Klumme

Overhørt i Rom

Ingen går fri af romernes vid, for selv den bedste har noget at skjule. Og ifølge reklamerne på italiensk tv bærer især kvinderne på en frygtelig hemmelighed
Debat
9. november 2012

»Den bedste har fnat,« siger Antonella til sin veninde og trækker på skuldrene. Den romerske talemåde »quello mejo c’ha la rogna«, betyder omtrent »ingen er fuldkommen« og er i dette tilfælde møntet på Zoia Veronesi. Hun er mangeårig sekretær for lederen af det store centrumvenstreparti Pd, Pier Luigi Bersani. Samarbejdet begyndte, da Bersani i perioden 1993-96 var guvernør i Emilia-Romagna-regionen.

Da han siden blev udnævnt til minister, fulgte Veronesi med til Rom. Men tilsyneladende blev hun ved med formelt at være ansat ved regionen og er derfor kommet under mistanke for bedrageri. Veronesi har nu sagt stillingen ved regionen op og er i stedet blevet ansat af partiet.

Sammenlignet med de skandaler om misbrug af offentlige midler, som de italienske aviser bugner af, er sagen ingenting. Veronesi har ikke stjålet, men måske fået udbetalt omkring 150.000 euro fra det forkerte budget. Til sammenligning er Luigi Lusi, tidligere kasserer i det nu opløste midterparti La Margherita, sigtet for at have røvet offentlig partistøtte for over 20 mio. euro. Men sagen om Bersanis sekretær er symptomatisk i et land, hvor politikernes assistenter ofte arbejder sort, og hvor folkevalgte parlamentarikere ofte reelt er sekretærer for ældre og mere magtfulde politikere.

»Det handler sikkert om, at hun skulle optjene en fed, offentlig pension,« vurderer Antonella og leder efter en ny historie på sin iPad.Omvandrende lynafleder

»Ingroia har taget skraldet for de andre anklagere,« siger Mauro og takker høfligt nej til gadesælgeren fra Bangladesh, der forsøger at sælge lommelygter, lightere, blomster og tøjdyr ved cafébordene. Antonio Ingroia var leder for det hold af offentlige anklagere fra Palermo, der i sidste uge indledte en historisk retssag om forhandlinger mellem stat og mafia under Cosa Nostras terrorkampagne i 1992-93:

»Den lange og besværlige forhandlingsproces mundede til sidst ud i de garantier, som duoen Dell’Utri-Berlusconi gav,« skriver anklagerne i et memorandum til retten i Palermo. De mener, at en fredspagt mellem mafiaen og Marcello Dell’Utri, Silvio Berlusconis mangeårige medarbejder og politiske rådgiver, udgjorde grundlaget for dannelsen af den nu forhenværende regeringsleders parti, Forza Italia. For at få lov til at prøve at føre bevis for en sådan påstand har anklagemyndigheden haft brug for en lynafleder, mener Mauro, som er indfødt palermitaner og en garvet iagttager af Siciliens intriger. Ingroia er konstant i medierne og konstant udsat for beskyldninger om i virkeligheden at nære politiske ambitioner:

»De kan ikke tåle, at vi er uafhængige og upåvirkelige,« sagde anklageren forleden ved en konference i Norditalien. »Sicilien har længe været et sted med stor ulighed – også på grund af retsvæsnets eftergivenhed.« Efter den indledende høring i sagen har Ingroia pakket sine kufferter. I dag tiltræder han nemlig en stilling som koordinator for FN’s indsats mod narkokriminalitet i Guatemala:

»Lad os huske på, at uden sandhed kan der ikke være demokrati,« lød anklagerens sidste påmindelse inden afrejsen.Lugten i bageriet

»Nogle gange har jeg en irriterende intimkløe, mor,« siger den velopdragne, velsoignerede og velformulerede teenagedatter i tv-reklamen for et af de mange produkter mod … kløe i kussen. Efter tv-reklamerne at dømme er det et problem, italienske kvinder ofte drøfter indbyrdes. Ellers taler de om fordøjelsesbesvær og et af de mange produkter, som kan kickstarte peristaltikken. Eller også gør de rent, vasker tøj og laver mad til deres mænd og børn.

Mændene bruger derimod det meste af deres tid på at køre bil, barbere sig og tage parfume på, når de ikke fortæller kvinderne, hvilke produkter der skal bruges til rengøring, og hvordan maden skal tilberedes. En undtagelse er den spanske skuespiller Antonio Banderas, der bager småkager:

»Han er også udlænding, så det opfattes ikke som noget umandigt hos ham,« påpeger Fabiola, som dækker bord, mens reklamen for et produkt mod lugtgener i den kvindelige intimsfære ruller over skærmen:

»Den italienske kultur har tydeligvis et stort problem med kvindekroppen. Enten har de pisset i bukserne eller problemer med at skide. Kvinder er grundlæggende ulækre, specielt når de har menstruation. For at kunne færdes i de offentlige rum uden skam er de nødt til at bruge produkter, der dæmper hørmen med en duft af roser eller mynte. På en måde er det udtryk for Pussy Power,« funderer Fabiola og tilføjer: »Bare ikke på den gode måde.«

På denne plads giver Informations faste korrespondenter hver fredag et indblik i den folkelige debat i de lande, hvor de befinder sig. Hvad taler man om hos barberen i Beirut? I Londons undergrund? På cafeen i New York? I elevatoren i skyskraberne i Beijing?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her