Kommentar

To håb

Yvo de Boer og Connie Hedegaard
20. november 2012

I går, mandag, lod Niels Krause-Kjær i sit program ’Krause på tværs’ på Danmarks Radios P1 den danske klimakommissær Connie Hedegaard erklære: »Vi skal diskutere vækst på en anden måde,« som bebudelsen skriftligt lød på DR’s hjemmeside.

»Hedegaard synes, at et paradigmeskift er på vej. At de yngre generationer er begyndt at kigge efter andre værdier end de rent materielle. De erkender, at vækst ikke kun skal forstås som materiel vækst,« fortsatte den håbefulde appetitvækker. Hvad Connie Hedegaard som »gæst i en samtale om vækst, en tabt klimadagsorden og et knagende europæisk skrog« i praksis levede smukt op til i selve gårsdagens samtale. (Der også sendes i dag 20.03,

på torsdag 5.03 og lørdag 6.03).

Dagen før, i søndags, lod dagbladet Politiken under overskriften »Klimaekspert: ’Næste FN-klimarapport vil skræmme alle fra sans og samling’« den forhenværende FN-klimatopleder Yvo de Boer håbefuldt erklære: »Jeg er sikker på, at de videnskabelige beregninger vil skabe et nyt politisk momentum og sætte gang i de globale klimaforhandlinger, som indtil videre ikke har givet store resultater.« At den næste klimarapport, som ventes publiceret om cirka et år, »vil skræmme alle fra sans og samling«, siger de Boer angiveligt i et interview til den australske avis Sydney Morning Herald.

Ingenting i hånden

Så nu kan det da kun gå fremad. Når følgerne af de kommende chokvirkninger, som FN-klimaeksperten forventer af den næste naturvidenskabelige rapport om Jordens sande tilstand efter vores fortsat stadig stigende materielle gigantforbrug af den, åbenbart på forhånd nu kan spores af EU-kommissæren: De yngre generationer er allerede begyndt at kigge efter andre værdier end de rent materielle.

Det var også på tide.

For man behøver ikke vente på FN’s næste klimarapport for at blive skræmt fra vid og sans. »Vi er hastigt på vej op over to graders opvarmning,« meddelte en overskrift her i bladet den 7. november i år. Byggende på en rapport fra verdens største konsulent- og revisionsvirksomhed, PricewaterhouseCoopers (PwC). Konstaterende, at den nødvendige hastighed for CO2-reduktion til opnåelse af en opvarmning på under to grader overhovedet ikke er blevet præsteret i et eneste år siden midten af det 20. århundrede, hvor man begyndte at registrere det.

Skønt de to grader videnskabeligt og derefter globalt-politisk på et utal af internationale topmøder er skønnet som den absolut højeste opvarmning, naturen (forhåbentlig) kan tåle, hvis risikoen for selvforstærkende stadig mere omfattende, uafvendelige naturødelæggelser ikke skal blive for stor. (De såkaldte ’tipping-points’). Men »nu står én ting klar«, hedder det i rapporten fra PwC: »Erhvervsvirksomheder, regeringer og lokalsamfund kloden over er nødt til at planlægge med henblik på en varmere verden – ikke bare to grader, men fire grader eller endog seks grader.« »Dybt skræmmende,« kalder det danske medlem af FN’s klimapanel, forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, det: » Udviklingen viser, at de politiske beslutningstagere har en masse i munden, men ingenting i hånden.«

Det spinkle håb

Hvad skyldes det så? At den moderne menneskehed ikke har været i stand til at afkoble – hvad i almindelighed betragtes som og kaldes – ’fremskridtet’ fra stadig stigende forbrug af de materielle naturgoder (ressourcer). Tværtimod. Som beskrevet i en artikel her i bladet den 22. oktober:

»Drevet af teknologiske fremskridt samt befolkningsmæssig og økonomisk vækst voksede den årlige udvinding af byggematerialer med en faktor 34, af malme og mineraler med en faktor 27, af fossile brændsler med en faktor 12, biomasse med en faktor 3,6 og den samlede materialeudvinding med omkring en faktor otte, alt mens BNP blev 23 gange større,« konstaterer FN’s Miljøprogram UNEP i rapporten Decoupling natural resource use and environmental impacts from economic growth. Pr. indbygger i verden er det gennemsnitlige årlige ressourceforbrug fordoblet fra 4,6 ton omkring år 1900 til 8,5-9,2 ton efter år 2000. Med vækst i folketallet betyder det, at den samlede globale udvinding og høst af de nævnte typer ressourcer er nået op på 47-59 milliarder ton pr. år, oplyser UNEP, »med en klar tendens til fortsat stigning i fremtiden«.

En aktuel rapport fra Sustainable Europe Research Institute (SERI), Green Economies around the world?, medtager data frem til 2008 og angiver det globale ressourceforbrug til 68 mia. ton. om året. Det afspejler en vækst i forbruget på ikke mindre end 80 pct. siden 1980. Altså i løbet af mindre end 30 år. Forbruget og presset på ressourcerne er i øvrigt meget ulige fordelt med f.eks. 4,7 ton pr. indbygger pr. år i Afrika syd for Sahara, 13,8 ton i Kina, 14,7 ton i gennemsnit i EU og 27,5 ton i Nordamerika. Gennemsnitsdanskerens ressourceforbrug er ifølge SERI ca. 25 ton pr. år, et af de højeste i EU.

Sort ser det ud, men nu ser Connie Hedegaard lyset på de yngre generationers vegne. Og Yvo de Boer håber, at også de ældre om et års tid i den grad bliver skræmt fra vid, sans og samling, at det store paradigmeskift omsider kan gå i gang.

Ironi? Forkert! Hvad er der ellers at håbe på?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er det ikke hverken for at kritisere Ejvind eller for partout at ødelægge ethvert håb, der måtte vise sig, men jeg har umiddelbart følgende to kommentarer/indvendinger:

1.) Hvis jeg skal tro påstanden om, at "de yngre generationer er begyndt at kigge efter andre værdier end de rent materielle", så skal jeg se nogle tal, der viser, at forbruget rent faktisk er ved at klinge af. Noget sådant tror jeg nemlig p.t. slet ikke på er tilfældet.

2.) Og selv hvis de unges forbrug skulle være faldende, så står tilbage, hvad der synes at være et empirisk faktum (noget sådan synes jeg i hvert fald at konstatere omkring mig): Når mennesker bliver forældre, så begynder de - åh, så tragikomisk - for alvor at destruere planeten ved at begynde at forbruge endnu mere.

...man kan nok findetegn på en forbrugsandring men at afgøre og det er på grund af krisen eller miljøbevidsthed er nok ikke så ligetil.

Niels-Simon Larsen

Det er et studie i menneskets psykologi at deltage i kampen mod temperaturstigningen.

For det første er der dem, der nægter at indse, at der er noget galt. De bliver dog færre og færre.
For det andet er der dem, der indrømmer, at der er noget galt, men ikke indser, at problemet er menneskeskabt. Da ingen er alvidende, har de muligvis ret, og i mellemtiden kan vi så vente på udfaldet og gå til bookmakerne og deltage i den spændende gambling.
Den tredje gruppe i denne pulje er dem, der godt kan se, at det ikke ser for godt ud, ”og det bliver vi sandelig snart nødt til at gøre noget ved”.

Der er ikke noget, der tyder på, at vi kommer videre, og dvs. foretager den nødvendige samfunds- og livsstilsændring, der skal til. Det er udmærket, at Connie har hørt om nogle unge, ’der er begyndt at…’ ikke være så glade for fremtidsudsigterne, men hvad sker der? Hvad skal de arme stakler gøre, for de skal jo tale pænt og må ikke stoppe trafikken?

Nu er det snart jul, og så er der julekalendere for folk i alle aldre, så hvis der skal gøres noget, skal det nok ikke være før efter jul, og dvs. efter nytår, engang i januar.

I mellemtiden kan vi andre så fortsætte med vores samfundsundergravende virksomhed og udsætte os for hån, spot og latterliggørelse og ’hvad vil du have, vi skal leve af’ og ’hvad hvis du selv var statsminister’.

Nej, der skal gang i væksten, og derfor siger indflydelsesrige personer, at skat og løn skal ned. Pudsigt nok får vi aldrig at høre, hvor meget disse personer selv tjener om året, og hvad de bruger deres millioner til. Upassende spørgsmål og derfor også helt uanstændigt at hentyde til deres fråsende livsstil og solide bidrag til en varmere klode. Gad vide om Yvo de Boer kan skræmme dem fra noget som helst?

Kloden bliver 4 grader varmere i 2060

Kære venner!
Ja. Og ja. Ja, til alle jeres indlæg. I har så ret. Kald mit Frie Ord så galgenhumor. Men når jeg ikke uden videre vedstår det som ironi er det bare fordi, at jeg jo må tro på at det nytter noget. Siden jeg bliver ved at læser jer (og I i al ubeskedenhed kommentere mig, hvad jeg endnu engang er jer dybt taknemmelig for. Så bliv endelig ved). Ja, Connie Hedegaard og Yvo de Boer, bliv endelig ved. Det var meningen med min slutning på FO.
Og så som godbid denne, hentet fra vores hjemmeside også i dag:
Publiceret: 11:14, mandag 19. november 2012 | Opdateret: 11:42, 19. november 2012
Temperaturen i verden stiger med fire grader over de kommende 50 år, forudser Verdensbanken i en ny analyse.
Kloden er på vej mod en temperaturstigning på hele fire grader frem til 2060 eller dobbelt så stor en stigning som det mål, der blev fastlagt under klimatopmødet i København for bare tre år siden.
Konsekvenserne af en sådan temperaturstigning er enorme og kan få katastrofale følger for menneskeheden. Især fattige og befolkninger i byer, der ligger langs kyster.
Det advarer Verdensbanken om i en ny rapport.
- Dette sker på meget kort tid. Verden må håndtere den globale opvarmning meget mere aggressivt, siger Verdensbankens chef, Jim Yong Kim, ved et pressemøde i Washington, hvor rapporten blev lagt frem.
- Fattigdom vil aldrig blive bekæmpet, hvis vi ikke klarer klimaændringerne. Det er den vigtigste enkelte udfordring i forhold til social retfærdighed, føjer han til.
Selv om verdens lande holder de nuværende løfter om at begrænse udledningen af drivhusgasser, er der 20 procent risiko for, at temperaturen i verden vil stige med fire grader frem til 2100.
Verdens lande har sat sig for, at temperaturen ikke må stige med mere end to grader, og det mener klimaeksperter, er muligt at gennemføre. Det var også det mål, som blev accepteret under klimatopmødet i København i 2009.
- Men en fire graders stigning må og skal forhindres. Vi skal holde os under to grader, siger Jim Yong Kim.
Stiger temperaturen med fire grader, får det meget negative - ja direkte katastrofale - følger over hele kloden, selv om regioner og verdensdele bliver ramt meget forskelligt, fremgår det af Verdensbankens analyse.
De seneste års varmebølger i Rusland bliver hverdagskost, og sommertemperaturer omkring Middelhavet kan stige med hele ni grader.
Vandstaden i verdenshavene vil stige kraftigt, og oversvømmelser vil ramme så godt som alle lavtliggende områder. Mange menneskeliv vil gå tabt, fremgår det af rapporten.
/ritzau/
Kommentarer
God tone i debatten

Niels Engelsted siger:
Når Verdensbanken, Pentagon og forsikringsselskaberne siger det, må det vel for pokker til sidst sive ind hos politikerne også, at det haster—meget!
Denne kommentar er anbefalet af:
Filo Butcher
Peter Hansen
Carsten Hansen
# 19. november 2012 kl. 12:45
Anbefal kommentar Tip debatværten

Flemming Andersen siger:
Og hvis det så er moder Jord der ønsker forandringerne, så har vi brugt mulighederne for at rette op på de værste konsekvenser.
# 19. november 2012 kl. 12:53
Anbefal kommentar Tip debatværten

Holger Madsen abonnent siger:
Der er heldigvis længe til 2060, så det bliver ikke mit problem.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Nielsen
Peter Hansen
# 19. november 2012 kl. 12:54
Anbefal kommentar Tip debatværten

Lise Lotte Rahbek siger:
Holger Madsen
Heh. Meget pragmatisk. Mon ikke der er et par politikere eller 3, som synger samme sang. ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Nielsen
Peter Hansen
Holger Madsen
# 19. november 2012 kl. 13:00
Anbefal kommentar Tip debatværten

Peter Hansen siger:
Verdensbanken, Pentagon og forsikringsselskaberne.
Hvem tror på hvad de siger i de her dage..
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise Lotte Rahbek
Peter Nielsen
Flemming Andersen
Jesper Wendt
# 19. november 2012 kl. 13:48
Anbefal kommentar Tip debatværten

Jesper Wendt siger:
Men Holger bliver ikke betalt for at synge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise Lotte Rahbek
# 19. november 2012 kl. 13:52
Anbefal kommentar Tip debatværten

Carsten Hansen siger:
Det værste ved denne slags langsigtede konsekvenser er, at det ikke har ret meget med næste valg at gøre .
Dagens politikere synes at glemme, at det altid er de nuværende generationers størst største forpligtigelse at efterlade verden intakt til de næste generationer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Flemming Andersen
# 19. november 2012 kl. 14:17
Anbefal kommentar Tip debatværten

John Fredsted siger:
Verdensbanken er et aktieselskab. Verdensbanken skal, som alle banker, tjene penge. Verdensbanken ønsker derfor vækst. Vil Jim Yong Kim mon tage et opgør med det? Hvis ikke, så synes jeg bare, at han skal holde sin kæft. Det er komplet retarderet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mette Hansen
# 20. november 2012 kl. 08:19
Anbefal kommentar Tip debatværten

Bill Atkins abonnent siger:
Den beskrevne udvikling er jo turbo på verdens (læs kapitalismens) BNP-beregningsmetode…
En ulykke er sjældent så katastrofal at den ikke god for nogen.
# 20. november 2012 kl. 08:35
Anbefal kommentar Tip debatværten

Holger Madsen abonnent siger:
@ Bill Atkins
Så, det bliver klimaet, og ikke proletarerne, der til sidst slukker og lukker for kapitalismen.!
Den havde Marx nok ikke lige set. :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Bill Atkins
Mette Hansen
# 20. november 2012 kl. 09:28
Anbefal kommentar Tip debatværten

Filo Butcher siger:
Jeg er allerede begyndt med at hamstre palmefrø, fordi snart kan vi plante oliepalmer også her i Danmark!
Det er det Jim Yong Kim prøver at fortælle os, fjolser!
# 20. november 2012 kl. 10:09
Anbefal kommentar Tip debatværten

Hanton Flilk siger:
Endnu engang tages det for givet, at vores samfund stadigvæk eksisterer om halvtreds år…
# 20. november 2012 kl. 10:15
Anbefal kommentar Tip debatværten
Skriv en kommentar

Niels-Holger Nielsen

Udbytning og undertykkelse har konsekvenser. Alt sker som forudsagt igennem snart mange år, bla. af mig. Der er en ganske lille chance for at vi klarer den med begænset tab af menneskeliv, hvis vi tage skeen i den anden hånd i morgen. Hvad der er helt sikkert er, at kapitalismen ikke kan overleve de drastiske midler, som skal tages i anvendelse, lige som det er helt sikkert, at omstillingen ikke kan lykkes hvis vi ikke demonterer kapitalismen, hellere i dag end i morgen.

Desværre har alt for mange indflydelsesrige mennesker investeret hele deres prestige i lortet. Kan man virkelig forestille sig, at de er i stand til at klatre ned fra det træ, som de er kommet alt for langt op i? Vi har ikke rigtig tid til at vente på, at de skal gå i psykoanalyse i årevis.

Nu var jeg selvsagt ikke tilstede ved Jim Yong Kim's fremlæggelse af Verdensbankens nye rapport, men jeg forestiller mig, at manden ikke kom ind på, hvorledes Verdensbanken - som aktieselskab, der fordrer vækst for at skabe afkast til aktionærerne, de enkelte nationer - mon selv bidrager til klimamiseren.

Men svært er det naturligvis også at indse selvmodsigelsen, når man nu formodentligt har bildt sig selv ind, at man kun kan hjælpe folk ud af fattigdom - hvilket er Verdensbankens nuværende formål - ved at have økonomisk vækst, velsagtens trygt hvilende i illusionen om, at man ad teknologisk vej kan opnå en vilkårlig grad af afkobling og dermed ophæve den indbyggede konflikt med planetens, herunder atmosfærens, endelighed.

Den anden mulighed -solidarisk omfordeling af rigdom - melder sikkert ikke sin ankomst på nogen perron i hjernekassen, eller også får den ikke lov til at stå af toget til offentlig besigtigelse. Men manden er naturligvis i en vis grad undskyldt, for han er i 'godt' selskab: det skorter jo ikke på vip'er og ping'er, der rejser rundt og siger selvfølgeligheder, som selv en dybfrossen Danpo-kylling uden hoved for længe siden har regnet ud, alt imens de ikke selv magter at efterleve det, de siger.

Niels-Simon Larsen

Jeg føler mig en gang imellem (det gør jeg virkelig), som forræder. Det lyder måske mærkeligt, og man kan bare tilskrive det en særhed hos mig, men når jeg nu har set i min krystalkugle (der er helt klar og uden misvisning), at det kan gå grueligt galt, så bør jeg da også gøre mere, end jeg gør.
Problemet er, at jeg følger den gyldne middelvej, og altså ikke går ud i ekstremisme, som jeg måske burde. Jeg har det virkelig svært ved at tænke på, at min og andres livsførelse lige pludselig kan befinde sig midt i orkanens øje, og så er det mange millioner års evolution, der går op i røg.

Nu kan jeg godt høre nogle berolige mig med, at det ikke er mange millioner år, kun nogle få.

Dokumania i tirsdags (DR2) skildrede en amerikansk familie, der gik fra den højeste luksus til fallit. Moderen sagde til sidst til en af sønnerne: ”Gå ind og sig til far, at du elsker ham”. Faderen kvitterede: ”Hvis du elsker mig, så sluk lyset efter dig!” Det er det, man som miljøfreak ikke tør sige, men her var det højrefløjens statussymbol, der sagde det. Lige pludselig kan bøtten vende, og hvem vil så være værst?

Det drejer sig om at se det i øjnene, der vil komme og indrette et ligevægtssamfund, der kan stå imod. Det har vi langtfra. Rystende at høre at hjemløsheden blandt unge stiger. Disse unge har ikke meget at stå imod med. Deres familier heller ikke eller deres miljø. Materialistisk indstillede mennesker i den rige ende og uden åndelig dybde, vil straks spørge efter livets mening for første gang. Kattevenlige politikere vil sno sig uden om ansvar, medierne fokusere på de lidende uden resultat.

”De kalder sig "preppers", og det er ikke blot nogle tosser, der bor i skoven og tror på ufoer. Almindelige borgere forbereder sig til katastrofen over dem alle”.

Panikken begynder så småt at brede sig. Foreløbig i USA. De hamstrer og bygger beskyttelsesrum. De går ikke til den side, hvor de opbygger et bæredygtigt samfund, som vi taler for. Det er ren højrefløjs-egoistisk overlevelse, der er på vej. Rablende vanvid, men TV-egnet, og det kan man jo ikke sige, at vi er.

Michael Kongstad Nielsen

Connie er en sød pige, hun minder mig om en
storesøster, der er rar og har overblikket, men som er havnet i den forkerte politiske blok. Hun argumenterer og er ærlig, men når det kommer til konkrete tiltag siger hun, jo, men EU betår af 27 lande, og vi må lytte og indrette os efter, hvad de kan blive enige om. Og det er ikke noget at prale af.

Yvo de Boer kender jeg ikke meget til, men han erklærer åbent:
»Jeg er sikker på, at de videnskabelige beregninger vil skabe et nyt politisk momentum og sætte gang i de globale klimaforhandlinger, som indtil videre ikke har givet store resultater.«

Tja, måske.

Men Connie fastholder klima og miljødebattens store spørgsmål, og det er fint.

@Niels-Simon: "Jeg føler mig en gang imellem (det gør jeg virkelig), som forræder."

Ind imellem, ikke så ofte dog, rumsterer nogenlunde samme følelse omkring i mig. Eller også er det følelsen af at være en kujon: For jeg bliver tilsyneladende ved med at krybe uden om klokkeklart at fortælle mine omgivelser, herunder specielt mine venner, at jeg simpelthen bare ikke længere gider høre på for eksempel deres beretninger om deres seneste krænkende flyferierejser. Mit ' forræderi' er primært et forræderi overfor mig selv, overfor mine egne værdier, og dernæst et forræderi overfor livet omkring mig. Jeg i tvivl om, hvorvidt dette teaterspil fra min side kan fortsætte uden ende, eller om jeg på et eller andet tidspunkt siger 'nok er nok' og vælger at sætte mig selv fri indeni, uanset hvad konsekvensen for mine venskaber måtte være.

Venner!

Giver det måske ikke trods alt mindste håb, at man i dag til morgen kan læse nedenstående på – BT's hjemmeside!?

Eller er man bare blevet lalleoptimist?

Klima-alarm: Så galt kan det gå
Af Lars Henrik Aagaard
Onsdag den 21. november 2012, 07:52

En uge før FN samler alverdens nationer i den arabiske stat Qatar for at finde en løsning på klimaproblemet, lader Verdensbanken alarmklokkerne ringe for kloden.

Som verden ser ud i øjeblikket, har vi sat kursen mod en fire grader varmere klode inden udgangen af århundredet, lyder advarslen i Verdensbankens rapport, der er en opsummering af den nyeste viden i klimaforskningen.
Det er to grader mere, end det mål som FNs medlemslande tilsluttede sig på den store klimakonference COP15 i København for tre år siden. Og dermed også to grader over grænsen til det, som FNs klimapanel IPCC kalder ’farlige og uafvendelige klimaforandringer’.

Se også kortet: Bliver dit hjem oversvømmet?
Se billederne: Her er der risiko for oversvømmelse i danske byer

En fire grader varmere verden vil være ’ødelæggende’ og ’helt anderledes end den nuværende’, lyder det fra Verdensbankens topchef Jim Yong Kim. Han tilføjer, at en sådan verden ’vil bringe store usikkerheder og nye risici, der truer vores evne til at forudse og planlægge fremtidens nødvendige behov for tilpasninger’.

Koralrev i opløsning
Rapporten, der er blevet til i et samarbejde med det førende tyske Potsdam Institut for forskning i klimapåvirkninger, er mere alarmerende end den seneste klimarapport fra IPCC. Bl.a. slår den fast, at fremtidens hedebølger i middelhavslandene kan blive hele ni grader varmere end nutidens, og den peger på, at den såkaldte forsuring af havene i kraft af oceanernes stigende optag af CO2 kan blive så alvorlig, at koralrev begynder at gå decideret i opløsning i 2060erne. Og den advarer om, at uden dramatiske reduktioner i udledning af drivhusgasser styrer vi mod en seks grader varmere verden efter næste århundredeskifte.

Rapporten understreger dog, at verden endnu har mulighed for at handle.

Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningschef på DMIs klimacenter og en af IPCCs videnskabelige hovedforfattere, er enig i rapportens konklusioner et langt stykke ad vejen.

- En verden, der bliver tre eller fire grader varmere, lyder helt klart troværdigt med de udledningsforpligtelser, som verdens lande har tilsluttet sig. Og med den aktuelle økonomiske udvikling i udviklingslandene, ikke mindst Kina, er det stadigt sværere at bevare håbet om, at vi kan begrænse temperaturstigningen til to grader, siger han.

Forskningslederen understreger dog, at fire graders scenariet er baseret på klimamodeller, som er behæftet med visse begrænsninger.

- Modellernes usikkerheder bliver større, jo mere ekstremt udledningsscenariet er, og jo længere man går frem i tiden. Der er typisk et ganske stort spektrum i forskellige modelkørslers konklusioner, forklarer han og tilføjer, at de klimamodeller, som man fodrer supercomputere med, må forventes at blive mere nøjagtige og troværdige i årene fremover.

Se også kortet: Bliver dit hjem oversvømmet?
Se billederne: Her er der risiko for oversvømmelse i danske byer

Hedebølger og smeltet is
Men hvis vi kan stole på modelkørslerne, og fire graders-verdenen bliver en realitet, vil varmen blive ekstra mærkbar over land, ikke mindst i subtroperne og i regioner højt mod nord. Her kan man ifølge rapporten forvente temperaturstigninger om sommeren på helt op til ti grader i forhold til i dag, og ekstreme hedebølger som den, der tog livet af over 50.000 mennesker i Rusland i 2010, kan gå hen at blive det normale om sommeren.

Endvidere peger rapporten på, at i en fire graders verden er der en forøget risiko for, at klodens klimasystem tipper i en faretruende retning, f.eks. med en hastig opløsning af isen over Den Vestantarktiske Halvø, der rummer næsten lige så meget is som hele Grønland.

Men med den rette teknologi og de fornødne økonomiske midler er der altså stadig ifølge Verdensbanken en farbar vej bort fra en smeltende klode.

Jens Hesselbjerg Christensen er imidlertid knap så optimistisk:

- Jeg har stadig vanskeligere ved at se, hvordan vi forhindrer, at to graders målet overskrides. Man kan håbe på, at der kommer et teknologisk gennembrud, som gør os i stand til at suge CO2 ud af luften relativt billigt. Men ellers har jeg vanskeligt ved at pege på løsninger – ud over geoengineering, der synes at rykke stadig højere op på den internationale dagsorden.

Se også kortet: Bliver dit hjem oversvømmet?
Se billederne: Her er der risiko for oversvømmelse i danske byer

Geoengineering dækker over forskellige former for ’klimafix’ – metoder til kunstig nedkøling af kloden, f.eks. ved at gøre afgrøder lysere, så de bortreflekterer en større del af solens lys.

- Men hvem skal betale for det gilde – Europa og USA eller de nye vækstøkonomier? Geoengineering bliver noget, som vi i stigende grad kommer til at diskutere, også i FN-regi, forudser den danske IPCC-forfatter.

Det kan der ske:
Mennesker fordrives fra deres hjem

Landbrug, vandressourcer, folkesundhed og økosystemer vil sandsynligvis blive alvorligt påvirket. Det kan medføre, at hele befolkningsgrupper må forlade de områder, de bor i, hvilket igen kan påvirke deres sikkerhed samt økonomiske og handelsmæssige systemer. Mange små øer vurderes at være i fare for at blive lagt øde. Det kunne bl.a. være Maldiverne, som er i fare for at blive fuldstændig udslettet af oversvømmelse.

Ekstreme hedebølger hver sommer

Mange steder – bl.a. i middelhavslandene, Nordafrika, Mellemøsten og dele af USA – vil man opleve ekstreme hedebølger om sommeren. Hedebølger der er så ekstreme, at de med de nuværende klimaforhold kun forekommer én gang i løbet af flere hundrede år.

Koralrev vil dø

Koralrev forventes at gå i opløsning fra 2060erne på grund af havenes stigende optag af CO2.

Isen smelter

Isen over Den Vestantarktiske Halvø risikerer at smelte meget hurtigt på grund af de stigende temperaturer – her er tale om næsten lige så meget is, som findes i hele Grønland.

Oversvømmelser

Vandstanden i havene vil være steget med mindst en halv til en hel meter, når vi når år 2100. Specielt byer i Mozambique, på Madagaskar, Mexico, Venezuela, Indien, Bangladesh, Indonesien, Filippinerne og Vietnam er i høj risiko for at blive oversvømmet.

Læs også:

Se kortet: Bliver dit hjem oversvømmet?
Se alle kortene: Her er der risiko for oversvømmelse i danske byer

@Ejvind: Jeg er ked af at skulle sige det, men jeg finder intet håb i BT's artikel, af følgende årsager:

1.) "Bliver dit hjem oversvømmet?": Selvoptagethed.

2.) "Men med den rette teknologi og de fornødne økonomiske midler er der altså stadig ifølge Verdensbanken en farbar vej bort fra en smeltende klode": Den teknologiske illusion og vedvarende økonomisk vækst henholdsvis.

3.) "Man kan håbe på, at der kommer et teknologisk gennembrud, som gør os i stand til at suge CO2 ud af luften relativt billigt. Men ellers har jeg vanskeligt ved at pege på løsninger – ud over geoengineering, der synes at rykke stadig højere op på den internationale dagsorden.": Den teknologiske illusion, igen.

@John: Ja. Og alligevel må du og jeg jo tro, det nytter noget at blive ved og ved og ved (hvad vi jo gør) at tale de teknologisk/økonomiske illusioner og selvoptagetheden imod. Nytter noget. Hvad nytter? Nytter hvad?

Men altså: Bliv ved, John. Det er – simpelt hen – godt, du gør det.

Niels-Simon Larsen

Der er mange fristelser til i verden. En af dem kunne være at sige til sig selv: ”Lad lortet sejle sin egen sø”. Man skal dog aldrig lytte til Fristerens stemme, hvad mange af os med en religiøs opdragelse har annammet .
Jeg er godt klar over, at det at lade sig friste, har undergået en sand forvandling, sådan forstået at hele vores samfund er bygget på, at man netop skal lade sig friste, døgnets 24 timer. I det øjeblik, folk siger nej til materialistisk doping, går samfundet (det materialistiske) under.

Går det materialistiske samfund under, opstår der det mærkelige problem, at man skal finde noget nyt at hænge sit liv op på. Det er ikke sådan lige at finde. Før i tiden rettede man sig efter, hvad præsten, lægen eller stationsforstanderen som ansete autoriteter sagde. I dag gør man en dyd ud af ikke at rette sig efter nogen, allermindst de der har forsket i klimaudviklingen.

Men lad os nu sige, at vi lige pludselig ’omvendte’ os på linje med Ninives befolkning, da Profeten Jonas kom og forkyndte, at Gud ville udslette byen. Hvad skulle vi så bruge vores liv til? Så skulle vi så at sige gå rundt og undersøge de affaldsspande, som vi har kastet ’det gode liv’ ned i for at se, om der ikke var noget, der kunne bruges. Og hvad nu, hvis nogle af de ting, vi trak op hed: afkald, begrænsning, taknemmelighed, uegennytte, opofrelse, betænksomhed, hensyn, stilhed, fordybelse, nærvær, medfølelse? Tja, så måtte vi konstatere, at der ikke var penge i lortet.

For nogle få år siden var der nogle, man kaldte ’tilbagetogets helte’. Gorbatjov og de Klerk bl.a. Der er nok nogle indenfor miljøbevægelsen, der gør sig fortjent til titlen, men på det store plan? Nå, jo, AlGore, men ham elsker mange at trampe på. Gro Harlem? Udmærket. Nej, der er ikke nogen. I Danmark? Hvem? PerClausen! Er det ham fra Enhedslisten? Så Connie for fa'en. Jo, Connie er da meget sød og velmenende.

Nej, der er ikke nogen, og derfor bliver vi, der er her, selvfølgelig bare ved, men man skal huske at være særdeles strategisk for ikke at overspille sine kort og havne ude, hvor der er koldt og ensomt, for så har man tabt sin sag. Lad os bevare de sociale relationer, for vi har stadig brug for andre, og nogle af dem har brug for os.

Niels-Simon Larsen

Paradigmeskift, som vi taler om, kan jo også ramme en personligt. Der har været nogle udsendelser om 2. Verdenskrig, nå ja, det er der jo hele tiden, men jeg så en om Londons indbyggere under Blitzen. Man spurgte eksempelvis folk om, hvordan de havde haft det som børn under bombardementerne, og flere gav udtryk for, at de havde haft det godt. Ganske vist faldt der bomber, men man beskyttede hinanden, og den enkeltes udholdenhed betød meget, og ganske almindelige menneskelige evner som at hente og bringe og passe på de mindre blev værdsat.
Man kan altid sige, ja,ja,ja.
Husker en dokumentar om en 101 årrig kvindelig pianist, der havde været i Theresienstadt med sin søn. Nu var han 64 år og cellist, og blev spurgt om, hvordan han havde oplevet barndommen i lejren. Jo, han havde da haft en god barndom. Hans mor passede jo på ham.
Igen, ja,ja,ja.
I Exuperys, Citadellet, siger en konge til sin søn, der skal arve riget: ”Vil du have, at de skal elske dig, så tving dem til at bygge et højt tårn, men vil du have, at de skal hade dig, så kast penge for dem”.

Der er et eller andet, der taler for, at vi ikke skal vade i luksus. Det ødelægger os. Alligevel går vi efter det, for det kan vi ikke lade være med. Sagen i en nøddeskal. Derfor udfører vi nu Påskeø-ritualet endnu engang. Man kunne så anføre, at hvis vi alle var bevidste om, at det var det, vi gjorde, kunne vi måske afværge det værste, men det er vi jo langt fra. Det er oven i købet sådan, at jeg, der sidder og skriver det her, ikke er 100 procent overbevist om, at det ikke er mig, der er skør.

@Niels-Simon: Jeg så også udsendelsen om The Blitz. Det var så varmende at høre nogle af disse nu ældre mennesker berette om, at de et eller andet sted ikke ville have været foruden den oplevelse, for netop der oplevede de en gensidig menneskelig varme og kolossal hjælpsomhed.

Jeg forestiller mig, at det kunne være hjælpsom for vores art, hvis vi for eksempel blev angrebet af Marsmænd, altså hvis vi havde en fælles ydre og håndgribelig (i modsætning til den for mange tilsyneladende uhåndgribelige klimatrussel) fjende, for så ville vi vel også finde sammen på tværs af alle mulige skel. Naturligvis ville varmen og hjælpsomheden sikkert forsvinde ganske få år efter, at vi eventuelt havde besejret denne ydre fjende.

Tak til Niels-Simon Larsen.
Du har lige begrundet, hvorfor jeg er liberal, hvorfor det danske velfærdssamfund er en tvivlsom affære og hvorfor demokratiet har så begrænsede handlemuligheder til fællesskabets bedste.

NB. Hvad er Påskeø-ritualet ?

Niels-Simon Larsen

Det var måske lidt kryptisk af mig at skrive påskeøritualet. Det kunne også gælde mayaerne eller Ankor Wat m.fl. Lige pludselig på et tidspunkt i historiens forløb forsvinder en højkultur, og så må historikerne gætte sig til, hvorfor det gik galt. Det kan være indre magtkampe som i Påskeøernes tilfælde eller økologisk kollaps, som i mayariget. Jeg er ikke specialist på dette område, har bare ladet mig oplyse gennem forskellige film.
I vores tilfælde er det ikke nødvendigt med gætterier. " På billedet (TV) man ser hvordan", som det hedder i Den store Bastian. Fx er man nu gået i gang med fracking. Hvad bliver det næste? For mig ser det ud, som om vi bevidstløst gennemfører et sammenbrudsritual.

Du, Leo, er blevet liberal. Ok, så må du vel lave nogle liberale redningsforsøg. Bliver det til noget?

Niels-Simon - Ja det mener jeg. I det små.
"Liberal" som kommentar til dine ord 09.37 er på det menneskelige plan. Det har jeg "altid" været. Første kryds i ca 1964.
Er du mere nysgerrig, kan du læse i "Velfærdsmodtagere frygter Løkkes nulvækst" , 15.13 og 19.04.
Jeg er medlem af Retsforbundet.
Læs på "Syntesetanken"

Alle stræber, tror jeg, efter en eller anden grad af luksus og en eller anden grad af oplevelse af uafhængighed. Velfærdssamfundets raison d'être er i en vis grad det sidste, men har udviklet sig til en spændetrøje i stedet, som i Niels-Simon Larsens citat fra "Citadellet".
Pointen er, at man med hensyn til luksus blot må sørge for at sætte niveauet lavt nok. I gamle dage var en ugentlig flaske vin nok til at føle sig privilegeret, nu er to årlige rejser til de mest eksotiske rejsemål ikke tilstrækkeligt for en pæn del af befolkningen - for ikke at sige jævnlig udskiftning af de tre biler.
Selv balancerer jeg med ønsket om at kunne rejse nogle dage hver måned - men f.eks. at eje en bil ville jeg finde ødsels og unødvendigt, når jeg har så gode togforbindelser, som jeg har, på Lolland. At måtte arbejde så meget, at jeg ville kunne bosætte mig i København har jeg det på samme måde med - der vil jeg langt hellere have afvekslingen mellem at tage til den store by for at arbejde og andet og så at drage hjem til provinsidyllen efter endt gerning. Mine penge bruger jeg helst på mad og bøger.

Niels-Simon Larsen

Luksus er ikke en entydig størrelse. Det kan altid diskuteres, hvad der er luksus. I mit barndomshjem vendte man femørene, i den grad man havde nogen. Alligevel følte jeg aldrig, at vi var fattige.
Jeg synes fx ikke, at det er luksus at have et stereoanlæg, så man får musikken klart ud. På den anden side, hvis alle skal have et anlæg osv., hvad så? Det er hele den problematik, der bliver aktuel en dag. Hvad har et menneske behov for, og hvad kan Jorden bære?

Ritzau skriver, at Holger Nielsen (ministeren) er på jagt efter bådejerne. Er speedbåde en luksus? Det synes jeg, men jeg har heller aldrig haft en, og sådan er det hele tiden. Det, de andre har, skal beskattes. For ikke at gå løs på hinanden, må vi nok snart til at beslutte, hvad der er den rene luksus. 500kr for en god billet i Det kgl.Teater? At vi uddanner børn til balletten? At et menneske får gratis timer hos en terapeut til at kommer over de værste af sine barndomstraumer?
Det er hamrende svært, når pengene skal tages fra motorveje og muligheden for at have sommerhus, men afgørelserne står snart i kø, hvis vi ikke kan bevare vores plads i toppen af forbrugspyramiden, hvad der selvfølgelig er uetisk.

At klæde sig i sæk og aske er heller ikke løsningen. Middelvejen igen, men slagsmålet undgår vi ikke. Det skulle da lige være, hvis alle vores kommunikationsrådgivere havde lært noget, der kan bruges.