Læserbrev

Reformer skal sikre danske job

24. november 2012

Lønnedgang. Udflagning af danske arbejdspladser til udlandet. Udstødning af lavt uddannede fra arbejdsmarkedet. Vi må blankt erkende, at udfordringerne er voldsomt store for det danske arbejdsmarked. Taberne er især danskere med de korteste uddannelser og laveste indkomster. Radikale Venstre ser med stor bekymring på denne tendens.

Derfor er der brug for en særlig indsats for de lavest uddannede og lavestlønnede, som er i risikozonen for at gå ned i løn for at bevare deres arbejdsplads. Der ligger en stor opgave for regeringen i at få givet de ufaglærte et ordentligt løft i kompetencerne, så de kan honorere kravene fra arbejdsgiverne i et hårdt presset arbejdsmarked.

Derfor er jeg glad for, at regeringen i finansloven prioriterer kompetenceløft til ledige med forældede kompetencer. Det er netop forældede kompetencer, der øger udstødningen fra arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at regeringens arbejdsmarkedspolitik særligt prioriterer de lavest uddannede. Det er den vej, vi skal gå for at sikre de lavestlønnedes muligheder på arbejdsmarkedet. Løndannelsen er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Dog vil jeg rose fagbevægelsen for at udvise stor ansvarlighed ved at skrue ned for krav om lønstigninger.

Øget ulighed

Såvel globaliseringen som den generelle teknologiske udvikling tenderer at øge ulighederne i indkomsterne. Det er ikke kun et dansk fænomen. På den ene side skal vi være glade for internationaliseringen, fordi den gør os rigere. Men vi må ikke underkende det voldsomme pres, som vores arbejdsmarked er udsat for.

Trods tendensen mod større ulighed i indkomster mellem højt- og lavtuddannede har spredningen i de personlige indkomster herhjemme været stort set uændret de sidste ti år. Danmark har med velfærdssamfundet og flexicuritymodellen ageret som effektivt bolværk mod presset udefra.

Derfor har vi kunnet beskytte vores job og arbejdspladser. Men nu truer den brutale konkurrence med at slå hul i digerne. Derfor skal vi tage de smertelige, men nødvendige skridt med reformer, så vi kan sikre flest mulige job på danske hænder.

Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører, Radikale Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Richard Stjernenøgle

Hvis 'Internationaliseringen' virkeligt gør os rigere ..
Hvad er problemet så ?

Må jeg foreslå en enkel løsning ?
Vi genopliver anti-kommunismen .
Bare fordi de gerne vil leje deres slaver ud til vore virksomheder behøver vi jo ikke give dem lov til at tage imod tilbudet, vel ?

Nadeem, det var godt nok noget tyndt suppe. Er du en robot? - er der virkeligt et menneske bag den monotome støj? - giv mig noget klangbund.

Hvorfor er tingene specielt brutale nu?- udflytningen af arbejdsplader er ikke specielt hård nu.

Vores textil arbejdspladser er flyttet år tilbage. Vores industriarbejdspladser dykker, men det har de gjort i mange år. So what, det der giver kasse bliver. Og det er det afgørende.

Om noget er presset lettet. Der er intet nyt her.

Sæt nu en stopper for alt det ordævl omkring globalisering og reformer, og lav i stedet selvstændig tankevirksomhed. Alle går jo og messer det samme for tiden, det er jo blevet til ren støj. Det er til at få ondt i hovedet af at lytte på den intellektuelle tomgang.

Hvad er fx. det de ufaglærte skal uddannes til?

Og hvorfor er det lige uddannelse/kompetence der skal til?

Lise Lotte Rahbek

Danmark er under pres fra den omfattende og nødvendige globalisering,
og derfor er vi poitikere nødt til at gøre det nødvendige og ansvarlige, som nødvendigvis er at indrette samfundet fuldstændig på erhvervslivets præmisser, for ellers flytter de bare.
Altså må vi nu igang med den nødvendige og ansvarlige opgave at indrette borgerne efter markedets nødvendige og ansvarlige krav,.
- er det ikke bare det, politikermanden siger?

Tjah.
Det nødvendige og ansvarlige har kun EN vej i verden i 2012 uanset partifarve.

Peter B. Jensen

Personligt ville jeg hellere se at regeringen så ud over de økonomiske skyklapper og begyndte at se Danmark som andet end forretning.

Vi kan knokle fra spæd til senil og stadig være mindre effektive end de skattefri maskiner vi bygger til at afløse os. Vi kan umuligt ekspandere markedet uendeligt, og har allerede forgiftet økonomien med alt for mange opgaver der kun tjener systemets selvbestaltede formål. Og selv hvis vi vinder produktionskonkurrencen betyder det bare at vi eksporterer både produkter og problemer til andre lande.
Vores paradis går også op i flammer hvis resten af verden brænder, fordi de hverken har råd til at leve eller le.

Træd ud af puppen og se at industrisamfundet er ovre. De problemer vi står overfor kan ikke løses med en fiks ide eller et smart produkt, men ved menneskets viljeshandling. Vi har ofret rigeligt på arbejdsomhedens alter, og risikerer det værste hvis vi satser alt på den økonomiske hest - når den dratter om.

Den økonomiske drøm bliver båret på floskler om innovation og omstillingsparathed, selv om ikke en af de kloge kan pege på hvad de mangler - og da slet ikke noget som skal trække hele verdens produktion i gang. Den finansielle fanatisme fører til ufred, da produktionen primært producerer til de velhavende - da alle fattigrøvene (som der bliver flere af) ikke har midlerne til at honorere investorernes krav om hurtige og høje afkast. Hverken verden eller mennesket kan holde til dette inducerede tempo, hvor vi lever som om livet var ovre i morgen.
Og det demokratiske styre, som du efter sigende skulle forvalte, er impotent, når pengene alene råder over hvilke projekter og prioriteringer der er rentable.

Farooq, for pokker! Lad ikke den blinde tro på at markedets ufejlbarlighed diktere din dumhed, eller dine kortsigtede ambitioner stå i vejen for den rigtige reform - væk fra denne forældede model.
Problemet er ikke de ufaglærtes manglende kompetencer eller at vi ikke er appetitlige nok for pengene. Det er, kort og godt, at vi klamrer os til et system der blev skabt i hestevognens tegn - og som slet ikke er tilstrækkeligt nu hvor lysledere har samlet hele verden i samme sekund.

Kristian Rikard

Jeg mindes også svagt, da det sidste store danske skibsværft lukkede, og da Danish Crown begyndte at udflytte arbejdspladeser til Tyskland og senere Polen. Det var dengang 90'erne, hvor det var på højeste mode at tale om videnstung ekssport. Og offentlig systemeksport!

Det er lige meget, hvem der producerer, sålænge der produceres tilstrækkeligt til at efterkomme efterspørgslen, såfremt den er nødvendig, og så ikke en tøddel mere. Denne mani med at arbejde for arbejdets egen skyld er syg, syg, syg.

Som lærer bliver jeg altså nødt til at påpege (undskyld pegefingeren ;) ) at mange personer er i ufaglærte job som voksne, fordi de netop ikke læser eller skriver så godt. Kort sagt: de er ordblinde, har dysleksi, som det nu kaldes.

Og hvordan tror Farooq at mennesker som har lidt det ene nederlag efter det andet i skolen vil have det med at sætte sig på skolebænken igen? For at lære.....

et lille hint: det synes de aldeles ikke om.

medmindre det direkte har relation til det arbejde de skal udføre.

Og hvem har de korteste uddannelser i dagens Danmark, Farooq? En sosu-assistent har næsten 4 års uddannelse, det samme som en sygeplejerske. Forskellen, i hvert fald strukturelt, er den, at sygeplejersken har gået i gymnasiet, det har sosu-assistenten ikke.

Og smertelige, men nødvendige reformer - hvad handler det om, Farooq? Handler det mon at sætte danske arbejdere, håndværkere mv. ned i løn? for at kunne konkurrere med lande som Tyskland, Indien og Kina? Og så samtidig beholde de høje danske priser?
Og så få en undskyldning fra statens side for at kunne sætte alle overførselsindkomster ned til tysk niveau?

Newsflash Farooq: Det virker ikke. Store globale korporationer som Nike, Bestseller, Jysk, Lego, Apple, Samsung mv. søger altid derhen hvor arbejdsmiljøforholdene er ringest, og hvor lønnen er lavest. Af samme grund er arbejdspladserne begyndt at forsvinde fra Tyskland - og fra Sverige - lønnen er nemlig begyndt at stige lidt, fabrikkerne flytter derfor ud, ikke til Indien eller Kina, for der er lønnen også alt for høj, men til Taiwan, Vietnam mv.

Og dertil kommer, Farooq, at i Tyskland og i Sverige? er den indenlandske efterspørgsel faldende. Netop pga. at ingen mennesker har penge til at købe de tyske varer i Tyskland. Og får Tyskland held til at føre preussiske økonomi igennem til resten af Europa er der heller ingen mennesker i Europa - eller i resten af verden? - som har råd til at købe tyske varer. Salget af tyske biler i Frankrig f.eks. er faldet med cirka 12-15%, i Tyskland bliver bilerne solgt med rabatter på 15-25%.

Jeg ved ikke hvem der har opfundet denne konkurrence mellem landene i dens moderne form? Ronald Reagan? Milton Friedmann? Økonomen Laffer med hans Lafferkurve? Eet ved jeg dog:

Historisk fører konkurrence mellem landene altid til krig. I merkantilismens periode i 1700-tallet førte konkurrencen mellem England og Frankrig til adskillige krige, England vandt. I kolonitiden fra cirka 1860-1920 førte konkurrencen til en 1. verdenskrig, hvor Tyskland tabte. Og lige siden, eller faktisk omkring år 1900, har Tyskland ønsket at få kolonier i Europa. Og det har nu - ser det ud til. Godt hjulpet af den rumænske mafia eller den sovjetiske som sørger for at der kommer kolonne-arbejdere til slagterierne, som får 8 Euro (eller mindre) i timen, og som måske tager 4 euro fra hver slagteriarbejder. Og indkvarterer dem under (ekstremt) dårlige forhold...

Pointen med dette er denne:
Samarbejde er det vi har brug for mellem landene, ikke konkurrence. Vi må indse, at vi alle er afhængige af hinanden. Og at vor velstand, - og velfærd - afhænger af vi samarbejder med landene omkring os. Og med resten af verden.

Farooq, hvis du tror og mener, at en lønnedgang på 15-20% sikrer danske arbejdspladser er du naiv; aldrig vil det gøre dette. Danskerne har så en høj en løn, fordi danskerne, også håndværkerne er så godt uddannede som de er. [jeg har lige fået sat en nu varmtvandsbeholder op af en meget dygtig vvs'er. Og ja, dygtighed og kvalitet koster, hvornår vil danskerne dog forstå og indse dette]. Og nu vi taler om håndværkere: danske tømrere kan lave det hele, alt det, der skal til for at lave træ-arbejdet i et hus. I andre lande, f.eks. i USA og måske også i Tyskland?, er det sådan, at en person smækker væggene op, så venter man i 14 dage på, at en person sætter vinduer i - det er 1) byrokratisk og 2) det fordyrer processen.

Konkurrence skal foregå på kvalitative præmisser, hvis den skal give mening: bedst til dit og bedst til dat; men ikke bedst til at være billigst, for penge er altså blot en illusion som værdi i sig selv.
Nok af det, der er behov for, til alle, før man begynder at give særlige privilegier til enkelte personer, der opfinder sig som særligt fortjenstfulde.

Til Karsten

Og i Tyskland, Polen etc er der ingen dygtige håndværkere ???

Og i DK fungere alle byggepladser optimalt ??

Andre landes indbyggere er dårligt udannede ??

Du kan tale uddanelse og samarbejde fra nu af og til helvede fryser til.

Danskere er IKKE lønforskellen bedre. Kunderne bestemmer til enhver tid prisen på grisen

Kolonnearbejderne er i Tyskland. Danish Crown er i Polen og Tyskland. Danske landmænd eksporterer 9 mio grise året UD af DK.

Jeg er kunde og jeg er græsk katoslk overfor om min flæskesteg er opskåret i Polen eller Tyskland

Det er uomtvisteligt for mig at danskerne som minimum i visse brancher skal reelle 0 løsninger i årerne, som kommer.

DEr er for mig hellere ingen tvivl om, at visse brancher kommer til hurtigt at gå ned i løn.

Det helt store problem er, at ingen politikere udover måske LA, for alvor har modet til at rundbarer den off. sektor med 100 mia. Derigennem kan der opnås finasiering for markante skatte og afgiftslettelser på fedt, sukker, alkohol, sodavand, PSO, NOX og ikke mindst få hævet topskattegrænsen til 1 mio.

På den måde gør man noget aktivt istedet for at tale i fatamoganer

@Per Nielsen

"DEr er for mig hellere ingen tvivl om, at visse brancher kommer til hurtigt at gå ned i løn."

De stedet fagforeningerne er blandet ind i dette sker det ikke. Der vil man hellere dø stående end erkende at man har en udfordring.

Og hvis fagforeningerne pludselig går til politikerne og siger "I bliver nødt til at sætte skatterne ned således at vores medlemmer kan bevare både job og realløn", så vil det kræve at fagforeningerne pludselig skal til at erkende at SocDem tager fejl og LA har ret (måske en kende ekstremt), og det vil ikke ske før på den anden side af at helvede er frosset til.

At yde efter evne og nyde efter behov er opskriften på det sunde samfund - fordi man piller klassemarkøren ud af forbruget og begrænser arbejdet til det nødvendige og det lystfyldte.

Til Peter Hansen.

Det er muligt, men det er ca ligeså sandynligt, som at din drømmeverden vil blive reel foreløbig.

Ligesom mange andre på dette forum, så lider du af verdens bedste og sødeste intention om en verden. Hvor vi alle render med hinanden i hånden medens vi synger, vi har lejrbål her.

Og det er legitimt nok, at have sådanne drømme.

Men det bringer altså ikke DK videre i den verden, som er lige udenfor døren hver dag.

DEt bringer IKKE budgetbalance, afdrag på statsgæld og da slet ikke konkurrenceevne

H.C. (Hans Christian) Ebbe

bla bla...kom med nogle visioner om hvordan du synes fremtidens samfund skal se ud og hvad det kræver... reformer pga. presset udefra...hold da k... hvor tyndt!

Vi er slet ikke gearede til de reformer der skal til... det ville kræve alt for meget af alt for mange (i vores del af verdenen), men det ville være fint hvis vi kunne begynde at tage nogle skridt i den rette retning, istedet for at drive apatisk med strømmen mod klipperevet...

Til H.C.

Men vi bliver klar, ligesom man er blevet det i Syd Europa

Det vil bare været MEGET !!!! mindre smertefuldt at gøre noget "mildt" nu istedet for blot at stikke hovedet i sandet og vente.

DK har om nogen muligheden for at rundbarer de off. udgifter og stadig bevarer et velfærdssamfund lysår for andre.

Men at gå ned på 1 klasse sammen er åbenbart sjovere end køre videre på økonomiklasse

Til Peter Hansen

Det ved jeg godt.

Men tænk sig, der findes faktisk en verden udenfor din hoveddør.

Finansieringen af velfærdssamfundet kommer ikke af sig selv. Det kan være en grim overraskelse for mange. Det er lidt som barnet, som beder om penge og får nej. Men kan I så ikke bare skrive en check.

Til HC.

SAmarbejdet bør være mellem danskerne iform af markante off. besparelser.

DK konkurrer om arbejdspladser med resten af verden. Så kan du kalde det spild, sådan er det

Samarbejdet med andre lande burde være omkring f.eks. forsvar for at spare skattekroner.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Per Nielsen... hvad er Syd europa blevet klar til?

De problemer du vil løse er jo kortsigtede... de løser ikke de langsigtede, eller tager dem slet ikke i betragtning.

Hvis Syd europa lykkedes med at løse deres problemer, så er det ikke takket være Tyskland eller folk med dine overbvisninger, men selvindsigt og et opgør med "gamle" normer... og det skal der normalt et par generationer til.

Til HC

Jeg mener nu nok at budgetbalance og afdrag på statsgæld er en løsning på lang sigt.

Syd Europa blev tvunget til at gøre noget.

Det er netop grundet Tyskland og andre internationale långivere.

Et par generationer. DEt er et spørgsmål om vilje.

Lars Peter Simonsen

Det ville være passende,hvis alle de der taler for lønnedgang startede med deres egen, eller i det mindste afslørede hvor mange % de selv evt.
ville være villige til at gå ned....

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Per Nielsen

Samarbejdet burde først og fremmest være mellem mennesker...

Du synes at ville holde fast i det eksisterende paradigme... jeg taler om at tage en kurs mod det nye, istedet for at vente på revolutionen, som kommer til at gøre ondt, på selv folk som vil godt!

Vi argumenterer for forskellige ting. Vi diskuterer ikke det samme. Så kan du påstår, at jeg som Peter Nielsen er en lallaglad dagdrømmer (ok, egne ord, om forladelse), og du har til dels ret...selvom jeg ikke gider lejrbålet, da det nok bliver nødvendigt for overlevelse, hvis vi ikke passer på.
Jeg så gerne et samfund, hvor man ikke skal arbejde for at opfylde nogle krav om økonomisk fordel for andre, men arbejde for at opfylde et reelt behov. Det kunne sagtens lade sig gøre, mener jeg, uden at man tilsidesætter menneskets "behov" for "frihed" og selvbestemmelse. Det synes jeg ikke der er noget fjolle lalleglad over.

Jeg er enig med dine kommentarer til Tyskland...det er et dygtigt, højtuddannet folk med stærk arbejdsmoral... men der er mange...alt for mange, som har det rigtigt dårligt. Antallet vokser, også i andre lande i Tysklands periferi, og hvis politikerne ikke begynder at sende andre signaler, så ser vi et Europa der glider mod facistiske tilstande...synes at kunne se tendenser allerede...regeringer med begrænsede muligheder for at kunne placere resurser hvor der er brug for dem. Staten får simpelthen hele tiden færre og færre resurser at arbejde med... så hvis det fortsætter sådan her, så skal der da skæres ind til benet, men ikke kun det offentlige, også den private sektor skal spare...din arbejdsplads?

Finansieringen af velfærdssamfundet... hvilket velfærdssamfund er der tilbage efter rundbarberingen?

Til HC

I min optik så vil der i DK stadig være et meget markant velfærdssamfund tilbage. Lysår foran alle andre.

Derudover så kan det ikke nytte at regeringer vil leve over evne.

På min arbejdsplads bliver skåret/optimeret konstant.

Det er ganske enkelt en naturlig del af dagligdagen

Mads Kjærgård

Hvorfor skal de ufaglærte have et løft? Når akademikerne kraftigt opfordres til at tage ufaglærte jobs??

"På min arbejdsplads bliver skåret/optimeret konstant. Det er ganske enkelt en naturlig del af dagligdagen"

Hmm kommer til at tænke på Dionysius, må være rædsomt at skulle arbejde og være kreativ med et sværd hængende over hovedet, kan det virkelig ikke være anderledes?

Alan Strandbygaard

Japan har en selvmordsrate på 30.000 om året. Det skyldes de krav der stilles på tidsmæssigt og moralsk til befolkningens effektivitet.

Er det sådanne tilstande du vil have Danmark skal kopiere, Nadeem Farooq?

Mads Kjærgård

"Det er netop forældede kompetencer, der øger udstødningen fra arbejdsmarkedet."

Det forunderlige er, at selvom du har arbejdet samme sted 14 år i træk, løst dine opgaver 125 %, så er dine kompetencer forældede i samme øjeblik du får fyresedlen! I USA er det sådan, at der er virksomheder, der slet ikke antager folk, der er ledige, alt andet lige! Så kan det jo være svært, jeg kender fx. en der har arbejdet 22 år i udenrigsministeriet, vedkommende blev fyret fordi nogle borger skulle have håndværker tilskud. Vedkommende gik fra at være en agtværdig samfundsborger til en nutidens "jøde" i løbet af et par dage. Nadeem Farooq er at sammenligne med diverse tyrranner gennem historien, fælles for dem dem alle har været, at de ikke har keret sig specielt meget om anden virkelighed, end den de selv havde inde i deres hovedet! Forstår forøvrigt ikke at når der nu er så mange arbejdsløse og veluddannede, så burde der da være grobund for en fælles front mod alt dette vanvid uden om fagforeningerne! Læser også nu at Astrid Krag har gennemført "Racehygeinen" ved at lade lægerne bestemme hvor folk skal ind i køen til en operation.
Det åbner for modsætningen "i arbejde kontra ikke i arbejde" men sandelig også for andre forhold, hvad med handicap, race, IQ. Hun har dog tillid til at lægerne nok selv kan finde ud af det, hmm ja, det er jeg ret sikker på at Føreren også havde!

Hvis man bevæger sig bare lidt udenfor Danmarks grænser, bliver man slået af den enormt fremskredne position, vi indtager udviklingsmæssigt. Vi har fordelene af at være et lille, overskueligt land med dertil hørende nem implementering af teknologiske fremskridt - hvorimod Tyskland i en grad, vi normalt ikke gør os det klart, ligner Danmark i midtfirserne. Det er selvfølgelig også, fordi Tyskland, som vi ved, er langt mere konservativt indstillede, og det kan man altså mærke. Det bliver ikke bedre, når man kommer længere væk.
Alligevel er vi på vej i gal retning, fordi vore politikere ikke evner at holde fast i det enestående danske, fordi det dumme og dovne erhvervsliv hellere vil løbe med flokken i udlandet. Så lad den det - bare ikke her på matriklen. Hvis de vil have tyske eller svenske eller kinesiske forhold, må de flytte. Vi kan nok finde ud af at starte noget selv.

Tyskerne er holdt op med at uddanne sig! En dygtig frisør i det tidligere DDR tjener damefrisør højst 5 Euro i timen.....

Og hvem laver de tysker biler dig dag? Robotterne gør! Hvem ejer de tyske fabrikker? Amerikanske kapitalfonde!

I USA, England mv. klager stort set alle folk over at det er umuligt at få fat i en håndværker. Og det er fordi man der kun er uddannet i sætte f.eks. varmtvandbeholdere op, andre er kun uddannede til at sætte blandings-batterier op.....

Hvis man tror at tyskerne selv laver deres Baukhnect, Miele og Telefunken apparater, er er man godt naiv, er an. Alt teknologi bliver lavet i Østen. Hvordan tror I ellers at mankan sælge en vaskemaskine derl normalt koster 4999 på tillbud til 2499?

---

Ift. arbejdsmarkedet har jeg følgende erfaring:
Har man som lærer ikke været medi den digitalisering af opgaverne som er sket indenfor de sidste 3-4 år i lærerjobbet, så er det svært at få arbejde som lærer. Og endnu mere hvis man - som jeg - ikke har haft råd til at købe en ipad og en iphone. Og dette skyldes, at i dag er det sådan, at mange programmer som eleverne anvender kan fås til ipad og iphones (også til android/google) og her skal man altså være på beatet - som lærer.

Jeg har også den erfaring (selvom jeg ikke kan bevise den) at mange ledere hellere vil have en forholdsvis ny-uddannet person/lærer end en person som mig der har 11-12 års erfaring som lærer. Hvorfor det er sådan, skal jeg ikke kunne sige?

Der sker intet før om 2-3 år når det går for selv jurister og økonomer og deres parti, det radikale venstre, at der intet arbejde er til dem.

Mads Kjærgård

Finde et andet job, hmm ja, men den slags smitter jo og der er vel snart ikke nogen job tilbage, hvor man ikke skal evalueres konstant! Desværre er min erfaring at man tit blive evalueret på, hvor meget man kæfter op og sælger sig selv, ikke på hvor meget man konkret bidrager med, hvilket resulterer i at fokus fjernes fra opgaven til mere konkret hvordan man bedst kysser røv! Jeg har set det utallige gange i mange forskellige sammenhænge, hvordan der langsomt sker en glidning, således, at evalueringskulturen får forrang over det, der var den egentlige opgave. Men hver sin smag, personligt drømmer jeg om at blive landsbysmed engang i 50erne før verden gik amok, få lov at passe mig selv, passe mit arbejde og slippe for 1984 staten som efter min mening er over os. Det varer ikke længe før vi har en GPS oppe i røven, således at man kan blive evalueret efter hvor højt ens blodtryk har været i løbet af dagen. Men okay nogle mennesker har bare brug for at blive kontrolleret andre har ikke!

@Per Nielsen

""Hvis du ikke kan leve med presset, så find et andet job."

Et lige så validt udsagn er Find nogle andre kompetenser!

Og dette er nok en af de store udfordringer vi står i som samfund: Hvor omstillingsparate er vores borgere og hvor villige er vi til at genuddanne / videreuddanne / efteruddanne.

Og hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund skal vi nok indrette os på at der skal opkræves mindre af vores indkomster i skatter samt at en større del af de opkrævede skatter bruges på at videreuddanne mennesker (vi andre i den private sektor har været klar over dette i mange år og bruger rigtigt mange penge på dette).

Og dette kunne være en del af de dialoger staten(regeringen) indgik med det private erhvervsliv: Vi sænker skatterne og I bruger minimum 75% af de sparede skatter på uddannelse.

Og dette burde være er af de krav fagforeningerne var mødt om til trepartsforhandlinger med, i stedet for "Vi vil have mere i løn!"

>>>[Og dette kunne være en del af de dialoger staten(regeringen) indgik med det private erhvervsliv: Vi sænker skatterne og I bruger minimum 75% af de sparede skatter på uddannelse.]<<<

Nu forstår jeg hvorfor nogle i det private skal bruge mange penge på efteruddannelse.

Alene at foreslå, at der bruges 75% af noget der ikke indbetales (sænkede skatter) er et godt eksempel på lige netop nødvendigheden af efteruddannelse, og fortæller også om en andens uddannelsesmæsige niveau og logiske baggrund samt overordnet vurderingsevne, ved at kræve topskattegrænsen sat til 1. mill. kr. og samtidig af konkurrencehensyn kræve generel lønnedgang, så man aldrig får gavn af besparelsen ved topskattegrænsen på 1. mill. kr.

Til Jens

Idag betaler mange 100000er topskat.
Det vil de stadig gøre selvom lønninger fastfryses.

Derudover vil det naturligvis være mere attraktiv for de allerdygtigste stadig at blive i DK endsige komme hertil både virksomheder og mennesker.

Til Niels.

Er du nu helt sikker på at ressourcemangel er hovedproblemet i det danske uddannelsessystem ??

Jeg vover påstanden, at den manglende segmentering for adgangen til f.eks. gymnasier og ikke mindst universiteter er et kæmpe problem.

DEr bruges enorme ressourcer på mennesker, som ret beset aldrig skulle have været på hverken gymnasium og eller universitet.