Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
20. november 2012

Havnetunnel dårlig idé

Line Bjerregaard Stick, studerende og Anna Birgitte Marcussen, højskoleelev

Hvorfor investere 27 milliarder kroner i bilos frem for cykelstier og kollektiv trafik?

Med den nyligt godkendte Havnetunnel vil man lette trafikken i indre by og dermed gøre det mere attraktivt at vælge bilen. Set i lyset af, at den nye metroudvidelse kommer til at koste omtrent 18 milliarder kroner, kan man kun drømme om, hvor meget 27 milliarder kroner vil kunne løfte den kollektive trafik.

Denne løsning er et radikalt skifte fra tidligere intentioner om et grønnere, cykelvenligt København, fremsat ved diskussionen om betalingsringen, så man kan spørge sig selv, om kommunen har glemt sine idealer om en miljøvenlig og CO2-neutral hovedstad.

Dertil virker det urealistisk, at de offentlige parker på Havnetunnellens ramper vil blive særligt benyttet, da det er de færreste, der ønsker at holde deres picnic oven på en bilnedkørsel.

Gode grønne tiltag i finanslov

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Finanslovsaftalen indeholder en række gode grønne tiltag. Blandt andet afsættes yderligere 500 millioner kroner til grøn omstilling, flere penge til elektrificering af jernbaner, en fond til grøn omstilling, mere til forskning i grøn omstilling, energirenovering af offentlige bygninger m.m.

Derimod undrer vi os over, at man sænker afgiften på elvarme med 55 millioner kroner.

El til husholdninger er ganske vist beskattet højere end fyringsolie og naturgas, men her burde afgiften på disse i stedet hæves. Lavere elafgift sænker motivationen for at spare el. Traditionel elvarme gavner ikke vores energisystem. Det gør varmepumper derimod, men så kunne man i stedet have støttet disse målrettet.

I det hele taget savner vi initiativer, som kan opfylde regeringsgrundlagets mål om grønne skatteomlægninger. Man afskaffer nu fedt- og sukkerafgifterne ved at forhøje indkomstskatterne lidt.

Det Økologiske Råd foreslog i stedet at finde pengene via øgede grønne afgifter, som ville gavne klima og miljø.

Vi håber, at regeringen snart tager fat også på grønne skatteomlægninger, som, vi ved, er et af de mest effektive virkemidler i miljø- og klimapolitikken.

Anerkend Vestsahara

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Oppositionspartierne i Sverige – som har et flertal i parlamentet – opfordrede den borgerlige svenske mindretalsregering til at anerkende det besatte Vestsahara som en selvstændig stat på et møde i den svenske rigsdags udenrigsudvalg torsdag.

Beslutningen medfører, at der bliver en afstemning om, hvorvidt Sverige vil anerkende Vestsahara i det svenske parlament i slutningen af november.

»Dette er et stærkt signal til Vestsahara og Marokko om, at der findes et flertal i Sveriges parlament, der mener at Sverige burde anerkende Vestsahara.

Det kommer til at sætte regeringen under pres,« udtalte Socialdemokraten Urban Ahlin til Dagens Nyheter.

Vestsahara har været besat først af Spanien og siden 1975 af Marokko. Der er ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch »beviser på tortur og alvorlig mishandling« af Vestsaharas befolkning begået af den marokkanske besættelsesmagt. Marokko handler desuden med råvarer fra Vestsahara, blandt andet til EU, stik imod international lov.

Den danske regering har tilsyneladende ingen planer om at anerkende Vestsahara, selv om den i regeringsgrundlaget lover at give »støtte til de demokratiske forandringer og økonomiske reformer i Nordafrika«.

Udenrigsminister Villy Søvndal pointerede i november sidste år i et brev til Afrika Kontakt, at en anerkendelse af Vestsaharas eksilregering, Saharawi Arab Democratic Republic (SADR), ville »indebære en række folkeretslige komplikationer«, hvilket kan synes besynderligt, eftersom ingen anerkender Marokkos krav på Vestsahara, og SADR er medlem af Den Afrikanske Union.

Desuden påpegede Søvndal, at »ingen europæiske lande har valgt at tage dette skridt, og det vil vi heller ikke gøre«.

Men måske kan Sveriges eventuelle snarlige anerkendelse af Vestsahara ændre på dette?

Etik efterlyses

Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening (DM)

Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitet deltager i samarbejder med universiteter og forskningsprojekter, der involverer israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Selv om Danmarks Tekniske Universitet nu har afbrudt samarbejdet, har ingen af universiteterne etiske retningslinjer omkring samarbejde med forskningspartnere, hverken nationalt eller internationalt.

På RUC har rektoren udtalt, at man ikke behøver at forholde sig til det etiske indhold, hvis forskningsprojektet er godkendt af EU.

Men det kan jo slet ikke undgås, at et sådant samarbejde kan opfattes som en støtte til en bosættelse, og det kan universiteterne ikke være tjent med.

Desuden kan man vel godt forvente, at en statslig institution lever op til visse etiske retningslinjer, ikke mindst universiteterne, der bør sikre sig, at samarbejdspartnere respekterer forskningsfrihed og videnskabelig etik.

Derfor kan det kun gå for langsomt for universiteterne med at udarbejde etiske retningslinjer.

Uddyb venligst, Frederiksen

Marianne Dagmar Nicopia, Odense

Det ville være interessant at høre mere uddybende fra Claus Hjort, hvad han mener med tyske lønninger og svensk skat.

Tyskerne har ikke en mindsteløn og arbejder for ned til 5 euro i timen, ca. 40 kroner.

Kan CH forklare, hvordan vi i Danmark skal leve for sådan en løn. De danske firmaer, der har flyttet produktionen til udlandet, har ikke sat deres priser ned.

Vi skal stadig betale i dyre domme for de produkter, som der eksporteres for at være konkurrencedygtige. F.eks. Ecco, Frits Hansen, Royal Copenhagen, Louis Poulsen.

Vil CH forklare, hvordan danskere skal kunne købe disse varer med så små lønninger?

Der er ikke noget at sige til, at de købes over nettet i kopier. Et eksempel er PH koglen, som er et eftertragtet tyveriobjekt. Den koster i Danmark ca. 42.300 kroner, men kan købes hos Infurn til en pris på 4.300 kroner.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer