Læsetid 3 min.

Må vi bede om en pose blandede folkeskoler, tak

Folkeskolen bør ikke betragtes som en købmandsbutik, hvor elever og forældre kan agere forbrugere og med korslagte arme dømme ”dur” eller ”dur ikke”. Hos Brug Folkeskolen kan vi ikke se, at et fuldstændig frit skolevalg fører noget godt med sig
18. november 2012

Folkeskolen er en af vores vigtige fælles institutioner, og den er afhængig af, at forældre som borgere og ikke forbrugere tager ansvar og tænker fællesskab i højere grad end blot eget barns vinding, når det kommer til skolevalg. 

Hos Brug Folkeskolen kan vi derfor ikke se, at et fuldstændig frit skolevalg fører noget godt med sig. Det giver selvfølgelig forældre en valgmulighed, et alternativ eller en nødudgang, om man vil. Og det kan i nogle situationer være godt at have i baghånden, hvis særlige omstændigheder gør, at én skole passer bedre til et barn frem for en anden.

Men bliver der først frit valg på alle skolehylder, risikerer vi en situation, hvor samfundet er opdelt i både A-, B- og C-hold. Det var også beskeden fra OECD, som tidligere i år advarede alle medlemslande mod at øge det frie valg til forældre. Det skaber social segregering, fortæller resultaterne. Samme billede tegner sig, når man kaster blikket over Øresund, hvor Sverige siden 1990’erne har haft frit skolevalg. Her har en kombination af forældres skolevalg og en befolkning, der boligmæssigt er blevet mere opdelt, ført til, at de forskellige skoler i dag rummer elever med ensartet baggrund. Den socioøkonomiske top er skilt fra bunden med store fald i elevernes faglige præstationer til følge.

Det kan også blive konsekvensen i Danmark, eftersom et flertal på Christiansborg i år gjorde loven om frit skolevalg permanent.

Vi frygter, at et helt frit valg ikke bare er farligt for folkeskolen som helhed. For enkelte folkeskoler kan det være direkte katastrofalt. I hvert fald hvis man ikke sideløbende med ambitionerne om valgfrihed udtænker en politisk plan, der kommer segregeringsproblematikken i forkøbet. Frit skolevalg kræver bæredygtige distrikter, så man undgår, at nogle skoler fravælges, fordi de dækker et område, hvor socioøkonomiske problemer dominerer. Det er nødvendigt, hvis vi skal have velfungerende skoler med faglighed, tryghed og et socialt kammeratskab på skinner.

Der er altså både skole-, social- og boligpolitiske hensyn at tage.

Frit valg under politisk kontrollerede forhold kan man måske kalde det, der bør være løsningen. En nødbremse, som det er muligt at trække i, hvis frit valg fører til, at nogle skoler må løfte en urimelig stor faglig byrde, eller socialt udsatte elever ender som dem, de andre ikke må lege med.

Stolene i klasseværelserne skal rumme en blandet børneflok. Når vi synes det, så er det fordi, det giver den bedst mulige skolegang for alle elever. Forskning viser, at en varieret sammensætning skaber resultater både socialt og fagligt. De stærke børn i en skoleklasse trækker de elever op, som må kæmpe lidt ekstra med skolearbejdet. Og det vel at mærke uden, at den afsmittende effekt går ud over hverken karakterbog eller karrieremuligheder hos klassetoppen.

Hvis vi frit kan gå på indkøb i skolebutikken, går vi glip af dette faglige løft af socialt udsatte elever. Og samtidig forsvinder folkeskolens rolle som vigtigt socialt omdrejningspunkt i et kvarter. Den fordel, der er ved at have en lokal distriktsskole, hvor børnene bor dør om dør og let kan følges fra skole, og hvor forældrene kan hilse på hinanden i Netto-køen, går af fløjten, hvis eleverne på en skole kommer fra forskellige bydele.

Ville det ikke være bedre, hvis tiltroen til folkeskolen og dens evne til at tage vare på alles børn kom tilbage?

Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen er aktive i forældreforeningen Brug Folkeskolen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har allerede et A-hold (privatskolerne) og et B-hold (folkeskolerne) samt et C-hold på skoleområdet, opbygget gennem de sidste 40 år på grund af en fejlslagen integrationspolitik og slap pædagogik, hvor vi i dag anvender 13 milliarder kroner på C-holdet ud af folkeskolens budget på 39 milliarder kroner, som især går til specialundervisning af de adfærdsvanskelige "tosprogede" børn, der aldrig nogensinde er gjort skoleparate af deres forældre hjemmefra, og som ikke kan to ord dansk, når de starter op på den første skoledag sammen med etniske danske børn.

Hvis troen på folkeskolen og dens evne til at tage vare på alle børn, uanset etnisk, kulturel, religiøs, social og økonomisk baggrund, skal tilbage i Danmark med fuld intensitet, må folkeskolens ledere og lærere samt forældre etablere nogle ufravigelige regler om disciplin i klasselokalet for alle elever, for uden dette og en ubetinget respekt for lærerens autoritet, kan ingen skolebørn lære noget som helst.

Alle de ressourcestærke børn i folkeskolen har ikke en kinamands chance for at trække de ressourcesvage børn op på et højt fagligt niveau, hvis sidstnævnte gruppe ikke er motiveret og disciplineret til denne hjælp fra andre klassekammerater, og så bliver hverdagen i folkeskolen i stedet til et helvede for de flittige poder, der hellere end gerne vil lære at læse, skrive og regne samt alt muligt andet. Udelukkende fordi skolelederne og lærerne ikke griber konsekvent ind over for de ofte meget adfærdsvanskelige tosprogede børn, der er voldsomt hæmmet af deres kulturelle og religiøse baggrund.

Hvis man nu et øjeblik forestiller sig, at formanden og næstformanden i Forældreforeningen Brug Folkeskolen får magt som de har agt, og borgerne ikke længere selv må afgøre, hvorvidt deres børn skal have deres skolegang i folkeskolen eller privatskolen, hvem skal i givet fald så afgøre, hvem der må sende deres børn i privatskolen og hvem der ikke må? Og hvad mon statsminister Helle Thorning-Schmidt og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger til dèt forslag ihukommende, at de for bare et år siden trak deres egne børn ud af folkeskolen til privatskolen?

Det kunne jeg godt tænke mig et svar på.

Tiltroen kommer den dag hvor skolen leverer varen. De steder hvor folkeskolen fungerer godt, trækker forældrene deres børn tilbage til lokalmiljøet fra privatskolerne, der hvor den ikke fungerer så godt som de private - ja så er det selvfølgeligt den modsatte vej. Og det er den vej det går mange steder.

Det er ikke børnenes opgave, at skulle ligge krop og liv til, at sikre en god skole fordi fx.:

1. Ledelsen ikke er tilstrækkelig professionel på alle skoler
2. Danmarks lærerforening i praksis ofte skrider ind over for ledelsesretten
3. Der på nogle skoler opstår en dårlig kultur med mange sygedage og mangel på arbejdsdiciplin
4. Nogle skoler har klart over 20% tosprogede og dermed brænder sammen gennem årene
5. Eleverne møder op unden tilstrækkelige dansk kundskaber
6. Der bruges uforholdsmæssigt mange midler på special undervisning - et beløb der er gået grasat gennem de seneste 10 år.

Kan man få styr på ovenstående, så er det muligt at sikre en folkeskole med fuld ledelses og pædagogisk frihed.

Noget af friskolerne og de private skolers styrke er, at de ikke er underlagt den samme offentlige myndighed og styring. Den styringsmodel skal folkeskolen tage til sig, og bruge på alle skoler.

Ledelsesretten skal tilbage til lederne.

Den pædagogiske ret, respekt og tillid, tilbage til lærerne.

Altså en folkeskole for alle, men som selvejende institutioner, fordeling af de svære børn, og institutionstvang fra 2 år efter sprog screening.

Og så må man derefter se på det frie skolevalg - og fjerne det.

Alt ovenstående ville ske efter 2 uger, hvis Thorning, Mette Frederiksen skulle sende deres børn på de værste skoler.

Hvis ens børn mistrives på en skole, og det ikke hjælper efter drøftelser med lærer og ledelse, så skal barnet selvfølgeligt flyttes. Det gælder også hvis de ikke nær udnytter deres faglige potentiale.

Det er ikke børns opgave at føre integrations eller social politik og løfte opgaven for et system der halter og som ikke erkender de ømme problemer.

Tvang duer ikke - det lærer man på alle management-skoler.

Folk yder mest, hvis de er engagerede og ikke føler sig tvunget til at gøre det, som de gør - og det gælder i alle livets forhold ( på arbejdspladsen, i familien, i fritiden o s v ).

Det gælder også i skolen - at tvinge børn og forældre til at bruge en bestemt skole er et groft indgreb mod friheden

De børn, der med tvang presses ind i uvenligt skolemiljø , bliver bestemt negativt påvirket og traumatiserede.

Og hvorfor skulle folkeskolen være et egnet omdrejnngspunkt for kokalsamfundet ? - de fleste mennesker - voksne og børn - har altså andre "omdrejningspunkter" og behovet for at sige "hej" i netto-køen er altså beskedent for de fleste travlt engagerede og beskæftigede mennesker.

I øvrigt er "lokal-samfundet" ikke et tidssvarende interesseområde. Tidens kommunikations- og samværsformer ( IT internet, udbud af kulturelle og sportslige aktiviteter o s v) definerer andre og mere relevante " interesse-cirkler" end det geografisk / fysisk alt for snævre "lokalsamfund".

@Robert,
ok, tak for undervisningen, ikke at jeg blev så meget klogere, men hvad er så ldit løsningsforslag?

Hvad skal være anderledes end i dag?

Søren Kramer: Du skriver, at 'Danmarks Lærerforening i praksis ofte skrider ind over for ledelsesretten'. Hvad taler du om? Kan du give mig et konkret eksempel? Der er masser at tage af, forstår jeg, så kom lige med et enkelt.

@Niels Christian Sauer,

Jeg er fuldstændig enig i, at distriksskolen er bærende for samfundet. Og jeg tror langt hen ad vejen jeg ønsker den samme skole som dig.

Du ved udemærket godt at jeg ikke er i en position til at komme med eksempler ift. ledelsesretten, så hvorfor spørger du efter det? - den magt der udøves er uformel og indirekte. I praksis kan tillidsmanden gennem DLF sætte lederens røv op på kogepladen, fordi mange kommuner er bange for konfliker. Tillidsmanden skal bare rasle med sablen.

Hvad fanden tror i Jeres politik medfører af praktiske problemer på skolerne? - er i døve for den magtudøvelse der finder sted?

DLF udnytter at der både er administrativ og politisk ledelse i Kommunerne.

Kommer det som noget nyt for dig at vi taler ledelsesret på skolerne?

DLF har et tydeligt medansvar for den fastlåste situation der er i dag og at det er finansministeriets regnedrenge, som tror de er eksperter på alt offentlig drift, der blander sig i detaler der faktisk burde blive afstukket af ledelsen på skolerne efter aftale med lærerne. De blander sig i ting som nærmere burde aftales i fx. årgangsteams. Det er en køn situation vi er havnet i.

Og det er direkte en konsekvens af, at alle inden for systemet godt ved, at DLF sidder med en enorm uformel magt som konstant står i vejen for forandringer. Det er et stort langt trækkeri med DLF, som igen resulterer i flere regler og kontrol.

DLF burde erkende at de selv er en væsentlig del af det problem de kæmper imod og at forandring mod det bedre ikke kommer af at offenligheden skal masseres med dyre markedsføringskampagner, men af at DLF selv skifter strategi, værdier og praktik.

Hvis i ønsker noget anderledes end det der sker nu, så må i ændre på Jeres eget system. Den gammeldags strategi i kører ud nu, falder til jorden.

Søren Kramer.

Hvis DLF virkelig har en så ødelæggende indflydelse på skolerne i almindelighed og deres ledelse i særdeleshed, må det simpelthen være muligt mere præcist at sige hvad det handler om og komme med nogle eksempler. Det er ikke noget, jeg siger for at gøre dig livet besværligt. Jeg aner virkelig ikke, hvad du taler om. Jeg føler mig på DLF's vegne udsat for en byge af spredehagl fra et mørkt buskads, hvor det ikke er til at se, hvorfra der skydes.

Selvfølgelig er arbejdsgiveren underlagt en række begrænsninger mht. at koste vilkårligt rundt med sine underordnede, forfordele dem på kryds og tværs og dænge dem til med arbejde. Lærerne er jo ikke livegne bønder, og lederen er ikke herremand.

Må jeg minde om, at folkeskoleloven udtrykkeligt slår fast i §1, at "...Folkeskolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati" - og i §45, at "...Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte". Skolen kan aldrig blive en virksomhed som alle andre, hvor ledelsens ord er lov og skik følges eller land flys.

DLF er ikke fejlfri, naturligvis ikke, men kom nu ud af busken.

Så tager vi lidt gammeldags undervisning:

Ang. §1 - stk. 3
Må jeg minde om at der her henvises til eleverne og ikke lærerne som du antyder jf. dit uddrag som er taget ud af sammenhængen:

"Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati"

Paragraffen er altså ikke en ophævelse af ledelsesretten.

Det fremgår også af §45 der klart angiver ledelsesretten til lederen:
"

§ 45. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
"

Du nøjedes her med stk 4. Det er ikke hele §45. Det er som om stk. 1-3 i praksis er lidt utydeligt.

Skolens ledelsesret er ikke en tøddel anderledes lovgivningsmæssigt end i enhver anden offentlig virksomhed af samme type. Du har forklaret mig det er anderledes, og jeg er med på at det er Jeres indstilling til det. Det er den uoverensstemmelse vi skal have adresseret.

Må jeg desuden henlede opmærksomheden på §1
"§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder..."

Nå, det eksempel på DLF's ødelæggende indflydelse, jeg nu har efterlyst gentagne gange, kommer altså ikke. Jamen så ved vi jo ikke, hvad vi taler om, hr, Kramer. Så er det jo bare en omgang skyggeboksning. Indtil eksemplet foreligger, vil jeg tillade mig at konstatere, at DLF's ødelæggende indflydelse er ren skrækpropaganda. DLF er en konstruktiv medspiller i skolen, ikke en spilfordærver.

Bestemmelsen om, at "...Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” gælder udtrykkeligt skolens virke, ikke bare visse dele deraf. Det er bl.a. derfor, at skolen har et demokratisk valgt organ, skolebestyrelsen, indsat som en del af skolens ledelse - med repræsentation af medarbejderne. Det er også derfor, at skolen har et rådgivende organ, pædagogisk råd, som har udtaleret i alle pædagogiske anliggender og som skolelederen er forpligtet til at lytte til. Skolen kan ikke (som udtrykkeligt krævet i loven) "...forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre", hvis den ikke også repræsenterer disse dyder i sin dagligdag, men bare kører på med ren top-down-styring a la de mest konservative, private virksomheder.

Deri ligger ikke en ophævelse af ledelsesretten, men dog en indskrænkning. Det er denne indskrænkning, KL nu vil have væk. Kommer de afsted med det, smadres lærernes medejerskab til skolens udvikling totalt. Og så går den helt i stå. Det hele vil gå op i ævl og kævl og kamp fra hus til hus om hvem der skal gøre hvad hvornår - eller alternativt bliver der bare helt stille. Så er skolen ikke længere lærernes projekt, men bare et lønarbejde, de er sat til at passe. Og sådan kan man ikke drive god skole. Det fremgår utvetydigt af skoleforskningen.

"Skolens ledelsesret er ikke en tøddel anderledes lovgivningsmæssigt end i enhver anden offentlig virksomhed af samme type," skriver du. Men pointen er, at der ikke findes nogen anden 'offentlig virksomhed af samme type'. Skolens legitimitet ligger i selve grundlovens § 76, der pålægger borgerne en undervisningspligt. Heraf udspringer kravet om ligeværd, åndsfrihed og demokrati. Ingen anden institution i dette land bygger på tilsvarende principper.

Derfor går det ikke an at køre folkeskolen som enhver anden pølsefabrik. Selv om nogle måske synes, det ville være vældigt opportunt.