Kronik

Uligheden er gemt i skattely

Statistikkerne over ulighed – både nationalt og globalt – har en slående mangel: De kan ikke tælle de formuer, der er gemt væk i skattely og ikke kan ses. Uligheden er derfor langt større, end vi går og tror, da der er skjult formuer svarende til USA og Japans bruttonationalprodukt
En analyse fra Tax Justice Network viser, at der ved udgangen af 2010 var ophobet mindst 21.000 milliarder dollar ubeskattet i skattely som f.eks. Jersey.

En analyse fra Tax Justice Network viser, at der ved udgangen af 2010 var ophobet mindst 21.000 milliarder dollar ubeskattet i skattely som f.eks. Jersey.

Stefan Wermuth

Debat
23. november 2012

Den stigende ulighed i samfundet er de seneste uger blevet diskuteret i offentligheden. En vigtig debat, særligt også hvis man ser på den fortsatte store, globale ulighed. Diskussionen overser dog et væsentligt element, nemlig at uligheden er betydeligt større, end de officielle statistikker viser. Få vanvittigt rige gemmer enorme formuer i skattely – formuer, der ikke optræder i de officielle statistikker, fordi de er skjult for offentligheden og ikke mindst for skattemyndighederne.

En analyse fra 2012 af James Henry fra forskningsnetværk Tax Justice Network viser, at omfanget af penge skjult i skattely er enormt. Hans analyse viser således, at der mindst er ophobet 21.000 milliarder dollar ubeskattet i skattely ved udgangen af 2010. Altså langt over 100.000 milliarder kroner, eller hvad der svarer til USA’s og Japans bruttonationalprodukter tilsammen. Dette er kun et konservativt estimat af de finansielle værdier gemt i skattely. Dertil skal lægges ejendomme, yachts og andre ikke-finansielle værdier ejet gennem konti og selskaber i skattely.

Analysen er den mest omfattende af sin art og anvender solide metoder og kilder fra IMF, Verdensbanken, FN, centralbanker, m.fl. Tallene er ufatteligt store, og derfor er rapportens metoder lagt åbent frem med en klar opfordring til institutioner som IMF, Verdensbanken og OECD til at bruge deres store analysekapacitet til at undersøge skattelyenes rolle i den globale økonomi. Det er der stort behov for.

Formålet med at skjule formuerne i skattely er at undgå at betale skat, eller fordi man af andre årsager vil skjule pengene. Det er både ejeren og direktøren i den globale virksomhed, den rige arving, den mexicanske narkobaron, den afrikanske diktator, den russiske oliemilliardær og den korrupte politiker, der bruger skattely til at skjule formuer.

Den skjulte ulighed

De nye tal for formuer i skattely sætter den globale ulighed i et helt nyt lys. Tax Justice Network estimerer således, at næsten en tredjedel af al privat rigdom i verden alene er ejet af 91.000 mennesker, eller hvad der svarer til 0,001 procent af verdens befolkning. Dertil kommer, at de næste 51 procent af al rigdom i verden er ejet af 8,4 millioner mennesker, eller hvad der svarer til blot 0,14 procent af verdens befolkning. Der er altså en lille gruppe superrige mennesker, der har samlet enorme formuer i skattely uden for offentlige registre og ikke mindst uden for lovens og skattemyndighedernes rækkevidde – og efterladt 19 procent af al privat rigdom til resten af os.

Konsekvenserne for opgørelsen af uligheden er fatale. De gængse opgørelser af rigdom, fattigdom og ulighed i det enkelte land overser, at de rige og de superrige har endnu større formuer, end de officielle statistikker viser, fordi en stor del af deres værdier er skjult for skattemyndigheder og statistikkerne. Det betyder, at både i Danmark og andre rige lande, men også i udviklingslandene, er uligheden langt større, end statistikkerne umiddelbart afslører.

En stigende ulighed

Udviklingen i indtægter viser en klar stigning i ulighed. I USA er indtægten for den rigeste 1 procent fordoblet fra 1980 til 2010, indtægten for den rigeste 0,1 procent er tredoblet, og indtægten for de rigeste 0,01 procent er firdoblet. Samtidig er indtægten for de resterende 90 procent af befolkningen faldet med 5 procent. Denne stigning i indtægtsulighed burde man kunne genfinde i statistikkerne over formuer, men det er ikke tilfældet. Forklaringen er formentlig, at de superriges øgede indtægter er skjult i skattely, hvorfor den øgede ulighed i formuer ikke ses.

De skjulte formuer kommer ikke alene fra de rigeste lande. For 139 lav- og mellemindkomstlande, heriblandt en række udviklingslande, har en superrig elite akkumuleret 40-50.000 milliarder kroner i skattely. Det er sket i en periode, hvor mange af disse landes offentlige sektorer har lånt sig til nærmest statsbankerot, har solgt en stor del af de statsejede selskaber og gennemført strukturtilpasningsreformer – ofte til større fordel for multinationale selskaber og en lokal elite end for landets udvikling.

Skuffeselskaber

Skattely bruges ikke kun af superrige enkeltindivider. Også multinationale selskaber benytter skattely til at unddrage sig skat, ofte inden for lovens rammer. Stort set alle multinationale selskaber er således massivt til stede i skattely. Ikke med produktion og aktiviteter, men med skuffeselskaber, der kan flytte selskabernes overskud fra dér, hvor det produceres, til et skattely, hvor de ikke skal betale skat og ikke skal aflægge regnskab.

På den måde forsvinder der omkring 5.000 milliarder kroner i kapitalflugt ud af udviklingslandene hvert år, hvoraf størsteparten er multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvis disse formuer blev beskattet, ville det give en årlig indtægt større end den samlede internationale udviklingsbistand.

Vi betaler regningen

De superrige individer og de multinationale selskaber løber fra skatteregningen og overlader den i stedet til alle os andre almindelige mennesker og små og mellemstore selskaber, der betaler vores andel af skatten og dermed bidrager til de fælles goder i vores samfund. I Danmark og andre udviklede lande har dagsordenen efter finanskrisen været nedskæringer i de offentlige udgifter. Udgangspunktet har således været, at de offentlige pengekasser er tomme, og sundhed og uddannelse derfor må holde for.

I udviklingslandene er konsekvenserne endnu mere dramatiske. Her betyder krisen og de manglende skattebetalinger, at hospitaler og skoler slet ikke bliver bygget. Alt imens vokser indtægterne og formuerne for verdens superrige elite, og de multinationale selskaber oplever stadig stigende overskud, lønninger og udbytter til aktionærerne.

For at gøre noget ved den globale ulighed, både inden for de enkelte lande og mellem rige og fattige lande, er det helt nødvendigt at holde skatteunddragerne ansvarlige, når regningen skal betales. De skal – ligesom små og mellemstore virksomheder og almindelige lønmodtagere – være med til at betale skat og betale regningen for vores alle sammens velfærd og udvikling.

Gennemsigtighed er påkrævet

Helt centralt står en stærk indsats mod de skattely, der hjælper selskaber og superrige med at gemme deres formuer. Løsningen er større gennemsigtighed i formuerne. Det skal gøres klart, hvem der er de egentlige ejere af formuerne i skattely.

Skattely er selvstændige lande og jurisdiktioner, som det ofte er vanskeligt at få til at samarbejde. Men hvis EU, USA og andre stærke aktører vil stoppe skattelyenes negative rolle, kan det gøres ret simpelt. De fleste personer og selskaber, der anvender skattely, kommer fra USA og EU, og mange af de mest anvendte skattely er tæt forbundet til USA, Europa og særligt England. EU kommer i december med et forslag om at styrke udveksling af informationer om skatteforhold og sortliste skattely med en række sanktioner mod skattely, der ikke samarbejder. Hvis EU og USA sanktionerer skattely og f.eks. stopper offentlige indkøb fra selskaber placeret i skattely, vil det få øjeblikkelige konsekvenser for skattely. Det vil kunne sætte en stopper for en massiv skatteunddragelse til glæde for både velfærdssystemerne i Danmark og andre rige lande og ikke mindst sikre finansiering af uddannelse og udvikling i verdens fattigste lande.

Skal vi løse den store, men dybt nødvendige opgave at komme uligheden til livs, er det vigtigt, at vi får et reelt og retvisende billede af forskellen mellem rig og fattig. I den forbindelse er det vigtigt, at vi får adgang til og gennemsigtighed i de mange formuer skjult i skattely rundt omkring i verden. Lykkes det os at lukke skattelyene og skabe større gennemsigtighed, vil det være et stort skridt i retning af at mindske den globale ulighed og skabe et mere retvisende billede af den globale og nationale ulighed, for uligheden er større, end vi går rundt og tror.

 

Vagn Berthelsen er generalsekretær i Ibis

Rapporten fra Tax Justice Network kan læses her: http://www.taxjustice.net/cms/upload/pdf/Price_of_Offshore_Revisited_120722.pdf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Olivier

Jeg mener ikke jeg har kommenteret det Groenlandske samfunds indtaegter fra egen undergrund. Er det noget du udleder som en konsekvens?

Bortset fra det er netop den sag da rimelig overskuelig. Der er jo ingen der tvinger groenlaenderne til at indgaa aftaler med nogen. De kan jo lade deres undergrund ligge og saa selv udvikle egne mineselskaber over nogle generationer.

Medmindre der viser sig saa store vaerdier, at der er risiko for en invasion - men det er der jo ikke noget der tyder paa lige for tiden.

Ifølge en artikel i The New York Times er den schweiziske skattely under stærk pres. I Tyskland er en lov som skulle sikre landet skatteindtægter fra Schweiz samtidig med at den opretholdt skatteunddragernes anonymitet blevet afvist:

The German opposition lawmakers argued that the proposed law was too lenient on tax dodgers and would not fully restore the revenue Germany was losing.

Frankrig har tilsyneladende skærpet sin holdning:

A tax deal with France that had seemed locked up is being reopened at the request of the French.

Allerværst for Schweiz er det at USA (indtil videre) ikke har vist forhandlingsvilje, men har krævet samtlige oplysninger om amerikanske skatteunddragere udleveret:

Relations with Washington remain the biggest source of Swiss concern, after the Justice Department indicted 11 Swiss financial institutions on suspicion of helping Americans evade taxes. United States officials have so far shown little interest in negotiating anything short of the surrender of all information on the banks’ American clients. Some German opponents of the proposed Swiss agreement have called on Berlin to take a similar hard-line approach.
https://www.nytimes.com/2012/11/24/business/global/german-lawmakers-reje...

Forhåbentlig er den skærpede holdning overfor Schweiz udtryk for en skærpet holdning overfor skattely i almindelighed.

De penge er sgu ikke i "omløb" i hvert fald ikke i realøkonomien!

Det er jo netop ideen med skattely at pengene trækkes ud af omløb. Så længe pengene er i omløb i realøkonomien kreerer de skatter, selv når man ikke har betalt indkomst- eller formue skat på den oprindelige sum.

Problemet med skattely er netop at pengene trækkes ud af realøkonomien. Om det er u-lande eller i-lande gør ingen forskel. Systemet er det samme overalt:

penge der løber rundt i realøkonomien genererer skatter. Penge der uanset årsagen trækkes ud af realøkonomien sættes typisk i cirkulation i den virtuelle økonomi, dvs. spekulation i valuta, derivater mm.

Denne virtuelle økonomi som ikke generere skatter, jobs eller noget man kan tage i hånden, bliver større og større på bekostning af realøkonomien.

Hver gang der brister en boble i den virtuelle økonomi bliver vi bedt til kassen og skal punge ud med rigtige penge, som så igen bliver trukket ud af omløbet i realøkonomien.

Dette er et altødelæggende kredsløb så længe vi ikke har en skat på finansielle transaktioner.

Skattelettelser gør det bare endnu nemmere at trække penge ud af realøkonomien.

Vi har brug for en tydelig skillelinje mellem realøkonomi og virtuel økonomi. Dvs. at de banker der håndterer ægte penge som vore lønkonti etc. skal holdes totalt ud af den virtuelle økonomi.

I modsat fald styrer vi direkte imod et totalt sammenbrud af realøkonomien.

PS:

Vi har også brug for at vækst i den virtuelle økonomi holdes ud af BNP beregningerne!

Grethe Preisler

Olivier Goulin,

Henrik Brøndum har ret. Det var ikke ham, der trak de indtil videre uudnyttede grønlandske olieforekomster ind i slagsmålet.

De kan få lov at blive liggende, hvor de ligger, indtil supermagternes konkurrence om retten til at udnytte reserverne af fossile forekomster i Afrika og mellemøsten er afgjort.

Efter os syndfloden.

Dan Johannesson

Dejligt at information fastholder fokus på disse omfattende forbrydelser, der i praksis kunne finansiere en global finanskrise eller to, hvis beskattet.

@Peter Hansen, jeg er for en sjælden gang uenig med dig.

En global digital fællles valuta, skal nok komme, det er der arbejdet længe på allerede, problemet er at du overser dens uhyggelige følgevirkninger: En fælles digital økonomi, betyder at dine sidste civile rettigheder, permanent, annulleres.

Du vil være overvåget fra fødsel til grav, alle dine betalings og dermed adfærdsmønstre, registreres, og du kan slettes på et sekund, såfremt du f.eks. Ikke er på linie med landets magthavere. Sker det kan du ikke længere opretholde en almindelig livssituation, og kan i teorien dø og sygne hen på gaden, fordi du simpelthen er slettet fra samfundets grid.

En fælles digital valuta, vil være grundstenen i et gennemfascistisk regime. Og jeg håber virkelig du vil genoverveje din position Peter. :)

En fælles digital valuta kan kun kom på tale ved en folkeafstemning, eller hvis borgerne selv tager ejerskabet og drift af det.

@Henrik & Grethe

CItat: "Selvfoelgelig skal skattesnyd bekaempes, men de penge der er gemt i madrassen, har nationalbankerne for det meste allerede trykt igen, og paa den maade goer skattesnyderne ingen skade."

Naturligvis nævner Henrik ikke noget om Grønland; det kom først ind senere i tråden. Men Grønlandseksemplet , vil jeg mene, modsiger Henriks påstand.

Henriks påstulat om at "skattesnyderne ingen skade forvolder" er faktuelt forkert. De trækker potentielle midler ud af den Grønlandske realøkonomi.

/O

Torben Arendal siger: "En fælles digital valuta kan kun kom på tale ved en folkeafstemning, eller hvis borgerne selv tager ejerskabet og drift af det."

Du er for naiv. En folkeafstemning sker hvert 3-4. På markedet stemmer vi hver dag.

Det er det fænomen, Preben Wilhjelm skriver om i "Krisen og den udeblevne systemkritik" og beskriver som "ultrademokratisk": "(...) det ville simpelthen ikke praktisk kunne lade sig gøre at træffe alle disse afgørelser ved formaliserede, demokratiske afstemninger, end ikke ved repræsentativt demokrati."

Det er konkurrerende realværdier - landbrugsjord, bygninger, guld, jernbaner, produktion og meget andet - vi har brug for. Ikke én digital, værdiløs valuta*, der ikke har pant i en reel værdi. Vores papirpenge er galt nok i sig selv.

* Bitcoin er en anden historie, fordi den er decentral og ude af hænderne på verdens stater. Men den er stadig værdiløs.

Jakob Bagterp!

Min pointe var at hvis magthaverne vil indfører en fælles digital valuta skul vi borger besluttet om vi vil have det!

Dan Johannesson siger: "Dejligt at information fastholder fokus på disse omfattende forbrydelser, der i praksis kunne finansiere en global finanskrise eller to, hvis beskattet."

Det er jo netop problemet ved statens høje skatter og umådeholdne overforbrug – eller i det hele taget indretningen af vores skattesystem, der forvrider økonomien. De ressourcestærke har råd til dyre advokater og smarte revisorer, der opretter disse skuffeselskaber eller sætter pengene i uproduktive fradragsprojekter. Hvis skatten er lav nok, så kan det ikke betale sig at sende pengene i skattely eller spekulere i fradrag, og i så fald kan det bedre betale sig lade pengene arbejde produktivt inden for landets grænser.

Skattely er ikke gratis, og derfor handler det om at balancere skattesystemet efter det og fx i højere grad beskatte jord og ejendomme frem for produktiv indkomstskat. Den omlægning vil forvride økonomien i langt mindre grad. Hertil er værdier som jord og ejendomme mindre flygtige og dermed mindre egnet til at flytte i skattely end papirpenge eller værdipapirer.

Husk på, at vi ikke beskatter virksomheder eller jakkesæt, vi beskatter mennesker og de ydelser, vi giver hinanden. Alt andet lige lægger skat en dæmper på velstandsudviklingen, især for de mindst ressourcestærke.

Torben Arendal siger: "Min pointe var at hvis magthaverne vil indfører en fælles digital valuta skul vi borger besluttet om vi vil have det!"

I så fald kan der ikke advares nok imod en verdensvaluta, som det magtsyge Rothschild-dynasti taler i så positive vendinger for:

http://www.youtube.com/watch?v=FRrv1pSzGyc

Penge skal være ejet af folket og værdisat decentralt af markedet, ikke fra en verdenselite.

@olivier goulin

Ok jeg ser dit raesonnement, men jeg mener ikke det er gyldigt i forhold til min paastand. Jeg har maaske ikke tydeliggjort det nok, men jeg ser paa macroniveauet - i stil med artiklen, kunne regeringerne have finansieret udgifterne til at bekaempe finanskrisen ved at faa fat i de globale skattesnyderes madras-penge?

I tilfaeldet Groenland har det naturligvis betydning hvis det skulle lykkes nogen, at holde en evt. fortjeneste ved minedrift udenfor beskatning.

Igen er jeg ikke nogen dreven international skatteexpert, men har dog bestaaet en eksamen i koncernskatteret (for 20-25 aar siden):

Hvis et multinationalt selskab etablerer et datterselskab til minedrift i Groenland skal datterselskabet betale selskabsskat af overskuddet.

Dette overskud kan de potentielt forsoege at nedbringe ved at fifle med de afregningspriser der anvendes for koncerninterne transaktioner. F.eks. saelge de udvundne mineraler billigt til et koncernselskab, opkraeve en raekke betalinger for services fra koncernen, hoeje renter paa laan, dyre konsulenttimer fra koncerneksperter etc. Der er saa skattemyndighedens opgave at kontrollere at disse handler er foregaaet paa markedsvilkaar.

Det kan vaere vanskeligt med f.eks. IKEA eller andre retailforretninger, der har et ganske unikt koncept og brand som et datterselskab skal betale noget - men hvor meget for at bruge?

Paa mineraler er der derimod let tilgaengelige verdensmarkedspriser og det burde ikke kraeve det store af skattemyndighederne at faa luget ud i evt. fiflerier - hvis man har viljen.

Hvis jeg var skattebisse i Groenland ville jeg f.eks. staa paa kajen og holde oeje med hvilken dag skibet sejler afsted med olien og forlange, at den afregnes til spotprisen netop denne dag - eller endda netop det klokkeslet hvor fortoejningen slippes. Til gengaeld ville jeg nok ikke vaere saa striks med repraesentationskontoen - det er jo Groenland - og man maa respektere lokale skikke!

randi christiansen

Som en ung mand sagde til mig i dag : vi er midt i en krig, hvor vi ser, at alle kneb gælder

Det er stadig jungleloven, der gælder - og det er de store dyr med de små reptilhjerner, der æder de små dyr, som kæmper for livet -

og gid grønlænderne ikke sælger deres undergrund for glasperler og sprut. De bør i øvrigt spørge sig, om udvindingen er bæredygtig - er den ikke det, vil de så blot være klimaforbrydere og medløbere ligesom alle de andre ?

Dan Johannesson siger: "Dejligt at Information fastholder fokus på disse omfattende forbrydelser, der i praksis kunne finansiere en global finanskrise eller to, hvis beskattet.

For god ordens skyld, vil jeg blot tilføje, at det er Vagn Berthelsen fra Ibris, der har skrevet denne kronik, udfra rapporten fra forskningsnetværket, - Tax Justice Network.
Men dejligt er det da, at Information lægger spalteplads til.!

Dan Johannesson, rolig, jeg advokerer ikke for en permanent centraliseret virtuel valuta, men blot for udviklingen af et værktøj, der kan ækvivalere de ophobede værdier i forbindelse med nationalt foranstaltede pengeombytninger verden over for at få de skjulte formuer frem i lyset eller gjort værdiløse. Disse formuer er uden realværdi-betydning, men har så meget des mere indflydelse på magten i verden, og det kan en demokratisk verden ikke leve med.

Michael Kongstad Nielsen

Det er ellers et dejligt billede.

Gud ved om borgen oppe på toppen er en gammel vikingeborg? Den lille ø burde vel høre til Frankrig, så tæt den ligger derpå, men sådan er det altså ikke, måske af hensyn til franske formuer også?

Et af verdens mest uomtalte skattely hedder The United States of
America:

Since the '80s the US has been the largest tax and regulatory haven for non-resident foreign nationals in the world. Here's information on the USA in general & the States of Delaware, Florida, Nevada & Wyoming that have Features that can be Useful for Tax Reduction, Asset Protection, Investment, Banking and a Wide Range of Other Tactics & Strategies.
http://www.lectlaw.com/filesh/bbg33.htm

Author Nicholas Shaxson’s newest book Treasure Islands: Uncovering the Damage of Offshore Banking and Tax Havens, exposes the dirty secret that Britain and the United States are the world’s two most important tax havens. They perpetuate a system in which the richest companies and individuals get away with not paying taxes while the poorest suffer.
http://www.opensocietyfoundations.org/events/dirty-little-secrets-tax-ha...

Big corporations, small-time businesses, rogues, scoundrels and worse — all have turned up at Delaware addresses in hopes of minimizing taxes, skirting regulations, plying friendly courts or, when needed, covering their tracks. Federal authorities worry that, in addition to the legitimate businesses flocking here, drug traffickers, embezzlers and money launderers are increasingly heading to Delaware, too. It’s easy to set up shell companies here, no questions asked.
https://www.nytimes.com/2012/07/01/business/how-delaware-thrives-as-a-co...

steen ingvard nielsen

Alt hvad man ikke kan se findes ikke!
Ergo findes ulighed ikke.

Den globale virtuelle valuta som nogle her fabler om har eksisteret længe og hedder e-gold.

Problemet med en global virtuel valuta er at den jo ikke beskytter mod skattely problemet, tværtimod:

Den forbedrer kapitalens frie bevægelighed og gør det endnu nemmere at hvidvaske penge.

E-gold har eksisteret i snart 15 år og har ganske alvorlige problemer med FBI fordi det er så svært at sikre systemet mod misbrug uden at det bliver så bureaukratisk at ingen gider være med.

Men vores regering tror vi synes den er sej hvis den kan hive en enkelt milliard fra EU ....

Jakob Bagterp, mekanismen er jo en anden: fordi det er så svært at beskatte de virkeligt velhavende effektivt, gør stat og lønmodtager fælles sag mod det private erhvervsliv og sikrer de nødvendige summer til samfundet og en relativt god løn igennem en høj skat, der genererer en høj løn. Det er den måde, omfordelingen i samfundet er tilrettelagt på.

Peter Hansen siger: "Fordi det er så svært at beskatte de virkeligt velhavende effektivt, gør stat og lønmodtager fælles sag mod det private erhvervsliv og sikrer de nødvendige summer til samfundet og en relativt god løn igennem en høj skat, der genererer en høj løn. Det er den måde, omfordelingen i samfundet er tilrettelagt på."

Omfordelingen i samfundet er tilrettelagt sådan, at der findes to klasser: ydere og nydere. Det høje danske skattetryk på indkomst og de høje overførselsindkomster er den mest ekskluderende, asociale samfundsmodeller af alle: yder man ikke en vis, faktisk ret høj produktivitet, som en arbejdsgiver vil betale en høj løn for, er man hensat til kontanthjælpssystemet eller førtidspension.

Det danske velfærdssamfund handler slet ikke om at bekæmpe fattigdom eller give mindre ressourcestærke mennesker en fair chance for at arbejde sig ud af fattigdom. Det "sociale sikkerhedsnet" ligner mere og mere et spindelvæv, der brandbeskatter mindre produktive mennesker, og som holder disse svage mennesker ude af det gode selskab. Statistikkerne taler sit tydelige sprog om bagsiden af velfærdssamfundet og bagsiden af den kunstigt høje Gini-koefficient.

Du kalder det omfordeling. Jeg kalder det et sygeliggørende, ekskluderende menneskesyn.

Desuden er det ikke svært at beskatte de velhavende effektivt, uden at det skaber forvridende effekter i økonomien til ugunst for alle og især de fattige. Der tager du fejl. Jeg har sagt det før: beskat ejendom og ressourcer frem for arbejdsindkomst og virksomheders produktive midler.

I den forbindelse er det kun glædeligt, at Retsforbundet er genopstået i dag i protest mod to-tre årtiers ineffektiv skattepolitik og manglende frit marked på basale forbrugsvarer, hvilket kun har været til ugunst for de fattigste i Danmark.

Hvems er pengene der er 'gemt væk i skattely'...? Ku' være det er nogen der selv har tjent dem og fuldt ud lovlig placeret dem der...? Det er i hvert fald ikke mine eller andres penge..

Liliane Morriello

Her kan man læse om hvad ulighed gør ved et samfund:

http://www.equalitytrust.org.uk/

randi christiansen

Chris Green - "Hvems er pengene der er ‘gemt væk i skattely’…? Ku’ være det er nogen der selv har tjent dem og fuldt ud lovlig placeret dem der…? Det er i hvert fald ikke mine eller andres penge.."

De penge er tjent på udnyttelse i et eller andet led af fællesskabets ressourcer

Liliane Morriello

Chris Green - Hvis pengene var helt legale, enten på den ene eller den anden måde, behøvede vedkommende jo ikke gemme dem væk.

Nej, Jakob Bagterp, der findes dem, der bestemmer, og dem, der bliver bestemt over. Om dem, der bliver bestemt over, befinder sig i en position, så det er en arbejdsgiver eller et socialt system, der bestemmer over dem, er i realiteten underordnet - de har begrænset indflydelse på rammerne for deres liv.

Liliane Morriello

Det er en myte at vi har et specielt højt skattetryk i Danmark.
De nyeste beregninger viser at i EU, faktisk ligger vi under gennemsnittet.

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201121/Artikler/Dansk_skat_paa_arbejde_li...

Bo Stefan Nielsen

Kære alle.
Vi har et svar på denne artikel i dagens Information.

http://www.information.dk/318963

mvh
Jakob Lausch Krogh og Bo Stefan Nielsen

Sider