Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
17. november 2012

Formand for DM på afveje

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI

Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, roser i Information den 16. november minister Morten Østergaards (R) forskningsaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance for at styrke den frie forskning. Stage har ret i, at aftalen cementerer den frie forsknings dominerende rolle. Med aftalen udgør de frie midler på universiteter og i Det Frie Forskningsråd i alt 9,6 milliarder kroner. Omvendt neddrosles den erhvervsrettede forskning yderligere. Højteknologifonden skæres med 195 millioner kroner (en reduktion på 31 procent), og Det Strategiske Forskningsråd reduceres med 43 millioner kroner (en reduktion på 30 procent siden 2010). Stage kloger sig på DI’s »ensidige vægt på strategisk forskning.« Så lad os da bare tage den pædagogisk igen: DI bakker op om stærke universiteter og behovet for grundforskning. Men balancen mellem frie og erhvervsrettede midler er skæv. Det bidrager til, at Danmark i dag kun allokerer 13 procent af de offentlige forskningsmidler til teknisk forskning, hvilket giver en bundplacering i OECD. Det er ikke den optimale optakt til regeringens innovationsstrategi.

Flere kvinder i bestyrelser

Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Flere kvinder ind i de europæiske virksomhedsbestyrelser. Det er formålet med det forslag, som EU-Kommissionen fremlagde i denne uge. Det er sund fornuft, da mændene sidder på 85 procent af de menige bestyrelsesposter og på 91 procent af de ledende bestyrelsesposter, og situationen har stort set ikke ændret sig i de senere år. Men straks var de borgerlige ude og forsvare mændenes fåmandsvælde i erhvervslivet. EU skal ikke blande sig; erhvervslivet skal have lov til at gøre, som de vil, tordnede blandt andre Venstre. Jeg fatter ikke Venstres automatreaktion. Det er da et kæmpe demokratisk problem, at det er så svært for kvinder at nå til tops i erhvervslivet. Det vidner om, at den økonomiske magt i samfundet ligger i hænderne på en klub af mænd, og det kan vi som samfund ikke acceptere. Og så er kønsubalancen desuden et udtryk for, at erhvervslivet ser bort fra en masse talent, hvilket er skidt rent økonomisk for virksomheden såvel som for samfundet.

Derfor hilser jeg EU-Kommissionens udspil velkommen, og jeg ser gode muligheder for at passe det ind i den model, som den danske regering planlægger at indføre. Med eller uden støtte fra Venstre og de andre borgerlige partier.

Æblefiseringens apati

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg

Hvordan narrer Apple os til føle os bedre, spørger Bundesen i Information 9. november.

Måske ligger svaret i den let tilgængelige brugerflade. Gennem deres produkter tilegner vi os den intuition og kreativitet, som netop deres designere har indpodet. Med et Apple-produkt er vi ikke længere i computerens vold; her er det os, der besidder den kreativitet og intuition, der ubesværet giver os det, vi ønsker. Apple har ganske enkelt fjernet modstanden i dagligdagen og tilmed givet os en illusion af kreativitet og selvbestemmelse. Denne måde at designe begrænser sig desværre ikke kun til Apple. I meget andet design og arkitektur ses der også en tendens, hvor det modstandsløse og let tilgængelige hyldes som den ypperste kvalitet. Vi vil have design, der serverer verden for os. Der skal ikke være et standpunkt, der giver modstand og kræver refleksion. Nej, udsigten skal være der, og den skal serveres, så vi kan forstå meningen med, at den er dér, og at den er god, og vi er gode, fordi vi forstår den.

Men hvad gør det ved vores evne til at opdage og forstå verden, hvis der ikke længere er den modstand i hverdagen, hvoraf det kreative vokser, og intuitionen næres?

Ikke populisme, sund fornuft

Jesper Brandt, professor, Dansk Landskabsøkologisk Forening

Det var opløftende at læse Anders Brøndum Mortensens kronik (14. november) om virksomhedernes ansvar for at skabe reel værdi for mennesker og samtidigt bidrage positivt til natur og omgivelser. Virksomheder eksisterer for jordens skyld og ikke omvendt. Til gengæld er det forstemmende at læse studielederens rygmarvsrefleks: »Det er økonomisk populisme.« Økonomi er alt for kompleks for sådan en nybagt kandidat, forstås. »Stort set ingen havde set finanskrisen komme i 2007 og ingen vidste, at klimaforandringerne ville accelerere på den måde for 30 år siden,« undskylder studieleder, Kristian Miltersen sig.

De regelmæssige finanskriser har været kendt i snart 200 år, og der har været masser af advarsler om miljø- og klimakrisen: A blueprint for survivel, ’Grænser for vækst,’ ’Brundtlandrapporten’ – you name it. Men mainstreamøkonomer har tit glimret ved deres fravær, måske fordi de ofte lever af at understøtte pengekredsløbets dominans over den realøkonomi, som ABM beskriver. Den økonomiske tilpasning til vore omgivelser og deres muligheder og begrænsninger er ikke populisme, men sund økonomisk fornuft. Det burde ikke mindst en studieleder kunne forstå.

Lyt til Frederiksen

Thure Barsøe-Carnfeldt, Dronninglund

Man skal skære 65 milliarder kroner af de offentlige budgetter, foreslår tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen(V), og pludselig overfalder otte Venstreborgmestre ham og påstår, at dette ikke kan lade sig gøre. Gror der mos på Venstre-kommuner og borgmestre, har man vel lov til at spørge? De viser jo klart, at de overhovedet ikke er interesseret i at være med til at rette økonomien op. Claus Hjort Frederiksen er åbenbart den eneste Venstre-poltiker, som tør stå ærligt frem og forklare, hvad der skal til for at genoprette den nuværende situation, hvor vi taber på eksportmarkedet, fordi vores lønninger er højere end hos vores nabolande.

Danske fagforbund har de seneste 30 år kæmpet for, at danske lønmodtagere fik mere og mere i løn og andre fordele. De gjorde det så godt, at arbejdsgiverne, som hver gang tabte og måtte aflevere mere til lønningsposerne, nu står med håret i postkassen, uden at ville indrømme, at de gjorde det dårligt, fordi de kun tænkte på den umiddelbare og kortsigtede profit, de kunne opnå.

Løn, skat og andre økonomiske belastninger er det væsentligste konkurrenceelement for at kunne holde eksporten i gang. Claus Hjort Frederiksen er en klarsynet politiker, som flere bør lytte til.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her