Kommentar

En omvendt Egon Olsen

Over en tredjedel af dem, der bliver løsladt, havner bag tremmer igen. Men måske er løsningen enkel; vi kunne coache de indsatte, så de begynder at reflektere og får skabt nogle mulige veje til et liv uden kriminalitet
Debat
22. november 2012

Den nye aftale for Kriminalforsorgens økonomi er faldet på plads, og heldigvis er overskriften ’Færre gengangere i fængslerne’. Det er der gevaldig brug for. Statistikken siger nemlig, at mindst en tredjedel af dem, der løslades fra et fængsel – og halvdelen af dem, der har afsonet i et lukket fængsel – vender tilbage, inden der er gået to år.

Sådan har niveauet for gengangere i fængslerne været de seneste mange år. Og selv om der hvert år løslades omkring 14.000 indsatte, så er løsladelsesperioden et erfaringstyndt område i Kriminalforsorgen. Vi taler om et område, der koster samfundet rigtig mange penge.

En fængselsplads i et lukket fængsel koster 1.900 kroner pr. døgn. Udover de samfundsøkonomiske konsekvenser er der selvfølgelig alle de menneskelige konsekvenser for den enkelte indsatte, deres børn og familier – og de ofre, som følger med den begåede kriminalitet.

Men det kan blive anderledes. Det har vi erfaret, da vi med økonomisk støtte fra Bikubenfonden og Det Kriminalpræventive Råd skabte projektet ’Færdig med fængsel’. Her har vi coachet indsatte i deres løsladelsesperiode for at se, hvorvidt coaching kunne hjælpe dem til at tage hul på et liv uden kriminalitet.

Mønstret kan brydes

Og det kan det. Ni ud af de ti, vi har coachet, er ikke vendt tilbage bag tremmer. Det er almindeligt kendt, at løsladelsesfasen er svær for mange indsatte. I Kriminalforsorgen er tilstanden ’løsladelseskuller’ et helt almindeligt begreb. Det er unægteligt nemmere for de fleste af dem at røve en tankstation end at begynde et nyt liv, hvis de ikke får støtte og nye input i løsladelsesfasen.

Gentagelsen af de gamle adfærdsmønstre slår fuldstændig tydeligt igennem i recidivstatistikkerne. Gengangerne begår ikke ‘bare’ ny kriminalitet, de begår nøjagtigt den samme lovovertrædelse, som de tidligere har været straffet for.

De 10 indsatte fra Pensionen Lysholmgård, der frivilligt meldte sig til ’Færdig med fængsel’ og blev coachet gennem deres løsladelsesfase, var ti vidt forskellige mennesker med vidt forskellige domme. De var dømt for alt fra røveri, over brandstiftelse og spirituskørsel til narkosalg og drabsforsøg. De var med andre ord ikke duksedrenge, men et repræsentativt udsnit af dem, der afsoner i de danske fængsler. Ens for dem alle var, at de var uvante med at tage initiativer og handle. Det har de aflært under afsoningen.

Men hvis de indsatte – og det liv, de skal ud til – bliver taget så alvorligt, at vi giver dem systematisk coaching på de ting, som de ikke kan overskue, vil det give dem en større chance for ikke at havne i fængsel igen.

Refleksion er nøglen

Hvis de indsatte bliver udfordret til at reflektere og tage stilling, kan det gøre en afgørende forskel. Evnen til at reflektere er nemlig ikke noget, man har eller ikke har. Det er noget, der skal trænes, og de indsatte har masser af tid til træning. Hvis man ikke er i træning eller er hårdt presset, så vil man gribe til at gå den korte refleksionsvej – altså finde en hurtig løsning, hvilket er at gøre, som man plejer.

Vil man den høje gengangerprocent til livs, er det væsentligt, at de mennesker, der sidder i fængsel, kontinuerligt får opøvet evnen til at reflektere. Vores erfaring er, at coaching kan støtte forberedelserne på at etablere et hverdagsliv både med at genoptage kontakten med børn, få skabt et godt kæresteforhold eller helt lavpraktiske ting som at blive rustet til at kunne betjene en pc, lave et budget og betale en regning. De fleste er, når de løslades, nybegyndere i hverdagslivets praktiske gøremål.

Coaching af indsatte har vist sig at være en simpel, billig og effektiv metode til at få færre gengangere. Ni ud af 10 af dem, der er blevet coachet, har formået at skabe sig et kriminalitetsfrit liv. Vi har med andre ord skabt en omvendt Egon Olsen – altså nogle mennesker, der går ud af fængselsporten og ikke vender tilbage. Og det er jo skidegodt for de indsatte, deres familier og for samfundsøkonomien.

 

Gitte Svanholm og Marianne Vesterbirk er udviklingskonsulenter og forfattere til ’Færdig med fængsel’, en ny bog om coaching af indsatte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her