Læserbrev

Velfærd handler om frihed

2. november 2012

Den sovjet-russiske propagandahelt Alexey Stachanov, blev i det gamle Sovjet afbilledet på plakater som manden, der kunne arbejde som ingen anden. Han var helten, der arbejdede for hele samfundslegemet.

En sammenlignelig propagandavirksomhed står beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i spidsen for. Alle skal arbejde så samfundet kan opretholdes. Alle skal gøre en ekstra indsats.Billederne af hårdtarbejdende folk i kansastøj, der smørerleverpostejmadder, bliver flittigt brugt. Billederne ligner til forveksling de sovjetiske plakater af Stachanov. Det hårde og nødvendige arbejde fremstilles som tappert og heltemodigt.Men som et propagandaslogan fra Sovjettiden også siger: »Den der ikke arbejder er folkefjende.« Der er ikke noget at tage fejl af.

Borgerløn og Dennis Nørmark

Den politiske og økonomiske nødvendighed fordrer hårdtarbejdende borgere. De arbejdsløse er samfundsfjendske. De snyder, snylter og er dovne. Kontrolforanstaltninger, der skal sikre at alle arbejder, tager fortsat til. Høj som lav, tyk som tynd skal arbejde. Kontrollen bliver ikke mindst sat ind over for dem, der ikke har et arbejde.

Venstrefløjen burde måske kigge mod den liberale Dennis Nørmark, der søndag den 21. oktober slog et slag for borgerlønsideen i tv-programmet Den 2. Side.

Nørmark fremhæver garanteret indkomst til alle borgere, arbejdsledige eller ej, som modsvar mod tyranniet mod de arbejdsløse. Nørmark har indset, at staten ikke bør stramme regler og kontrol unødigt.

En borgerløn til alle ville spare staten og dens borgere for henholdsvis økonomisk og personlig lidelse.Nørmark erkender nemlig det(som få politikere tør), at fuld beskæftigelse ikke er en mulighed i vores samfund. Derfor er det heller ikke meningsfuldt at piske de arbejdsløse.

Venstrefløjen bliver ikke fornyet af mere kontrol og umyndiggørelse af dem, der aktuelt ikke har et arbejde. Velfærd bør handle om frihed, ikke om arbejde. Det er forskellen på progressiv reformpolitik og sovjetisk arbejdspolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

fuld beskæftigelse ikke er en mulighed i vores samfund. Derfor er det heller ikke meningsfuldt at piske de arbejdsløse.

Tak for den sætning.
Den kan vist godt tåle et par 1000000 gentagelser. :-)

"Velfærd bør handle om frihed, ikke om arbejde. Det er forskellen på progressiv reformpolitik og sovjetisk arbejdspolitik."
Frihed for tvang og adgang til arbejde, men først og fremmest tillid til at mennesket er et skabende, påvirkeligt, bevægeligt, socialt, empatisk og intelligent virkende væsen. Beroende på sin omverden.

Kristian Rikard

"Den politiske og økonomiske nødvendighed fordrer hårdtarbejdende borgere. De arbejdsløse er samfundsfjendske" Det er vist en af dem Vincent Frederics burde medtage i sin næste bog!

Jette Abildgaard

Glaedeligt at se at Eskil Halberg har faaet lov at skrive denne lille artikel her paa Information.

Tak Halberg!!! Gode,korrekte og sande ord i det land, der er mere paa randen af politisk vanvid end det nogensinde foer er set i landets historie er jeg bange for...

I 1978 udkom en bog af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen. Den hed Oprør fra Midten.

Og i denne bog argumenterer de tre herrer netop for borgerløn. Uanset at alle var imod dette, så synes det som om at denne idé modnes mere og mere.

Og jeg har selv engang imellem foreslået at man indførte en skattefri indtægt for alle på mellem 6.000 og 8.000 kr. pr. måned. Og så kunne man tillade at folk tjente op til det dobbelte, før de skulle betale skat.

Kristian Rikard

Det er altså ikke helt rigtigt, at alle var imod. Det var omkring den tid, hvor også ØD var oppe. Vi har den såmænd stående i reolen endnu.
Tværtimod mener jeg at kunne huske, at den var en naturlig del af diskussionerne blandt "centrum-venstre" orienterede dengang. Den jeg sidder med, er allerede i 4. oplag i 1978, så nogle stykker må den jo have solgt.

Hold Dennis uden for - tak

Dennis Nørmark har en helt anden dagsorden. Det er dårlig (modkraft)analyse at citere ham på denne måde.

I aftenens "Debatten"-cirkus på DR2 tonede han rent flag ved at gøre den sociale lagdeling til en naturlig orden. De rige er kloge, de fattige er dumme - og sådan skal det være.

At han - af økonomiske og anti-statslige grunde – har foreslået borgerløn et eller andet sted har ikke noget med 'velfærd' at gøre, og endnu mindre med Marx' forestilling om den frie tid.

Det bliver let noget vrøvl, når man sammenblander en liberal og en socialistisk forståelse af 'frihed'.

Først skal vi have konjunkturgjort dagpengene efter et mystisk system hvor dagpengeperioden bliver længere, jo ringere samfundsøkonomien er (såvidt jeg har forstået det ...?)

Og derefter den Nørmarkske borgerløn, der naturligvis også skal konjunkturbestemmes efter de frie kapitalbevægelsers forgodtbefindende, - og der næppe med et charmerende omvendt fortegn - så den vil hurtigt erodere ned under kontanthjælpslofter...

Borgerløn er uforeneligt med liberal økonomisk og demografisk politik.
Men hvis man kan vælge ..., tjae, så er der muligvis mere civilisation i borgerlønnen på sigt. Men så er det også slut med 'trends' og 'tidsånder' og den slags sjov. Det bliver en langsom verden. Hvor drømme og initiativerog den slags der betyder noget for håbefuld ungdom ikke pr. def. får det nemmere.

Jens Overgaard Bjerre

Det, som vil ske, hvis ikke venstrefløjen og den almindelige humanistisk indstillede borger, har klare bud for samfundets borgere, er, at den nationale ånd, rødt og sort, vil komme frem igen.
Sæt Socialdemokraterne fast på højrefløjen sammen med Venstre, LA, DF og RV og C. Dette skal slås fast med al kraft. Ellers kan venstrefløjen glemme alt om at få indflydelse og opfylde mange menneskers drøm om et mere retfærdigt samfund. For alle borgere.

Alan Strandbygaard

Mihail Larsen siger:

"Dennis Nørmark:
De rige er kloge, de fattige er dumme - og sådan skal det være."

Det der helt glipper for Dennis Nørmark er at der rent faktisk findes mennesker der ikke har et behov for at være rige, men bare vil have lov til at leve et helt normalt liv uden de store dikkedarer.

Der er vitterlig mennesker der ikke bryder sig om penge. Tænk en gang.

En beskeden (og måske fejlbehæftet) udregning vedrørende borgerløn, med udgangspunkt i, at 3,7 millioner mennesker i den danske befolkning, hver måned skal modtage et fast beløb i støtte.

(3.7 mio x Z x 12)

Ved 8.000 kroner månedligt.
Borgerløn = 355.2 mia. danske kroner årligt.

Ved 10.000 kroner månedligt.
Borgerløn = 444 mia. danske kroner årligt.

Ved 15.000 kroner månedligt.
Borgerløn = 666 mia. danske kroner årligt.

Den danske stats indtægter i 2011 = 634 mia. Dkr.

Tak, PIa Nicolaisen, måske skal jeg simpelthen blive livsstilsekspert på det grundlag - det er i hvert fald sådan, jeg har indrettet mig, dog ikke kun frivilligt.

Man skal huske, at Dennis Nørmark ikke er liberalist, men konservativ - og netop borgerlønsbegrebet forener klassisk borgerlig og udogmatisk venstrefløjstankegang.
Der, hvor der er noget, der ligner borgerlig i dag, er lande, der er endog meget 'reaktionære', og de har det som en afvejning af samfundets øvrige vilkår, f.eks. i Monaco, hvor det store influx af meget rige "immigranter" nødvendiggør en grundlæggende sikring af "urbefolkningen" med en indkomst- og boliggaranti.

Alan Strandbygaard, det er vist netop højrefløjens pointe, at man ikke kan overlade samfundet til dem, der bare ønsker status quo. :-) Selv konservative taler jo om at "forandre for at bevare". Plads til alle i samfundet er jo problematisk, fordi de, der stormer der ud af, opnår overhånd, fordi de ikke vil finde sig i at 'blive begrænsede i udfoldelsen'. Men hvem siger, at det ska være sådan? I det gamle Rom måtte enhver fornyelse pakkes ind i retorik om "forfædrenes skik", så man simpelthen måtte påvise, at det nye blot var det, man altid havde gjort. I dag synes ønsket om glemsel at være den mest udbredte tilbøjelighed, men det ændrer ikke på, at glemsel blot tvinger os til aldrig at tage ved lære og altid at begynde fra grunden med de selvsamme fejltagelser som i fortiden.
Vi er nødt til at oplyse om den frihed, vi faktisk fik banket op under krisen i 80erne, hvor politikerne slet ikke kunne eller ville adfærdsregulere befolkningen så voldsomt som nutidens bande af fårehyrder på tinge.

Konservatisme og liberalisme

Javist, Dennis Nørmark er konservativ. Men stort siden Thatcher og Reagan er der sket en fusion med liberalismen, så det i dag kan være svært at finde genuine konservative - desværre.

Knud Sandbæk Nielsen

Så længe nationerne konkurrerer om arbejdspladser - i stedet for at samarbejde om problemløsning - så længe vil dette problem eksistere.

Og så længe det er penge der bestemmer, vil problemer kun blive løst for dem der har penge - og som derfor ikke har problemer i sammenligning med dem der ingen har.

Indtil demokratiet tager myndigheden over kapitalen vil kapitalen styre verdenssamfundet UDENOM løsningerne, fordi løsninger ikke er gode investeringsobjekter - jvfr. medicinalindustriens prospekter med hhv. sygdom og sundhed...

Så længe private formuer har mere magt end demokratierne, vil der være fremskridt i krig.

Nu hedder det at orkanen Sandy giver overskud, fordi den sætter arbejde i gang og lokker penge fra de rige - ligesom krige gør.

Dogmet om at stater ikke må igangsætte - undtagen hvis der er krig - fremtvinger dette problem.

Og den stadige akkumulation af penge i toppen hjælper IKKE demokratiet til magten.

Demokratiet er indtil videre kun en forestilling. Og med alle gentagelserne kunne vi jo kalde det en revy.

Tak til Lars for linket - Kunne det være plan B

I de sidste 25 år har ca. 25 % af arbejdsstyrken (dvs. de 18-66 årige) konstant været uden for
arbejdsmarkedet på forskellige former for sociale ydelser – svarende til ca. 800.000
helårsmodtagere. Dette trods forskellige arbejdsmarkedsreformer og socialreformer – og perioder med højkonjunktur.
Udstødning. Som samfund har vi altså udstødt eller afskåret en fjerdedel af de 18-66-årige fra en
central del af samfundetslivet.
Aktivering ikke løsningen. Aktiveringspolitikken er dyr og ineffektiv. Det grundlæggende problem
er jo ikke, at arbejdsløse er dovne, mangler uddannelse eller erhvervserfaring, men at der ikke er
arbejde nok til alle – når en arbejdsuge er på 37 timer.
Vækst ikke løsningen. Og da naturens bæreevne allerede er overskredet, er det udfra en langsigtet
betragtning skadeligt at vækste os ud af arbejdsløsheden.

Det fundamentale problem vedr. arbejde er dets ulige fordeling. Det fundamentale problem vedr.
overførselsindkomster er de betingelser, der er knyttet til deres modtagelse – og som udspringer af
et forældet syn på arbejde.

Klippet fra http://www.syntesetanken.dk/wp-content/uploads/2012/06/B%C3%A6redygtig-d...

Mihail, det går meget længere tilbage, desværre; jeg hører nu Dennis Nørmark ændre signaler, i mere klassisk-konservativ-kommunitarisk retning, men jeg kan tage fejl. :-)
Hvis du ikke har læst Losurdos "Liberalism- a Counter-History", skal du gøre det, den er et pragtfuldt katalog over højrefløjens fortrædeligheder, inkl. den radikale bevægelses.

Det helt grundlæggende princip, som folk nu er vænnet fra at tænke på, er, at det, de misunder grupper i samfundet, der lever på andre vilkår, ville de selv kunne nyde godt af, hvis de valgte at gøre det - jeg taler selvsagt ikke om overklassen, som kæmper for at bevare sine privilegier, men om dem, vi må kompensere, fordi de ikke kan arbejde eller ikke kan få arbejde. Jo bedre adgangen er til en sådan kompensation, jo bedre for alle, fordi det giver den frihed, som indlæggets forfatter plæderer for.

Anders Reinholdt

I 1978 befandt 'Oprør fra midten' sig rent faktisk omkring midten på det politiske spektrum. I dag betragtes det af stort set alle politiske partier som yderliggående venstrefløjsdrømmeri. Den opløsning af den ideologiske modpol til liberalismen/konservatismen der fandt sted i kølvandet på murens fald har sat sig dybe spor.

Det er iøvrigt skræmmende at konstatere, at de tre forfattere fik ret i deres spådomme om samfundsudviklingen - 30 år efter ordene blev skrevet. Alene det burde få alle til at vågne op. Derudover leverer bogen en konkret vision for fremtidens samfund, hvilket ingen nutidige politikere har intellekt, mod eller integritet til at forsøge sig med. De tænker alle inden for rammerne af nogle "givne" vilkår - uden at udfordre hvordan disse vilkår er opstået eller bliver opretholdt i en stærkt kapital- og mediestyret verden.
Bogen burde være obligatorisk læsning på gymnasierne.

Iøvrigt så indeholder Rune Engelbreth Larsens opfølger - "Oprør fra bredden" - et par essays som er ret skarpe og som burde blive genstand for videre debat. Her er også foretaget lidt nøgterne provisoriske beregninger - for dem som har hang til økonomisk realisme.

Og ja, borgerløn lyder umiddelbart som om det er for dyrt - projektet blev skrottet af de radikale i starten af 90'erne af samme årsag - men spørgsmålet er om vi i det helt lange løb har råd til at lade være, hvis vi vil bevare et humant samfund.

Anders Reinholdt, jeg vil umiddelbart mene, at borgerløn vil betyde mere borgeraktivitet - og at det nødvendige og det lystbetonede altid vil blive gjort.
Hvis politikerne virkelig mener noget med mere ansvar til befolkningen, vil borgerløn være det naturlige første skridt, fordi det armerer alle til at kunne tage dette ansvar.

Nils Bøjden, jeg er ked af at sige det, du fremstår efterhånden som mere og mere doven og initiativløs! ;-) Du skal tydeligvis motiveres af en stor pose penge for at få hænderne op af lommen.

@Peter Hansen

Så fordi jeg påstår at monetær belønning er en magtfuld motivator mener du at jeg er doven?

Det var dog et besynderligt udsagn.

Men heldigvis er langt største delen af Danmarks befolkning enige med mig.

Bankerne udsteder hovedparten af de penge, der er i omløb (fractional reserve banking).

Og de bestemmer via deres udlån af de nye penge, hvem der skal have adgang til dem.

Set i det lys er begrebet Andre Folks Penge et meget diffust begreb.

@Lars

Hvis du pludselig har "krav" på borgerløn er der nogen der skal arbejde for at du kan få opfyldt dette krav. De eneste der kan gøre dette er "Andre Folk". Hvad sker der så hvis "Andre Folks" beslutter sig for at det de ikke vil finansiere dine "krav"?

Penge er kun noget i kraft af at der genereres omsætning. Ikke fordi de opbevares i en bank, forsikringsselskab, statskasse eller under en madras.

Penge er ingenting, Nils Bøjden, aktivitet er alt - også selvom markedet ikke forstår at prissætte den. Det er problemet i al sin enkelhed. For tiden bruges markedet til at begrænse aktivitet i samfundet, borgerløn vil gøre op med det.
Omsætning giver ikke varer, produktion gør. Hvor galt det går for samfundene nu om dage, hænger sammen med bruddet med den ældgamle viden, der styrede verdens længstvarende samfund: at kræmmere skal afskæres fra indflydelse.

For tyve år side opfandt en ven og jeg den grafiske udlægning af den fragmentariske enighed mellem Liberalisme og Socialisme - Om frihed.
Den lige linie mellem yderst til højre og venstre bukkes sammen mod en cirkel. Totalpolitisk kan enderne ikke nå hinanden, men det kan de når emnet er frihed.
Må jeg minde om, at der er politiske tanker og grupperinger, der udfylder hullet mellem enderne.
Her kommer bl.a borgerløn ind i billedet.

Til dem, der vover at opstille regnskab for samfundsregnskabet, vil jeg sige , hold op med det.
Alle i Danmark har noget at leve for. Om det hedder borgerløn eller 17 forskellige andre ting giver samme resultat. På plussiden skal medregnes alle de personer i det offentlige, der kan lave noget fornuftigt og lystbetonet, istedet for at være sat til af vore politikere at tyrannisere befolkningen. Det må virkelig være "hårdt" arbejde.
Se jer om. Jeg kender mennesker der på 3. år er jagtet rundt i behandlersystemet. Ikke rart, skulle jeg hilse og sige.
Kunne voksne mennesker bare holde op med at mobbe hinanden på barnlig vis, var meget vundet , før det gik helt galt.

Bliver der så ikke endnu flere ledige ? Jo, med den nuværende måde at definere arbejde på og mangel på evne til at dele (løn)arbejdet.

Til Mihail Larsen, 01.24 - Din dogmatik kan meget vel vise sig at blive noget vrøvl, hvis ikke du vover at være fragmentarisk.

Dennis Nørmark er en stor humanist.

Mikkel Klinge Nielsen

ER DER VIRKELIG ET ALTERNATIV TIL BORGERLØN?

For arbejdsproduktiviteten stiger. Arbejdskraft overflødiggøres. Overflødige bliver deprimerede, piskes og forarmes. Kontrol og aktivering er dyr og ineffektiv. Folk i arbejde lider af stress og forringet arbejdsvilkår. Børn og gamle forsømmes. Velfærdsstaten, demokratiet og sammenhængskraften udhules. Der skriges: Øg produktionen! Lån til forbrug! Naturens bæreevne overskrides.

Så hvorfor ikke dele arbejdet mere ligeligt? Er borgerløn ikke netop midlet hertil? Bedre forslag efterlyses! Vel at mærke et, som kan være med til at skabe en miljømæssig bæredygtig økonomi, styrker demokratiet og den enkeltes økonomiske frihed og tryghed?

Mikkel Klinge Nielsen:
Jeg vil ikke ligefrem kalde borgerløn et 'incitament til at arbejde', i arbejdsministeriets værste forstand. Istedet er det et middel til at sikre folk uafhængighed og anstændighed, og at arbejdsgivere bliver nødt til at oppe sig for at skabe interessant arbejde - eller betale rigtigt godt for det sure.

Hvis du vil have folk til at dele arbejdet, så vil nedsat arbejdstid være et bedre middel.

Dennis - Selvfølgelig - Hvad ellers ?
Men det kan gå både op og ned med den normerede tid og der er mange der nu har deltidsjob.
Fleksibilitet og frihed er kodeordene.

Søren Kristensen

Som kontanthjælpmodtager på 12. år jeg jeg nu kommet i virksomhedspraktik, som personlig assistent for lederen af en daginstitution. Hun mener selv hun er langt mindre stresset, nu hvor hun har mig og heldigvis er jeg glad for at være i arbejde, omend det kun er et par timer om dagen, hvilket passer fint til min ydeevne.

Ordningen fungerer især fordi jeg for længst har indrettet mig med en lille økonomi. At lederen tjener tre-fire gange så meget som mig har jeg det fint med, dels fordi hun laver tre gange så meget og fordi hendes livsstil kræver så mange flere penge.

Det eneste der er i vejen for at langt flere kunne komme i arbejde på lignende og/eller permanente vilkår er at folk er blevet sovset ind i et forbrugsmønster der kræver dagpengesatsen som minimum og så taler vi pludselig om ordinært arbejde. Det ved vi jo alle (undtaget politikerne) at der ikke er så meget af for tiden.

Den største manipulation er den, der handler om afhængighed og det modsatte: man skal sørge for, at folk ikke bliver afhængige af overførselsindkomster, siges der fra især borgerlig side, men desværre ikke kun; men afhængig er man, når man er pisket til at påtage sig et eller andet job for at redde livet, uafhængig er man, når man er garanteret i kraft af et socialt sikkerhedsnet, der baserer sig på menneskelig værdighed.