Lovliggør søskendesex

Hvorfor er det lovligt for personer med arvelige sygdomme at få børn, mens det er ulovligt for søskende? Risikoen for genetiske defekter er jo størst hos førstnævnte. Og moralske argumenter med, at søskendekærlighed er forkert, minder mest om det, vi i gamle dage sagde om homoseksualitet
10. november 2012

Enhedslistens forslag om at gøre søskendesex lovligt har vagt megen kontrovers i de sidste par dage.Det er specifikt stk. 2 og 3 af paragraf 210 i straffeloven, som Ø vil ændre, hvori der bestemmes, at sex eller anden kønslig omgængelse mellem søskende er strafbart med op til to års fængsel.

Udtrykket søskendesex har negative konnotationer, og det er svært at snakke om uden associationer til børnemisbrug og voldtægt. Men som samfund bør vi kunne adskille disse begreber og løsrive os fra tabuet. Samfundets opfattelse af søskendesex må opdateres, så vi kan skille os af med dette forbud; vi må have en lov, der legaliserer sex mellem voksne mennesker.

Hovedbegrebet her er samtykke – det er ikke et forslag om at legalisere misbrug, men om at tillade to voksne søskende at indlede et seksuelt forhold med de samme begrænsninger, som mellem to ikkerelaterede individer. Hvis disse to søskende har lyst til dette og ikke skader nogen eller hinanden i denne proces, bør vi som samfund ikke forhindre det.

Indavlsrisikoen

En del af modstanden mod søskendesex skyldes risikoen for indavl eller mere specifikt søskendeavl – endnu et ord med negative konnotationer. Trods manglende research i risici for fosterskader i børn af forældre, der er biologiske søskende, anslår Karen Brøndum-Nielsen, direktør for Kennedy Centeret, at risikoen ligger mellem 10 og 30 procent.

Det skal også noteres, at lovgivningen også inkluderer halvsøskende, som har en endnu lavere risiko for fosterskader. Sammenligner vi med folk med Downs Syndrom eller andre arvelige sygdomme, har deres børn op mod 50 procent chance for at arve disse sygdomme. Alligevel er det ikke forbudt.

Gennem diverse fosterundersøgelser giver vi i en høj grad de vordende forældre muligheden for selv at vurdere, om de er i stand til at passe et barn med et fysisk eller mentalt handicap. Hvis vi forbyder søskende at få børn baseret på en højere risici for fosterskader, bliver vi logisk set også nødt til at begrænse andre befolkningsgrupper, f.eks. dem med arvelige sygdomme, eller forældre, der allerede har et barn med en genetisk sygdom.

Erfaring fra homoseksualitet

Den måske mest overdøvende pointe blandt forslagets modstandere grunder i tabuet omkring emnet.

Argumentet lyder, at den danske lovgivning skal reflektere en form for folkelig konsensus, om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men det kan da ikke være meningen, at vi skal begrænse andres frihed, blot fordi et emne er tabubelagt – og tilmed uden argumenter, der forklarer, hvorfor det er forkert.

Uden at drage lighed mellem homoseksualitet og søskendesex, kan vi dog drage en parallel til homoseksualitets udvikling fra tabu til dets nuværende position i samfundet.

Begge typer seksuel adfærd har været genstand for kontrovers og er eksempler på et forbud mod en type kønslig omgængelse, fordi de er/var ildeset: Danmark gjorde først homoseksualitet lovligt i 1933, mens England først gjorde det i 1967 og USA først i 2003 på føderalt niveau.

At forbyde søskendesex er en sodomilov sammenlignelig med dem mod homoseksualitet og bør afskaffes.

Danmark har historisk set kunne betragtes som langt fremme i skoene i forhold til andre industrialiserede lande, når det kom til homoseksuelles rettigheder. I andre europæiske lande har de allerede ændret deres respektive lovgivning omkring søskendesex: i Sverige har de tilladt forhold mellem halvsøskende, og i Holland, Spanien, Belgien og Frankrig er sex mellem to voksne familiemedlemmer tilladt på lige fod med andre seksuelle forhold i samfundet.

Der er langt vigtigere problemer i vores samfund, som på sin vis fortjener mere opmærksomhed, men så længe vi forbyder voksne mennesker at være sammen med dem, de har lyst til, kan vi ikke fjerne det fra dagsordenen.

Det er ikke dem, der argumenterer for søskende-sex, der stjæler rampelyset fra andre problemer, det er dem, der ikke kan løsrive sig fra tabuet og se, at dette i virkeligheden er et spørgsmål om at tillade to mennesker at elske hinanden uden at gøre andre ondt.

Paragraf 210 har desuden potentialet til at være ekstremt destruktiv. Det så man eksempelvis i den tyske sag om Patrick Stübing og Susan Karolewski. De er biologiske søskende, men er vokset op hver for sig. I dag har de fire børn sammen, men tre af dem, som også er født med lettere handicap, er blevet tvangsfjernet, på grund af deres forældres incestuøse forhold, og Stübing har afsonet fængselsstraffe for sit forhold til søsteren.

Stübing fik frivilligt foretaget en vasektomi i 2004. Ifølge hans advokat burde han så ikke kunne retsforfølges, da der ikke ville være beviser, altså nye børn, for, at de stadig har sex.

Men for retten gjorde det ingen forskel. Stübing valgte at tage sin sag til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, da han mente hans retslige efterfølgelse er et brud på hans ret til privatliv og familieliv.

Den dømte imod ham i april i år, og i september blev det afvist at tage sagen op som en appelsag. Dette par, som tilsyneladende ikke har gjort noget forkert, er ofre for en heksejagt og har fået deres familieliv ødelagt, på grund af, at vi som samfund indtil nu har været for bange til at distancere os fra tabuet og diskutere, hvad konsekvenserne af paragraf 210 egentlig er.

 

Iben Anna Jespersen er studerende i samtidshistorie ved University of Leicester

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen

Nu kunne søskendesex jo strengt taget også være mellem to af samme køn. Dette ville formentlig aldrig blive retsforfulgt. Hvor mange er i øvrigt blevet dømt for søskendesex de sidste lad os sige 25 år ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Schmidt

@jens peter hansen

Du skrev:
Hvor mange er i øvrigt blevet dømt for søskendesex de sidste lad os sige 25 år ??

Ifølge Vagn Greve, masser af mennesker er blevet således dømt for søskendesex over f.eks. 25 år. Og det sker vist nok også hvert år, hvis jeg ikke husker helt forkert. Ikke kun betingede domme, men lange fængsel indespærringer - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=Pij8vQMfgN0&playnext=1&list=PLA13317785AD...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Schmidt

Jeg ønsker ikke kun at rose Iben Anna Jespersen for kommentaren i Information ovenfor, men jeg ønsker også meget gerne at rose Enhedslisten for at ville indkalde til en ekspert/faglig vurdering for at søskendesex/kærlighed kan afklares før evt. lovliggørelse.

Herudover, mener jeg at søskendesex/kærlighed er en ”vindersag” for dem som ønsker en egentlig lovliggørelse af søskendeincest, da ½ delen af kloden allerede har lovliggjort søskende-kærlighed-sex. Dermed undgår de, i modsætning til os danskere, at dømme mennesker moralsk for noget, der hører fortiden til. Lad os afskaffe vore nuværende fejlslagne lovgivning.

Troels Schmidt, TV journalist, B.S. in Free Education, US Army Anti-War Veteran

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for pelle nielsen

Hvornår er Downs syndrom blevet arvelig? Det er hvis kun Downs syndrom med translokation, som er arveligt. Som udgøre cirka 5%.

"Downs Syndrom eller andre arvelige sygdomme, har deres børn op mod 50 procent chance for at arve disse sygdomme. Alligevel er det ikke forbudt."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Iben Anna Jespersen

@Pelle Nielsen, ifølge den Amerikanske Down's Syndrome Association er arveligheden 35%-50%, hvilket er der, jeg har hentet statistikken fra. De specificerer ikke yderligere.

@Jens Peter Hansen, ifølge paragraf 210 stk. 3 gælder loven også søskendepar af samme køn.
Og hvis loven ikke er i brug de facto, kunne man jo mene, at det bare yderligere bekræfter, at vi burde skaffe os af med den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Rehhoff

Jeg ved ikke om det her argument har været fremført før, men en af grundene til, at man forbyder søskendesex og ikke sex for mennesker, der har Downs syndrom eller genfejl er jo nok, at det for folk med Downs syndrom eller genfejl et ret svært, at undgå risikoen for evt. at føre genfejl videre, med mindre de da bliver steriliseret, noget de fleste nok ville synes var et for stort indgreb i den personlige frihed. Omvendt kan risikoen for evt indavl og genfejl ved sex mellem nærtstående familiemedlemmer jo ret let undgås ved, at søskende eller børn og forældre simpelthen undgår, at dyrke sex med hinanden, der kræves ikke et helt så stort indgreb i den personlige frihed for at undgå den risiko. Det er ligesom et aspekt, der mangler i den Vagn Greveske argumentation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Iben Anna:

Hvis du skal spænde mennesker med Down foran din vogn for at få lovliggjort søskendesex, så vil det godt nok være klædeligt, du rent faktisk satte dig ind i arvelighed vedr. Down. Der findes 3 former for down. Et af disse er arvelig, men den udgør kun 5 % af alle tilfælde med down. Måske du skulle have læst videre i dit googler. Eller i al fald have imødekommet din egne dødforkerte gengivelse, Pelle Nielsen så rigtigt gør dig opmærksom på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

"Og moralske argumenter med, at søskendekærlighed er forkert, minder mest om det, vi i gamle dage sagde om homoseksualitet"

Den holder jo ikke for homoseksualitet er en seksuel orientering mens søskendeseks ikke er en orientering.

Endvidere kan du så bruge samme argument for at legitimisere incest (forældre/barn) og alt muligt andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

OK. I falder over Iben Anna Jespersen fordi den Amerikanske Down’s Syndrome Association tilsyneladende ikke ved hvad den taler om. Eller fordi i ikke mener man kan sammenligne homo og søskende-seksualitet.

Men hvad er jeres argumenter for fortsat ulovliggørelse af søskendesex ?

Hvis det er ulovligt, når man er steriliseret, eller i et homoseksuelt forhold, er det jo tydeligvis ikke risikoen for genetiske sygdomme der bekymrer.

Og vil i forbyde børn af f.eks. sæddonorer at have sex, da de jo umuligt kan vide om deres partner er en halvsøskende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg har en arvelig sygdom. Jeg er ---- wait for it - farveblind. Og nej, det er vist endnu ikke en rigtig sygdom endnu, men måske kommer det?

Farveblindhed er dog genetisk arveligt på den måde, at det kun er drenge som kan blive/være farveblinde, mens kvinder bærer genet, et såkaldt recessivt gen, videre.

Man kan så argumentere med at det at være farveblindhed ikke er noget som hindrer en i at leve et godt liv. Og sandt er det jo.

Men det gør det altså heller ikke at have Down's, vel? Bare se på de tre friske piger i DR's udsendelse "Undskyld, vi er her", hvor en af dem faktisk opnåede at få et møde med socialministeren.

Ift. søskendesex? mellem hvad? en 20 årig mand og en 18 årig søster til denne mand? Er man voksen når man er 18 år eller 20 år?

I Spanien er det altså tilladt for en 45-årig far at have samleje med sin 22-årige datter? Sådan forstår jeg et af de budskaber som er i artiklen.

Og lovgivningen i Danmark (og alle andre lande) indeholder altså også en del offentlig konsensus (enighed) om, hvad er moralsk rigtigt eller forkert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jeg ved ikke om man skal skal straffe og hvordan, men søskendesex er tidligere omtalt som værende et tys tys område, der var langt mere udbredt end man troede. Altså sex mellem voksne brødre og mindreårige søstre eller mellem mindreårige søskende. Med hele den ophidselse der har været i de store incestsager de sidste 3,4 år synes jeg ikke
det er så klogt at fjerne tabuet om incest.
Hvem siger der ikke har været frivillighed her også ?
Hvordan skal familier kunne fungere på disse tolerante præmisser ?? Jeg siger velbekomme til dem der skal dømme i de sager der kommer frem, når frivillighedskriteriet sættes til doms.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Kan forslaget ikke også ses som hindring af at skulle sende søskende , der ikke har kendt hinanden i fængsel, hvis det kommer frem at de har samme far - enten som doner eller som et mere eller mindre løst forhold til moren osv....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Iben Anna Jespersen

Ang. statistikken om Downs og arvelighed; jeg beklager, hvis statistikken er forkert, men det ændrer jo ikke nødvendigvis pointen. De folk med den arvelige type Downs Syndrom har jo stadig ret til at få børn, så det er, siden vi ikke kritiserer folk med Downs på nogen måde, ligegyldigt for sagen om det kun er 5% af dem med Downs eller alle, som har den store risiko - argumentet er det samme; faktum er, at vi ikke begrænser deres muligheder for at få børn ved lov.

@Lars Poulsen - Der bliver lige netop gjort opmærksom på, at vi ikke sammenligner homoseksualitet og søskendesex på andre grundlag end udviklingen af samfundets syn på dem: "Uden at drage lighed mellem homoseksualitet og søskendesex, kan vi dog drage en parallel til homoseksualitets udvikling fra tabu til dets nuværende position i samfundet."

@Karsten Aeen - Ligesom Downs ikke behøver at forhinde én i at leve et godt liv, hindrer dét at éns forældre er søskende det jo heller ikke nødvendigvis. Nu handlede sammenligningen og chancen for fødselsskader og ikke om livsglæde.

@Dorte Sørensen - det er en super spændende pointe. I nogle af de sager, der kommer op i medierne, går loven jo ud over søskendepar, der på en eller anden vis slet ikke vidste, at de var beslægtede. Jeg tror, at grunden til at denne debat indtil videre har haft så meget fokus på de sager, hvor de to parter godt ved de er søskende, er fordi dét er sagens kerne; hvis vi ser som tabuet ved denne her sag som hovedforhindringen for, at søskendesex bliver afkriminaliseret, bliver den pointe hurtigt glemt i de lidt mere 'indirekte' sager, da de er mindre tabubelagt pga. parternes manglende intentioner om bevidst at indlede et seksuelt søskendeforhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Rehhoff

@Iben Anna Jespersen

"De folk med den arvelige type Downs Syndrom har jo stadig ret til at få børn, så det er, siden vi ikke kritiserer folk med Downs på nogen måde, ligegyldigt for sagen om det kun er 5% af dem med Downs eller alle, som har den store risiko - argumentet er det samme; faktum er, at vi ikke begrænser deres muligheder for at få børn ved lov."

Det er jo nok fordi, at hvis man skulle forbyde folk med Downs syndrom, at få børn, så skulle man enten helt forbyde dem, at have sex eller tvangssterilisere dem, noget jeg ikke tror særlig mange idag ville finde rimeligt. Omvendt forhindrer en lovgivning mod incest og søskendesex jo ikke nogen i generelt, at dyrke sex eller få børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for M. Behnke

I teorien er det god logik at lade folk have det frie valg, til at have sex med dem de ønsker - så længe dette er gensidigt. I praksis er det bare noget andet. I familiære forhold er der mange flere niveauer af følelsesmæssige forviklinger, og aller oftest eksisterer der en asymmetrisk relation, som gør det tvivlsomt, at den ene part står over for et fuldstændigt frit valg. Især hvis det i forvejen er en familie med sociale problemer, hvor der typsik eksisterer mange problematiske psykiske afhængighedsforhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels  H. Poulsen

Det er meget svært i Danmark at blive gift med en udlænding og få lov til at blive boende her sammen, men nu kan man måske snart få lov til at gifte sig med sin mor/far, søster/bror og få nogle racerene børn. Det bliver spændende at se, hvordan fremtidens danskere vil se ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Andersen

Hvis man vil bruge arvelige sygdomme som et argument for at ophæve eller bevare lovgivningen, bør man også se lidt på adoptionslovgivningen.

I dag er det således, at mennesker med en arvelig sygdom som f.eks. gigt ikke kan få lov til at adoptere. Heller ikke selv om den ramte person lever med en sund og rask partner.

Dog kan man få fertitlitetsbehandling hvis man har f.eks. ovenstående diagose - med fare for at bringe sygdommen videre. Der er således ikke megen sammenhæng mellem adoptionslovgivningen og fertilitetsbehandlingen.

Og hvem siger, at et forældrepar, hvor den ene part har en kronisk lidelse ikke vil kunne blive et ligeså godt forældrepar som ethvert andet - raske par har jo også en risiko for at blive udsat for et trafikuheld, eller pådrage sig sygdom når adoptionen er gennemført. Det bliver endnu mere absurd, når man tænker på, at enlige kan adoptere hvis ellers de er sunde og raske, når et par hvor den ene part er syg ikke kan.

Så kan man legalisere søskendesex med argumentet om arvelige sygdomme, burde man i samme sammenhæng også legalisere adoption, selv om den ene forældre har en kronisk lidelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Det er slet, slet grundet den marginale forhøjede risiko for genetiske sygdomme, jeg er lodret imod at fjerne loven mod blodskam. Det skyldes, at jeg ganske enkelt ikke vil åbne den ladeport, jeg skønner der åbnes, hvis forståelige grænsetilfælde bliver grundlag for lovgivning - fremfor alle de tilfælde, hvor det ikke vil være frivilligt, men et udtryk for tvang, manipulation, udnyttelse osv. Jeg er ikke bleg for at mene, at hvis man er vokset op sammen som søskende og forældre,så kan man ikke frivilligt indgå i et seksuelt forhold til hinanden. Man er blevet præget ind i et dysfunktionelt udsyn på relationer - mange misbrugte børn, har skam ikke bare fundet det dårligt. Det var også en måde at blive set på og få lidt pseudoomsorg på.

Så bringer alle donorbørn på banen - altså, hvis børnene kender deres donorsnummer, så vil de selvfølgelig kunne finde ud af - men ellers vil de jo aldrig vide det. Og jeg stiller mig da også tvivlsom overfor, om børn med samme genetiske donorfar ses som søskende i lovmæssig forstand, når man taler om blodskam. Det er altså ikke sådan, vi har et offentligt register, hvor vi har donornumre stående på disse børn - og dem, der så af forskellige årsager ved det, eller bare ikke har kendt til hinanden i barndommen osv. Ja, det er grænsetilfældene, og ikke nok i min verden til at åbne for at søskende, der vokset op sammen ej heller forældre og voksne børn, lovligt skal dyrke sex sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Skulle man i al den ulykkelige snak få lyst til at se en vidunderlig morsom film hvor incest næsten, uforvarende ganske vist, ingås så se Tom Jones, engelsk film fra 1963 og still going strong.
Selvfølgelig kan der ikke være lige/frivillige relationer i familier.
Hvad donorbørn angår så er det jo et andet problem, som jo ikke har en pind at gøre med den aftabuisering af familiesex der bringes til torvs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merete von Eyben

Lad os forestille os, at sex mellem søskende bliver lovligt. Hvordan forklarer man så alle de forældre og børn, der står i kø for at få lov til at have sex med, gifte sig med og/eller få børn med hinanden uden at risikere at komme i fængsel, at det skal man være søskende for at få lov til? Vagn Greves forslag om, at de implicerede parter måske helt skal være over 18 eller 21 er jo ren diskrimination. Hvis incest mellem søskende er normalt og utraumatisk, må det også være det mellem forældre og børn, og så må den samme aldersgrænse gælde for alle grupper af seksuelt aktive voksne. Hvilket igen vil sige, at 15-årige drenge og piger kan have seksuelle forhold til deres forældre så meget, de har lyst.
De sidste 40 års incestforskninghar vist, at seksuelle forhold mellem forældre, bedsteforældre og børn og ja, søskede, i de aller fleste tilfælde har traumatiske konsekvenser. Karin C. Meiselmann's pionerindsats med sin bog Incest fra 1978 påviste dette med et videnskabeligt uangribeligt materiale og viste vejen for fremtidig forskning.
Eller se på litteraturen, som er en anden form for sandhed. Kim Leine og hans far havde fuldstændig frivillig og dryppende orgasmisk sex i hans selvbiografiske roman Kalak, men det er samtidig historien om to dybt traumatiserede personer, hvis liv i forvejen var dysfunktionelt og udviklede sig til social deroute og stofmisbrug for Kims vedkommende. Amerikanske Kathryn Harrison's memoir The Kiss handler om den 20-årige Kathryns frivillige og intense seksuelle forhold til sin far. Også her går den indledende eufori over i trauma. I begge tilfælde drejer det sig om en far, der ikke var tilstede i sine børns barndom og indleder et frivilligt seksuelt forhold til dem som voksne. Begge børn ender med at føle lede og afsky ved forholdet og afbryder al kontakt med faren. Og for nu at gå tilbage til litteraturens vugge, så gik det jo heller ikke Ødipus og hans mor særlig godt.
Forholdet mellem de incestuøse tvillinger i Leif Panduros De uanstændige er dødsdømt fra begyndelsen, og hovedpersonen i Colettes nok mest berømte roman, Chéri, Léa og hendes pseudosøn, kommer heller ikke godt fra deres romance. Som den amerikanske litteraturforsker Constance Hill Hall siger:"Almost invariably...incest in literature denotes disaster, catastrophy follows in its wake." Desværre er der en tendens til, at den konklusion også gælder i det virkelige liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Dekonstruktionen og dens indskrænkede fætter, relativismen, er tydeligvis blinde for både moral, fornuft og almenmenneskelige relationer.

Rettigheds-rusen mangler åbenbart momentum, når forældre, bedsteforældre børn, søskende etc. skal mobiliseres til at kæmpe for deres "ret" til at gennempule hinanden.

Der findes næppe nogen psykologer, psykiatere og andre fagfolk som vil validere en sådan pervertering af familierelationerne.

Heldigvis tyder intet på at man , fra statsligt hold, vil blåstemple denne type adfærd, som vi, hidtil, heldigvis kun har været vidner til i totalt afsporede familier.

Der åbnes døre ind til steder, der overhovedet ikke skal besøges.

Sygt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

som sædvanligt er halvdelen af debattørerne fast besluttet på at afspore debatten med alskens urimeligheder: "jamen hvis folk der er over 18 eller 20 ikke længere bør straffes for søskendesex, så bliver vi da osse nødt til at legalisere alle andre slags incest i lighedens navn" - hvorfor?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Soren Andersen

"Men som samfund bør vi kunne adskille disse begreber og løsrive os fra tabuet"

Ja tak, men dette forslag vil vel også have en afsmittende effekt på den måde vi skal se på overgreb indenfor familiens rammer.

En brors voldtægt af en søster vil f.eks. kunne ende i en diskussion ala "ja, men hun lagde selv op til det og stemningen var rigtig god". Er det ønskværdigt?

Rent pædagogisk kan det vel også være en fordel at kunne fortælle børn og unge at noget er forbudt og som sådan ikke engang bør overvejes? Tjener et forbud ikke det formål at skabe trygge rammer for børns opvækst?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Søren, jeg tror det, debatten her startede med var afkriminalisering og aftabuisering af visse voksne menneskers forelskelsesmønstre.

Du har for såvidt ret i at eftersom incest på nuværende tidspunkt er en meget mere horribel forbrydelse end voldtægt - hvis denne begrænsede del af incesten lovliggøres, så kan det have en afsmittende effekt på voldtægten, så det nu ikke blot er folk i almindelighed der kan gå rundt og voldtage hinanden, men nu også søskende!
Det er selvfølgelig et problem, men måske det kan behandles som al anden voldtægt, eller som anden søskendevold?
Generel søskendevold er jo allerede muliggjort, ja man kunne næsten sige tilskyndet, i og med at man tillader at søskende bor i samme hus.
hmmm........

anbefalede denne kommentar