Kronik

Skolen for os, der blev tilbage

KRONIK – De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen
Eleverne på Hellig Kors Skole (nu Blågårdsskole) på Nørrebro kalder skolen for ‘den sorte skole’ med hentydning til farven på de 80 procent af eleverne, som er tosprogede.  På billedet ses en gruppe drenge fra åbningen af Mimersparken på Nørrebro.

Eleverne på Hellig Kors Skole (nu Blågårdsskole) på Nørrebro kalder skolen for ‘den sorte skole’ med hentydning til farven på de 80 procent af eleverne, som er tosprogede. På billedet ses en gruppe drenge fra åbningen af Mimersparken på Nørrebro.

Christian Lindgren

22. november 2012

Det var første skoledag efter sommerferien i ottende klasse, og skoleklokken ringede ind. Jeg trådte ind i klasselokalet og undrede mig: Hvorfor er vi så få? Har mine klassekammerater glemt, at sommerferien er slut?

Nej, de har ikke glemt noget. Marie, Anne og Louise har ikke glemt, at det er første skoledag. De sidder spændt blandt nye elever i en ny skole.

En skole, som ikke ligger på Nørrebro. En skole, hvor over halvdelen af eleverne ikke er tosprogede. En skole, som ikke får dårlig omtale i medierne.

De er i en fin ’hvid skole’, hvor de andre elever ligner dem selv. De kommer fra hjem med dannede og uddannede forældre. Forældre, der har overskud til deres børn. Forældre, der ved hvad der er bedst. Forældre, som kan vælge og vrage mellem skolerne i Danmark.

Det kan vi, de ressourcesvage, ikke. De fleste af os kommer fra et hjem, hvor vores forældre ikke taler ordentligt dansk og sjældent har overskud til at sætte sig ind i vores hverdag.

Det er ikke helt ligetil at være 14 år og finde ud af, at man ikke længere skal se sine klassekammerater, fordi de nu går på en anden skole, som vil sikre dem en bedre fremtid end en selv. At de andre er for gode til at gå i skole med os.

Jeg husker tydeligt, hvad en af mine klassekammerater sagde:

»Hvis de der danskere ikke gider at gå i den samme skole som mig, så gider jeg heller ikke dem.«

Det blev sagt af en pige, som havde mistet en klassekammerat og senere – skulle det vise sig – en veninde.

Er det synd for de børn, der skal gå på den samme skole, som jeg gjorde? Nej, det synes jeg ikke. Jeg vil gerne forklare hvorfor, men lad mig først introducere mig selv.

Klassen før og efter 8.klasse

Jeg er en kvinde på 23 år, jeg er vokset op på Nørrebro i en ikke-akademisk familie og studerer i dag statskundskab ved Københavns Universitet. Og så har jeg gået på Hellig Kors Skolen – den skole, der i dag er kendt som Blågårdsskolen.

Når jeg fortæller folk, hvor jeg har gået i skole, bliver de tit overrasket. De fleste har en opfattelse af at os, der har gået i folkeskole på Nørrebro, ikke har en chance for at få en rigtig uddannelse.

Det er ikke rigtigt. Det er jeg og mange andre et levende bevis på. Der er meget godt at sige om min folkeskole. Men den negative omtale af skolen var ikke kun med til at få de ressourcestærke forældre til at vælge folkeskolen fra. Det var i høj grad også noget, der satte sig spor hos os elever. Det påvirkede vores selvtillid, så vi fik sværere ved at stole på os selv og vores fremtidsmuligheder.

Det kunne mærkes i undervisningen, da de tre klassekammerater forsvandt. Niveauet tog et dyk. Der var ikke længere så mange, som rakte hånden i vejret eller så mange, som tog aktiv del i undervisningen.

Andre elever kom på banen, som før havde været stille, men det kunne ikke erstatte Marie, Anne og Louise, som havde et andet syn på tingene end flertallet. De udgjorde et vindue ind til det danske samfund, som man ikke kan læse sig til.

Gennem dem oplevede vi, hvordan man fejrede jul i et dansk hjem, hvad det ville sige at være en dansk teenager og hvad man kunne bruge sin fritid til. De dyrkede sport. Det fik flere i klassen til at gå til basket i Nørrebro Hallen – mig selv inklusive. Det var en fantastisk oplevelse.

Den sorte skole

For os piger betød det, at vi var mere ude og kunne være mere sammen med hinanden på Blågårdsplads og Hans Tavsens Park, hvor vi spillede basket. Blandt os elever var Hellig Kors Skole kendt som ‘den sorte skole’. Det var en hentydning til farven på de 80 procent af eleverne, som var tosprogede. De, som kom til at gå på den mindre populære skole, blev også dem med mindre selvtillid.

Vi kunne ikke lade være med at føle en vis stigmatisering. Vi fik indtryk af, at vi ikke var gode nok. De fleste af lærerne gav os håb, men det havde ikke ligefrem en positiv indvirkning på os at blive italesat som en ghettoskole af det omkringliggende samfund. En del af mine klassekammerater mistede troen på sig selv. De oplevede at have begrænsede muligheder.

»Jeg kommer ikke på gymnasiet, jeg går jo på Hellig Kors Skole,« sagde en af mine venner.

Hvis man spørger mig, burde folkeskolen være det sted, som sikrer, at alle udvikler en god og robust selvtillid – en selvtillid som kan hjælpe dem gennem uddannelsessystemet og senere gennem livet.

For de ressourcesvage elever er det afgørende, at folkeskolen lykkes og sikrer den sociale mobilitet. At vi bevarer troen på, at vi kan klare os bedre end vores forældre.

De, som kom videre

Lærernes ihærdige forsøg kan nogle gange være nok. Jeg selv havde svært ved at læse og stave og fik ekstraundervisning. Efter et år med ekstraundervisning på Sjællandsgades Skole kom jeg tilbage i femte klasse med nogenlunde samme læsefærdigheder som mine klassekammerater.

Jeg kender nogle af dem, som ikke formåede at komme videre. De havde det svært i skolen. I ottende blev der oprettet en helt ny klasse, hvor de fleste af drengene blev placeret. De lavede for meget ballade. Men jeg kender flere fra min folkeskoleklasse, som i dag er i gang med en uddannelse og tager aktiv del i samfundet. Hellig Kors var på sin vis en god skole – det var bare en god skole på trods.

Jeg havde en svær start, men jeg er glad for at have gået på Hellig Kors Skole. Jeg har lært at begå mig blandt forskellige kulturer og forskellige mennesker, jeg lærte at tage ansvar for min indlæring, og jeg har haft gode lærere i de ældre klasser. Lærere, som har været med til at skubbe mig i den rigtige retning. Ikke mindst har en skole i mit eget kvarter givet mig den store gave, at jeg har haft et liv sammen med mine klassekammerater også efter skoletid.

Dem og os

Forleden lagde en af mine veninder vores klassebillede fra børnehaveklassen op på Facebook. Jeg blev overrasket, da jeg så det, for jeg kunne slet ikke huske, at vi var så blandet en klasse til at starte med. Halvdelen af eleverne på billedet var etniske danskere.

Billedet illustrerer med al tydelighed, hvilken udvikling min klasse gennemgik fra børnehaveklasse til niende klasse. Vi blev med årene en stadig mere ensartet klasse, da de ressourcestærke elever langsomt forsvandt. Hvor der i 0. klasse var syv etniske danskere ud af 19 elever, var tallet i 9. klasse tre ud af 20!

Det er svært for mig at sige, at jeg gik på en folkeskole. Der var intet folkeligt over Hellig Kors Skole. Hvis klassebilledet fra 9. klasse havde været nogenlunde identisk med klassebilledet fra 0. klasse, ville det ikke kun have gavnet os elever. Det ville også have været godt for vores forældre, som ville have haft en stærkere og mere direkte kontakt med det danske samfund.

Vi stødte igen og igen på negativ omtale af os selv og af vores skole, og det var på sin vis med til at konstruere et fællesskab. Det var os mod de andre, det var Nørrebro mod Danmark. Selvom det er fantastisk at indgå i et stærkt og nært fællesskab ville det have været endnu bedre at indgå i et bredere og mere inkluderende fællesskab.

Miriam Nawaz er 23 år og studerer statskundskab på Københavns Universitet

#next_pages_container { width: 5px; hight: 5px; position: absolute; top: -100px; left: -100px; z-index: 2147483647 !important; }

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

OS og DEM.
Tænk på al den forargelse vi har kunnet mobilisere kollektivt gennem, de seneste år mod parallel samfundstanken, det viser sig, at det er OS der skaber dem, ikke DEM.

Flere ting: 1) der er vel en grund, til at børn og forældre efter erfaring med skolen vælger skoleskifte? 2) Uafhængigt af indvandringen har flere og flere fået mulighed for at vælge en betalingsskole, selvom prisen dels er steget og egenbetalingen ligeså. 3) Etnisk opdeling af samfundet er en pestilens for alle danskere uanset kulturel anciennitet; men det er en proces, der tager tid. Det gjorde den for de dårligst stillede danskere op igennem 1900-tallet, og det kommer det til at gøre for de fleste nye i samfundet. Men nogle er altså mere opmærksomme på de mange skjulte koder og skaffer sig videre - i den proces er det måske ikke det værste at have erfaring fra den sociale kampplads.

Dorte Sørensen

Hvad med at gøre valget af privatskoler dyre og ikke lade skatteyderne betale ca. 80 pct af driften ved en privatskole. Lad forældrene der vælger en privatskole i stedet for at arbejde for bedre folkeskoler betale 80 pct af driften. Så kunne disse midler føres tilbage til folkeskolen , som kunne ansætte flere lærer og dermed løse deres opgaver bedre til glæde for børnene og samfundet.

Sæt egenbetalingen op. Så bliver privatskolerne for den øvre middelklasse og overklassen, mens underklassen og den brede middelklasse samt idealisterne kan blive i folkeskolen, sådan lidt firkantet sagt. Så forbliver folkeskolen flertallets skole - og jeg mener selvfølgelig børn af de forskellige klasser, ikke at disse klasser nødvendigvis skal reproduceres, bare fordi man ikke går i den samme skole.

Det reelle problem er, at vi har fået "etniske" kvarterer / områder. Det deraf følgende integrations "problem" hverken kan eller skal skolerne løse.

Hvis vi var blandet fint op m h t hvor vi alle sammen boede, så ville mange problemer aldrig opstå.

Sagen er jo dog også, at man navnlig i et fremmed land klumper sig sammen med dem, som man ligner - sådan er det også med f eks skandinaver og europæere i kulturelt anderledes lande ude i verden .

Vi har at gøre med nogle almene "menneskelige mekanikker" - og tvang duer ikke til at løse sådanne problemer..

Dorte Sørensen

Det du forslår er, at middelklassen ikke skal havde lov til at vælge en god og harmonisk skole til deres børn, men at deres børn skal sidde alene tilbage i et socialt eksperiment, som størstedelen af befolkningen for længst har indset aldrig vil lykkes.

Kronikken er endnu et eksempel på den etniske udrensning der forgår på flere og flere skoler, dette har intet med det multikulturelle samfund at gøre, dette her handler om en relativ harmonisk etnisk dansker kultur, i flere og flere områder, ændres til en multimuslimsk kultur. Hvor der ikke er plads til andre.

Der er intet galt i at værre tosproget og havde rødder i et andet land, problemet er at vi har tilladt en masse indvandring af folk med meget store integrations problemer, som har en kultur med, som igennem historien aldrig nogensinde har, kunne sammen med andre kulturer. For muslimer har det altid været, dem og os.

Kære Dorte Sørensen.

Når et barn går i privat skole er det da rimeligt, at staten giver et tilskud, som burde svare til det beløb, som folkeskolen sparer ved ikke at have det pågældende barn.

(Forældrene betaler jo fuld skat. - og når de så selv klarer det skolemæssige , så bør de da have folkeskolens besparelse som støtte ?)

Vi har ret høje skatter og med din vinkel, så udelukker du almindelige menneskers adgang til frit skolevalg for deres børn - m a o, så gør du privatskolerne til en mulighed for kun de aller mest velhavende forældre.

Derudover finder jeg det ret usympatisk tvangsmæssigt at ville bruge andres børn som "værktøj" til løsning af et integrationsproblem skabt af skolen uvedkommende forhold og af fantasi- og initiativfattige politikere ( i navnlig Københavns kommune)..

Fællesnævner i samtidens problemstillinger, er den voksende ulighed. Når der forekommer pression, vil der komme en naturlig modstand. Det grundlæggende må være, at sikre alle ensartet mulighed, for at agere i samfundet. Det er pudsigt, for symbolpolitikken er vendt på hovedet - det er de velstillede der indtager offerrollen.

jette tofte bøndergaard

Sagt lidt i hast:

Jeg er ked af, at Information arbejder med begrebet 'multikultur'. Multikultur dækker som oftest over en forestilling om statiske og paralle kulturer.

Jeg forstår kultur som noget dynamisk. Noget vi mennesker skaber - gør med hinanden - ikke noget vi har. Vi overtager ikke kultur - eller arver den - vi frembringer den i vores fællesskaber. Og vi har ansvar for, hvad vi frembringer, når vi interagerer.

Begrebet 'interkultur' ville være langt mere dækkende for, hvad der er på spil.

Men jeg vender tilbage, når jeg får tid.

Richard Stjernenøgle

Dorte, skal de så betale 2 gange eller hvad ?
Pengene følger barnet, ikke skolen .

Og så synes jeg i øvrigt at det er helt fint at flere og flere IKKE bliver hjernevasket i Statens opdragelses-anstalter .

Katrine Marstrand

Kære Miriam og andre tidl. elever på Blågård Skole (ell. tidl. Hellig Kors).
Tak for jeres meget fine og modige indlæg. Jeg er glad for at I blander jer i debatten.
Jeg er selv mor til to børn på Blågård Skole, i henh. 1 og 4 kl. To velfungerende klasser med fantastiske engagerede dygtige lærere, med skønne glade lærelystne børn.
Vi var selv i tvivl om skolevalg, da vi skulle finde en skole til vores børn. Vi overvejede også fri/ privatskoler. Men da det gik op for os at et valg af privatskole mere var et fravalg af en folkeskole (Blågård Skole), som vi dømmede ud fra dårlig medie omtale og rygter i bydelen, besluttede vi istedet at undersøge forholdene selv og besøgte skolen ad flere omgange.
Besøgene på skolen gjorde vores skolevalg meget ligetil, vi valgte Blågård Skole og sagde nej tak til privatskoletilbuddene.
Det er et valg vi ikke har fortrudt og som vi gerne fortæller andre tvivlende usikre forældre om.
Mht. to sprogs procenten (for nu at komme det til livs) er på de store årgange ganske høj, i de lave klasser svarende til distriktet, nemlig ca. 30 procent. På fjerde årgang er det vel ca 50 procent. Dette er stabilt for begge de klasser vores børn går i. Derudover er det ikke noget der har en betydning i dagligdagen, hverken for os som forældre eller for vores børn. Ikke udover som i alle andre sammenhænge, hvor folk er forskellige. Som min datter i 4 kl siger:" Jeg er glad for at vi er så mange forskellige, for der er venner til alle og der er aldrig nogen der er udenfor, - og så forskellige er vi altså heller ikke mor".
Der er god forældreopbakning og det interessante er, at det der ikke ligner en ressource på papiret ofte er det, mht forældreopbakning til sociale arrangementer og lign.
Herudover kan man vel slå en ting fast, vi vil som forældre alle sammen det bedste for vores børn og hjælpe dem til den bedste skolegang. Det synes vi vores børn får på Blågård Skole. Og det er fordi og ikke på trods.
(P.S. både min mand og jeg er akademisk uddannede, læger).

Jette Tofte Bøndergaard,der er ingen tvivl om, at kultur er dynamisk - men ikke uden fæste i noget eksisterende! Kultur er den nornetråd, vi alle væver videre på.

jette tofte bøndergaard

Peter Hansen ... selv nornetråden er noget vi samler op, konstruerer videre på ... Nogen starter så deres opsamling andre steder i historien - ved Gorm den Gamle, 1864 eller 1940-45 ... Pointen er, at HISTORIEN ikke findes, den gendigtes af enhver generation.

Det gør den, Jette Tofte Bøndergaard, heldigvis ikke; men langsomt over generationerne ændrer den sig umærkeligt, dels som følge af ny viden, der dog ikke indoptages umiddelbart, men over tid, dels som følge af andre erfaringer, ofte udefra kommende. Hvad der imidlertid kan rokke fatalt ved denne samhørighed er den udtalte historieforagt, der var mange interessenters side i de seneste 10-15 år har været lagt for dagen, hvor man taler om viden, som om det er noget, man kan få for meget af, og som kan hæmme kreativitet og frihed.
Det er jo stik imod al menneskelig erfaring, hvor viden er magt, og hvor fremtiden beherskes af den, der bemægtiger sig viden og i kraft af den også aktivt medvirker til forandring.

jette tofte bøndergaard

Min pointe er ikke, at man ikke skal læse historiebeskrivelser - tvært imod (har selv historie som fag) - men man skal forstå, at beskrivelser er forfattet af mennesker, der har udvalgt kilder og fortolket sammenhænge. Så, kritisk historieforståelse fordrer forståelse for at HISTORIEN med stort h er ikke-eksisterende. Den er netop fortid.

Niels Ludvigsen

Folkeskolen er blevet en B-skole, hvor flere og flere oplever kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen som problematisk for deres egne børns udvikling.
Kvalitetssikring i mange kommuner sker gennem skolenedlægelser, sammenlægninger, flere elever i kasserne, inklusion med flere elever med vanskeligheder af faglig og social art i de almindelige klasser, konstante og ofte modsatrettede lovændringer på området mv. Alt sammen noget, der ikke medfører bedre undervisningsmæssigt kvalitet.

Det opleves som et problem af flere og flere, der derfor vælger et andet tilbud og her kan det private ofte tilbyde bedre forhold.

Politikerne får lettere og lettere ved at "kvalitetssikre" folkeskolen når flere og især flere ressourcesstærke forlader folkeskolen. Hvem skal kæmpe mod folkeskoles kvalitetssikring når dem, der har flest resourcer, er ligeglad med folkeskolen, da deres børn ikke har samme problemer i privatskolerne med kvalitetssikring.

For samfundet som helhed ser jeg det som et kæmpe problem, at vi er ved at skabe en a og b grunduddannelse, når mange ser netop uddannelse som det vigtigeste parameter for fremtidens samfund.

Vi burde alle stå sammen og kæmpe for den bedst mulige grundudddannelse for alle børnene i samfundet og her tænker jeg ikke på fine kvalitetssikringer, der egner sig bedre til, at lukker hullerne i kommunekasserne.

Kan vi forbyde privatskolerne eller kan vi lukke folkeskolen og pålægge privatskolerne at sikre alles undervisningspligt som modregning for det offentlige tilskud? Privat er jo pr. Definition bedre og mere effektivt.
Findes der en tredje mulighed?

Debatten om effektiviteten i den private sektor kontra den offentlige sektor vil helt sikker ikke frembringe en løsning på grunduddannelseområdet imo. Denne idelogiske kamp giverikke en bedre grunduddannelse. Prøv bare følgende tankeeksperimenter: byt alle elever fra en af de dyre folkeskoler driftmæssigt( med mange elever med særlige behov) med eleverne i en super effektiv privatskole i et par år jeg.

Jeg tror vi alle er bedste tjent med en god grunduddannelse til alle børn og jeg tror samfundet som helhed vil kollapse, hvis vi ender med en god skole for de få og en discountudgave for de fleste.
Politikerne kan spare mange penge ved at dele skatteydernes børn på a og b skoler, men spørgsmålet er om det er til samfundets bedste i fremtiden.
Jeg tror det ikke!

Middelklassen som har invaderet København,og altid stræber op efter,svigter altid intet nyt under solen.
Deres behov og ønsker har altid været dominerende under en tom skal af solidaritet-nu viser de jo blot deres sande ansigt.
Middelklassen er en falsk klasse-altid på jagt efter bedre tilbud uanset deres ophav.

Dorte Sørensen

Tak for bemærkningerne til mit foreslag om at lade forældre , der FRAVÆLGER folkeskolen om at betale 80 pct af udgifterne i stedet for som i dag hvor det er de øvrige skatteydere der betaler 80 pct af omkostningerne.
Jeg forstår ikke hvorfor nogle mener at det er fint, at skatteyderne OGSÅ dem der ikke har råd til at vælge en privatskole skal betale 80 pct til en privatskole. I mine øjne ville fælleskabet/sammenhængskraften have det bedre hvis Folkeskolen forblev et sted hvor alle samfundsklasser osv. kunne mødes. Osv........

Desværre er denne problematik uhyggelig aktuelt, og som helt udenforstående kan jeg da sagtens se hvorfor en del forældre vælger det sikre for deres børn ikke mindst da man har friheden og evt.har råd til skoler,hvor man tror lige børn leger bedst.
Samtidig er jeg som person meget ked af at danskerne i de såkaldt bedre klasser helt kører deres eget løb og tror at karriere muligheden og trivslen for deres børn forbedres gennem et mere beskyttet miljø.
I andre sammenhænge kan de samme forældre så argumentere for at det er for dårligt at vore nye børn og unge med anden etnisk baggrund ikke kan fungere og føle sig hjemme. I de anden etniske miljøer har de selvfølgelig også et ansvar for at bryde en del af deres måske mere stramme kulturregler op. Men jeg er nu ret så sikker på at børn som ser både godt og ondt i en kulturel og religiøs pærevælling på sigt bliver stærkere og mere sociale selvom de måske læringsmæssigt kommer til at miste en smule, Men mennesker kan og skal lære hele livet. Livet er tomhed altså nyt for hver dag der går,altså bestandigheden er en illusion.

Lisbeth Gram-Hansen

Katrine Marstrand

Flot kommentar - gid flere etnisk danske havde jeres indstilling, så ville folkeskolen også for de 2-sprogede gå en lysere fremtid i møde!!!

Richard Stjernenøgle

@ Viggo Okholm :

Som 'indforstået' (Jeg tilbragte selv, Gudskelov !,
kun et halvt år i 'Volksschule') må jeg tilstå at jeg er
mere end taknemmelig for at mine forældre valgte en
ordentlig skole til mig . Ikke bare LÆRTE vi ALLE en hel masse, jeg mødte også et hav af andre børn fra 'eksotiske' lande .
Der var endda en hel del 'Muslimske børn' hvilket faktisk hvar rimeligt eksotisk tilbage i 1970'erne . Der hvar ingen der gik med kniv, ingen der kaldte læreren for 'skøge' og praktisk taget heller ingen mobning .

Når volk vælger at sætte deres børn i privat-skole siger det udelukkende noget om den horrible 'kvalitet' der leveres .
Hvis Volksschule virkede var der jo ikke nogen der ville betale ekstra for privat-skoler, vel ?

Løbet er kørt. Vore børn er ikke noget politisk eksperiment. Privatskolen er kommet for at blive. Selv om man har gået i en "dårlig" folkeskole kan man godt få en akademisk uddannelse. Det er bare ikke så nemt når niveauet trække ned af knap så motiverede.

Richard: I princippet har du ret, men lige nu handler det om moral i forhold til at stræbe intellektuelt i et samfund,hvor der lige nu "kun" er plads til mennesker med en uddannese. Desværre tror jeg så også at der blandt forældregenerationen op igennem halvfmserne og i det første årti af det nye århundrede har været en stigende form for materialisme uden forståelse og interesse for at der er altså noget som er ånd,sjæl og bløde værdier. Det er en påstand,som kan være farlig at slynge ud.
Men folkeskolen er altså også et spejl af samfundet omkring den og dens undervisere lige så.

Kære alle.

I mandags kørte jeg med en bybus (altså sidste weekend); det gør jeg nu så tit ;) det er der ikke noget nyt i. Nej, det afgørende nye er dette her:

Der var tre somaliske piger på 6-7 år med bussen. Og de talte dansk med hinanden! Og skulle hen og hilse på den enes far som er - wait for it - buschauffør.

I den by jeg har vi en realskole, en lilleskole og en katolsk privatskole. Jeg har været til samtale på den katolske skole i byen, og ligeså snart man kommer ind fornemmer man stedets ånd. Her bliver der arbejdet og lærerne er venlige, men bestemte. Jeg har arbejdet på to skoler, en tæt på hvor jeg bor og en lidt længere væk.

I den der lå længere væk underviste jeg (mens jeg tog min bedømmelsespraktik ift. min meritlæreruddannelsen/arbejde kalder jeg det ovenfor ;) ) en 7.klasse i dansk. Og det var en god klasse som var indstillet på at arbejde, eleverne lavede deres lektier og havde god støtte hjemmefra mv. I den skole der lå tæt på var det mere broget.....

alt afhænger af ---- forældrenes indstilling og ikke mindst deres uddannelse.

--------

Folkeskolen, især i København og i de store byer i Danmark har nogle udfordringer; disse udfordringer løses ikke ved bedre eller mere faglighed. De løses kun af en eneste ting: giv lærerne den frihed under ansvar de har i lilleskolerne, friskolerne og privatskolerne.

Interessant finder jeg at det kritikerne altid bruger ordet privatskole - associationer til den private frk. Mikkelsens skole i Matador er nærliggende. Sandheden er dog den at der er friskoler, og der lilleskoler. Friskolerne og lilleskolerne er især opstået omkring 1970-1980 som en protest imod den undervisning som foregik i folkeskolen dengang. Friskolerne og lilleskolernes pædagogik er siden dengang langsomt vandret over i folkeskolen med gruppe-arbejde mv. Især venstre-fløjen oprettede friskoler og lilleskoler som protest mod de store skoler der bl.a. var et resultat af kommunalreformen i 1970.

Mange af de friskoler og privatskoler mv. som er oprettet - af forældrene - i de senere år handler om at forældre vil have en lokal skole, især mens børnene er små - altså går i 0.-6.klasse (børnene altså, ikke forældrene...)

Når de så har fået det, er de glade :) - for nu kan de nemlig selv bestemme hvordan alt skal være, pædagogikken, undervisningsformen mv.

Bjarne Falk Rangård

En flot artikel.
Det der går igen er beskrivelsen af alle de udokumenterede påstande, som spredes og skræmmer forældre væk.
Det er da logisk da 00´erne var præget i værdikampen i "dem og os" , "får og bukke" som AFR udtrykte det.
Det bliver ikke bedre af de nye "rigmandsghettoer" som hele denne "værdikamp" har medført.
Man kan gentage udokumenterede påstande så mange gange og så massivt at mange begynder at tro på det og derefter handle derefter.
Det er almindeligt menneskeligt.
Det gælder skoler, det gælder dovne offentlige ansatte, ugidelige modtagere af kontanthjælp, at udvidelse af arbejdsudbuddet betyder flere arbejdspladser, ja fortsæt selv listen.
ansvaret ligger ikek hos de mange almindelige borgere som handler derefter, nej den ligger hos de ansvarlige personer som fremturer med disse påstande.
@Karsten Aaen
Folkeskolen, især i København og i de store byer i Danmark har nogle udfordringer; disse udfordringer løses ikke ved bedre eller mere faglighed. De løses kun af en eneste ting: giv lærerne den frihed under ansvar de har i lilleskolerne, friskolerne og privatskolerne.

Jeg citerer dig direkte , for hvor har du ret.

Frihed under ansvar ikke kontrol og mistro som det stortrivedes under VKO styret i en grad som man skulle historisk bag jerntæppet for at finde tilsvarende holdninger.

Jeg kender hverken den danske folkeskole eller privatskolen fra min barndom, da jeg er opvokset i den østlige del af Tyskland. Men jeg er mor til to og mine børn er gået i vuggestue og børnehave i en såkaldt "ghetto" kvarter af en større dansk by, hvor de var sammen med 40-50% ikke-etniske danskere (flertallet kom fra Somalia). Institutionen var fremragende, vi har aldrig fortrudt, selvom området var så berygtet, så havde vi 2 glade børn med mange venner med både danske og internationale rødder.
Så sendte vi vores søn i den lokale folkeskole i 0. klasse. Flertallet af kammeraterne var danske. Allerede efter nogle uger begyndte han at kede sig. Han var slet ikke forberedt på de for lave udfordringer. Han var ikke forberedt på en DUS hvor personalet drak kaffe og børnene sad på sofa og spillede på deres konsoler. Han kedede sig så meget, at han begyndte at bryde regler - klatre på taget, for eksempel - hvilket vi slet ikke var vant af ham. Han blev indelukket og brød sig ikke om de andre.
Men filmen var for alvor slut efter en episode der skete i 2. klasse, der skete med en pige som vi kendte fra hans tidligere børnehave. Hun blev mobbet af 2 (danske!) drenge. En dag kastede de (i en alder af 8 år!) hende på gulvet og hoppede rundt på hendes arm. Hun fik håndleddet brækket flere steder af det.
Nu skulle man tro at hun fik hjælp og drengene fik i det allermindste en alvorlig advarsel. Men nej - der skete intet. Ingen indgriben fra skolens ledelse. Episoden blev fortiet, og da moren til pigen henvendte sig til pressen, forsvandt også al skriftlig kommunikation mellem hende og skolen, så hun stod alene. Det endte med at offeret (pigen) fik det så dårlig, at hun valgte at forlade skolen. Undskyld men hvilken en signal skal det udsende? At "alting går" på folkeskolen og at den stærkeste vinder? I den skole hvor jeg gik som barn, ville man have forvist begge drenge med det samme fra skolen.
Vi tog vores søn fra folkeskolen, fordi vi havde efter vi hørte pigens mor fortælle os om det, mistet tilliden til ledelsen. Han går nu på en privatskole, som ikke får statstilskud (fordi den har en international profil). Størstedelen af hans kammerater har mindst en forælder med ikke-dansk baggrund, og ja - jeg kan bekræfte at der er problemer med muslimske uopdragne skolekammerater, men der er mindst lige så mange gode eksempler at fortælle om muslimerne, eller danskere, også. For ham har det løst en hel masse problemer, han er livsglad, han går gerne i skole om morgen, han er vellidt.
Jeg tilskriver successen 2 ting: Alle børn fra 4. klasse underskriver en anti-mobbing kontrakt. Ledelsen tager den alvorligt, og det er vist ikke mobbing-ofrene, der tager konsekvenserne i mobbing-tilfælde. Der er skrevne regler om, hvad der sker når elever larmer i undervisningen, bander, ikke laver lektier osv. Og der er en konstant dialog med forældrene, hvor lærerne stiller kravene, så de kan "gestalte" deres undervisning på bedst mulig vis.
Hvis forholdene havde været sådan på folkeskolen, vil vi aldrig have taget vores søn derfra. Med multikulti har det slet ikke noget at gøre.

jette tofte bøndergaard

I går hørte jeg undervisningsministeren reagere med udsagn som "Nu skal skolen også være mere faglig".

Det har jeg flere ting at sige om:
1 - 'mere' end hvad? Er der nogle forpligtelser, som skolen ikke opfylder nu? Forstår ministeren ikke, at hun med sådanne udsagn underbygger forestillingen om, at skolen har store fejl og mangler!
2 - hvilken 'faglighed'? Nu har politikere brugt new-speak med ordet 'faglighed' i mindst to årtier, men ingen har nogensinde præciseret, hvad der menes med det.
3 - skolefaglighed er nødvendigvis noget andet end universitets- og håndværksfaglighed. Skolefaglighed må udvikles i samspil mellem flere 'fagligheder' hvoraf pædagogisk, sociologisk og psykologisk 'faglighed' ikke er mindst vigtig - er det mon det politikerne har i tankerne?
4 - næppe! for i disse tider lades der stort set hån om den 'faglighed', som specialundervisningsinstitutionerne repræsenterer. Den type 'faglighed' passer ikke ind i new-speaken om inklusion.
5 - det er næppe heller håndværksmæssige eller kreativt-æstetiske 'fagligheder', der tænkes i? De 'fagligheder' får mindre og mindre fylde på skolens skema.
6 - eller idrætsfaglighed? Her synes at herske en forestilling om, at den type 'faglighed' kan varetages af frivillig-organisationer og privatiseres. Betænkeligheden synes at være, at børn fra fattige familier ikke har råd til at deltage ... ikke at 'idrætsfagligheden' skal fylde mere i skolen.
7 - eller etiske eller filosofiske 'fagligheder? ... Det skal nok være noget, der batter mere på BNP - men hvilken 'faglighed' gør det, hvis vi ikke giver plads til udvikling af det medmenneskelige, det miljøansvarlige, det skæve og anderledes, det kritiske ... alt det, der binder 'faglighed' sammen og giver den mening?

Det forekommer mig, at den unge statskundskabstuderende Miriam Nawaz med denne kronik viser, at hun har bedre fat om problemerne end politikerne.

Og PS Jeg synes ikke, at den folkeskole, som Miriam Nawas skriver om svarer til beskrivelsen af folkeskolen ovenfor i Ulrike Sabines indlæg - den folkeskole kender jeg ikke. Den lyder hverken som kultur på den eller anden måde ... snarere kulturforladt!

Overser vi ikke lige en ting:

Det kan jo godt være, at "Marie, Anne og Louise" er blevet rigtigt godt og grundigt trætte af den macho-holdning, som visse indvandrergrupper har så meget af.

De går i 8. klasse! Det kunne for helvede tænkes, at de ikke har lyst til sexchikane.

(Siger en far til en datter, hvis skole var en del af Åhus-modellen. På ganske kort tid kom min datter og hendes veninder til at ligge til højre - langt til højre - for Pia K).

Hallo Miram Nawaz
Du er ikke den eneste der synes at folkeskolen efterhaanden ikke mere kan kaldes folkeskolen !
Dog er forskellen milevid paa hvilket grundlag.
Vi har siden 60erne haft massiv indvandring , det har dog i grunden ikke skylden hvis man ser bort fra den indvandring der har en baggrund der oensker at indfoere deres hjemmevante system i skolen.
Den muslimsk betonede indvandring har oedelagt folkeskolen saa den ikke laengere kan kaldes Danskernes folkeskole.
Hvad er der sket ??
1.Der tages specielt hensyn til muslimske indvandrere ,der bruges millioner paa saakaldt BLOED tilpasning.
2. Tonen i skolen er forfaerdelig , en kvindelig laereer risikerer at blive kaldt luder og meget andet
3. De unge muslimske drenge vil overhovedet ikke respektere en kvindelig laerers autoritet
4. Der er MEGET stigende vold i skolerne bergaaet hovedsagelig af muslimske drenge
5. De muslimske foraeldre for en stor part vil ikke deltage i samarbejde med laereren
6. Morgensang og Moergen boen som jeg husker det klokken 9 om morgenen er afskaffet fordi FORNAERMER MUSLIMERNE
7. Mange steder er juletraditioner forsvundet af samme aarsag
8. Religionsundervisning forsvinder igen af samme aarsag
9. Praestationskravet til eleverne er lig med niveauet af de muslimske elever ,der er ikke tid til at tage sig af de danske.
Det burde vaere foraeldrene til de muslimske boern der tog en ekstra toern og forsoegte at faa deres boern ubetinget til at laere et forstaaeligt dansk , men ! nej det er ikke vigtig ,det er mere vigtig at raabe op om den danske folkeskole ikke goer nok .
Den kultur man har hvor man kommer fra er mere vigtig at PAATVINGE det danske system end hensynet til sine boerns fremtid !!
Danmark ER et kristent land og DaNSKERE har som saadan ret til at forvente at den Statslige Danske Folkeskole afspejler de danske vaerdier og religion samt den normale hoeflige omgangstone mellem danskere samt en normal RESPEKT for sin Laerer
Det goer de muslimske boern ikke , nej deres foraeldre kan bo her i 20 aar og stadig ikke selv laere bare et forstaaeligt DANSK , og de er ligeglade med danske vaerdier og normer .
Sjovt nok de indvandrere der er af asiatisk oprindelse , kinesere , tamiler med flere dem er der overhovedet ingen problemer med fordi deres kultur er at respektere de aeldre og deres foraeldre presser deres boern hurtigst muligt til at laere et godt dansk.
Andre fra Europa er der heller ikke problemr med , NEJ KUN med Muslimske Boern.
ET dansk foraeldre par er godt traette af slapheden og den laden staa til der er kommet hvor intet har konsekvenser i Folkeskolen ud over en mindelig snak samt ja det er synd for dig at du kommer fra saadan et forfaerdeligt land.
Naturligvis saetter flere og flere deres boern i en privatskole hvor der KAN KRAEVES noget af BAADE foraeldre og elever , hvis det ikke bliver opfyldt ja saa er konsekvensen at eleven maa forlade skolen.
Foraeldrene er i princippet liglade med om der er muslimske boern i samme skole , da ALLE maa overhoelde samme regler ellers maa man forlade skolen.
Laererne er glade og tilfredse , DE BLIVER RESPEKTERET AF ELEVERNE og skal ikke kaempe en haabloes kamp med muskimske boern der saakaldt skider laereren et stykke.
Samtidig ved de ogsaa at de dansk TRADITIONER BIBEHOLDES med tillaeg af respekt for andres Traditioner.
Vis du kan respektere andres holdning saa kan de ogsaa respektere din !!!!

Det er resultatet af jeres egen konstante hylen op om at i skal have saerrettigheder og behandles med floejlshandsker , i er selv skyld i folkeskolens utilstraekkelighed .
I magter ikke opgaven at laere jers boern respekt for andres holdninger men tillader dem at give udtryk for at jeres religion er de3n eneste og alle andre er intet og dermed ikke at respektere en kvindelig laerer eller gamle Danske traditioner !!!
Kort sagt I er daarlige foraeldre der ikke taenker paa jeres boerns fremtid
Leif Mogensen

Peter Hansen

Jeg kan ikke forstaa dig !!!
Du haelder meninger og synspunker ud til hoejre og venstre saa det er umuligt at finde ud af hvad du egent lig staar for bortset fra at du elsker at kommenter andres indlaeg med de fleste gange en bedrevidende holdning ???????
Hvordan kan du skrive den maengde indlaeg med alle mulige gode rad om ALT mellem himmel og jord ????

Kender du ikke det gamle ord der siger tale er Soelv men tavshed guld ??

Samt hvis man ikke har den rigtige baggrund ja saa holder man mund og lyter , men protesterer hvis det gaar imod ens holdning.
Du udtaler dig om politik som om du var expert , du taler om oekonomi som oekonomi professor , relationer til udlandet er du ogsaa exper i ,
Mellem oestlige forhold ja dem kender du ud og ind
Miljoe politik er du expert i , HVAD ER DU IKKE EXPERT I ??????????
For mit vedkommende har det den effekt at jeg aldrig mere gider laese dine indlaeg og jeg tror der er mange der har samme mening bortset fra den saedvanlige kaffeklub i har her !!!
Leif Mogensen

Leif Mogensen: Fik du luft? :)

Selvfølgelig har du også en pointe, men lad os trække de 90% fra dine " udgydelser" så nærmer vi os måske det reelle-

Her er en artikel, der beskriver hvor det kan gå hen ad, hvis skolegangen forbliver sekundært og hvis folkeskolen ikke ikke får fat.

http://www.dagens.dk/nyheder/skoleleder-tal-klart-til-indvandrerfor%C3%A...

Naturligvis er folkeskolens problemer ikke kun i forbindelse med indvandrerbørn, men det fylder.

Og som med alt andet, så skal problemer ikke negligeres bare fordi der også er andre problemer. Det vil da være en mærkelig logik.

Folkeskolen er nødt til at adressere alle problemer, have ressourcer til at imødegå og tillid fra andre til, at folkeskolen kan takle problemerne.

Viggo okholm

Hvad mener du med udgydelser ???
Mit svar til Miriam Nawaz eller Peter Hansen ???

Og hvorfor kalder du det UDGYDELSER ???

Peter Hansen 21576 indlaeg eller anbefalinger
paa 8 mdr. !!! omkring 90 per dag 7 dage i ugen !!!

Laesetid eller skrivetid 4 min = 6 timer daglig HVER DAG

Ref. Mit indlaeg til Miriam Nawaz

Kan du konkret pege paa hvor det er udgydelser og ikke sandheden ???

Hvorfor er alle saa forfaerdelig bange for at sige hvad de inderst inde mener ???
Er der noget galt i at sige Danmark ER et kristent land ??

At vores aeldgamle traditioner bliver smidt ud fordi man er bange for at sige tingene ligeud ??

At kriminalitet og vold i skolen er uhjaelpeligt forbundet med muslimske elever ??

At deres foraeldre er mere interesseret i at vaere "gode" Muslimer end at tilpasse sig danske forhold ??

At muslimer tror deres rekligion er den eneste ene og andre er Vantro og de er bedre ??

At det at laereren er en kvinde ikke er respektabel for muslimer isaaer ikke drengene ??

Carsten hansen har lige givet et link til samme problemstilling hvor en far siger " jamen jeg opdrager ham til at blive en GOD muslim ????

I de smaa samfund uden for storbyer er det ikke saa slemt , NEJ det er naturligt her ved muslimerne godt at de er i mindretal og de ved ogsaa at det ville give problemer i dagligdagen for dem hvis de stikker for meget ud fra danskerne .

Vi skal respektere deres rettigheder som mindretal MEN vi skal f... ikke aendre vores danmark af den grund !!

Det er vores land og de er kommet her frivilligt og maa paa foerste haand respektere at det er VORES .
De har ikke automatisk ret til at kaempe for oprettelse af parallel samfund .

Det er vores medfoedte ret at bestemme hvordan Danmark skal vaere ikke DERES

Miriam Nawaz maler et lidt for sort/hvidt billede af hele den problematik. Mange af de ny-danske børn er tit utrolig aggressive overfor etnisk danske kammerater. Jeg var selv lærer-vikar på en skole i en større dansk by for nogen år siden. Der oplevede jeg bla. hvordan en gruppe drenge af ny-dansk baggrund i en 5 klasse terroriserede en etnisk dansk pige i deres klasse og kaldte hende luder fordi hun ikke gik med hovedtørklæde. Skolelederen var ligeglad, og tilsidst flyttede pigens forældre hende.

Generelt ved jeg for folk som underviser i Folkeskolen at mange af de ny-danske børn, er aggressive overfor deres etniske danske klassekammerater i sådan en grad at mange forældre føler at det er utrygt at lade deres børn blive gående i Folkeskolen med mange ny-danske elever. Samt at Folkeskolen står magtesløs overfor sådanne problemer, idet forældrene til de ny-danske børn enten er ligeglad eller synes det er helt iorden som deres børn er.

Mads Toft
tak fordi du som en indefra bekraefter hvad ingen officielt toer sige !!!

Det er i princippet horribelt at danske foraeldre skal flytte deres boern fordi mange saakaldte paedagoger er ligeglad og synes det er saaa synd for de arme indvandrer boern.

En saadan ting som du beskriver skulle oejeblikkeligt foere til bortvisning og INGEN adgang til NOGEN skole.

Og den far der synes det er helt i orden skulle meldes til politiet for hvad hans soen goer.

og soennen skulle tvinges til at komme til pskykolog samt anden form for opretning .

Hovedtoerklaede skulle forbydes i alle skoler saa der ikke var den forskel at pege paa .

Jeg er ligeglad hvad muslimerne mener DE er kommet frivilligt og SKAL indrette sig ellers kan de rejse tilbage ,og hvis de ikke vil burde al offentlig hjaelp under ligegyldigt hvilken form TAGES FRA DEM

Det eneste de respekterer er desvaerre en totalitaer stat og hvis lommen bliver tom hvis man raaber for meget op ja SAA SKAL DE NOK FALDE TILRETTE.

leif Mogensen: undskyld mit udtryk,men jeg havde dog sat anførselstegn omkring, så du burde kunne trække lidt fra.
Men at du fik luft er jo tydelig.
Jeg bortforklarer ikke problemr, men når du som visse kredse i DF generaliserer omkring et menneskelig og socialt problem går chancen for dialog væk.
kritikkekn kan lige så godt rettes mod enkelte skoler, forældre som ikke har forstået vores samfund samt iøvrigt det faktum at der ikke er plads til vore nye fremmede i en krisetid, Det fratager ikke dem for ansvar, men vi andre rene har bestemt et lige så stort ansvar.

Folkeskolen er ikke en skole for dem der ønsker at tænke selvstændigt. Folkets skole er en organisation der skal opdrage og forme den næste generation af droner der så skal indtage de tomme pladser efter nuværende generation uden at stille krav eller spørgsmål. Ordet integration dækker over dette.

Folkets skole skal derfor "forme" næste generation af "lydige borgere" og dermed bibeholde denne politiske konsensus om at vores samfund er verdens bedste og monarkiet ikke kan diskuteres. Der burde ikke være en folkeskole i et frit demokrati. Der burde ikke være en enkelt organisation der har patent på "danske værdier" i et frit demokrati. Der burde kun være frie demokratiske ledet skoler hvor staten ingen ret har til at blande sig i hvad man mener om danskhed og monarki.

Det er på tide at staten begynder at forstå at folket ikke gider høre mere på deres ansatte og det de forsøger at belære os om.

Internettet har for længst afsløret nationalstaternes løgne om frihed og demokrati. Vi vil ikke være jeres droner og vores børn skal heller ikke være jeres droner. Så hold jeres finger ude af vores børns hjerner og lad dem selv bestemme hvilken vej de vil gå. Sluk for nyhederne og start med det sammen ved at overvåge kommuner, staten og korruptionen i Danmark som mange NGO'er allerede gør det.

Sæt "eliten" under pres og lad dem vide at de ikke kan gemme deres agenda bag tomme floskler og pæne budskaber om frihed og demokrati.

Det er alt sammen løgn og folkeskolen er blot et af mange værktøjer til at programmere vores sind og tvinge selvstændige tænkende borgere til at makke ret.

Riv jer løs og tænk selvstændigt, smid det offentliges tankepoliti på porten nu!

Miriam er helt åbentlyst IKKE "ressourcesvag", så det ville klæde hende (og mange andre selvudnævnte stakler af op til flere hudfarver m.m.) at klynke mindre og bidrage mere konstruktivt med sine lige så åbenlyse styrker!