Nyt liv til litteraturen

I dag mødes Folketingets kulturpolitiske ordførere for at diskutere ’Bogens situation’. Bogen, nærmere bestemt papirbogen, er nemlig blevet en truet art. Og det samme er de boghandlere, der stadig lever af at sælge den, først og fremmest på grund af liberaliseringen, dernæst ved nye udfordringer fra digitaliseringsprocessen, e-bøger og netboghandlere.

Liberaliseringen på bogmarkedet startede i 2001 under pres fra Konkurrencestyrelsen. Først gav Forlæggerforeningen sig og et par år efter Boghandlerforeningen.

I 2010 konkluderede Konkurrencestyrelsen, at »Liberaliseringen er en succes«. Konkurrencestyrelsens opgave var at finde ud af, om de såkaldte ’kulturpolitiske hensyn’ havde lidt skade efter 10 års liberalisering af bogmarkedet. De kulturpolitiske hensyn havde været den egentlige baggrund for dispensationen for at opretholde en fast pris indtil 2001. Men redegørelsen kom for tidligt og dermed på et forkert grundlag, for det var først d. 1. januar 2011, at bogmarkedet blev helt liberaliseret, da de såkaldte samhandelsregler mellem boghandlere og forlagene forsvandt.

Liberalisering

For den traditionelle boghandel har den frie bogladepris betydet, at boghandlerne har mistet en vigtig del af indtjeningsmulighederne, fordi størsteparten af bestseller-salget er overgået til supermarkederne. Det har forringet boghandlernes likviditet, hvilket igen betyder, at den danske og oversatte kvalitetslitteratur har fået endnu vanskeligere ved at klare sig på et kommercielt marked. Danmark er ét af kun tre EU-lande, der har helt frie bogpriser. Kun England og Sverige holder ellers fortsat fast – trods store markedsmæssige problemer – og i hvert fald i Sverige gøres der bestræbelser på at få genindført en form for fastpris på bøger. I Frankrig ’døde’ over 700 boglader ud af ca. 3500 i årene fra 1978 til 1981 under liberaliseringen. Så genindførte kulturminister Jack Lang og præsident Francois Mitterand den faste bogladepris, og fik stoppet blødningen. I Danmark er antallet af boghandlere i løbet af de seneste mange år faldet fra ca. 650 til ca. 400. Alene i år er 17 boghandlere lukket. Hvornår stopper vi denne blødning?

Norge har en fast bogladepris og derudover en biblioteksindkøbsordning, der medfører et nationalt indkøb af minimum 1000 eksemplarer af 85 pct. af den udgivne skønlitteratur. I Sverige har man udgivelsesstøtteordninger, der ikke kan søges fra forlagsside, men tildeles efter kvalitetslitteraturens manglende salg i efterspørgsel.

I Danmark har Statens Kunstråds Litteraturudvalg samt Statens Kunstfond årligt ca. 47 millioner kroner til diverse forfatterformål, oversættelsesstøtte af kvalitetslitteratur, litteraturfestivaler m.m. Det er ikke meget. Dertil kommer at Norge har 0 pct. i moms på bøger, og Sverige har 6,5 pct. I Danmark har vi 25 pct.

De forskellige skandinaviske forhold taler deres eget sprog.

Litteraturens rolle

Ude omkring i den store verden har man altså valgt at bibeholde den faste bogladepris, hvor samme bog sælges til samme pris uafhængigt af om den købes i et supermarked, på nettet eller i en boghandel.

Hvad mon årsagen kan være? Jeg vil mene, at den væsentligste grund er kulturpolitiske og samfundsmæssige hensyn. Man stoler ikke på, at sproget nok skal klare sig af sig selv – og det bør Danmark heller ikke.

Litteraturen kan efter min mening noget særligt. Som kulturminister Uffe Elbæk (R) udtalte mere bredt om kunst for nylig: »For mig er kunsten afgørende for det enkelte menneskes mulighed for at gå på opdagelse i sig selv og derigennem ikke bare forstå dybden og kompleksiteten af sit eget følelsesliv, men også i den andens. Dermed bliver kunsten samfundets helt nødvendige grundforskning i det, det vil sige at være menneske.«

Når kulturpolitikerne skal tage stilling til, om litteraturen skal have nyt liv, må de holde litteraturens særlige rolle for øje. Igennem de sidste tolv år er bogmarkedet skrumpet med boghandel- og filialbibliotekslukninger, og situationen er nu truende for Danmarks kulturelle og samfundsmæssige udvikling. Seneste officielle tal fortæller om et fald i omsætningen fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012 på 9 pct., og det er særligt skønlitteraturen, herunder den ’smalle’ kvalitetslitteratur, der er presset.

Nærværet om bogen

Papirbogen skal kæmpe med nye præsentations- og salgsformer. E-bogen er kommet til at udgøre en væsentlig konkurrent, netsalg ligeledes. Bibliotekernes faldende bogindkøb skyldes naturligvis ikke manglende interesse, men er udtryk for at materialekontoen i dag ikke udelukkende skal bruges til bøger, men også til musik i flere varianter, lydbøger, e-bøger, computere, film og ny teknologi.

Det såkaldte ’vidensbibliotek’ er på hastig fremmarch og skal ikke kun være ’gammeldags’ bibliotek, men også udfylde andre samfundsmæssige opgaver. I virkeligheden kunne man sige, at det moderne bibliotek kommer til at fungere som det vi for mange år siden kaldte ’medborgerhuse’, hvor man i vid udstrækning kan komme til at virke som bindeled mellem mennesker i alle aldre og professioner – som et slags være- og samtalerum med café og arrangementsaktiviteter. Noget som boghandelen kunne lære af. Den gamle bogcafétanke burde måske overvejes endnu engang, eller man kunne gøre som boghandelen Bookmarc i New York med en kvalitetsblanding af bøger og design/tøj. Det handler grundlæggende om at understrege og signalere, at det fysiske nærvær omkring bogen er noget af det allervigtigste. Det eller den vigtige samtale får du ikke, når du bestiller bogen bag computeren.

Branchen må blive enig

Gennem samtaler med ledende kulturpolitikere er det fremgået, at forudsætningen for at ændre prispolitikken væk fra liberalisering og hen imod en fast bogladepris, er en enig branche. Mit indtryk er, at man i Forlæggerforeningens og Boghandlerforeningens bestyrelser mangler kommunikation og har gjort det i flere år, men deler i bund og grund synspunkt. Både medlemmer af Forlæggerforeningen og udenforstående forlag ønsker en fastprisperiode på f.eks. seks måneder. En rundspørge foretaget af branchebladet Bogmarkedet for cirka et år siden viste, at flertallet af de adspurgte boghandlere ønskede det samme: altså en fastprisperiode for at styrke konkurrencen med supermarkederne og netbogshandlerne. I februar fremgik det også af Bogmarkedets referat af en norsk undersøgelse af bogmarkederne i 15 europæiske lande, at »gennemsnitligt betragtet er det ikke muligt at se, at et friprissystem fører til lavere priser end et system med faste priser, og at et friprissystem fører til øget salg af bestsellere og lavere priser på udvalgte bøger, mens faste priser fører til salg af et bredere udvalg af bøger samt at valget af prisstruktur ikke synes at påvirke industriens evne til at være innovativ, men en boglov (med faste priser) kan hjælpe med at beskytte de nationale aktører.«

Det er med andre ord svært at finde saglige argumenter for, at Danmark bør fortsætte sit friprissystem. I stedet burde man indføre en fast bogpris på bøger i en bestemt karensperiode på f.eks. seks måneder. Det er gratis for Folketinget og Kulturministeriet og kan tilmed give højere momsindtægter.

De to forfatterorganisationer Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere har tilsyneladende lidt vanskeligt ved at finde deres ben i diskussionen. Holdningerne er formentlig præget af usikkerhed overfor kommende forfatterindtægter, bl.a. på grund af de lave e-bogsindtægter og et faldende bogsalg.

Men håbet må være, at de fire foreninger og alle menige aktører finder et fælles forslag.

Det hele drejer sig jo om at redde bogen nu og i fremtiden, så vi sikrer det brede titeludvalg. Det handler dybest set om kultur- og samfundspolitik. Litteratur handler jo ikke kun om litteratur; litteratur handler om livet! Forhåbentlig vil dagens møde give litteraturen nyt liv.

Per Kofod er forlægger