Læsetid: 2 min.

Privatskoler skal være gratis

Det ville føre til et ramaskrig, hvis privatskolernes vilkår blev indført på andre områder. Ingen ville acceptere, hvis nogle grupper mod en ret beskeden ekstrabetaling kunne få bedre børnepasning, ældrepleje eller hospitalsbehandling i et system, hvor private aktører selv kunne bestemme, hvem der skulle have adgang til hvilke ydelser.
Debat
21. november 2012

Privatskoler er billige for forældrene, fordi skatteborgerne betaler det meste. Det er uholdbart, at vi som samfund betaler fælles for en ydelse, som tilgodeser en i forvejen ofte privilegeret gruppe. 

Det holder ikke, og det ville føre til et ramaskrig, hvis den blev indført på andre områder. Ingen ville acceptere, hvis nogle grupper mod en ret beskeden ekstrabetaling kunne få bedre børnepasning, ældrepleje eller hospitalsbehandling i et system, hvor private aktører selv kunne bestemme, hvem der skulle have adgang til hvilke ydelser. Altså børnehaver for de privilegerede børn eller hospitaler, hvor udsatte grupper diskret var sorteret fra – betalt af alle skatteborgere, men kun stillet til rådighed for en mindre gruppe. Det duer ikke og fører kun til en yderligere polarisering af vores samfund. Så ja tak til det private. Men nej tak til skatteyderbetalt forskelsbehandling.

Derfor bør vi gøre op med den måde, vi driver privatskoler på. Se på daginstitutionsområdet hvor der findes kommunale, selvejende og private børnehaver, som forældrene kan vælge imellem. Eller ældreområdet hvor der er frit valg mellem privat og offentlig leverandør. Vel at mærke til den samme pris for alle. Hvorfor ikke gøre det samme på skoleområdet?

Så kan man vælge, om ens barn skal på lilleskole, eller om skolen skal have en bestemt pædagogik. Skal det være en særlig kreativ skole, eller måske er folkeskolen i ens nærområde det, man synes bedst om.  Og kommunerne kan tilrettelægge deres skoletilbud ud fra det. Det giver plads til at lade ideer blomstre og udvikle skoledriften. Hvis en privat aktør kan gøre det bedre end det offentlige, inden for den samme ramme, skal de da have plads til det – til glæde for alle.

Kommunen skal forpligtes til at udbyde forskellige skoletyper, og ligesom selvejende institutioner på daginstitutionsområdet indgår kommunerne driftskontrakter med de skoler, der har denne styreform.  Man kan selv ansætte skoleleder og udforme indholdet. Alle får det samme tilskud pr. barn, og det er så op til den enkelte skole at forvalte det, som man nu bedste kan. 

Min model med at sætte private skoler på kontrakt har flere fordele. Dels sikres der fortsat et varieret udbud af skoler, som er godt for børnene og for den fortsatte udvikling af skolen. Og det varierede udbud kan i modsætning til i dag komme alle grupper i samfundet til gode – uanset pengepungen. Dermed slipper skolerne også for beskyldninger om, at de ikke påtager sig et socialt ansvar. Og endelig sikrer det en grundlæggende solidaritet i vores samfund – at der i alle skoler vil gå et mix af børn fra forskellige sociale klasser, og at kampen for bedre skoler tages fælles. 

Sine Heltberg er medlem af Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Christensen

Privatskoler? med offentlig tilskud ,nej tak.

Jeg ønsker på ingen måde frihedsbegrændsning.

Problemet idag,som i fortiden er, at vores samfunds ledere, kun for at "manifestere" sig selv, i deres egen "selvforherligelse", og uvidenhed har fået skabt "privatskolerne", selvbestemmende, med offentlig tilskud.

Det Danske folk ønsker bare (selv og medbestemmelse), ikke politisk styrede skoler.

Det er netop, grundlaget "fællesskabsskolen" (den Danske folkeskole), som på grund af foskellige pollitiske (hensynsløsheder) fuldstændig er ødelagt.

Nu er der så bare to muligheder tilbage:

I. Den Danske "folkeskole", for alle, uden politisk indflydelse, betalt af det Danske samfund.

2. Privatskolen, privatstyret og betalt uden hånden nede i "fællesskabskassen".