Læsetid: 5 min.

‘Vores perkerdansk bliver aldrig godt nok‘

Perkerdansk tæller ikke, når elevernes evner måles i nationale tests og PISA-undersøgelser og deres forhold til verden uden for Danmark er mindre gyldig end de etsprogede etnisk danske elevers viden om Esbjerg, København, HC. Andersen og Christian d. 4. Deres erfaringsverden dømmes ude. Det gør vi op med på Blågård Skole
Perkerdansk tæller ikke, når elevernes evner måles i nationale tests og PISA-undersøgelser og deres forhold til verden uden for Danmark er mindre gyldig end de etsprogede etnisk danske elevers viden om Esbjerg, København, HC. Andersen og Christian d. 4. Deres erfaringsverden dømmes ude. Det gør vi op med på Blågård Skole
24. november 2012

Tosprogede elevers sprogkundskab bliver ikke opfattet som en ressource i folkeskolen. Det føler de ikke selv, som det fremgår af citatet i overskriften. Den bemærkning faldt i et interview, jeg som integrationsvejleder lavede i 2010 med elever i 9. klasse om deres oplevelser i skolen.

Den fornemmelse bliver bekræftet i skolesystemet. De bliver betragtet som ressourcesvage, eller for at have sproglige og sociale mangler i forhold til en norm om, hvad elever skal kunne. De holdes op imod et idealbillede af ‘den gode elev‘, og der gøres alt for at kompensere for forskelle og ophæve mangler.

Der bliver talt om, hvor mange procent tosprogede elever en klasse eller skole kan rumme, og man spreder de tosprogede elever i busser, via sprogscreeninger og distriktsændringer eller forsøger at udligne forskellene ved at arbejde på at tiltrække etsprogede etnisk danske elever. Den pædagogiske indsats er kompensatorisk og kommer til at handle om at fylde ‘hullerne‘ op og sprogbade de tosprogede elever i dansk fra, før de kan kravle i vuggestuen.

På Blågård Skole er vi i gang med et opgør mod den tankegang. Vi arbejder i stedet på at udvikle og bedrive interkulturel pædagogik, der bygger på en forventning om, at alle børn kommer med vigtige ressourcer, kompetencer, kundskaber og en evne til at lære, som det er uddannelsessystemets opgave at bygge videre på og kvalificere.

Ikke fordi andelen af tosprogede elever udgør et flertal på skolen, og at det er synd for dem, at deres perkerdansk ikke er godt nok, men af den simple årsag, at vi tror på, at alle elever i den danske folkeskole er tjent med viden om, hvordan man navigerer i en inter- eller transnational, global verden.

Dannelse gennem uddannelse

Skal vi skære det ud i pap, så mener vi, det er et plus, hvis eleverne - alle elever - ved endt skolegang kan tale flere sprog, er blevet sprogligt nysgerrige og har fået en metasproglig forståelse. Vi tror på, at alle elever er tjent med et historisk kendskab til hele verden.

De er godt tjent med at blive nysgerrige på, hvordan transnationale relationer mellem stater, grupper og individer indvirker på hinanden. Og vi tror på, at både lærere og elever, skal lære at være nysgerrige på, hvordan identiteter forhandles og forvandles, når mennesker interagerer – også i skolen.

Blågård Skole deltager løbende i interessante forskningsprojekter som ‘Tegn på Sprog‘ og ‘Styrkelse af tosprogedes faglighed‘. Ikke ud fra en devise om at tosprogede elever har mangler skolen skal reparere på, eller kompensere for, men på baggrund af en filosofi om, at alle elever har brug for flersproglige kompetencer, interkulturelt udsyn - og en på alle måder mere global og interkulturel skole.

Tager udgangspunkt i forudsætningerne

Den interkulturelle pædagogik bygger grundlæggende på en forventning om, at alle børn kommer med vigtige ressourcer, kompetencer, kundskaber og en evne til at lære, som det er uddannelsessystemets opgave at bygge videre på og kvalificere.

Derfor handler det også om at gentænke uddannelsen (rammer, metoder, organisering og indhold) i forhold til de samfundsmæssige forandringsprocesser og som resultat heraf forandrede behov for hvad eleverne har brug for at vide og kunne. Mest af alt handler det om, at udvikle bevidsthed om og refleksioner over, hvordan vi alle sammen er med til at gøre kultur i vores interaktion med hinanden. Det er dannelse gennem uddannelse.

Det handler ikke kun om den etnicitet, der ofte er i fokus, når man taler om Blågård Skole. Eleverne opfordres til at udforske, hvordan kultur skabes i forskellige sammenhænge og til at undersøge, hvordan sociale kategorier som fx køn, seksualitet, klasse, kultur, etnicitet og religion krydser hinanden og spiller sammen – nu og over tid. Fx kan det undersøges, hvordan eleverne selv anvender nogle af de ovenstående kategorier til at positionerer sig i forhold til hinanden, skolen, lærerne og undervisningens indhold. Det handler om sproglig og kulturel refleksion.

Interkulturelle kompetencer ikke på skolepolitisk dagsorden

Når vi forsøger at udvikle interkulturel pædagogik og tager udgangspunkt i elevernes sprogkompetencer som en ressource og ikke bare en udfordring, er det op af bakke og imod strømmen af den overordnede skolepolitiske dagsorden og retning. Selv om både den tidligere regering, den nuværende regering og Dansk Industri har udpeget interkulturelle kompetencer som væsentlige i en globaliseret verden, har centralisering, standardisering og ensliggørelse, kanons, nationaltest og PISA-undersøgelser ikke fået mange skoler til at bedrive interkulturel pædagogik.

Fokus på færdigheder i at blive opmærksom på, hvordan kultur opstår og bruges i forskellige sammenhænge, fylder uendelig lidt. Tværtimod opereres der i Folkeskolens formålsparagraf og en række fagformål med et statisk kulturbegreb, hvor eleverne forventes at erhverve sig kendskab til egen og andres kulturer. En forståelse, der fastholder eleverne i en opfattelse af kultur som noget man kan have, være og findes indenfor afgrænsede kulturelle enheder som fx nationer eller etnicitet.

Denne forståelse trækker på grove generaliseringer af, at alle i en kultur deler værdier og normer og at menneskers adfærd kan forklares på baggrund af deres tilhørsforhold til en bestemt kultur. ‘Det er også, fordi han er muslim‘, er udsagn, der hører denne tænkning til.

En anden forhindring i forhold til at bedrive interkulturel pædagogik er de dansk nationale præferencer, som ligger indbygget i fagformålene og folkeskolen som institution. Et er, at der skabes ulige betingelser for tosprogede og etsprogede etnisk danske elevers læringsprocesser, når skolen bygger videre på normer, værdier og viden, der ofte vil ligge nærmere på de etsprogede etnisk danske elevers erfaringsverden.

Noget andet er, at de dansk nationale præferencer faktisk også forhindrer etsprogede etnisk danske elever i at blive udfordret på deres interkulturelle, intersproglige og globale viden og kundskaber. Ingen af eleverne forberedes således ordentligt til at agere i det samfund de skal ud i efter endt skolegang. Det er et åbent spørgsmål, om Ny Nordisk Skole og de kommende skolereformer råder bod på dette.

Når alt kommer til alt handler det om hvilke dannelsesidealer, der opstilles i den skolepolitiske dagsorden, og hvordan de enkelte skoler selv tænker dannelse indenfor de rammer, der opstilles. Blågård Skole har kastet sig ind i kampen for ikke alene at forbedre elevernes perkerdansk, men for at danne globale borgere, der kan deltage i et dansk nationale, såvel som globale fællesskaber og demokratier. Vil I politikere, uddannelsesforskere, skoleledere, lærere og forældre være med?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Richard Stjernenøgle

Ja, jeg synes også at det er noget mærkeligt noget at man gør det til et problem at der findes mennesker der taler mere end et sprog .
Men 'perker-dansk' er hverken Fugl eller Fisk ..
Vi prøver jo også at lære Sønder-Jyder 'korrekt' Dansk, ikke ?

For at kunne kommunikere sammen præcist, er vi pinedød nødt til at benytte os af samme reservoir, syntaks og referencerammer.

Alt andet vil få det offentlige liv til at bryde sammen, i et relativistisk kaos.

Kulturrelativismens endestation viser sig, gang på gang, at være den laveste fællesnævner. Det er dybt uambitiøst, at lade et forfladiget og udvandet dansk, vinde indpas og legitimitet på denne måde.

Det er simpelthen intellektuel dovenskab af værste skuffe.

Gem "berigelsen" til slang-ordbogen og privaten.

Hjemmeopgave til på mandag, for 9. klasse på Blågård skole:

Lav et referat og en tekstanalyse af denne artikel af Nanna Bøndergaard Butters. Max 1 A4-side.

/Dansklæreren

Man må give Nanna Bøndergaard Butters ret - det danske samfunds folkeskole bør være et kultur-, norm- og sprogneutralt rum for elevernes forskellige kulturer, normer og sprog - som det så er folkeskolens opgave 'at bygge videre på og kvalificere' - folkeskolen bør ikke anvende noget så stygt som danske nationale præferencer i uddannelsen og dannelsen af dens elever - da folkeskolen jo ikke skal forberede eleverne til at agere i et dansk samfund, men i den 'inter- og transnational, global verden' som Danmark er ved at omdannes til et kultur-, norm- og sprogneutralt rum for.

At Nanna Bøndergaard Butters så skriver sin kronik på dansk - ikke urdu, tyrkisk, arabisk eller somali for eksempel - mener jeg man bør være noget transkulturelt kritisk over for - efter en meta-inter global-lokal pædagogisk-konstrukturalistisk flerkontekstuel analyse - man kan ikke undgå føle sig stigmatiseret og marginaliseret, hvis man har dansk som andetsprog.

De fleste danske arbejdspladser har dansk som arbejdssprog , og en del pivate arbejdspladser og i hvertfald en enkelt offentlig arbejder på engelsk - , og så er der sikkert også yderligere nogle andre sprogeksempler.

At man på en arbejdsplads har et fælles arbejdssprog, som forstås af alle medarbejdere ( samt evt kunder, leverandører o s v, er en nødvendighed for at undgå misforståelse og måske ret alvorlige fejltagelser ( - tænk hvis læger og sygeplejersker under en operation talte hvert sit sprog , eller at redningsfolk havde svært ved at tale og forstå hinanden ved en trafikulykke o s v )

Man er altså som udgangspunkt for sin egen skyld nødt til at kunne gebærde sig på det sprog, som nu engang tales i det land man opholder sig i -- det er kun få jobs, der er "sprog-ufhængige".

Hele det politiske spektrum må kunne blive enige om vigtigheden af at kunne et ordentligt og forståeligt dansk. Både på borgen og i befolkningen.

Jeg har endog meget svært ved at forstå, hvis nogen mener noget andet.

"Det er dybt uambitiøst, at lade et forfladiget og udvandet dansk, vinde indpas og legitimitet på denne måde."

Der er andet i artiklen end overskriften...

Står der i artiklen, at man ikke skal lære 'ordentlig' dansk? Næ.
Står der, at man skal holde op med at se tosprogethed som et problem, men i stedet se det som en ressource? Ja.

Det er svært at være uenig i, at man skal udnytte, udvikle og styrke de ressourcer, børnene kommer med. Men det er måske ikke alle, der ser sådan på det.

Vibeke Rasmussen

Som jeg læser artiklen, menes der med 'tosproget', at man taler to sprog, hvoraf det ene er … "Perkerdansk". Virkelig?

Hør, udgangspunktet for at være i stand til at modtage undervisning på dansk, at forstå og gøre sig forståelig i en dansk skole, i en dansk 'kontekst', at 'interagere', må da alt andet lige være – hvad enten det nu er det eneste, eller det er et af flere sprog, man mestrer – at man taler og forstår dansk. Man må, øvrige kulturelle forskelle ufortalt, ha' i hvert fald dette ene, og væsentlige, fælles fundament.

Som Modersmål-Selskabets (Hmmm …bindestreg og begge ord skrevet med stort begyndelsesbogstav? Er det ny dansk retskrivning?) skriver om 'Araber-slang og perker-dansk':

"Det ville være mærkeligt, hvis de stærke indvandrersprog og –kulturer ikke smittede af på dansk […] Problemet ligger ikke i forhold til det danske sprog. Problemet opstår, hvis de omhandlede indvandrergrupper ikke også, ud over deres modersmål og ud over deres araber-slang eller deres perker-dansk, behersker standarddansk eller normdansk. Det får de nemlig brug for, hvis de skal klare sig godt erhvervsmæssigt. I Danmark skal alle være gode til eget modersmål, alle skal være gode til dansk …"

'Perkerdansk' er vist ikke en beskyttet betegnelse, og den dækker over mange niveauer af dansk sprogkundskab. En accent er i mange tilfælde nok, men at man taler med accent er ikke nødvendigvis det samme som manglende kundskaber. Dansk udtale er notorisk vanskelig, og der er glimrende eksempler på, at det aldrig bliver helt 'perfekt' på trods af årtiers træning (de fleste kan nok komme i tanker om et par stykker).

Men Jens Andersen.

Du ved , lige så godt som alle andre, at mange indvandrere kører Taxi eller arbejder som pædagogmedhjælper, bl.a. fordi deres dansk er under middel.

Det må og vil altid være en fordel for indvandrere/efterkommere at tilegne sig sproget. Og det vil altid være en tåbelighed at forsvare de som ikke gør det.

Det gavner hverken indvandrerne eller samfundet hvis man ikke lærer det sprog der er nr. 1 , i det land man emigrerer/flygter til. Alt efter bedste evne.

Simon Olmo Larsen

Relationspotentiale; Evnen til at "se" det enkelte menneske på dets egne præmisser og afstemme sin adfærd herefter uden at fralægge sig ansvaret for egne præmisser, samt at være autentisk ?

Der var faktisk engang hvor det var helt normalt at forskellige områder af DK talte med forskellig dialekt -- som i reglen var langt mere varieret end den smule accent der går under betegnelsen perkerdansk.

Man kan lede i øst og i vest.

Man kan finde frem til eksempler far 18-hundrede-rødkål og historier fra den jydske muld.

Alt dette ændrer ikke ved fordelene ved at kunne et forståeligt dansk.

Jens Andersen.

Jeg kan se at du er i fuld gang med at finde på forsvar for at indvandrere ikke skal lære et forståeligt dansk !.

Sørgeligt.

Jeg går ud fra at du ved, at elever i den danske folkeskole ikke bliver undervist i Vendbo-mål, Sønderjysk/plat eller andet uforståeligt !

Men OK, Hvis man vil forsvare indvandrere uanset hvad, så fred være med det .

Hjælper dem, gør man nok ikke !

Simon Olmo Larsen

At tro at alle "danskere" benytter sig af de samme syntakser, resovoirer og referencerammer tydeliggør problematikken. At nogle mennesker føler sig hævet over andre, at de har en tro på at deres intelligens og kultur er andres overlegen, samt at udvise foragt over for anderledes tænkende mennesker i Danmark.
Visse "danskere" føler åbenbart at de via deres tilhørsforhold til Danmark har ret til at definere "danskernes" værdier og at de via deres tilhørsforhold har mere ret til at være "dansker" end af dem defineres som mennesker der er udanske.

Jeg bor i et område, hvor vi med jævne mellemrum ser/oplever yngre muslimske familier i gadebilledet. Et "nærstudium" af disse familier er, at mange af disse stadig samtaler indbyrdes med deres bedste -eller forældres oprindelige modersmål, på trods af, at det er tydeligt at de repræsenterer både 2. og 3. generation af indvandrere (født i DK). Det er klart, at denne stædige fastholden i forfædrenes sprog, er en klar forhindring i at tilegne sig de nødvendige sproglige færdigheder i dansk, som er så rivende nødvendigt for disse mennesker, for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Når man så - specielt fra Radikal side - påpeger nødvendigheden af at de skal undervises i deres "modersmål"- i denne kontekst forstået Uhrdu eller lignende sprog, må man ta' sig til hovedet, da Dansk naturligvis er deres modersmål - de er jo født i Danmark!

@ Carsten Hansen:
"Jens Andersen.

Jeg kan se at du er i fuld gang med at finde på forsvar for at indvandrere ikke skal lære et forståeligt dansk !."

Hold nu op! Jeg har ikke påstået noget som helst i den retning; du bliver sgu nødt til at læse, hvad der står. Ellers er det jo fuldstændig ligegyldigt at debattere.

Heinrich R. Jørgensen

Det danske sprog er blevet politisk dikteret og ensrettet, gennem en målrettet, styret proces, der rækker mindst 120 år tilbage.

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1892 og Retskrivningsreformen i 1948 er i grunden udtryk for en totalitær tilgang. En tilgang, den anti-totalitære George Orwell udtrykker sig meget lidt floromvundent om. Hans betragtninger om at have kontrollen over/med sproget, rammer plet.

At være to-sproget er et handicap, hævdes det. At lære skole-dansk, skole-engelsk, skole-tysk osv., derimod, er nyttigt og brugbart, hævdes det.

Enhver der har forsøgt sig med skole-engelsk og skole-tysk udenfor reservatet, vil hurtigt erfare, at ens pseudo-sproglige færdigheder ikke har megen anvendelse eller relevans.

Perker-dansk er dømt ude. Det samme er Karen Blixen-dansk. Det er muligt, at andre varianter af "dansk" end det politisk dikterede, ville give rum for at udtrykke andet og mere, end hvad det normative sprog kan formå.

Og endnu engang er du tilbage i 18-hundrede tallet for at finde argumenter for dine synspunkter Heinrich !

Her og nu drejer det sig at tale et dansk der kvalificerer til at tage en uddannelse og i det hele taget at kunne begå sig i samfundet.

Med hensyn til sprogkundskab - så er PISA-undersøgelser ikke kritiske over for tosprogede elevers modersmål - men måler nu engang deres læse- og læseforståelsesskundskab i de primære sprog som der undervises i - det handler ikke om slang, accent eller udtale - men om et flertal (ja, et flertal) af de tosprogede elever i København afslutter folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Hvilket gør det betydeligt sværere at tage en uddannelse - og således mulighederne for senere selvforsørgelse - for denne voksende befolkningsgruppe.

En af grundene hertil - er givetvis den, at multikultierne i folkeskolen, som fx. Nanna Bøndergaard, fjerner fokus på de faglige færdigheder til fordel for en ideologisk agenda, hvor der i stedet skal udvikles/indoktrineres 'interkulturelle kompetencer' og 'globale fællesskaber' - hvor gode danskkundskaber simpelthen er underordnet.

Simon Olmo Larsen

Men hvis man vælger at betragte læsetilegnelse som et selvstændigt læringsmål, vil det sandsynligvis være nødvendigt at slagte nogle hellige integrationskøer. Uanset hvor politisk upopulært det måtte være, er der forskningsmæssigt belæg for, at aktivering af modersmålet i sprogundervisningen giver signifikant bedre resultater for især lavtuddannedes udbytte af undervisningen, end når kun målsproget er i anvendelse – og det angår udviklingen af både mundtlige og skriftlige færdigheder (Condelli et al. 2003)

læs videre her om at være "to sproget " analfabet:

http://sprogmuseet.dk/analfabeter/voksne-analfabeter/

For øvrigt er dette ikke et dansk problem alene.

I F.eks Tyskland halter indvandrere fra Mellemøsten og deres efterkommere slemt efter.

Forholdsmæssigt mange fra dette segment opnår aldrig tysk-kundskaber til at tage en uddannelse.

Dette er et alvorligt problem for alle, både her og der.

Simon Olmo Larsen

I USA ser det anderledes ud :

zzaoui writes that unlike the low-skilled labor immigration that Western Europe attracted following World War II, Muslim immigration to the United States during that time was in pursuit of college and advanced degrees. He suggests the experience of Muslims in the United States should be used as an argument in Europe that "there is no causal connection between the Muslim faith and social problems."

http://www.cfr.org/united-states/muslims-united-states/p25927

http://www.religion.dk/artikel/431674:Globalt-nyt--Amerikanske-muslimer-...

Simon Olmo.

Mon det kan skyldes at Muslimerne generelt i USA har lært at gebærde sig på engelsk ?

At man i USA ikke får penge nok til at klare sig gennem vejen og dagen, hvis man ikke lærer sproget ?

Carsten Hansen,

det skyldes vel nærmere - at indvandringen til USA, blandt andet som følge af de selektive amerikanske udlændigelove, kommer fra forholdvis driftige og velstillede segmenter i den islamiske verden, mens indvandringen derfra til Europa, ud over at være betydeligt større, også adskiller sig ved i højere grad at være fattigdomsflygtninge og familiesammenførte fra forholdvis lavere klasser - men ingen tvivl om det amerikanske samfund er bedre til at integrere indvandrere - i deres 'svøm eller drukne' tilgang over for vores 'i hoved og røv' tilgang.

Simon Olmo Larsen

Så jo mere velstillet man er, jo mere "integrationspotentiale" har man?

Så lad os da få inddrevet de 210 000 mia der ligger i skattely. Så vi kan give alle de fattige "integrationspotentiale"

Jette Abildgaard

Aah, lille Danmark....hvad skal man dog efterhaanden sige...I bliver ved og ved og ved......

Jeg vil noejes med hermed at udraabe Blaagaards Skole til Danmarks helt klart bedste skole!!!

To-sprogede elever er da det aller, aller bedste man kan forestille sig...og ved I hvad?

Jeg har boet i Irland gennem det vi her kalder landets boom-aar og, his I vidste hvor mange nationaliteter vi var - og ioevrigt stadig er her i landet og, hvor mange dialekter.....vi har en rigdom nogle af Jer tilsyneladende ikke oensker at forstaa eller tage stillng til, fordi I er blevet saa indoktrinerede med at Dansk er det bedste, rigtigste og mest korrekte af alt....javel saa!?

Man skal kunne tale Dansk for at kunne arbejde Danmark siger en af Jer.....ja, og paa Jeres universiteter undervises der paa Engelsk...hvordan synes du selv det haenger sammen???

Blot fordi man muligvis ikke kan siger roedgroed med floede paa Koebenhavnsk, saa er man altsaa hverken uintelligent eller paa anden maade mindre vaerd end en der kan...til gengaeld kan mange af de mennesker, som netop ikke kan sige dette, fortaelle om andre kulturer, hvad man goere med de og/eller de ting der hvor han/hun kommer fra og, hvordan man tackler forskellige opgaver og problemstilliinger der (og f.eks. matematik...det har altsaa intet at goere med hvilket sprog man taler...korrekt Danmark!?).....og, efterhaanden som man bliver bedre til Dansk - det kommer nemlig helt automatisk HVIS altsaa det I kalder ''de etniske'' Danskere gider kommunikere....!?

Blaagaards Skole har fat i det helt rigtige her...bliv ved...I er nemlig gode...rigtigt gode og, I har - vist som de eneste i vort land - forstaaet, at vi netop alle lever i en multikulturel verden og, det er komplet ligegyldigt hvilken del af den man er foedt i for vi er alle ens.....

Til du som skriver at folk, der ikke taler korrekt Dansk (hvad det saa er ??) er dem der koerer taxa etc. fordi de ikke kan faa job p.g.a. deres manglende sprogevner...er det ikke lige netop Danmark der her har et problem? Et stort problem som bestaar i at, nogle uendeligt uintelligente ''etniske Danskere'' ikke mener man har en hjerne hvis ikke man kan sige roedgroed med floede paa Koebenhavnsk....

Jeg haaber virkelig I alle saa dokumentaren - fra Danmark - der blev vist for nogle aar siden...omhandlende en Irakisk (mener jeg) herre, som i Danmark kun kunne faa lov at vaere gade-groenthandler...i 18 aar - han arbejder i dag som en af verdens bedste kirurger i USA...!!

Udsendelsen blev vist paa Irsk TV som en skraemmekampagne mod netop diskrimination, xenofobi etc. og...til slut da udsendelsen var faerdig stod der hen over skaermen

''Is this what we want Ireland??''

Men, maaske kirurgi ogsaa kun kan udfoeres korrekt hvis det blvier gjort paa Dansk??

Undskyld...jeg bliver bare saa gal naar jeg hoerer/laeser saadan noget nonsens, for det I viser med dette, det er jo netop ANGST ikke!? Bange for noget der ikke er Dansk paa dn maade som det er hjemme hos mor og, bange for ikke slev at vaere god nok til at forstaa fordi nogle personer paa samme ob eller, i samme skole, ikke lige har helt samme baggrund som en selv....

Dette her er meget, meget vigtigt Blaagaards Skole...og, det er allemest vigtigt for de ''etniske Danskere'' (jeg hader det udtryk, fordi det putter mennesker i bokse) saa de kan laere at lade vaere med at vaere bange...i den dejlige store forskelligartede verden vi alle lever i!!

Simon Olmo,

og man får nødvendigvis ikke mere integrationspotentiale - men ligger ikke samfundet økonomisk til last - endvidere vil velhavende oftere have bedre uddannelser - og i det hele taget være mere ressourcestærke - så dit ønske om at øge overførselsindkomsterne vil ikke afhjælpe situationen.

Efter mange og lange indlæg, som jeg IKKE har læst lige grundigt....:

Engang i 70'erne ringede jeg til Viborg Amt (selv midtjyde).
Jeg mødte en telefondame, der havde en dialekt, som jeg simpelthen ikke kunne forstå.
Hun viste sig at være fra Mors.

Det er godt nok træls, når "indvandrere" sætter sig på sproget og ikke vil leve op til at være rigtige danskere!

Heinrich R. Jørgensen

Carsten Hansen:
"Og endnu engang er du tilbage i 18-hundrede tallet for at finde argumenter for dine synspunkter Heinrich !"

Ikke ligefrem argumenter, men forklaringerne på mangt og meget kan bestemt findes i fortiden. At det konkrete forløb begyndte for 120 år siden, placerer blot 8 af disse 120 år i 1800-tallet.

Det er en udbredt opfattelse blandt de der interesserer sig for historiske fænomener, at man bør benytte historiske kilder. Man kan tilgå mange af disse i digital form endog i 2012. Retsinformation.dk oplyser om både gældende lovgivning, såvel som om hvad der gik forud.

Uddannelse er det, der begynder når man forlader uddannelsesinstitutionerne. Hvis man kan vriste det indlærte vås af sig, vel at mærke.

Inger M-

Og jeg sad engang på en campingplads på Langeland og drak en øl sammen med nogle fiskere fra Bagenkop.

Jeg forstod ikke en dyt af hvad de sagde og nikkede blot ind imellem.

Men hvad kan et indvandrerbarn bruge den anekdote til ?.

Blive fisker i Bagenkop ?

Carsten Hansen

Indvandrerbarnet kan næppe bruge den til noget som helst
- men vi andre kan måske bruge den til at sætte sprog-"problemerne" i perspektiv:
Er det perkerdansk med baggrund i flere tusind-km-afstand eller morsødansk med baggrund i 50 km, der er problemet?

Inger MP.

I dagens Danmark, hvor uddannelse stort set betyder om du får job eller ej, så er det fandengalemig vigtigt at skolebørnene lærer et dansk der giver dem mulighed herfor.

Hvordan verden så ud da vi var unge eller i 18-hundrede-grønkål. har ikke længere den store relevans.

I går hørte jeg en ung indvandrer fortælle om sig selv.

Han fortalte blandt andet, at mens han var i lære som håndværker, arbejdede han på en arbejdsplads, hvor nogle af de ansatte havde en meget negativ indstilling til indvandrere.

Han betegnede ikke disse personer som racister eller fremmedfjendske eller hvad man måske ellers kunne forvente i den sammenhæng.

Næh, han talte om personer ”der har set alt for meget fjernsyn”.

Og der var ingen tvivl om, hvad han mente. Han hentydede naturligvis på den dæmoniseringskampagne medierne har rettet mod indvandrerne de sidste mange år, og hvordan denne kampagne har givet mange etniske danskere en række fordomme mod indvandrerne.

Når man læser kommentarerne i Information i forbindelse med artikler der omhandler problemstillinger i forbindelse med indvandring, er det slående, at flere af de personer, der typisk skriver mange indlæg, tydeligvis ser alt for megen tv.

Carsten Hansen:

Enig.

Der er absolut fordele ved at tale et forståeligt dansk.

Der er også fordele ved at forstå et talt dansk.

Hvad enten det er perker-, morsø- eller bagenkop .-:

Inger MP.

Jeg kan love dig, at hvis du kun taler Bagenkop-dansk, så er du ude af stand til at gebærde dig udenfor Syd-Langeland !

:-)

(Smileyen Betyder at indlægget er ment i sjov ; Skulle du ikke vide det)

Man må give brugeren - tidligere kendt som Per Thomsen, Christian Larsen, Joe Hägglund og muligvis flere - ret i, at det er et medieskabt problem - at man opfatter det som et problem, at mere end halvdelen af tosprogede elever forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Det faktisk en slags racisme.

Carsten Hansen

Jeg fatter ikke en hujende fis af bagenkop-dansk - og for den sags skyld heller ikke af bornholmsk, thymål eller morsøsk.
Når det kommer til Østerbro-mål handler det vist mere om kultur- end om sprog-forskelle :-)

Men er det deres eller mit ansvar i kommunikationen?
Jeg taler faktisk mere om, at der er nogen af os, der har et ansvar for i det mindste at være instillet på at forsøge at forstå "dem" - også østerbro- og perkerdansk.

@ Lars R Hansen:
" mere end halvdelen af tosprogede elever forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter."

Som en sædvanligvis pedantisk debattør, så undrer det mig, du ikke mener, at undersøgelser skal refereres korrekt. Men det var måske ikke med vilje?
Undersøgelsen omhandler kun København og omhandler kun drenge og kun i en bestemt aldersgruppe.
Det vil sige, at 'tosprogede' ikke er dækkende, da pigerne ikke er talt med (og ofte har bedre kundskaber end deres indfødte klassekammerater).
Og undersøgelsen viser også, at 24% af de etsprogede ('danske') drenge er funktionelle analfabeter, når de forlader 9. klasse. Men det sidste er måske ikke et problem? Eller lukker vi bare øjnene for dem, der ikke kan bruge et andet modersmål som undskyldning?

Sider