Klumme

Sand(y)hedens time for USA i dag

Og for alle os andre i morgen – kan man måske begynde at håbe som følge af ’Franken(stein)stormen’?
Debat
5. november 2012

Ja, det grænser ganske rigtigt til det lalleoptimistiske at forvente nogen som helst synderlig sandhedserkendelse ved Amerikas Forenede Staters præsidentvalg i dag. Når det gælder erkendelse af verdens sande klima- og i det hele taget fundamentale naturtilstand. Og alligevel findes vel næppe nogen bedre karakteristik og vurdering end netop denne: ’ja, sandhedens time er åbenbart kommet’, af følgende udsagn, hentet fra forskellige /ritzau/NTB/Reuters- og Informations egen Martin Burcharths-telegrammer:

(1) Den globale opvarmning har nærmest været totalt fraværende i præsidentvalgkampen i USA. Men nu har superstormen Sandy fået flere amerikanske politikere til at sætte spot på temaet. »De, der ikke mener, at vejrmønstrene er ved at forandre sig, fornægter virkeligheden«, siger guvernør Andrew Cuomo fra den uvejrshærgede delstat New York. Han mener, at de menneskeskabte klimaforandringer var en medvirkende årsag til kæmpeorkanen, der tirsdag ramte USA’s østkyst med knusende kraft. Orkanen fik tilnavnet ’Frankenstorm’ – et ordspil på romanfiguren Frankenstein, som mistede kontrollen over et monster, han selv havde skabt. Det måske vigtigste indtryk, monsteret efterlader, er en bemærkning fra netop Andrew Cuomo. »Vi bliver nødt til at overveje at anlægge diger omkring Manhattan; dengang New York blev bygget, forudså man ikke disse ekstreme vejrfænomener. Byen ligger kun 30-60 cm over havets overflade,« sagde han. Dertil er det altså kommet – diger omkring Manhattan. New York forvandlet til New Orleans. Det næste bliver diger op og ned ad USA’s nordøstkyst.

(2) New Yorks borgmester Michael Bloomberg har overraskende besluttet at støtte præsident Obama i den amerikanske valgkamp. For mindre end en uge siden sagde han, at det er miljø- og klimaspørgsmål, der gør, at han støtter Obama. »Ødelæggelserne i form af mistede liv, mistede hjem og mistet omsætning, som orkanen Sandy bragte til New York City og store dele af det nordøstlige USA, gjorde det helt klart for mig, hvad der er på spil ved præsidentvalget på tirsdag,« lyder det i New Yorks borgmesters opsigtvækkende støtteerklæring. »Vi har brug for lederskab i Det Hvide Hus. Og i de seneste fire år har præsident Barack Obama taget store skridt til at få nedbragt vores kulstofforbrug«. Michael Bloomberg er et af verdens rigeste mennesker, og han har tidligere været både demokrat og republikaner. Siden 2007 har han dog optrådt som uafhængig.

(3) På forsiden www.businessweek.com skar Paul M. Barrett i torsdags igennem al mere eller mindre berettiget og velmenende naturvidenskabs- såvel som al uberettiget og uvelmenende uvidenskabelig udenomssnak om, hvad Frankensteins Sandy dog er for noget: Det er såmæ’n den globale opvarmning, drivhuseffekten, idiot. På Barretts og Amerikas Forenede Staters eget modersmål: It’s Global Warming, Stupid.

For fuld udblæsning. Ganske bogstavelig talt – og vist på utallige fjernsynsskærme og endnu flere it-displays verden over.

Skulle det så være forstået? Sand(y)hedens time for USA i dag – og for alle os andre i morgen – er omsider oprundet?

Ja, i en vis forstand: Som kollega Burcharth noterer i gårsdagens mandagsavis: »Når man dertil lægger, at et flertal af amerikanerne i meningsmålinger udtaler, at klimaforandringerne er et reelt problem...«

Og dog! Det dementerer ikke, hvad samme kollega også skrev i sin ledende artikel her i bladet i onsdags under overskriften »Furien Sandy«: »Frem for at gøre menneskeskabte klimaforandringer til en del af debatten om Sandy, vælger amerikanerne at rydde op og forberede sig på den næste storm ... Kun sporadisk er ordet klimaforandring blevet nævnt af Barack Obama i valgkampen. Amerikanske politikere og medier tør ikke bringe den varme kartoffel ind i den politiske debat, selv om meningsmålinger viser, at et klart flertal af befolkningen er stærkt bekymret over det ustyrlige klima.«

Som ordet klimaforandring kun yderst sporadisk om overhovedet nogensinde bliver nævnt i de hjemlige igangværende forhandlinger, om den danske regering skal indgå blåt, rødt eller sort finanslovsforlig. Alt det der med Global Warming rager åbenbart idioterne, undskyld eksperterne og deres politikere, en frankenstein.

Som ordet klimaforandring kun yderst sporadisk om overhovedet nogensinde blev nævnt, da Danmarks selverklærede ’grønne parti’, Socialistisk Folkeparti, for nylig afholdt sin egen ’præsidentvalgkamp’ og fik ny formand.

»Denne berøringsangst skyldes utvivlsomt,« skriver Burcharth, »at uagtet hvordan man griber opgaven an, koster en virkningsfuld bekæmpelse af klimaforandring penge og job på kort sigt. Og politikernes perspektiv er kortsigtet: Det handler om at vinde valg her og nu«.

Skulle overskriften om Sand(y)hedens time derfor holde stik, er tiden og timen sandelig kommet til konkrete forslag til og faktiske eksempler på rimelige fordelinger af de penge og de job, der jo bliver færre af og tilbage, efterhånden som frankenstein-pengene og job’ene udryddes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maria Francisca Torrezão

Det grænser måske til det lalleoptimistiske, men jeg har en formodning om, at sandhedserkendelser ang. fundamentale naturtilstande i sidste ende bedst kan trives, hvis de fritages fra at være direkte genstande for snærende politiske slagsmål i forbindelse med præsidentvalgkampen i USA, hvor omstændighederne tvinger kandidaterne til at præsentere sig så vidt muligt som hinandens modsætninger og hvor man risikerer at få snart sagt et hvilket som helst emne til at fremstå som værende et spørgsmål om enten blå eller rød (for eller imod).

Det er derfor mit (forhåbentlig ikke helt lalleoptimistiske) håb, at den generelle manglende fokus under valgkampen på nogle af årsagerne til naturens Sandyer, vil efter valget være medvirkende til at fastholde resultaterne af de meningsmålinger, som viser ”at et klart flertal af befolkningen er stærk bekymret over det ustyrlige klima”, hvilket muligvis vil tvinge både de røde, de blå og de uafhængige til at samarbejde om vedvarende løsninger, der kan bakkes op af et bredt flertal.

Værre ser det ud her i landet, hvor stort set alle partier vifter med de ”grønne” flag til festlige lejligheder, uden at mene noget videre med det. Men at tro på, at man kan finde ud af, at stifte et parti, der hverken er blåt eller rødt, men grønt – d.v.s. en uafhængig vagthund, som ville kunne få alle de ”grønne” partier til at fastholde interessen for egne løfter - er nok for alvor lalleoptimistisk.

Michael Kongstad Nielsen

Kan man tænke sig et grønt parti? Tja, hvorfor ikke.
I Tyskland har "Die Grünen" -
http://da.wikipedia.org/wiki/Die_Gr%C3%BCnen
haft stor succes, med Joschka Fischer i spidsen på de bonede gulve. Man kan så diskutere, hvor meget de fik ud af det, men jo, en hel del sker der faktisk i Tyskland på den grønne front.

I Danmark her Danmarks Naturfredningsforening mere end 130.000 medlemmer, 10 gange så mange som SF, og flere end noget andet parti. Der er flere grønne foreninger, Friluftsorganisationer, Ognitologiske, Jagt-, fiskeri- osv.- foreninger, spejderbevægelser, og andre til naturen knyttede, og det er bare helt fint. Men hvordan får man forholdet til naturen til at præge i en sådan grad, at parlamentet bliver påvirket af det?

Normalt opfattes naturhensynet som noget ikke særligt sexet. Åh nej, skal vi nu igen høre på disse fodformede kratluskere med økomel i munden? Nej, det er der ikke meget samtalekøkken og ny bil i garagen over. Det giver ikke flere venner på facebook at notere, at sangsvanerne er ankommet. Eller hvad?

Naturen kunne sagtens trækkes ind i et eksiterende parti, og få opbakning, hvis der hårdnakket og konsekvent plæderes for det, bringes budskaber og stilles krav, der højlydt kæmper for naturens behov. Det ville skabe genklang, hvis det præsenteres ordentligt og med autentisk følelse, for som sagt, der er stor baggrundsopbakning i befolkningen.

Niels Engelsted

Jeg er på din side, Eivind, lalleglad eller ej, lige i øjeblikket har vi ikke noget at tabe men alt at vinde.

Maria Francisca Torrezão

Tak for linket, Michael Kongstad Nielsen.
Jeg har svært ved at forstå den manglende vilje fra alle de mange grupperinger du nævner (samt de endnu flere du ikke nævner) til at indse nødvendigheden af, at være repræsenteret i folketinget for dermed (samlede) at kunne opnå reel politisk indflydelse. Skulle det ske, ville jeg som sagt foretrække et parti, som (i modsætning til Die Grünen) ikke skulle tilknyttes et bestemt fløj. Naturen har ingen grænser – hverken geografiske eller politiske/ideologiske – og netop dette burde efter min mening afspejles i partiet.

P.S. Jeg er også på Ejvind Larsens side :)

Niels-Simon Larsen

@Michael: Det er både et nyt parti og en ny måde at organisere os på, der er brug for.
Til din orientering: http://borgerlyst.dk/2012/11/02/bud-3-eksperimenter-med-flydende-medlems...

Tre kommentarer :

1 - Skeptikernes ord om naturlige klima udsving begrundes med beviser.
Menneskepåvirkningen begrundes med beviser.
Er begge udsagn korrekte, forstærker de hinanden, måske i et tidsmæssigt sammenfald.
Som en fuld mand, der kører bil i en orkan en mørk nat.
Denne fremstilling må ha` været omtalt før.

2 - Det er lige før at man må håbe på en orkan en uge før næste folketingsvalg.

3 - Det parti, der i grundprincip sammenholder samfundsøkonomien med naturen, resurseforbruget og dermed klimaet, findes allerede.
Parat til til at vågne, som Holger Danske.
Grundlaget for et nyt parti kan overtages fra Retsforbundet, hvis dette gamle parti ikke selv kan vågne op.

@alle bidragydere til tråden her plus til den forrige lange tråd om »Sandy – ha, ha, ha«:

Jeg ved ikke om jeg er på Ejvinds side, men jeg er i hvert fald på jeres.

For som Niels-Simon (i den forrige tråd) noterer:

»I Ejvinds tråde udgyder vi vores hjerteblod. Det er nok derfor, der ryger et par finker af panden i ny og næ. Her er albuerum, og det holder trådene levende år efter år. Hvor kan man ellers diskutere livets mening, Jordens overlevelse og vores egen, hvad Shakespeare sagde for 400 år siden og Jesus for 2000, samt hvilket parti det er værd at stemme på?«

Tak. Niels-Simon. Og jer alle sammen.

Bedste hils Ejvind