København genskaber tilliden

Regeringen lovede mere tillid til de offentligt ansatte, men det er fortsat fraværende i regeringens lovkatalog. Derfor går København nu foran med en tillidsreform, der skal give de ansatte gejsten tilbage
14. november 2012

Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse en tillidsreform, hvor ansvar og faglighed skal føres tilbage til de offentligt ansatte efter mere end ti års detailstyring. Siden har der desværre været helt stille. Men i København vender man nu ryggen til minuttyranniet.

Nu skal de ansatte have frihed og tid til kerneopgaverne. Tiden skal ikke bruges på skemaer og kontrol, men til gavn for de københavnske borgere. Sådan står der i den budgetaftale, som politikerne i Københavns Kommune netop har vedtaget. Hovedstaden er dermed gået forrest, når det handler om at genskabe tilliden til de offentligt ansatte og fjerne alt overflødigt bureaukrati og dokumentation, der ikke giver mening og kun fylder op på computernes harddiske.

Social- og sundhedshjælpere i den københavnske hjemmepleje stopper den 1. december i år med at registrere, hvornår de kommer hos fru Hansen, og hvornår de går igen. Og i løbet af denne måned vil de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg – en såkaldt besøgsblok. Her er det social- og sundhedshjælperen og fru Hansen selv, der sammen skal finde frem til, hvad fru Hansen har behov for ved dette besøg.

Stopur og tidsmålinger bliver erstattet af et krav til medarbejderen om, at hun skal bruge sin faglighed og erfaring. Hver dag skal hun foretage en række skøn over, hvad de borgere, hun kommer hos, har behov for. Med kravet følger også en udvidet tillid. Omstillingen i ældreplejen er nemlig et bevis på, at der er politisk og ledelsesmæssig tillid til, at medarbejderne kan udføre deres arbejde endnu bedre ved hjælp af deres faglighed og erfaringer end ved hjælp af stopur og håndholdt computer. Men det er ikke kun i hjemmeplejen, at tillidsreformen og afbureaukratiseringen nu skal løbes i gang. Teksten i budgetaftalen forpligter alle kommunens forvaltninger, ja, den forpligter ganske enkelt hele Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads, til at skrotte overflødig kontrol og bureaukrati.

Det betyder også nye arbejdsmetoder i kommunens mange daginstitutioner, dagplejer, botilbud og skoler.

Tillid erstatter kontrol

Daginstitutionerne skal for eksempel fremover selv planlægge og stå på mål for den pædagogiske linje ud fra nogle få overordnede pejlemærker, som politikerne har vedtaget. Det betyder, at den pædagogiske praksis og metode bliver forskellig fra daginstitution til daginstitution, men de overordnede pejlemærker for, hvad der skal opnås, er de samme.

Der skal ikke længere skrives lange rapporter, som skal efterkontrolleres på rådhuset. Kontrollen bliver erstattet af dialog og tillid til, at det, ledelsen og medarbejderne fortæller, holder vand. Effekten af en indsats skal nemlig til enhver tid kunne forklares.

Når kommunen for eksempel vedtager en målsætning om, at 75 procent af maden i daginstitutionerne er økologisk, så har politikere fremover tillid til, at institutionerne gør alt for at opfylde det mål – uden hver måned at skulle udfylde lister over, hvor økologisk børnehaven er på mejeriprodukter.

Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element. Det stiller krav til de ansattes faglighed, og det stiller krav til, at de ansatte tager medansvar og efterlever de politiske pejlemærker og overordnede mål. Det stiller også store krav til ledelsen og til de politikere, der skal håndtere politisk ledelse i en tillidsreform. Når man fjerner den dokumentation, der ikke giver mening, erstatter rapporter med dialog og kontrol med tillid, bliver der mere tid til kerneopgaverne. Mere tid til omsorg og plads til – og krav om – at tænke selv.

Mens vi venter på regeringen, er der forhåbentlig flere kommuner, der selv tager udfordringen op og gør som København.

Ninna Thomsen er Sundheds-og Omsorgsborgmester i København (SF), Britt Petersen er formand for Københavns- og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, og Dennis Kristensen er forbundsformand i FOA

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu