Klumme

Vi lever i et amerikansk rum, hvad enten vi vil det eller ej

Kun navnet på verdens mægtigste mand ændrer sig fra tid til anden
Debat
7. november 2012

Jeg er vild med USA. Ni års ophold og 40 års rejser i USA sætter sine spor. Jeg og Informations daværende chefredaktør Torben Krogh kørte i 1972 6.000 kilometer gennem de amerikanske sydstater fra Florida til Californien. Det år oplevede jeg McGovern blive lammetævet af Richard Nixon. Vi interviewede den ukendte Georgia-guvernør Jimmy Carter, som fire år efter satte Gerald Ford ud af Det Hvide Hus. Jeg dækkede Ronald Reagans triumf over samme Carter i 1980 og George Bush den ældre, der med ret beskidte kneb udraderede Massachusetts vage guvernør Michael Dukakis, og jeg nåede inden hjemrejsen til Danmark at opleve endnu en ret ukendt sydstatsguvernør, Bill Clinton, erobre præsidentposten fra den ældre Bush.

Jeg kan altså i princippet (næsten) ikke få nok af nyheder fra USA, men i år blev det næsten for meget. Måske fordi tv-stationerne overgår hinanden i at promovere værter og skærmhelte på bekostning af både reelle oplevelser og reel information. Men det er vel skærmens natur, at DR’s udmærkede politiske redaktør (eller ’korrespondent’, som det hedder med en utidig amerikanisering af sproget), Ask Rostrup, er DR’s amerikanske ’talknuser’. Men man kan læse sig til meget, og de fleste danskere ved nu mere om det amerikanske valgmandssystem, end de ved om forholdstalsmetoden og beregningen af tillægsmandater i Danmark.

Mediecheferne afviser kritikken af den massive USA-dækning med forklaringer om, hvor meget præsidentvalget betyder for Danmark. DR’s Ulrik Haagerup bruger billedet, at valget derovre for eksempel får indflydelse på Vestas’ vindmøllesalg, og andre mener, at USA’s udenrigspolitik er afgørende for os. Det første er rigtigt, det andet er lidt rigtigt, men USA’s indflydelse på vores sprog, kultur, arbejde, forbrug – og medier – er uafhængig af, hvem der vinder.

På valgdagsformiddagen åbnede jeg for morgen-tv (en amerikansk opfindelse) efter at have set TV 2 News (24 timers ’news’ er en amerikansk opfindelse), hvor velsoignerede og energiske studieværter (en amerikansk opfindelse) kunne videreformidle ’breaking news’ (et amerikansk begreb) om stemmeafgivningen i Dixville Notch, New Hampshire (fem til hver). Derefter tjekkede jeg nyhederne på iPhone og iPad (amerikanske) eller på den gamle PC (en amerikansk forkortelse), der har verdens mest udbredte (amerikanske) styresystem Windows. Min teenagesøn synes en iPad er ret cool (amerikansk), vi kommer alle sammen til at sige fuck, fordi dansk langsomt anglificeres – mest på den amerikanske måde. Jeg kunne overveje en biograftur, hvor amerikanske film sælger mange gange flere billetter end europæiske. Jeg kan hente musik på iTunes eller Spotify (som primært ejes af amerikanske musikgiganter), og mere end halvdelen af mine musiknumre – både ældre og nyere – er amerikanske. Var der nogen, der sagde jazz, blues, country & western, folk, hip hop eller rap?

New York Times er trods krisen stadig verdens bedste avis, CNN er stadig den engelsksprogede nyhedskanal, der ses af flest mennesker uden for USA. Amerikanerne har formet vores tv-nyhedsformidling og domineret vores øvrige tv-forbrug. Fra Discovery Channel og National Geographic over CSI-serier til Disney og Cartoon Network. Tre ud af de fem kapitalfonde, der ejer TDC, er amerikanske.

Vi kan tale længe om Kina, mens vi blogger på internettet (en amerikansk opfindelse), bruger amerikanske sociale medier (Facebook og Twitter) og siger ’wauw’ på amerikansk, når naboen (som en ud af 200.000 danskere) kommer hjem fra dannelsesrejsen til New York. Og så kan vi slappe af på McDonalds, Burger King eller shoppe i 7-Eleven.

Og så kan vi konstatere, at verdens tre største virksomheder er amerikanske (Exxon, JPMorgan Chase og General Electric), at fire ud af ti af verdens mægtigste mænd ifølge Forbes Magazine er amerikanere (Obama, Bill Gates, Ben Bernanke og Mark Zuckerberg).

Vi lever i et amerikansk rum, hvad enten vi vil det eller ej. Kun navnet på verdens mægtigste mand ændrer sig.

Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Også jeg holder af meget amerikansk. Men jeg kan altså næsten ikke klare den næsegruse og blinde begejstring, Lasse Jensen lægger for dagen her.

At tale om at NYT er verdens bedste avis. Helt ærligt - det er verdens mest krigsopviglende avis.

Lad mig bare nævne avisens (tidligere) journalist Judith Miller, der hæmningsløst fik lov af støtte Irak-krigen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Judith_Miller

Og lige nu? Der holder avisen sig da vist heller ikke tilbage hvad angår optakten til en Iran-krig.

Når I taler om et amerikansk rum, mener I så et usansk rum eller hele Amerika.?

Og det sjove er at så mange europæere (og ikke mindst danskere) altid har så utrolig travlt med at kritisere USA og amerikanerne, særligt dem der aldrig har været der.

I mellem tiden adopterer de alle sammen stort set alt hvad der kommer fra USA.

Det er patetisk, latterligt og dobbeltmoralsk og ærlig talt utroligt trættende.

.....og McDonalds på Nørrebros Runddel måtte lukke da Ungdomshuset blev revet ned.

"Og så kan vi slappe af på McDonalds, Burger King eller shoppe i 7-Eleven."

Og så kan jeg, Lasse Jensen, slappe af på McDonalds, Burger King eller shoppe i 7-Eleven.

Korrektur er vigtig

Lasse Jensen

Er du ironisk, eller er du virkelig faldet på røven over alt det de gør i USA.?

Jo - men hvad er det, de danske medier har opfundet - pudsigt nok blev opfindelsen tidsmæssigt nøjagtigt koordineret med Tysklands genforening - at Danmark har et ganske særligt og gengældt kærlighedsforhold til USA. Svenskere og polakker og tyskere m.fl. kunne hævde det samme, men beskedenhed eller omløb i hovedet afholder dem fra at hævde, at de har en særstilling.

Hver gang jeg ser en amerikansk turist frygter jeg at blive omfavnet og takket for indsatsen i Irak. Men det er vel at mærke ikke Foghs, men Nyrups idé, at de elsker os, og vi dem - og, som Petrus i Det Nye Testamente, mere end de andre disciple.

Det var en af de hurtige, skrevet med Lasse Jensens
venstre hånd.
Fast Food - så at sige - en amerikansk opfindelse.

Ups, kom jeg til at støde nogen? Hvor er det, jeg lyver? Hvilke af de amerikanske elementer, der omgiver os eksisterer ikke? Jeg skriver jo ikke, at jeg elsker og beundrer det. Jeg konstaterer fakta. Det må i undskylde.

P.s. Jeg skriver ikke med venstre hånd, men med begge hænders pegefingre

En ting er at de eksisterer, fred være med det, noget andet er om man er enig.

Jeg har ikke bedt om dem - de er der bare, ligesom bien næsten er væk.

Fred være med det hele, men enig bliver jeg nu aldrig.

Det kan godt være at 7/11 startede i USA, men den globale succes er Japansk.
7/11 har været på japanske hænder siden 1991.

"Vi lever i et amerikansk rum, hvad enten vi vil det eller ej"

Det lyder som en psykisk sygdom.

Lad os kalde den 'tvangsamerikanisme'.

Tjah, er der tale om en kvantitativ opremsning? Hvis det ikke lige havde været for denne kvalitative vurdering, at New York Times ”er verdens bedste avis”, ville jeg have troet det.

Eksemplerne er primært hentet fra medie-verdenen (det vestlige nyhedsmonopol) og hvis jeg havde været, Gud forbyde det, journalist ville jeg også have været begejstret. Husker det ryk, det gav i journalistbekendte, da CNN først tonede frem: Så vidt kan vi altså drive det i tidsrøvning samt med at sætte os på bevidsthedsdannelsen 24 timer i døgnet. I hele verden, måske med midlertidige undtagelser, der skal ryddes af vejen, men vi skal nok nå dertil. Med den magt var det uundgåeligt, at journalisterne endte som en del af den herskende klasse. ”Det internationale samfund”, dette selvudnævnte, og ”de internationale medier”, ligeledes, smeltede sammen. I hidtil uhørt grad.

Jeg ved ikke, kan man sammenligne denne magt med Kirkens i forgangne tider, Kirken som magtens forlængede arm, som en del af magtapparatet? Muligvis.

Under alle omstændigheder, Jensen’s egentlige budskab er vel ”sådan er det bare”. Og, det er pragtfuldt. And, you can do nothing.

"Manden med det smilende ansigt har blot ikke hørt den frygtelige nyhed endnu"

(Bertolt Brecht)

Medieensretningen er et hjernevaskinstrument, styret af en oligarkisk elite, der jævnligt foretager udryddelsestogter mod hele folkeslag rundt om på kloden.

USA er et oligarki, ledet af pengebourgeoisiet først og fremmest på Østkysten, i Californien og i Texas.

Præsidentposten har - med få undtagelser - gået på omgang mellem disse magteliter.

Kennedy (Østkyst)

Johnson (Texas)

Nixon (Californien)

*Ford (Illinois)

*Carter(Georgia)

Reagan (Californien)

Bush (Texas)

*Clinton (Arkansas)

Bush II (Texas)

Oligarkierne der styrer valgene går tilbage til de monopoler der dannedes sidst i 1800-tallet, og som blandt amerikanere går under navnet "røverbaronerne" - "the robber barons".

http://en.wikipedia.org/wiki/Robber_baron_(industrialist)

De kontrollerede først jernbanerne - og opbyggede siden et monopoliseret bankvæsen.

Den mest kendte er Rockefeller, hvis dynasti også har leveret et par præsidentkandidater.

En anden var E. A. Harriman, i hvis finansvirksomhed en bankmand ved navn George Herbert Walker arbejdede.

http://en.wikipedia.org/wiki/E._H._Harriman

http://en.wikipedia.org/wiki/George_Herbert_Walker

George Herbert Walker fik som svigersøn Prescott Bush.

Prescott Bush erhvervede en del i Hamburg-Amerika-Linien HAPAG - hvorved tysk og amerikansk storkapital blev til "forbundne kar", og USA deltog i finansieringen af Hitler.

Prescott Bush forsøgte at organisere et fascistisk kup i USA i 1934:

http://en.wikipedia.org/wiki/Prescott_Bush

Efter 2. Verdenskrig deltog Prescott Bush i "hvidvask" og geninvestering af naziindustriens formuer.

http://www.indybay.org/newsitems/2009/11/08/18628134.php

http://www.prisonplanet.com/articles/july2007/240707fascistcoup.htm

George Bush d.æ. nedstammer altså direkte fra "røverbaronerne".

Han gik efter Nixons fald straks i gang med at genopbygge den racistisk orienterede udenrigspolitik.

http://en.wikipedia.org/wiki/George_H._W._Bush

Det var ham der som CIA-chef tog initiativet til at genstarte atomkaprustningen i 1980erne:

http://en.wikipedia.org/wiki/Team_B

og siden som vicepræsident og præsident var hovedmanden bag de krige mod 3/4 af menneskeheden, vi nu befinder os i.

Bushs samarbejdsteam er fortsat under Bush II og Obama.

Mere om George Bush I i:

George Bush: The Unathorized Biography:

http://killtown.911review.org/bushbio/toc.html

Obemney.....what ever. Just a puppet on the string

Og er meget enig i at det er en fuldstændig hysterisk dækning vi har af det amerikanske valg. Alle kanaler var igår overtaget af Obama og Romney. Hvis vi bare brugte halvt så lang tid på EU valgene ville det være fantatisk og en smule mere relevant.

Robert Ørsted-Jensen

Ta det ganske roligt Lasse - det er umuligt ikke at støde nogen her :)

""Vi lever i et amerikansk rum"
De 'velbjærgede' lever i det amerikanske city-rum, alle vi andre prøver at finder billigere alternativer...

Det undre mig at de amerikaniserede falder så pladask for de monopoliserende amerikanske forretninger:

"Og så kan vi slappe af på McDonalds, Burger King eller shoppe i 7-Eleven."

Jeg tror, trods pengemændenes anstrengelser, at der stadig er flere der spiser lokalt; i pizzeriaer, ved pølsevognen eller hos kebabmanden...

...og de velbjærgede? Ja, de tør ikke risikere at bevæge sig uden for city.

...med mindre de sidder trygt i deres firehjulede livmodererstatning.

Dorte Sørensen

Jeg får næsten lyst til at spørger om Danmark er blevet den seneste stat i USA.
Her til morgen har P1-morgen ( med en times udviddele) kørt ALENE på valget i USA.
Hvorfor er der ikke fokus på begivenhederne på Christiansborg i går. Er disse begivenheder ikke af større betydning for lille Danmark.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Ja, der er kommet meget godt ud af "projektet" USA, men er det prisen værd? og hvorfor skal dem der får regningen betale uden at få noget tilbage? Det er jo det der er hele diskussionen.

Niels Engelsted

Lasse Jensen har ret. Vi er passagerer--mentalt, kulturelt, politisk og materielt--på den store amerikanske oceanliner på fuld fart mod isbjerget. Alle oplyste mennesker ved det, som utvivlsomt Lasse Jensen selv. Få vover at slå på alarmklokken, det ville ligesom være pinligt. Ingen evner alligevel at korrigere kursen. Og mens uret tikker ned, skutter vi os lidt og prøver at finde lidt varme ved nostalgisk at erindre billedet af vor ungdoms USA.

Det er fantastisk fint, at det "sammenrend" af mennesker og kulturer fra alle dele af verden ( som USA jo er ) kunne udvikle sig til verdens supermagt nr 1, på alle felter.

Det var der ingen der forudså dengang det hele startede med at kolonimagten England blev smidt på porten. og USA med møje og besvær fik skruet sig selv sammen.

Som europæer kan man vel blot konstatere , at Europa splidte en masse muligheder med indbyrdes kævl og ødelagde en masse ved bl a at starte 2 verdenskrige .

Og Europa er stadig selvforskyldt bagud - hvis EU fungerede bedre og man koncentrerede sig om at få tingene i EU til at virke inden man udvidede bevidstløst, så kune det være EU og Europa kom op i omdrejninger igen.

Men i sidste ende , så bliver det nok Kina og Indien, der bliver de næste supermagte med USA på 2. eller 3. pladsen og EU helt langt bagude.

Har lige set en dokumenter om Vietnam, Agent Orange og alle de mange misdannelser, så jeg har svært ved at få hænderne op .Man kan sige, de kom til at leve i et amerikansk rum. Når hænderne alligevel kom lidt op skyldes det den gæve og oprigtige amerikaner Daniel Ellsberg, som offentliggjorde The Pentagon Papers. Sådan er det vel med de fleste lande, både positive og negative ting. Men jeg har svært ved at forholde mig til Lasse Jensens endimensionale happy- go- lucky stemning. Man kunne med rette spørge, hvem kan tillade sig at se bort fra alle de uskyldige menneskers lidelser? Er de blot part of the game?

Lasse glemte at nævne imperiets krige og konflikter

General Wesley Clark: Wars Were Planned - Seven Countries In Five Years

http://www.youtube.com/watch?v=9RC1Mepk_Sw

Jørgen Mathiasen

Det er for længst blevet temmelig trættende at se journalister forklare, at amerikansk kultur er afgørende for Danmark. Wie so, om man må spørge? Da den skrivende journalist har været udstationeret i USA for DR, får man lyst til at minde om Christian Winther, som sad i Washington, men helst ville have siddet i Bonn.

Man får hurtigt det indtryk, at det især er journalisters kultur - og sprog - som er under indflydelse af USA, og det har Jensen da også talrige eksempler på. Jeg ved ikke, om jeg lige må minde om, at "dansk" teater, litteratur, musik, kunst (i snæver forstand), og i et vist omfang også dansk film er stærkt forbundet med sine europæiske naboer. Importen af franske og især tyske udtryk og ord i dansk er så overvældende, at engelsk endnu er en dværg i sammenligning.

De europæiske samfund er sekulariserede. Jeg ved ikke, om journalister morer sig, men jeg får stærke kvalmefornemmelser, når jeg hører supermagtens politikere tage fat på Vor Herre og verdens største og bedste nation, inden de går over til at tale om deres militær og deres geopolitiske interesser. I Europa kommer staten før markedet. Ikke sjældent kommer solidaritet før præstation, og kontinentet er af historiske grunde fredsorienteret, og knapt så tungtopfattende hvad verdensmiljøet angår. Dette er sammen med den europæiske oplysning åbenbart gået hen over hovedet på den danske offentlighed i almindelighed. Jeg kan garantere for, at millioner af mennesker ser anderledes på det.

Tjahh, Georg Jensen blev købt af Bahrain ...

Robert Ørsted-Jensen

Det er sgu uomtvisteligt at vi alle lever i det Amerikanske rum, og det på godt og ondt.

Det har selvsagt sine skjyggesider - men det er bestemt ikke så ene ondt som f.eks. Chromsky plejer at bilde os ind.

Mathiasen kunne jo kaste et blik på musiksamlingen i hans LP, CD rack eller på hans ipod. Bøgerne på hans ipad. Eller han kunne analysere sit sprog - men måske han hører til dem der mener at 'Fuck' er godt dansk?

Han kunne også analysere indholdet i hans bogreol, hvis han har en sådan, for slet ikke at snakke om samlingen af videoer, eller hans pc/apple maskine og deres programmer.

Han kunne også gøre de spillefilm og TV serier op han har set det sidste år, og forsøge at påstå at der ikke er et eneste produkt som er 'Made in the USA.'

Engelsted kunne jo studere reolerne med fagpsykologiske studier og forsøge en ligendende påstand.

Vikeligheden er at USA spille en stor rolle og også at det ikke er ligegyldigt hvem der er præsident - også selvom ingen af dem er lige helt vores kop kaffe - og uanset at vi generelt finder mange og store problemer i den 'demokrati-model der praktiseres i USA.

Men det er fandeme ikke til at komme uden om USAs kollosale indflydelse oig det lader sig trods alt ikke benægte at ikke alt er ene dårligt.

Lise Lotte Rahbek

Journalisterne og medieverdenen koncentrere sig om USA og hvad denne nation kan frembringe i en grad,
så det tangerer det fantasiløse.
Og derefter gør de opmærksom på, at sådan er det bare i diverse artikler.
Jojo. Der er ret mange ting og fænomener, som kommer fra USA, det er der da.

Den har magt, som gives magten.

Når USAs kultur igen og igen fremhæves på ovennævnte måde virker det som hjernevask.
Behandlingen af valget i medierne ligeså.
En forherligelse uden grænser - indslag som hører hjemme i skåltaler ikke i nyhedsmedier.
Det er hverken spændende eller oplysende at se på.
Det er kvalmende og fordummende.

Niels Engelsted

Robert, angående psykologi er det rigtigt, at USA i de sidste 50 år har defineret mainstream-psykologien. Desværre er det en psykologi, der lader en hel del tilbage at ønske.

Man plejer at sige, at mens Tyskland var psykologiens Athen, så er USA dens Rom, hvis du forstår. Tyskland havde gang i en fremragende psykologi i slutningen af 1920'erne, så kom nazisterne og de tyske psykologer (ofte jøder) emigrerede til USA, men deres ideer faldt her i nogen grad på klippegrund, når de skulle omplantes.

Amerikanernes eget indfødte bidrag til psykologien er behaviorismen med dens forskellige varianter af stimulus-respons psykologi inspireret af Pavlov.
Det kan man faktisk sige en del pænt om. Også den kognitive psykologi der med computer- og hjernevidenskab blev behaviorismens fortsættelse har sine vigtige pointer, men psykologi kan ikke reduceres til stimulus-respons som hos Pavlov og psyken kan ikke reduceres til hjernen. På den måde måde har amerikanerne malet en hel del vigtige europæiske indsigter over til skade for psykologiens udvikling.

Den vigtigste tabte indsigt var måske--og dette vil sikkert ryste dig--den der blev udviklet i Sovjetunionen i 30'erne og 40'erne med Vygotski, Leontjev og Luria, men den fik heller ikke lov at udfolde sig på grund af stalinismen, der foretrak det pavloviansk-behavioristiske paradigme.

Jeg spekulerer på om det også gælder andre fag, at omplantningen til Rom er sket med omkostninger.

Lise Lotte Rahbek

Niels Engelsted

Det tror jeg bestemt, der er. Altså andre fag, som ikke kan bruge de USA'ske forskere som centrum uden at blive fattigere.
De franske og tyske forskere indenfor forskellige humanistiske fag har ord for at være ret kryptiske og somme tider bevidst uforståelige, og som jeg har hørt det udtrykt meget tørt, så blive de amerikanske forskere derimod betalt pr. udgivet ord, hvilket kan give en del gentagelser.

Der vil da være en tendens til at springe over det laveste gærde og læse de letforståelige tekster og teorier og lade de sværere forståelige europæiske tekster ligge. Alt efter hvor lang tid og møje man har tænkt sig at lægge i vidensarbejdet.

Det er ikke tilfældigt at vi omgiver os med produkter der har deres udspring fra USA. Ud over at USA har en lang række af de bedste universiteter i verden, så har USA har de seneste 70 år virket som en magnet på de dygtigste videnskabsmænd og de mest innovative mennesker inden for alle brancher.

Ud af de samlet 853 Nobelpris modtagere så er 337 af dem amerikanere. Hvis man dertil ligger dem der ikke er amerikanske statsborgere, men som bor eller arbejder for amerikanske virksomheder så er der kun et fåtal tilbage. Når man hertil ligger dem massive kulturelle dominans, så er det ikke underligt at vi alle omgiver os i et amerikansk rum om vi vil erkende det eller ej.

Jørgen Mathiasen

@Robert O Jensen;
Jeg undgår i videst muligt omfang anglicismer, men nu du er ved sproganalyserne, så skulle du tage at kigge lidt nærmere på de possessive pronominer i dansk.
Men det var min reol, vi kom bort fra.

Det er egentlig urimeligt at ulejlige Informations læsere med, hvad der står i reolen, men således stærkt opfordret kan jeg fortælle, at der står bøger og DVD'er på 7-8 forskellige europæiske sprog, hvoraf jeg kan læse de 5. Resten tager min kone sig af. Det hurtigst voksende sprog i reolen er tysk, men nu vokser den franske del også.

Musikken er fordelt på europæisk, og nord- og sydamerikansk musik, og US-amerikanernes bidrag skyldes næsten udelukkende jazzen.

I går henrettede USA, som er et gammeltestamentligt samfund, dog ikke kun hvad straffelovgivningen angår, fange nr 36 i år. Man kan ikke forbyde den danske offentlighed at tage en hætte over hovedet og stikke et par ørepropper i ørerne i bestræbelsen på at forblive uvidende om dette og den europæiske kontrast. Man skal bare ikke forvente, at resten af verden forholder sig på samme måde.

USA er verdens største hjerneimportør...

...før det vender aftager kulturdominansen ikke.

Inger Sundsvald

Ja, vi lever i et amerikaniseret rum, og i det hele taget engelsktalende. Og jeg indrømmer jeg er dødtræt af det. Danske programmer i tv hedder ikke bare Deadline, men også Lounge, og man er åbenbart ikke rigtig med på noderne, hvis man ikke sender sine Facebook opdateringer og vittigheder på engelsk.
Her efter det amerikanske valg er kvalmestadiet nået.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men derville næppe have været hverken Jazz, blues eller rock uden USA og så er der lige vores computere - men min pointe var bare at USAs indflydelse på vores dagligdag - på godt såvel som dårligt - er uomtvistelig - det kan man sgu ikke benægte uden at man er på vej ud i virkelighedsflugt.

Rannevig kunne også have nævnt nogle kontinentale rockbands nu vi er der - men fælles for både dem og dem hun nævner er at de blev berømrte på at kopiere en musikform og lave kopiversioner af ting som alle var - made over there - og at de føærst blev virkeligt kendte efter at have nået toppen - over there..

"I 37 år var Danmarks første it-virksomhed, Regnecentralen, en afgørende faktor i udviklingen af dansk hardware, software og etableringen af dansk forskning og uddannelse i datalogi.

Regnecentralen følger med udviklingen og vokser med eksplosionsagtig hast. Den udvikler og producerer computere og er en aktiv og central medspiller i den internationale udvikling af operativsystemer, programmeringssprog og i etableringen af dansk knowhow og uddannelse indenfor datalogi."

http://www.prosa.dk/aktuelt/prosabladet/artikel/artikel/regnecentralen-e...

...selv havde jeg på et tidspunkt en partner med dualprocessing - og det længe inden IBM kom på de tanker.

Men det er jo udansk at forsvare danske produktionsvirksomheder mod udenlandske opkøb - sidst er det biotek-virksomheden Danisco der er sogt til USA.

Sjovt som man snakker om amerikanisering, for hvad er en amerikaner egentligt?

Amerikaner er historisk set en broget skare af utilfredse, fattige, sultne, udnyttende og spekulative europæer der så muligheder på den anden side af kloden. Derfor er Amerikanere basalt set stadig den dag i dag en flok europæer/englændere ikke blot genetisk men så sandeligt også når det kommer til kultur, idealer, tro etc. de er blot blevet pimpet godt op aka bigger is better.

Men skal ikke glemme at Amerikanernes forfædre "erobrede" et andet land og i processen udrydde lokal befolkning (de rigtige "amerikanere"). (noget af en europæisk specialitet) De gjorde med andre ord, landet til deres, på trods af det slet ikke var deres. De fik så ideen om at smide topstyring fra england på porten, pga. Noget lovgivnings haløjsa de ikke var tilfredse med. Franskmændene der var blevet banket rød og blå af Englænderne greb den åbenlyse chance for hævn. Havde de ikke hjulpet var oprøret med al sandsynlighed gået til grunde i en hule.

Så basalt set fik en lille gruppe utilfredse europæer / englændere blot en mærkværdig tanke. at de ikke længere var europæer/englændere men amerikanere. På trods af åbenlyse lighedstegn (tøj, tro, traditioner, sprog etc) . rimelig tåbeligt hvis du spørger mig, for lighedstegnene selv nogle hundrede år senere er da til at få øje på! Og ser man på at "amerikanerne" (altså reelt europæerne/englænder) lavede etniske udrensninger på den oprindelige befolkning. Ja så får man ærligt talt dårlig smag i munden, når Amerikanerne kalder sig noget de reelt set ikke er.

Derfor Ser man på et hav af de Amerikanske ting og traditioner, ja så bygger disse i høj graf på Europæiske traditioner, ideer, tro etc. så hvorfor mon vi Europæer har haft så nemt ved at tage den amerikaniseret udgave af noget Europæisk til sig. gæt engang, fordi vi lagde gro bunden for det. Det kan så godt være Amerikanerne har opfundet en lang række dingenoter, men det kan stortset alt sammen føres tilbage til bl.a indistrialiseringen og de samfunds modeller der opstod i kølevandet på dette.

Det eneste Lasse Jensen kan lastes for i sin artikel, er lovprisningen af New York Times. Men mon ikke også dette var ment med glimt i øjet?

“Vi lever i et amerikansk rum, hvad enten vi vil det eller ej”

Det er en sandhed med modifikationer.

Vi har stadigvæk muligheden til at vælge mere eller mindre "amerikansk rum".

Vogt sproget, og brug danske udtryk hvor de findes og hvor det er anbragt.

Et ord som ikke er nævnt, men som har irriteret mig i høj grad, er det om sig gribende brug af ordet "administration". Det hedder selvfølgelig "regering" på dansk.

Og er det ikke også en slags nyskabelse på amerikansk? Et farligt ord, som suggererer ét eller andet uhåndgribeligt, næsten guddommeligt, sovjetagtigt og EU-agtigt. En "regering" består trods alt af mennesker der kan vælges eller vrages. EU er nok det tætteste man kommer på "administration"; en forsamling navnløse og ansigtsløse bureaukrater der styrer alt fra toppen uden borgernes mellemkomst.

I samme boldgade er ordet "law makers", som på amerikansk er ved at erstatte "politicians".

Det var så sproget, som kun er én ting. Men der er mange andre måder hvorpå man kan modvirke at forskellige uønskede aspekter af amerikansk kultur sniger sig ind.

Jeg bevæger mig f.eks. kun i yderste nødstilfælde til en MacDonalds, SevenEleven og lignende. Hele konceptet med disse kædefirmaer hvor magten er centraliseret og alle andre er nummererede malkekøer uden noget at skulle have sagt er frastødende. Det gælder selvfølgelig også danske firmaer som ISS.

Nå det var nu mest nogle overflade ting jeg kunne komme i tanke om der. Men der er vel også dybere ting som man bør være på vagt overfor. Der er f.eks. de mange forskellige sekter fra USA der eksporteres, og andre religiøs indflydelse, som "Kristen Zionisme", Judeo-Kristen-kultur, den amerikanske hævnmoral som den kommer til udtryk i straffeloven, selvretfærdighed som "de ligger som de har redt", "sin egen lykkes smed", hysteriske attituder overfor popstjerner og politikere, poppede pengeslugende valgkampe ja der kommer nok noget mere op som man kunne nævne hvis man giver det lidt tid.

USA er et morads af fordærv. Et land som efter min mening er det nazistiske skræmmebilledes virkeliggørelse. 25% af alle fanger i verden skulle være Amerikanerne, og 1% af hele befolkningen sidder i fængsel har jeg lige læst. Og så politiet og deres metoder, og ikke mindst deres kz-lejre, som skræmmer mig mere end hvis jeg var blevet tilbudt at komme til Mauthausen i Nazitiden. Helt ærligt.

Og så har jeg været dybt engageret i alt muligt amerikansk lige siden i syvende klasse lærte at tale og forstå engelsk, og er det delvist stadigvæk. Jeg kender virkeligt meget til landet, og til amerikanere, dog uden at have besøgt det. Så jeg vil bestemt ikke kaldes USA eller Amerikaner-hader.

Desværre ser jeg i dag at mange forskellige og ind i mellem endda modsatrettede modefænomener ser ud til at virke enormt forførende på mange danskere. Ikke mindst indenfor pressen, kulturradikale kredse (som bilder sig ind at USA er et eksempel til efterfølgelse på området multikulturel harmoni osv.), og liberalister, men også i antiglobalistiske borgerlige kredse, der synes godt om skrappere straffe, et mere "konsekvent" politi, lov og orden, etc. Og så er der selvfølgelig de forsvarsløse unge "forbrugere", som er udsat for en ubarmhjertig hjernevask direkte "made in USA", eller er inspireret af alt det afskyelige gøgl som produceres i Hollywood og omegn. Det sidste er måske det største problem.

Robert Ørsted-Jensen

Det er værd at huske - synes jeg - at 'Den Amerikanske Drøm' ikke oprindeligt var det mange idag tror den er - nemlig noget med at alle kan blive milliardærer og at - 'enhver er sig egen lykkes smed' filosofi.

Nej oprindeligt var det først og fremmest en drøm om at blive fri fra uligheden og ufriheden, herremandsslaveriet, livegenskabet og det blå blods tyrranni i det gamle feudale Europa.

Nedenunder Donald Trump idiotiet og et i tiltagende grad tilsandet og utidigt politisk system lever denne del af den Amerikanske drøm stadig - og den er ikke så ringe endda.

Robert Ørsted-Jensen

Du er en knag Mathiasen - ingen tvivl om det - men det er nok med dig som det tildels også er med mig selv - vi falder måske en smule ved siden af. Jeg ser f.eks. ikke ret mange amerikanske film og serier. Men jeg erkender blank at5 jeg hører meget amerikansk musik, både jazz, blues, rock og endda også amerikansk klassisk musik

Simon Olmo Larsen

Et rum er noget der er åbent for andet om man kan kalde den amerikanske dominans rummelig kommer vel an på om man er inde eller uden for rummet. For det virker ikke som om det er alle der har mulighed for at komme ind i rummet.

Mht. amerikansk musik og kultur havde de importerede afrikanere vel musikken med fra Afrika og den blev vel udviklet gennem den undertrykkelse de afrikanske slaver blev udsat for i USA og så ender man igen ved om at uligehed og undertrykkelse skaber udvikling og kreativitet i samfundet.
Hvilket vel er kernen i den amerikanske politik og den amerikanske drøm.

Jørgen Mathiasen

@Robert O Jensen
Under overskriften "Vi er alle amerikanere" foretog Anita Bay Bundegaard på Politiken den samme kategorifejl, som Lasse Jensen, nemlig at udstrække subjektet langt ud over det rimelige. Du har rykket mig udenfor subjektet, og derfor er sætningen: "I er alle amerikanere", men hvor mange er I egentlig?

Journalisternes pejlinger er især baseret på den dannelsesstrøm, de selv laver, men netop nu diskuteres i den danske offentlighed, hvad dannelsens mål (underforstået for en dansker i 2012) bør være. Det mest interessante indlæg i den debat har været det af rektor for Rungsted gymnaisum, Mogens Hansen. Historien står centralt i hans forestilling, og han konkluderede: "Det flotteste i den moderne europæiske historie er rødderne tilbage til oplysningstiden og de moderne efterfølgere i kulturradikalismen og kritisk tænkning."

Hvis jeg ellers fra distancen modtager signalerne rigtigt, så er der en elite i DK, som forsøger at holde landet på sporet, nemlig sporet af den europæiske oplysning, som landet alligevel er rundet af. Hansens og andres bestræbelser kan måske på et senere tidspunkt inspirere et bredere lag af danskere og deres medier til igen at indse det, og at det ikke bare gælder geografisk og kulturelt. Skal kongeriget have sine handelsinteresser varetaget, så foregår det ikke i Washington.

Mit gæt er, at den realitet melder sig i den danske offentlighed i forbindelse med de to næste topmøder i EU.

Jørgen Mathiasen

@Robert O Jensen
Under overskriften "Vi er alle amerikanere" foretog Anita Bay Bundegaard på Politiken den samme kategorifejl, som Lasse Jensen, nemlig at udstrække subjektet langt ud over det rimelige. Du har rykket mig udenfor subjektet, og derfor er sætningen: "I er alle amerikanere", men hvor mange er I egentlig?

Journalisternes pejlinger er især baseret på den dannelsesstrøm, de selv laver, men netop nu diskuteres i den danske offentlighed, hvad dannelsens mål (underforstået for en dansker i 2012) bør være. Det mest interessante indlæg i den debat har været det af rektor for Rungsted gymnaisum, Mogens Hansen. Historien står centralt i hans forestilling, og han konkluderede: "Det flotteste i den moderne europæiske historie er rødderne tilbage til oplysningstiden og de moderne efterfølgere i kulturradikalismen og kritisk tænkning."

Hvis jeg ellers fra distancen modtager signalerne rigtigt, så er der en elite i DK, som forsøger at holde landet på sporet, nemlig sporet af den europæiske oplysning, som landet alligevel er rundet af. Hansens og andres bestræbelser kan måske på et senere tidspunkt inspirere et bredere lag af danskere og deres medier til igen at indse det, og at det ikke bare gælder geografisk og kulturelt. Skal kongeriget have sine handelsinteresser varetaget, så foregår det ikke i Washington.

Mit gæt er, at den realitet melder sig i den danske offentlighed i forbindelse med de to næste topmøder i EU.

Princippet Håb endnu en gang forsøgt reanimeret i dette særprægede amerikanske politiske rum til forbigående jubel fra de stadig drømmende – inden rummet atter skrumper og igen fremtræder gammelkendt én-dimensionelt – dog med det værste fra den truende fascistoide afgrund lige akkurat valgt fra – indtil videre … cheers …

Nå, Jan, Ernst Bloch - endnu en læseforsømmelse fra min side.

Sider