Kommentar

Praksisrettet undervisning er demokratiets ammunition

Danske skoleelever er blandt verdens bedste, når det gælder demokrati- og samfundsforståelse. Men hvordan er forholdet mellem teori og praksis? Og kan et projekt som Operation Dagsværk være med til at fremme demokratiforståelsen hos danske gymnasieelever?
7. november 2012

Når man uddanner sig til mekaniker, er det en fordel at have teoretisk kendskab til, hvordan en bil fungerer. Men hvad der er afgørende, er, at man i praksis kan reparere bilen. Sådan er det også med de unge i det danske demokrati. Og derfor er årets Operation Dagsværk-dag så vigtig i forhold til at træne eleverne i demokrati.

Samfundsfaget beskæftiger sig i høj grad med demokratiske spørgsmål på teoretisk vis. Praksisrettede tiltag som de rollespil, der simulerer FN’s Sikkerhedsråd, Europa-Parlamentet og andre internationale institutioner, hvor vigtige afgørelser træffes, er de seneste år blevet taget i brug. På trods af at disse tiltag er praksisrettede, er der først og fremmest tale om tænkte scenarier, og de beslutninger, der træffes, får i meget lille grad nogen reel indflydelse på den omgivende verden. I lighed med deltagelsen i elevråd er det også en relativ lille andel af elevmassen, som får adgang til lignende arenaer.

Praksis virker

Hvis kernen i kundskaben om demokratiet er, at såfremt man er mange nok, kan man ændre ting i verden omkring sig, må vi også vise eleverne, at det stemmer.

Vi tror på, at når eleverne i den danske skole bliver stillet over for aktive valg med reelle konsekvenser, vil det også give eleverne indsigt i demokratiets kerne: overvejelser af en sag, vanskelige afgørelser og ikke mindst seriøsiteten af en lille smule magt.

Operation Dagsværk er et eksempel på denne slags tiltag. Gennem oplysning om det land og det projekt, vi arbejder med det givne år, bliver eleverne stillet over for et valg: Hvorvidt de ønsker at handle eller ikke at handle. De mennesker, eleverne får muligheden for at hjælpe, er ikke fiktive mennesker, og ligeledes er hverken problematikkerne eller projekterne fiktive – alt foregår i den virkelige verden.

Det er fantastisk, at så mange danske gymnasier giver deres elever mulighed for at få denne erfaring, men vi ønsker, at flere lignende tiltag sættes i gang på alle niveauer af den danske skole.

I det politiske Danmark er der enighed om, at vi i de næste år er afhængige af at finde gode løsninger på de udfordringer, som vi står over for. Vi er også enige om, at disse løsninger skal komme fra alle grupper i samfundet og fra alle aldre.

Kan du forestille dig en idrætslærer, der udelukkende fortæller om fodbold og dets regler, men aldrig lader eleverne komme ud på banen og spille?

Det samme gælder den almene dannelse. Skolen skal uddanne aktive medborgere. Igennem tiltag som Operation Dagsværk lærer du ikke bare om verdens uretfærdighed – du får faktisk tilbuddet om at være med til at gøre noget ved den.

Samfundsdeltagere

I dag på dagsværksdagen vælger flere tusinde danske gymnasieelever ikke blot at være samfundskendere. I forbindelse med at de gør en reel forskel for andre mennesker, bliver de til samfundsdeltagere.

De danske gymnasier trænger til flere lignende tiltag. Det, tror vi, vil skabe en generation, som ikke blot observerer verden omkring sig, men aktivt er med til at forandre den.

Årets Dagsværk-projekt handler om at skabe fodboldforeninger og neutrale mødesteder for unge i Irak.

I Irak har de allerede et gratis skolesystem, men den demokratiske bevidsthed er fraværende efter årtier med diktatur. Gennem fodboldforeninger, hvor de unge ikke blot er deltagende, men også ansvarshavende, lærer de at bruge deres stemmer og får erfaringer i områder som ledelse, kommunikation og samarbejde. Den uddannelse, de unge får i at drive disse foreninger, er praksisrettet undervisning i medborgerskab.

En undersøgelse foretaget af DUF i 2011 viser, at folk, der har været engagerede som unge i frivillige foreninger, også er engagerede og aktive medborgere i deres voksenliv.

Undersøgelsen viser, at næsten syv ud af 10 forældrerepræsentanter, der sidder i skolebestyrelser, børnehaver, integrerede institutioner og vuggestuer, er eller har været frivillige i en forening. 73 procent mener således, at foreningslivet har trænet dem og givet dem de kompetencer, der kvalificerer dem.

Der er ingen grund til at tro, at dette fungerer anderledes i Irak.

God dagsværkdag!

 

 

Anna Søe er bestyrelsesmedlem i Operation Dagsværk. Andreas Brandt og Mette Kierstein er sekretariatsfrivillige hos Operation Dagsværk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sådan var det i Operation Dagsværks bedste dage, men nu er der ved at komme helt andre boller på supper.

På et stigende antal (?) gymnasier landet over, er det blevet praksis, at eleverne kan betale sig fra at deltage i OD. 300 kr. må eleverne af med for undgå at skulle arbejde for sagen. Og det er der mange, der gerne vil, iflg. gårsdagens Pol.

En elevrådsforkvinde på et gymnasium siger, at nok har mange elever en stor forståelse for sagen, og de vil skam også gerne gøre noget for en bedre verden, "men at de også har bedre ting at tage sig til, end at arbejde".
Er "de bedre ting" at spilde tiden på Facebook, sove længe, hygge sig sammen med vennerne, eller gå i biffen.

Uanset hvad, så siger ledelserne på de pågæld-ende gymnasier ja til at de unge kan få lov til at pjække den, og viser dermed, at de er lige så holdningsløse som de elever, der køber en fridag.

På den anden side, så er det herjo blot et resultat at de sidste ti års borgerlig misregimente, hvor politik og engagement i samfundet og i verden omkring en, er blevet kraftigt nedgraderet. Hvor individet dyrkes helt ud i det perverse på bekostning af fællesskab og medansvar for verdens ve og vel.

Heldigvis er der stadig mange gymnasieelever, der forstår alvoren og ideen med OD, men jeg er bange for at de "arbejdsfri og -sky" er en voksende gruppe
sofakartofler.

Og det kan da godt give en vis uro fordi det bl.a. er dem, der skal arve riget, og hvis de viser en så slap holdning til deres omverden allerede nu, hvad kan det så ikke blive til, den dag hvor de selv sidder på magten og beslutningsprocesserne.

Vil de så også købe sig fri for at beskæftige sig med deres gloale ansvar? Vil de så også overlade det til autoritære typer som Anders Fogh, at klare jobbet - og ellers lade helt være med at blande sig - bare de har vennerne og X-faktor?