Læsetid 2 min.

Sultproblemer skal løses i Syd

20. november 2012

Hvert syvende menneske i verden lever stadig uden at få mad nok. Det er en af verdens største udfordringer. Selv om det internationale samarbejde for at bekæmpe sulten har gjort en forskel, så er næsten en milliard mennesker stadig underernærede. Udfordringen er ikke blevet nemmere af, at nogle af verdens vigtigste fødevarekamre har oplevet en dårlig høst. Priserne stiger, og fødevarelagrene falder. Derfor mener nogle, at Danmark burde kaste sig ind i kampen mod sult ved at producere mere mad på bekostning af naturen. Men det er ikke på markerne i de rige lande, at løsningen på verdens sultproblemer skal findes. FN vurderer, at de største skurke, når det kommer til sult i verden i dag, er fattigdom, økonomiske barrierer, konflikter og klimaforandringer. Problemer, som vi ikke løser ved, at danske landmænd producerer mere mad, som fattige mennesker i Afrika alligevel ikke har råd til at købe.

Derimod skal vi arbejde med langsigtede løsninger. I den nye danske udviklingspolitiske strategi, der blev vedtaget enstemmigt i Folketinget, står netop landbrugsudvikling centralt placeret. Målet er styrket landbrugsudvikling og øget fødevaresikkerhed i verdens fattige lande gennem en bæredygtig og klimatilpasset produktion. Erfaringerne viser, at vækst i landbrugssektoren i udviklingslande er langt bedre til at bekæmpe fattigdommen, sulten og sikre vækst og beskæftigelse end nogen anden sektor.

Innovativ udvikling

Derfor skal vi arbejde for bedre forhold for verdens fattige landmænd. De skal hjælpes til at dyrke, forarbejde, opbevare og sælge deres landbrugsvarer. De skal sikres ret til deres jord og bedre rammevilkår. De skal støttes i at organisere sig og selv kæmpe for deres rettigheder og for bedre vilkår og højere afregningspriser. De skal have bedre og nemmere adgang til at sælge og eksportere deres produkter – også til Europa. Den danske landbrugssektors opgave er at udvikle nye metoder til at producere gode og sunde fødevarer. For eksempel er Icrofs, der hører hjemme på Aarhus Universitet, med i et projekt, der skal gøre det økologiske landbrug mere effektivt i Uganda, Kenya og Tanzania. Kodeordet er grøn omstilling. Vi skal udvikle nye metoder og ny viden, som vi derefter kan dele ud af, så der også vil være mad nok til alle om hundrede år. Det er der bestemt perspektiv i.

 

Mette Gjerskov, fødevareminister (S) og Christian Friis Bach, udviklingsminister (R)

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er en underlig argument-fattig artikel , når man begynder at nærlæse den.

Det kan godt være , at det er rigtigt, hvad der står, men argumenterne mangler altså.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Jeg synes ikke argumenterne mangler, men jeg er enig i, at artiklen står underligt og flagrer.
PS: Hvornår er den udviklingspolitiske strategi vedtaget i folketinget?

Brugerbillede for Jesper Wendt

Konkurrencestaten står i et dilemma, på den ene side skal der hjælpes, men samtidig sikres profit. Kan man forvente et helhjertet forsøg.

Brugerbillede for jasper bertrand
jasper bertrand

det er noget sludder at erfaringerne viser at den bedste udviklingsstrategi er at satse på landbruget. Moderne landbrug er kapitalintensivt og videntungt og giver heller ikke meget beskæftigelse. Så erfaringerne er faktisk de modsatte, at de lande der satsede på landbruget som de gamle socialister i udviklingsbistanden sagde, de har tabt, medens de lande der udviklede industrien og købte fødevarer på verdensmarkedet, de har udviklet sig rigtig godt. Heldigvis går selv Bangladesh den vej nu. Hold kæft nogle inkompetente ministre vi har fået ombord, udvikling, energi, kultur.

Brugerbillede for Ulf Timmermann

Det, det grunder i fra ministrenes side, tror jeg – men jeg kan ikke bevise det – er forestillingen om ”We Are The World”. Altså, det grunder i en meget velkendt, særdeles afprøvet og meget udbredt forestilling, i Danmark.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Jasper Bertrand,
Jeg tror du blander tingene sammen. Det er rigtigt, at f.eks. BRIK-landene (og dele af Bangladesh) er kommet ind i fase henholdsvis 3 og 2 i udviklingsprocessen. Men der er fortsat skønsmæssigt 1 milliard mennesker, som lever under så usle vilkår, at deres primære bekymring er at overleve til imorgen eller til næste uge. Og det gælder ikke mindst landbo- og nomadebefolkninger. Og så vidt jeg kender Christian Friis Bach fra hans kronikker og udtalelser, er det netop dem, han har
fokus på. En halv ko eller ejerskab til nok så sølle en jordlod eller adgang til vand kan betyde hele forskellen.