Kommentar

Multikulturalismen beriger samfundet

At der i dag er flere nationer inden for samme stat, er ikke et problem, men en berigelse. Problematisk bliver det først, hvis kulturer er mere loyale over for deres egne dogmer end over for forfatningen i den stat, hvor de bor
16. november 2012

Når en norsk direktør får den idé, at det norske flag ikke er et samlende symbol for alle i landet, og derfor ikke vil bruge det på sit norske kunstmuseum, sker der flere kortslutninger i hans hoved. Han forveksler nation og stat, og han tror, at en stat er et kulturelt fællesskab. Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt (ES) konkluderer i kronikken (Information den 10. november), at der i Europa er opstået en ny situation, hvor vi inden for samme stat lever i flere nationer.

Mens en stat er bestemt ud fra sin grænse og sin forfatning, er en nation bestemt af sin kultur og livsform. I 1800-tallets demokratiske revolutioner var det ’folket’, som skulle bestemme – og ’folket’ var en enhed, en fælles vilje. Derfor skulle stat og nation skulle falde sammen. Der er flydt meget blod i kampe om ’national selvbestemmelse’.

Selv om folket retorisk blev fejret som en enhed, har det altid været splittet. Det har længe været bemærket, at vi bor i multikulturelle stater, hvor forfatningen i stadig ringere grad er finindstillet mod en enkelt kultur. Alligevel kommer det som et chok for nogenlunde homogene samfund som de skandinaviske, at der er opstået etniske og religiøse kulturer, som opfører sig særpræget. De har andre kønsroller, lukker sig om sig selv, spiser deres egen mad, gifter sig med hinanden, etc. – lidt ligesom danske akademikere. Og nu er et muslimsk flertal i en boligblok gået til det ekstrem, at de ikke bevilliger penge til et fælles juletræ i den mørke december måned. Men hvad er problemet? 1800-tallets tykke nationalisme, hvor man forventedes at ’dø, om så det gælder’, er for længst forsvundet. Samtidig med nationalismen fik vi også de politiske partier, religionsfriheden og klassekampen. I 1900-tallet opstod der i stedet en tynd nationalisme, hvor de nationale følelser blev sendt ud i periferien til sporten og sangen, mens loyalitet mod staten var afhængig af, at staten var imødekommende. ’Noget for noget’ i stedet for ’my country, good or bad’.

Splittede nationer

I sin sejrstale forleden kunne Barack Obama henvise til, at USA er verdens mest splittede nation, når det gælder kulturer. Ikke desto mindre appellerede han til en national enhed, som kunne tæmme de kulturelle forskelle. Ikke kun blå stater og røde stater, men forenede stater. Der er, historisk, en stærkere patriotisme i USA end i Europa, og Obamas retorik ville nok ikke fremkalde stående klapsalver her.

Obamas pointe er, at konflikter er tegn på styrke, hvis de kan tæmmes og civiliseres. Og metoden til at gøre det er den demokratiske omgangsform, hvor parter nok er uenige, men kan løse deres konflikter uden vold. I 1800-tallet skelnede man mellem folkestyre og demokrati, så den enevældige konge var udtryk for folkets enhed, mens demokrati var udtryk for splittelse.

Siden er balancen mellem enhed og forskel ikke ophørt med at irritere. For problemet er jo, at mens man kan have en stærk kulturel fællesfølelse i klubben – kirken, vennekredsen, partiet – må man tåle den ydmygelse, at det stærke sprog i klubben forvandles til et svagt sprog, så snart man bevæger sig ud af klubhuset og ind offentligheden.

Tab af fælles kultur

Så i moderne stater tvinges man til at definere sig selv på to niveauer. Man er på den ene side en privat person, som har – og har ret til – at have sin egen kultur med dens traditioner og symboler. Men man er også borger på lige fod med andre, og her er der ingen automatisk solidaritet mellem ens kultur og den forfatning, som lægger rammer for forholdet mellem kulturer.

Det kan opleves som en krænkelse, at verden ikke automatisk er imødekommende over for ens forventninger, især hvis man er vant til at have hele banen for sig selv. At der ikke står et juletræ, som der plejer, og at ikke alle elsker flæskesteg.

Det kan skabe vrede og endda raseri. Men det bliver først et problem, hvis kulturer er mere loyale over for deres egne dogmer end over for forfatningen i den stat, de bor i. Altså hvis rollen som kulturbærer får lov til at vinde over rollen som borger, så man i kulturens navn giver sig selv lov til at bryde loven.

Så taler vi om fundamentalisme og bliver med god grund bekymrede. Men at der i en boligforening er demokratisk flertal for ikke at bevillige penge til et juletræ, giver ingen grund til panderynker. Det er en helt normal kamp efter helt normale spilleregler. Er danskerne skuffede, kan de mobilisere og agitere. Demokratiet handler ikke om sandt eller falsk, men om et flertal. Der er håb om et juletræ til næste år, hvis de strammer sig an.

Multikulturalisme er rigdom, hvis den parres med respekt for de spilleregler, som giver alle adgang til at ytre sig og tage del. Men at intuitive forventninger brydes, gør det sværere at opnå enighed og fremmer en juridisk omgangsform. Man er ikke (længere) fælles om kultur, men om forfatning og love. Det er dog kun et tab, hvis man sværger til evige traditioner.

Flertalssamfundet er demokratisk og skal helst fortsætte med at være det. Så kan man inden for den ramme have alle de kulturer og parallelsamfund som man finder interessant.

 

Ole Thyssen er professor og dr.phil. på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Politikere der lod sig snyde? Hvad er en "poitiker"? En profession? En kaste? Eller en lille gruppe beståede en arbitrær forsamling personer med det til fælles, at de i bytte for vinding og status har deponeret deres ånds- og handlefrihed i lommen hos en forening, hvis bestemmende kræfter (de betalende sponsorers indflydelse) ofte er decideret uigennemskuelig. Vel at mærke den gruppe personer, som ikke alene har indgået en pagt om at være avatar for en organisation, men har opnået succes og embede i dennes tjeneste som medlem af en forsamling, vis kollektive forstand gennem skriftlige instrukser fører hånden hos regering og forvaltning.

Lod sig snyde? De gjorde hvad nogle ønskede de gjorde. De har måske hver især kæmpet en kamp med samvittighed og fornuft, men føjeligheden viste sig stærkest.

Flemming Andersen

Heinrich R. Jørgensen

Jeg tror så slet ikke på at mennesker med forstand og samvittighed, der har ladet sig vælge til at repræsentere andre og overholde rigets grundlov, har kunnet misrøgte deres opgave i den grad vi har været vidne til, siden Danmark opgav sin suverænitet.

Enten forstanden eller samvittigheden må nødvendigtvis mangle.

@ Flemming Andersen:
""Jeg vil så ligeså stille, spørge om du ikke også kunne finde på at give mig ret i at de for de fleste etniske danskere, har været en ret stor omstilling at skulle være parat til at integrere en indvandring på ca. 10%, af en befolkningsgruppe, hvis kultur og forskellighed i tilgang til mange almindelige opgaver, gøremål og levevis var ukendt for flertallet af de oprindelige indbyggere i løbet af bare 40 år??"

Nej, der er vi ikke enige. Jeg tror ikke på, at det reelt har en stor betydning for den enkelte dansker, at der er nogen, der lever uden alkohol og svinekød, går i kirke om fredagen istedet for om søndagen eller går med tørklæde i stedet for med kasket. Men der er blevet fokuseret utrolig meget på, at der skulle være et problem. For mig personligt har det ikke været noget som helst problem, at der er muslimer rundt omkring i de andre lejligheder i mit kvarter.
Min indledende pointe i denne debat var, at kulturforskelle ikke i sig selv er problematiske, men først bliver det, når man vælger at se dem som problematiske.
Reelt set tror jeg ikke på, at ret mange danskere har virkelige håndfaste problemer med at omgås indvandrere fra Mellemøsten, men et stort antal danskere ser alligevel på disse medborgere som problembærende elementer. Hvorfor? Tja, måske fordi der har været et ekstremt fokus på denne (i øvrigt ekstremt varierede) gruppe.

Det har formentlig været en udfordring for mange, at der er nogle mennesker, der bliver stigmatiseret i det offentlige rum, men det er stigmatiseringen, der er problemet, ikke menneskerne.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Det er helt ok vi ikke er enige, men måske er uenigheden overvindelig.

Jeg tror virkeligt ikke på at etniske dansker interesserer sig på nogen dårlig måde omkring, hvilke fødevarer eller drikkevarer indvandrere propper i munden.
Allerhøjest da for at prøvesmage herlighederne.

Så prøv at dreje dit fokus hen på de ting jeg og andre allerede har nævnt i stedet for : Love, regler, jobs, fremtid, o.s.v. . Alle de ting som vi hver for sig vægter uanset baggrund.

Så vil du opdage at eksemplerne på hvorledes de etniske danskers love ændres p.g.a. indvandringens påvirkninger. Der gælde såmænd lige fra sociale til færdselslove over skattelove.
Stadigvæk ændringer som den oprindelige befolkning aldrig hav fået lov til at have en mening om.
Disse ændringer har påvirket alles liv.
Jeg har fået udsagn fra nydanskere, der er meget skuffede over , hvordan Danmark har ændret sig fra det åbne demokrati de kom til og til et reguleret, kontrolleret overvågende mistænkeligt samfund.
Dette siger jeg ikke er indvandrernes skyld, men vore magthavere, der har ladet tingene ske.

Vort arbejdsmarked, skoler, sundhedsvæsen, ældreforsorg har alle måttet indføre nye regler og ordninger for at tilpasse sig de nye borgeres normer, men mange føler ikke, med rette eller urette , at samme tilpasning er foretaget fra de nye borgeres side.

At tro danskerne skulle interessere sig for andres kirkegang er at undervurdere både dine medborgere og problemet.
Uanset om du vælger at se et problem i at påtvinge en befolkning en kulturændring eller ej, så er det at vi to debatterer et klart signal om at problemet eksisterer og ikke bare kan ignoreres, selvom mange der ikke selv føler problemet måtte ønske det.

Heinrich R. Jørgensen

Flemming Andersen:
"Jeg tror så slet ikke på at mennesker med forstand og samvittighed, der har ladet sig vælge til at repræsentere andre og overholde rigets grundlov"

Det nægter jeg også at tro, kan gå galt.

Men det er ikke alene "forstand" og "samvittighed" der kan mangle. Der er andre forudsøtninger der må til. Du nævner dem ligefrem ;-)

Mere oplagt end de to, du slår ned på, er det, at ambitionen om "at repræsentere andre" reelt er fraværende -- at vedkommende ikke har søgt embedet af amateuristiske eller confessionelle motiver, med er motiveret af egeninteresse, og har en professionel tilgang til hvad der burde være et tillidshverv, og ikke højt belagt levebrød.

Hvordan kan nogen "overholde rigets grundlov", hvis de ikke har fattet de de idéer og visioner, der ligger til grunde for denne (eller rettere: disse)?

@ Flemming Andersen:
Hvilke ændringer har haft reel betydning for dig og mig? Færdselsloven er vist kun ændret ved, at man ikke må føre bil med burka. Det har ingen indvirkning på mig.
Starthjælpen har helle ikke reel betydning for mig, da den var målrettet nogle andre. Den er kritisabel af andre årsager.
Bederum på arbejdspladser generer mig ikke det fjerneste, da jeg ikke interesserer mig for, hvad andre tror på af hokus pokus.
At der er en masse lavtlønsjobs, som varetages af indvandrere, har måske betydet, at nogle danskere ikke får dem. Det har altid været sådan, at dem i bunden af samfundet må varetage de værste jobs. Men har det ændret sig pga indvandringen?
Fremtidsudsigterne for danskere har givetvis ændret sig, men det gør de konstant. Og har indvandringen haft betydning for det?
Skattelovene er så vidt jeg ved ikke ændret pga indvandrere, er de?
Skolerne har ændret sig flere gange pga forskellige strømninger, og de skal optimalt set passe til de krav og forudsætninger, der er i det omkringliggende samfund. Politikerne har ikke været villige til eller gode nok til at møde udfordringerne. Men det er ikke børnenes skyld. Og vel heller ikke deres forældres.
Kulturændringen er ikke påtvunget, den er naturlig. Nogle af institutionerne i Danmark har måtte tilpasse sig nye befolkningsgrupper, og sådan har det altid været. Jeg negligerer ikke, at mange føler sig 'disenfranchised' eller sat uden for indflydelse, men jeg mener på ingen måde, at det reelle problem er så stort, som det ofte bliver gjort til.
For eksempel har det ingen reel betydning for mig, hvis der er separate baderum for muslimer eller andre blufærdige i damernes omklædningsrum i svømmehallen - jeg kommer der alligevel aldrig...
Det har heller ingen reel betydning for mig, at nogle mennesker taler arabisk derhjemme, for jeg forstår det ikke. Når jeg taler med dem, så taler de et sprog, vi begge kan forstå.
Hvis kritikken går på politikerlede, så må kritikken rettes mod politikere. Det er ikke den enkelte indvandrers skyld, at nogle mennesker ikke kan rumme ham. Når jeg bor i Kina, så ønsker jeg ikke at være repræsentant for alle vesterlændinge og deres dårlige opførsel - og mon ikke tilfældet er nogenlunde det samme for indvandrere i DK?

Flemming Andersen

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er 110% procent enig og dybt taknemmelig overfor en koncentrationslejrmærket historielærer, som i min stråtækte 7kl. skole , gjorde utroligt meget for at lære os mere eller mindre lydhøre elever, hvad han mente var af størst betydning for et samfunds indretning.
Grundloven og de borgerlige rettigheder.
Desværre er overholdelsen af grundloven udhulet til latterliggørelse, hvis det foreslås i nogen juridisk forsamling og de borgerlige rettigheder næsten ødelagt .
Men det er jo en anden sag end integration og tilpasnings forventninger/forlangender.......eller er det??

Heinrich R. Jørgensen

Flemming Andersen:
"Men det er jo en anden sag end integration og tilpasnings forventninger/forlangender…….eller er det??"

Som jeg opfatter det, er det samme "sag", samme "mønster" og samme "projekt".

At blive overøst med indsigter der har rod i historiske fakta og de idéer der formede fortiden, er en gave af de helt store.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Jeg har aldrig påstået at indvandrerne bar ansvaret i større grad en deres stemmeret tilsiger, når de får en.
Jeg har aldrig påstået andet end at vore politikere har ansvaret for at gennemføre disse ting hen over befolkningens hoveder, ingen andre har magten til det.
Selvfølgeligt i samdrægtighed med de der måtte have fordelene og de bedrevidende.

Jeg har slet ikke talt om skyld tror jeg nok.

Uden at være skatte ekspert, er der vist noget med at det beløb, der kan sendes hjem af en herboende udenlands statsborger er blevet nedsat p.g.a. misbrug.
Stramningerne af kontrollen med Moms og fødevareafgifter er strammet betydeligt med razziaer i disse butikstyper, hvor mange indvandrere har overtaget forretningerne bl.a. kiosker.

Razziaer og stramninger over for ulovlig beskæftigelse mens sociale ydelser modtages, er heller ikke underrepræsenteret.

Masser kører rundt i biler der ikke er betalt afgift af, med stjålne danske nummerplader på(jeg kender selv mindst et eksempel), her er stramninger og kontroller også øget.

Jeg siger ikke at etniske danskere ikke også deltager.
Men jeg siger at indvandrere er overrepræsenteret og dermed direkte og indirekte er med til at sætte dagsordenen for vore regler for alle.

Og så remser du en masse eksempler op på alt det du ikke selv kan se noget forkert eller anstødeligt i, hvilket jeg ikke vil tage stilling til, men blot antyde nogen hvor forandringerne har haft reel betydning for, måske ser anderledes end du på dem.

At du så ikke tager hensyn til de mennesker, som mener at forandringerne betyder tab af kvalitet, indkomst, indflydelse eller ændret livsførelse, burde måske betyde for dig at du alligevel ikke favner så bredt som du tror du gør .
Det er ikke nok at tage hensyn til en bestemt gruppe i et samfund, det er hele misseren.
Når man forvalter et samfund, skal man både varetage individets tarv og helhedens vel.

Flemming Andersen

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er igen helt enig og jeg tror jeg kan sige at jeg har været heldig et par gange, at møde mennesker der var villige til at give mig sådanne gaver uden at forvente nogen form for gengæld.

Omtalte lærer åbnede endog mine øjne en smule fra småborgerlighedens blindhed overfor abstrakt kunst, det var store ting dengang.

Og selv var han smasket og ødelagt af sine oplevelser med næsten helt ukontrollable rystende hænder og stemme. Og gik på arbejde hver dag.
Det var et stort menneske i mine øjne.

@ Flemming Andersen:
Du skriver, at du ikke taler om skyld, og så skriver du lige bagefter, at det er pga indvandrerne, at reglerne ændres. Hvor er forskellen?

At der er momssnyd i kiosker og grønthandlere er jeg ikke i tvivl om. Det er der også hos håndværkere. At der er flere grønthandlere nu end før, ar jeg heller ikke i tvivl om. Det skyldes bl.a. den iværksætterånd, der er hos nogle mennesker fra Mellemøsten, hvor lønmodtagerkulturen ikke er fremherskende.
Igen: Har det betydning for danskere, at reglerne for udlændinges remitter (penge sendt ud af landet) ændres?

"Masser kører rundt i biler der ikke er betalt afgift af, med stjålne danske nummerplader på(jeg kender selv mindst et eksempel), her er stramninger og kontroller også øget."
Masser?
Og er det værre end grænsehandlen, hvor reelt masser af danskere kører rundt med varer, der ikke er betalt afgift af.
Er det et problem, at man øger kontrollen med afgiftssnyd? Det synes jeg ikke. Jeg ser gerne, at man også går efter dem i toppen af pyramiden og ikke primært dem i bunden.
Indvandrere er overrepræsenteret i de laveste samfundsmæssige klasser, og de er derfor også overrepræsenteret i de statistikker, hvor dem fra de laveste klasser dominerer. Bortset fra alkoholisme og narkomani, vil jeg tro. Men er det et indvandringsproblem eller et socialklasseproblem? Ville der ikke have været en overrepræsentation af 'tabere' alligevel?

Simon Olmo Larsen

SFI har lavet en medieundersøgelse af dagbladene Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad, og konkluderer ifølge dr.dk, "at over halvdelen af artiklerne var negative over for muslimer og islam.":

Forskerne har analyseret artikler, læserbreve, ledere og kommentarer fra henholdsvis Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad. Samlet set var otte procent af artiklerne fra de fire aviser positive over for muslimer og islam, 58 procent var negative, mens resten var neutrale.

- I en del tilfælde blev islam og muslimsk kultur stillet op som en modsætning til dansk kultur eller danske værdier. For eksempel blev etnisk danske kvinder fremstillet som frigjorte i modsætning til muslimske kvinder, der blev fremstillet som kuede og undertrykte, og på den måde blev der lavet en opdeling mellem "dem" og "os", siger Kristina Weibel.

Kun få muslimske stemmer

Fælles for aviserne var ifølge undersøgelsen, at muslimerne meget sjældent selv kom til orde. I 75 procent af artiklerne, læserbrevene og kommentarerne om islam og muslimer optrådte der slet ikke muslimer, og i de tilfælde, hvor de kom til orde, var det ofte bestemte personer fra muslimske eller islamiske organisationer, der blev hørt.

- Desuden var det ofte muslimer med mere yderligtgående holdninger, der fik taletid. For eksempel fyldte salafisterne meget, mens såkaldte "almindelige" muslimer ikke fik tildelt en stemme og blev overset i mediedækningen, siger Kristina Weibel.

læs videre her:
http://poyapakzad.blogspot.dk/2012/11/sfi-berringsangt-overfor-racisme-o...

Og er sagen, der startede denne debat ikke det bedste eksempel på, at en lille ubetydelig sag om en uenig boligbestyrelse bliver til en monstersag, hvor mange mennesker ser det som et 'angreb på dem og deres kultur'?
Har det en reel betydning for dig og mig og alle andre, der ikke bor i Egedalsvænge? Jeg har aldrig været i boligforeningen, og det er derfor ikke noget, der ændrer noget for mig, om de har juletræ eller ej. Det er kun blevet en stor sag, fordi, der er nogen, der har valgt at gøre den til en stor sag.

Simon Olmo Larsen

Sociolog Flemming Balvig har lavet en stor undersøgelse (fakta om ungdomskriminalitet) som påviser at ungdomskriminaliteten og volden har været faldende de sidste 30 år og meget forskning tyder på at mange af dem som begår grov kriminalitet er gengangere som skabes og gøres hårdføre i vores fængselssystem det er altså en ond cirkel som brødføder sig selv.

En anden spændende side der omhandler voldens historie:
http://www.indvandrenet.dk/Undersider/Litteratur/download/fra_voldens_nu...

Flemming Andersen

Hvis vi skal forstå andre skal vi tale samme sprog:

"Du skriver, at du ikke taler om skyld, og så skriver du lige bagefter, at det er pga indvandrerne, at reglerne ændres. Hvor er forskellen?"

Kender du virkeligt ikke selv forskellen på at være anledning til og være skyld i??

Så har du chancen for at komme alvorligt i klemme i vort retssystem og jeg vil anbefale dig selv at finde forskellen, da den er ret afgørende.

Ja masser min ven, du må selv stå for at følge en smule med i udviklingen, jeg står hverken for opdragelse eller oplysning.
Hvis du ikke selv ønsker at se , så tror da pokker du taler som om du er blind for hvad andre fortæller dig. Jeg tror ikke jeg kan hjælpe dig yderligere.

Jens Andersen

Så fordi problemet ikke berør dig personligt lige nu, så er det ikke noget problem. Dette lyder meget egoistisk i mine øjne.

Tendensen til islamisering, og de medførende massive problemer med unge drenge der er utilpasset, og unge kvinder der udsættes for massiv familiekontrol, er et problem der berør os alle, måske bor du selv i en landsdel eller område hvor problemet endnu ikke er slået igennem, men det er vel kun et spørgsmål om tid, før du eller dine børn eller børnebørn bliver ramt af Sharia bølgen og dens eftervirkninger.

At folk i deres privatliv beder til den ene eller anden gud, er et frit valg. Men når deres religions dogmer påvirker andres liv, så er det et problem for os alle.
Juletræs sag handler om at muslimer ikke må tilbede andre guder en deres egen, og et juletræ symbolisere en kristen handling, da Muhammed ryddede Mekka, smadrede han alle hedningenes Gude symboler, så at en muslimsk bestyrelse vil bekæmpe et symbol på en anden Gude opfattelse, er der vel intet galt i, hvis man vælger at se sagen igennem Sharia lovens øjne.

Du skriver også at du rejer meget rundt i verden, men så vidt jeg kan se, så er du en økonomisk gevinst alle de steder du kommer frem, du medbringer enten penge til dit ophold eller du varetager et arbejde som landet ikke selv har specialister til at vare tage.

I Danmark er indvandrerne ifølge dig selv ”overrepræsenteret i de laveste samfundsmæssige klasser, og de er derfor også overrepræsenteret i de statistikker, hvor dem fra de laveste klasser dominerer.”

Men når du rejser ud, er det hele vendt på hovedet, du befinder dig i med det samme i de riges klasser eller som minimum i middelklassen. Så selvom de fleste lande er meget mere nationalistiske end Danmark, så ses du formentlig som en ressource der hvor du kommer frem. Imens indvandringen fra de muslimske lande i de fleste danskeres øjne ses som en økonomisk udgift, som suger en masse ressourcer ud af samfundet.

@ Flemming Andersen:
Der er forskel på skyld i juridisk forstand og i dagligdags tale. Den forskel kender du sikkert.
At være årsag til et problem er ikke langt fra at være skyld i, at problemet er opstået.

Jeg har ikke kendskab til, at der er masser, der kører rundt i afgiftsfri biler med stjålne nummerplader, og det har du øjensynligt heller ikke. Du kender en enkelt, siger du. Det er ikke nok tal at tale om 'masser'.
Jeg udelukker ikke, at det er tilfældet, men jeg kan ikke tage et enkelt tilfælde seriøst. Der var også 'masser', der gik i burka, indtil der var nogen, der talte efter...

Simon Olmo Larsen

Det er foruroligende at mennesker bliver mere autoritetstro i et såkaldt demokratisk land som Danmark, samtidig med at der bliver flere indsatte i landets fængsler. Denne tendens ser ud til at være gældende i mange demokratier.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Måske skulle du tænde for dit TV en enkelt gang imellem også.

Og dine slet skjulte antydninger i tide og utide om slette holdninger fra dine meddebattører side, gør at anstregelsen ved hele tiden at skulle finde på acceptable og ikke angrebværdige benævnelser og betegnelser så ens mening ikke bliver misforstået er næsten umulig.

Derfor må man på et tidpunkt bedømme om anstregelserne står mål med udbyttet og da du nu er begyndt forfra i din argumentation, synes jeg du har fået gjort opmærksom nok på dine synspunkter og jeg behøver ikke fremhæve dem ydeligere ved at modsige dig.

Men jeg mener forsat at du er blind for de negative sider, indvandringen helt åbenbart har påført , hvis ikke dit så mit samfund.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Og nej, jeg kender kun skyld i forhold til uskyld.

Forklar mig lige hvad skyld i almindelig tale er og hvordan den adskiller sig fra juridisk skyld??

@ Svend Jensen:
Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har læst hele denne debat igennem (den er temmelig lang efterhånden), men jeg må lige nævne et par ting:
Jeg bor selv i et af de områder, der har den største koncentration af både indvandrere og deres efterkommere; nemlig Kbh NV.
Jeg er heller ikke på nogen måde egoist, men som modtræk til alle dem, der tilsyneladende taler på 'danskernes' vegne, så går jeg i den anden grøft og taler ikke for andre end mig selv. Så viser det sig som regel, at andre har det ligesom mig.

Er det islamisering, der gør unge drenge utilpassede? Hvad var det så, der gjorde unge drenge utilpassede før islams ankomst til Danmark?
Den holdning er jeg åbenlyst uenig i, da virkeligheden og historien viser noget andet.

Din holdning til juletræssagen er godt nok ekstrem, og jeg er selvfølgelig heller ikke enig i det. Og uanset hvad sagen handler om, hvorfor har det så betydning for mig og dig? Er din jul truet af, at der er et juletræ mindre i Kokkedal? Er en demokratisk afgørelse i en forening så stort et problem?

Der er forskel på min tilstedeværelse i andre lande og andre menneskers tilstedeværelse i dette. Det er klart. Men det var ikke det, kommentaren gik på - det er ret afgørende at læse tingene i kontekst.

Jeg har ganske rigtigt ikke været en del af den laveste klasse, når jeg har rejst (selvom det har været så billigt som muligt). Men i debatten om islam er der ingen forskel på rig og fattig, og det viser din egen kommentar om juletræssagen så glimrende.

@ Flemming Andersen:
"Måske skulle du tænde for dit TV en enkelt gang imellem også."
Haha. Mit tv er tændt i ca. 16 timer om dagen og som regel på nyheder. Så, hus forbi!

Du behøver ikke deltage i debatten, hvis det ikke giver dig tilstrækkeligt udbytte, det er klart. Jeg insisterer på at nuancere den sort/hvide debat med argumenter og eksempler, da der ikke er ret mange andre, der gør det. Rygklapperi kan man finde andre steder.

Der er negative konsekvenser af menneskelig omgang, men det er ikke alle konsekvenser, der er etnisk betingede. Det er min pointe, og det, jeg har argumenteret for i efterhånden mange dage, og hvis du er uenig, så kan jeg ikke gøre så meget ved det.

Hvis du vil se brun kriminalitet som udtryk for religion og kultur, men hvid kriminalitet som udtryk for uheldige omstændigheder og sociale udfordringer, så må du selv stå for argumentationen. Mit udgangspunkt er, at to pushere, sælger det samme stof til de samme narkomaner er lige skyldige, selvom den ene er dansk og den anden indvandrer. Og årsagerne til, at de er blevet pushere, ville jeg tro, kom fra samme sted; f.eks. social marginalisering og/eller ønsket om at tjene penge. Jeg tror ikke, at hverken islam eller andre lande spiller en rolle. Overhovedet.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Ja jeg har konstateret at du igennem flere dage har brugt taktikken med at beskylde alle der ikke havde samme holdning , som du, for fra alle mulige indgangsvinkler at øve diskrimination.

Derved er du nok den eneste der her i tråden virkeligt , har prøvet på at udøve en forskelsbehandling og har et nedværdigende menneskesyn på andre.
Det er trist at se hvor lidt tolerance og indblik man kan have, når man i den grad prædiker for andre at de skal vise imødenkommenhed.

Du skal ikke være sikker på at du ikke selv bærer kimen til forskelsbehandling i større grad end dem du debatterer med.

Dine mystiske selvopfunde teorier om at alle negative konsekvenser med menneskelig omgang og hvad du ellers gylper op af opstyltede floskler du vil prakke mig og andre på, må du lede efter løsningen på i din manglende debatkultur, for kun du kender svarerene.

Flemming Andersen

Jens Andersen

Så skal jeg lige til sidst råde dig til at tage objektive links til at understøtte dine påstande:

"skyld, det ansvar, et menneske pådrager sig ved at overtræde eller undlade at efterleve adfærdsregulerende regler, dvs. retsregler og moralske normer, og som ofte er grundlag for sanktioner imod overtræderne fra statsmagtens, samfundets eller sociale og religiøse gruppers side i form af fx fordømmelse, straf, udelukkelse eller erstatningsansvar. Ved overtrædelse af retsregler pådrager den handlende sig juridisk skyld, og overtrædelse af individuelle eller offentlige moralske og religiøse regler medfører moralsk skyld. Ofte udløses hos den person, der har pådraget sig skyld, en følelsesmæssig reaktion i form af skyldfølelse og samvittighedsnag.

Der er stort set enighed om, at en person udelukkende pådrager sig skyld ved en handling, som ikke er udført under tvang, dvs. hvis den handlende kunne have handlet anderledes, og under forudsætning af, at han i handlingsøjeblikket var tilregnelig (se også retspsykiatri, tilregnelse, tilregnelighed og Howitzfejden). Derimod behøver handlingen ikke at være udført med forsæt; også handlinger udført i tankeløshed eller i manglende viden om konsekvenserne kan påføre den handlende skyld. Ved handlinger, som en person er forpligtet til at udføre i medfør af gældende retsregler og religiøse og moralske normer, kan vedkommende også pådrage sig skyld, nemlig hvis der er handlet i strid med overordnede normer som fx folkeret og menneskerettighederne. Skyldpådragende handlinger af denne type er ofte ikke forbundet med skyldfølelse.

Juridisk skyld

I erstatningsret betegner skyld eller brøde den grundlæggende betingelse for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold (se også culpa) og i strafferet som hovedregel en betingelse for strafansvar. Betydningen af skyld i strafferetten ses bl.a. i den strenge bedømmelse af forsøg på at begå en forbrydelse. Fx straffes drabsforsøg, selv når ingen skade er sket, normalt hårdere end uagtsomt drab. Både juridisk og moralsk skyld rummer en bebrejdelse, men et religiøst eller moralsk motiv udelukker ikke juridisk skyld. Omvendt kan et menneske fritages for juridisk skyld, men ikke for moralsk skyld.

Moralsk skyld

er den skyld, som en person pådrager sig ved at overtræde de moralske normer, som han selv og den gruppe, han tilhører, opfatter som objektive. Ofte opfattes samvittigheden som den moralske instans, hvori mennesket dømmer sig selv, dvs. vurderer egne handlinger, som om de betragtes udefra og på baggrund af objektive normer. Herved opleves skylden som et ansvar, mennesket har pådraget sig, men ikke pålagt sig selv, dvs. at det er blevet skyldigt over for noget overindividuelt. Hvis dette opfattes som Gud, kan den moralske skyld, som det er tilfældet i den kristne tradition, opfattes som synd.

Psykologi

Hos visse mennesker udløses skyldfølelsen af blot tanken om en mindre forseelse, mens det hos andre kræver alvorlige handlinger. Skyld resulterer i nedsat selvfølelse, selvbebrejdelser og ofte et ønske om at sone eller gøre de reelle eller fantaserede skader gode igen. Skyldfølelsen afhænger af evnen til indlevelse i andre (empati), hvilket adskiller den fra den beslægtede følelse af skam, hvor personen primært er opslugt af sig selv og sine egne følelser. Udviklingsmæssigt opstår skyld senere end skamfølelse, idet skyld fordrer udviklingen af et overjeg, der er sæde for personens idealer og samvittighed. Skyld opstår, når personens jeg ikke er i stand til at leve op til overjegets krav. Hos neurotiske og depressive personer kan skyldfølelsen antage en urealistisk, overdreven, sygelig karakter og være baggrund for selvstraffende tanker og adfærd. Et forsvar imod skyldfølelser kan være reaktionsdannelse, hvor personen overdriver visse adfærdsformer, der er de modsatte af de skyldfremkaldende, fx overdreven venlighed som reaktion på aggression eller askese som reaktion på seksuelle tilskyndelser (se forsvarsmekanismer). Evnen til at føle skyld har stor betydning for reguleringen af det sociale liv mellem mennesker, bl.a. fordi skyld udvikler ansvarsfølelse."

Jeg skal lige fremhæve det sidste for dig, det tror jeg du vil have god gavn af:

"Evnen til at føle skyld har stor betydning for reguleringen af det sociale liv mellem mennesker, bl.a. fordi skyld udvikler ansvarsfølelse."

Jeg mener faktisk at du bærer en stor del af skylden for at sådanne debatter som denne ikke rykker sig en meter.

@ Flemming Andersen:
Hold da op en måde et skrive på. Du må være hårdt ramt...
Jeg har påpeget, at en enkelt debattør har skrevet et stigmatiserede og generaliserende - og derned racistisk - indlæg om, at muslimer generelt har et lavt integrationspotentiale osv., og det ved du godt. Resten har du vist selv fundet på.
Lidt pinligt at det skulle synke så dybt.

"Så skal jeg lige til sidst råde dig til at tage objektive links til at understøtte dine påstande:"
Den Danske Ordbog er ikke objektiv, eller hvad? Det var jeg faktisk ikke klar over...

Man tager sig til hovedet - over den svage og selvblindende argumentation - nogen vil være sig bekendt her.

For eksempel mener en - at de (med multikulturalismen og masseindvandringen) massive kulturelle omvæltninger i samfundet - egentlig ikke har nogen betydning for landets øvrige borgere - ens samfunds kultur og normer betyder altså intet for en - er påstanden.

Samme mener disse kulturelle omvæltninger - ikke bliver nogen 'påtvunget', men er 'naturlige' - som om disse ikke er og bliver skabt af mennesker, og som om deres omgivelser i det øvrige samfund ikke efterfølgende er dem påtvunget. Der er selvsagt intet 'naturligt' ved tillade masseindvandring af kulturfremmede med lavt integrationspotentiale - det er i det hele taget et begreb, der i den form ikke er velanbragt i en debat om kultur og kulturudvikling - at påberåbe sig at have selve naturen på sin side.

En anden vil korrigere for socioøkonomiske faktorer - når masseindvandringens følger for samfundet skal måles i forbindelse med overkriminalitet - fuldkommet tåbeligt, da masseindvandringens følger er de samme ligegyldigt om man korrigere for socioøkonomiske faktorer eller ej.

Det er effekten for samfundet, som er det væsentlige forhold, når indvandringens effekt skal vurderes - ikke de mulige socioøkonomiske delårsager til overkriminaliteten - som i øvrigt også er højere for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere efter man har korrigeret for socioøkonomiske faktorer.

Og sådan fortsætter det over hele linjen...ikke et sammenhængende argument.

Jens Andersen,

det var dig - i din fordomsfuldhed vendt mod muslimer - som forbandt det indlægs indhold med muslimer.

Jeg nævnte ikke islam eller mulismer i det indlæg - det var dig, der mente det måtte beskrive muslimer - din mor ville ikke være stolt.

Politikerne i Danmark burde sørge for, at der altid er rygdækning for deres ideer, før de søsætter dem. Ideen om en multietnisk samfund er aldrig blevet anerkendt af befolkningen, og kun politikerne bærer ansvaret for følgerne af deres urettidige omhu..
- Som én skrev, har der i virkeligheden aldrig været brug for arbejdskraft udefra, vi har altid haft reserver her i landet til at tage over - osse i ´60'erne og ´70'erne.
- Det værste er, at man har lokket indvandrere her til, som man burde have vidst aldrig ville kunne indpasses i vores ureligiøse og frie samfund. Folk som er så forankret i islamisk tankegang, at de i dag må anses som nærmest uintegrerbare her.

Simon Olmo Larsen

Uden relationer er der ingen eksistens; at være, er at være relateret. Hvis jeg bruger menneskelige relationer uden at forstå mig selv, forøger jeg blot det herskende kaos og bidrager til yderligere forvirring. De fleste af os synes ikke at indse dette: at verden er mit forhold til de andre, hvad enten det er til en eller til mange. Mit problem er et relations-problem. Det som jeg er, det projicerer jeg. Og det er klart, at hvis jeg ikke forstår mig selv, er alle mine relationer præget af forvirring i stadig større cirkler.

Relationerne er det spejl, vi kan se os selv i og opdage, hvem vi er: vores fordomme, vores frygt, depressioner, ængstelighed, ensomhed, sorg, smerte, ulykkelighed. Og vi kan også opdage om vi holder af andre, eller om der ikke findes sådan noget som kærlighed.
Hvis vi ikke kan finde det rette forhold til hinanden, hvis vi lever vores eget separate, snævre liv - adskilt fra min kone, mand og så videre – vil denne isolerede eksistens føre til sin egen destruktion. Så vores relationer er utroligt vigtige i livet. Hvis vi ikke forstår relationer, kan vi ikke på nogen måde skabe et nyt samfund. Man kan lave fysiske revolutioner – kommunistiske, maoistiske og andre former for fysiske revolutioner. Men som man har set det i Rusland, hvor der fandt en stor revolution sted, så bliver den samme gamle cyklus gentaget, hvor eliten altid er oven på og så videre.

Krishnamurti, 1940

@ Lars R Hansen:
"Nuvel - debatten omhandler naturligvis islam og muslimer - fordi islam og muslimer (via af indvandring og demografien) har en kraftig indvirkning på den nationale kulturs udfoldelsesmuligheder og udvikling.

I den danske nationale kultur - indgår islam ikke i det historiske fundament - hvorfor islam og muslimers kulturelle tandhjul giver nogle mislyde i en dansk nationalstat - altså fører til kultursammenstød - islam er som ide simpelhen i opposition til den ide som udgør den nuværende nationale kultur."
Genkender du ordlyden? Den er din egen. Hvorfor mon jeg sammenkæder din påstand med muslimer. Hvorfor mon...

Og så vil jeg lige præcisere: Det er menneskevandringen, der er naturlig. Det har du sikkert både læst og forstået, men forsøger alligevel at manipulere.
Kulturelle omvæltninger sker af mange årsager - også naturlige, såsom tørke og oversvømmelser. Hvordan disse omvæltninger håndteres er op til de involverede parter. Ikke alle kulturmøder skaber omvæltninger, men de skaber små eller store påvirkninger.

Kulturelle påvirkninger har betydning for de involverede. Betydning, ja. Problemer? Nej, ikke nødvendigvis. Det kommer an på håndteringen. Og dermed kom vi tilbage til start igen.

Jens Andersen,

det citat kommer jo fra et helt andet indlæg, hvor jeg svarede på dit spørgsmål, der lød:

"Hvis den nationale kultur er den relevante, hvorfor handler debatten så om muslimer?"

Hvortil jeg svarede: "Er det et retorisk sprøgsmål? Nuvel - debatten omhandler naturligvis islam og muslimer - fordi islam og muslimer (via af indvandring og demografien) har en kraftig indvirkning på den nationale kulturs udfoldelsesmuligheder og udvikling.

I den danske nationale kultur - indgår islam ikke i det historiske fundament - hvorfor islam og muslimers kulturelle tandhjul giver nogle mislyde i en dansk nationalstat - altså fører til kultursammenstød - islam er som ide simpelhen i opposition til den ide som udgør den nuværende nationale kultur."

Hvilket du riposter med et: "du ser kultur som noget statisk (...) Der er muslimer og forskellige former for islam overalt i verden (...) Men de er lige så danske, som du og jeg er"

Altså en bemærkelsesværdig talen udenom emnet; kultursammenstød mellem den dansk kultur og normer og så den islamiske ditto - og nægter i stedet, at der overhovedet findes en kulturforskel her - og således også muligheden for kultursammenstød - da det hele i følge dig er dansk og dansk kultur.

Det andet citat (Hvad angår jøder - så har de været i landet siden Christian IV’s tid - og de få tusinde russiske jøder betød intet for nationalstaten Danmarks realitet - og kan ikke sammenlignes med nyere tiders masseindvanding af kulturfremmede med lavt integrationspotentiale - slet ikke) som du efterfølgende måtte trække dig fra vores samtale af samvittighedsårsager for - henviser hverken generelt eller specifikt til muslimer alene eller især.

Det er dig - der opfatter benævnelsen 'kulturfremmede med lavt integrationspotentiale' som synonym med muslimer - dig, dig, dig, ikke mig.

Med hensyn til dit sporskifte angående 'naturligt' - over til det nu er folkevandringen, der er naturlig - så kan man da godt vælge at opfatte den sådan - men så ikke mere naturlig end at vores love, der muliggør masseindvandringen, er unaturlige - en naturlig udlændingelov ville ikke muliggør denne masseindvandring af sociale og økonomiske samfundsbyrder.

Det er lige naturligt/unaturligt alt efter anskuelse - hvorfor det ville være naturligt - at undlade anvendelsen af dette begreb i denne sammenhæng.

Til din fortsatte påstand - kulturelle omvæltninger,'betydning, ja. Problemer? Nej' - så oplever mange danskere det nok som et påtvunget problem, at dansk kultur og normer fortrænges i deres kvartere og samfundsinstitutioner - som følge af masseindvandringen har omkalfatret demografien - i vidt omfang til fordel for blandt andre kulturfremmede med lavt integrationspotentiale og højt træk på de offentlige kasser.

Men det ved du nok ikke noget om - da du af samvittighedsmæssige årsager - tilsyneladende ikke ønsker at indlade dig i samtale med folk , som oplever det sådan.

Jens Andersen,

det citat kommer jo fra et helt andet indlæg, hvor jeg svarede på dit spørgsmål, der lød:

"Hvis den nationale kultur er den relevante, hvorfor handler debatten så om muslimer?"

Hvortil jeg svarede: "Er det et retorisk sprøgsmål? Nuvel - debatten omhandler naturligvis islam og muslimer - fordi islam og muslimer (via af indvandring og demografien) har en kraftig indvirkning på den nationale kulturs udfoldelsesmuligheder og udvikling.

I den danske nationale kultur - indgår islam ikke i det historiske fundament - hvorfor islam og muslimers kulturelle tandhjul giver nogle mislyde i en dansk nationalstat - altså fører til kultursammenstød - islam er som ide simpelhen i opposition til den ide som udgør den nuværende nationale kultur."

Hvilket du riposter med et: "du ser kultur som noget statisk (...) Der er muslimer og forskellige former for islam overalt i verden (...) Men de er lige så danske, som du og jeg er"

Altså en bemærkelsesværdig talen udenom emnet; kultursammenstød mellem den dansk kultur og normer og så den islamiske ditto - og nægter i stedet, at der overhovedet findes en kulturforskel her - og således også muligheden for kultursammenstød - da det hele i følge dig er dansk og dansk kultur.

Det andet citat (Hvad angår jøder - så har de været i landet siden Christian IV’s tid - og de få tusinde russiske jøder betød intet for nationalstaten Danmarks realitet - og kan ikke sammenlignes med nyere tiders masseindvanding af kulturfremmede med lavt integrationspotentiale - slet ikke) som du efterfølgende måtte trække dig fra vores samtale af samvittighedsårsager for - henviser hverken generelt eller specifikt til muslimer alene eller især.

Det er dig - der opfatter benævnelsen 'kulturfremmede med lavt integrationspotentiale' som synonym med muslimer - dig, dig, dig, ikke mig.

Med hensyn til dit sporskifte angående 'naturligt' - over til det nu er folkevandringen, der er naturlig - så kan man da godt vælge at opfatte den sådan - men så ikke mere naturlig end at vores love, der muliggør masseindvandringen, er unaturlige - en naturlig udlændingelov ville ikke muliggør denne masseindvandring af sociale og økonomiske samfundsbyrder.

Det er lige naturligt/unaturligt alt efter anskuelse - hvorfor det ville være naturligt - at undlade anvendelsen af dette begreb i denne sammenhæng.

Til din fortsatte påstand - kulturelle omvæltninger,'betydning, ja. Problemer? Nej' - så oplever mange danskere det nok som et påtvunget problem, at dansk kultur og normer fortrænges i deres kvartere og samfundsinstitutioner - som følge af masseindvandringen har omkalfatret demografien - i vidt omfang til fordel for blandt andre kulturfremmede med lavt integrationspotentiale og højt træk på de offentlige kasser.

Men det ved du nok ikke noget om - da du af samvittighedsmæssige årsager - tilsyneladende ikke ønsker at indlade dig i samtale med folk , som oplever det sådan.

0.2

"Med hensyn til dit sporskifte angående ‘naturligt’ - over til det nu er folkevandringen, der er naturlig - så kan man da godt vælge at opfatte den sådan"

Ok, jeg tog fejl; du har altså ikke læst indlægget og dermed heller ikke forstået det. Det ville ellers have været en fordel...

Her er den korte udgave: "Pointen var bare den, at der ikke behøver at være nogen, der ønsker en indvandring - den findes alligevel, og den er et vilkår for alle samfund. Så længe, der er grund til at udvandre fra nogle steder i verden, så er der nogen, der vil indvandre andre steder i verden. Menneskevandring er helt naturlig."

Jeg gentager gerne: Menneskevandring er helt naturlig.

Forsøget på at tale udenom, at det handler om muslimer er ynkeligt. Så stå dog ved dine holdninger. Der har på intet tidspunkt været nævnt andre grupper, og hvis man er voksen nok til at hænge en gruppe mennesker ud, så må man også være voksen nok til t stå ved det.

Jo, jeg har læst dit indlæg, hvor du skrev:"Kulturændringen er ikke påtvunget, den er naturlig" og i efterfølgende indlæg foretog et sporskifte over til det nu var folkevandringen, der var naturlig - lige lidt hjælper det - naturligt nok.

Og nej - jeg har ikke muslimer på hjernen - i modsætning til dig, må jeg forstå.

Hvis jeg mener muslimer - så skriver jeg det - jeg har intet at skjule.

Jens Andersen:

"Der har på intet tidspunkt været nævnt andre grupper"

Det en utrolig fordomsfuldhed du har mod muslimer - for den gruppe jeg nævnte var gruppen af kulturfremmede med lavt integrationspotentiale - som jeg, i modsætning til dig, ikke opfatter som synonym med muslimer.

Her er det første, jeg skrev om 'naturligt':
"For mig at se er det en NATURLIG udvikling, at mennesker rejser andre steder hen for at leve, end der hvor de er født. Mennesket på vore breddegrader var engang jægere og samlere, og de kom vidt omkring i deres jagt på bedre livsvilkår. Efterhånden som teknologien muliggjorde det, rejste mange over oceaner for at se, om ikke der var et bedre liv på den anden bred. Krig, hunger og elendighed gør også, at mange mennesker rejser væk - ofte uden decideret mål.
Idag er det nemmere end nogensinde før at komme et andet sted hen, end hvor man er, og det ville være UNATURLIGT, hvis ikke denne mulighed blev benyttet."
"For mig er det NATURLIGT at rejse til andre steder, og det er derfor lige så NATURLIGT, at andre rejser til Danmark. Skal man med politiske midler forhindre denne trafik? Det kan man mene. Skal man have en ikke-indvandringspolitik? Måske. Men er det normale ikke, at mennesker drager rundt og prøver at finde det bedste sted at leve?"
At kulturer påvirkes/ændres (ofte til det bedre), når mennesker med forskellig kulturel praksis mødes, holder jeg fast i. Og da det er naturligt, at kulturer gennem menneskevandring mødes, så er det lige så naturligt, at kulturer påvirkes/ændres.

Det burde ikke være nødvendigt med denne gentagelse, men måske kan det stoppe noget af fordrejningen. Måske...

Jens Andersen

Jeg kan konstatere - du benævner både kulturændringerne og folkevandringen som noget naturligt - og jeg vil fortsat afvise, du har selve naturen på din side i begge tilfælde.

Simon Olmo

Har du forresten overvejet - om årsagen til pressens angiveligt negative dækning af islam og muslimer - skal findes i sammes beskaffenhed?

Simon Olmo Larsen

Lars

øhhm ja, var du da i tvivl om det?

Men du er åbenbart klar til at gå magthavernes ærinde og tro på de politisk og pengestyrede medier?

For dig er det nok at læsemhvordan bjerget ser ud i avisen, du har ikke behov for selv at tage ud og se om det passer?

Det er ikke i det ydre vi finder løsningerne, det er i det indre. At tro man kan ændre på andre, før man ændrer på sig selv er naivt og vidner om hvad det er for et samfund vi har skabt/er ved at skabe.

Simon Olmo Larsen

Lars

øhhm ja, var du da i tvivl om det?

Men du er åbenbart klar til at gå magthavernes ærinde og tro på de politisk og pengestyrede medier?

For dig er det nok at læse hvordan bjerget ser ud i avisen, du har ikke behov for at selv tage ud og se om det passer?

Det er ikke i det ydre vi finder løsningerne, det er i det indre. At tro man kan ændre på andre, før at man ændrer på sig selv er naivt og det vidner om, hvad det er for et samfund vi har skabt/er ved at skabe.

Sider