..."
”… et afsavnet brandfarligt grantræ...”

Uanset hvad man mener om Kraups og dele af den hjemlige presses hysteri (som jeg der er lang hjemmefra ikke har oplevet på nærty hold hvad måske er gavnbligt når man skal tage stilling ) så bidrager det ikke positivt men snarere negativt til integrationen, respekten og sammenhængskraften i vort samfund, når man konstant bagatellisere kulturelle elementer som 'ligegyldige' når disse vedrører Fru Jensen – men ikke gør det når det gælder vores forskellige kulturelle mindretal.

Der skal og bør strilles krav til alle parter om at bidrage til og udvise repekt for mindretals værdier uanset hvor man er og dette bør indlysende også gælde når danskere er i mindretal.

Det duer ikke at man konstant relativisere og foragtende forkaster elementer i dansk kultur. Uanset hvor ligegyldige man måtte mene at disse er i en konkret situation, så er de stadig kulturelementer som har lige så meget behov for respekt fra de 'fremmedes' og 'nyankomnes' side som de ønsker danskere skal respektere dem og deres. Dansk kultur er vigtig for mange danskere. Jeg personligt har det nok meget som dig Metz, men det er stadig vores pligt at forsvare respekten også når det gælder ELs berømte veninde ’Fru Jensen i Valby.’

Fru Jensens værdier har lige så meget krav på respekt som Ismail, Muhammed og Rosensteins. Udviser nyankomne manglende respekt for dansk kultur mangler de argumentet for at der også skal udvises respekt for deres egen.

Det er gensidig opdragelse i et samfund som - hvad enten man kan li det eller ej - er multikulturelt i en eller anden forstand.

Det handler også om gensidig opdragelse hvad angår demokrtisk respekt for mindretal. At relativisere eller konstant bagatellisere elementer i dansk kultur, at kassere dem som ligegyldige, bidrager kun til at styrke intolerancen (dette besynderlige ord som var bedre erstattet af ordet mangelden repekt) og samhørighedsuviljen hos - på den ene side Dansk Folkeparti og på den i dette tilfælde anden side - islamismen.

I kunne også begge tage og spørge jer selv om i også ville finde det acceptabelt at sige

’...som handlede om noget saa aandsvagt som et økonomisk bidrag til ramadan-festen...'

Hvis ikke i vil side det. Hvis I finder en sådan udtalese respektløs, måske endog uantagelig, burde i også evne at se at den anden udtalelse også er det.

Hvis vi skal undgår konfrontation og at yderliggående kræfter skal styrkes - hvis det er det I vil med jeres skriverier - så burde I overveje meget nøje om den konstante bagatellisering og placering i ligegyldighedens verden i præsenterer os for når det gælder det mange danskere anser for deres kulturarv - i realiteten bidrager til ret meget andet en end skærpelses af de situationer i mener man bør undgå samt en styrkelse af Søren Krarup såvel som hans og modstykke i den muslimske verden.

Hilsen fra Hr Jensen fra Valby der i nogen tid nu har levet i Australien

Niels-Holger Nielsen

Så, kunne du måske fortælle os om nogle af de stærkt racistiske træk ved det australske samfund. Jeg tænke både på forholdet til aboriginerne og den stærke hetz mod asiatiske indvandrere (muslimerne er de værste) og flygtninge. I Australien har man gjort alvor af det, som Pia Kjærsgaard og Karen Jespersen blot har truet med: anbragt flygtningene på en øde ø.

Robert Ørsted-Jensen

Det der betegnes som kulturelle værdier og traditioner mv er det der holder sammen på de flreste meneskers liv. Det der giver dem tryghed nok til at leve og agere. Man kan sagtens sidde i et elfenbenstårn og mene at det er åndsvagt - men undlader man at tage det alvorlig sker dette kun - as we say - at your own peril! Hvis Fru Jensen ikke bliver hørt at Hr Metz og Hr Nielsen - som angiveligt føler sig højt haævet over hende - vil hun måske istedet begynde at lytte seriøst til Hr Krarup.

Robert Ørsted-Jensen

Spørgsmålet er så om man kan formå Hr Nielsen, Hr Aniss og Hr Metz til at stige ned fra det der tår og også tage hende alvorligt - men måske forsøge at gøre det på en progressiv måde

Niels-Holger Nielsen

Jeg kender ikke din bekendte fru Jensen (din mor?), men jeg kan ikke lide den måde du bruger hende på. Umiddelbart er jeg mig ikke bevidst at have ytret disrespekt for fru Jensen, for slet ikke at tale om ikke at tage hende alvorligt, men hvis hun er meget uenig med mig, så må hun som alle andre, stille op til den modsigelse jeg måtte have - tåle svar på tiltale. Det synes jeg er respekt for andre mennesker.

Det er da et fint træk ved fru Jensen, hvis hun, som bor i Valby, er stærkt optaget af det, der foregår i Kokkedal. Det er et godt udgangspunkt for demokratisk stillingtagen.

I Danmark bryster vi os af at have demokrati, og det er ikke så ringe endda. Skik følge eller land fly.

Niels-Holger Nielsen og Morten Hansen.

Klimaforandringer og klima generelt kan måske også være en kombination af begge synspunkter som i hver især repræsenterer.

I er begge to reflekterende begavede mennesker som jeg altid holder af at læse.

jens peter hansen

Nej gør som Per Clausen fra EL sig farvel til julehelvedet og drag til de varme lande. Det hjælper jo også vældigt på CO2-hysteriet, eller er der noget jeg har taget fejl af ??

@ Niels-Holger Nielsen
Få vil forveksle morten hansen med en intellektuel, men jeg synes hverken han er farlig eller provokatør’. Han vil næppe formå at overbevise mange, og han tror givetvis selv på sine bizarre kosmologiske teorier.

Robert Ørsted-Jensen

Det er tankevækkende at et af Hanne Cetkins mindst begavede indlæg henter det største antal klapsalver her.

Hvis vi omskrive det hun siger lidt, vil der måske være nogen der kan finde grund til at genoverveje spørgsmålet:

’Et af de kritikpunkter man ofte retter mod danskerne er, at de ikke har forstået, hvad demokrati går ud på.
Nu ser vi så et eksempel på, at man i kongeriget, hvor danskerne selvsagt har flertal, har truffet en lovlig demokratisk beslutning om at der ikke skal bygges moskeer og udlægges jord til muslimske begravelsespladser.
Straks ser vi, hvordan alle de personer, der normalt er så bekymrede for danskernes manglende demokratiske sindelag, nu forlanger at beslutningen skal omstødes.”

Morale - Hvis demokrati skal være lig med flertalsdiktatur – så vil Dansk Folkeparti selvsagt også skulle anses for gode demokrater. Det er sålænge de bare sikrer sig at der er et flertal for den politik der beskærer et mindretals rettigheder.

Men er vikeligheden ikke den at demokrati netop aldrig må være et flertalsdiktatur rettet mod mindretal?

Hvis det er tilfældet gælder det selvsagt også når muslimer er i flertal. Virkeligheden er rund snarere end firkantet og man kan derfor tage så meget afstand fra noget at man står ryg mod ryg og dermed skulder ved skulder med det man påstår man tager afstand fra. Fru Cetkin er i virkeligheden med sin udtalelse helt i overenstemmelse med DFs opfattelse af demokrati som værende lig med - demokratur.

I yderste konsekvens må det i hendes øjne stadig være demokrati og ikke mord – hvis et demokratisk flertal beslutter sig til at myrde et etnisk mindretal. Det var jo en demokrtisk beslutning – ikke sandt?

Robert:
Nu er det jo det med at mennesker har det med at gøre gengæld,hvis du ikke gør som jeg ønsker skal jeg nok beale tilbage.Det bliver det så ikke rigtigere af set i mit menneskesyn.
Men omkring din sammenligning demokrat juletræer og moskeer,så kunne man jo vende den en omgang,når vi ikke må få moskeer så skal i helelr ikke have juletræer. Om man tænker såadan ved jeg selvfølgelig ikke.

Robert Ørsted-Jensen

Jo Viggo men det er jo netop det jeg prøver at påpege. Et demokratiske flertal, uanset hvor det er, har altid en foirpligtigelse over for mindretallet. Det er det der kendetegner et ægte demokrati.

Niels-Holger Nielsen

Olaf Tehrani

Jeg kan godt følge dig angående morten hansen, men han er vældig radikal i udtrykket og appellerer ind imellem til mange folk, som, efter min mening/vurdering/følelse, føler en berettiget vrede. Hans løsningsforslag (?) fører imidlertid ud i det glade vanvid. Det er at give folk stene for brød, og det er farligt, når man evt. knækker et par tænder på stenen og desuden føler sig lige vidt bagefter. Derfor vil jeg gerne yde en skærv til at minimere omtalte mhs anbefalinger, som der heldigvis bliver færre af hen ad vejen. Manden er jo godt skåret for tastaturet. Hans essens er rablende, men hans retorik er forførende og ligner noget, som den ikke er. Det får være, at det kun er mig, der opfatter det således, måske fordi jeg føler, at han gå mig i bedene;-)