Kommentar

Bankrådgiveren: En ulv i jakkesæt

Du er bedre beskyttet, når du køber en buket blomster over nettet, end når du optager et boliglån i banken. Et væsentligt problem er, at din bankrådgiver vakler mellem at være rådgiver og sælger
13. december 2012

I de seneste uger har der været en række historier fremme om banker, der har tjent penge på at sælge produkter, som kunderne reelt ikke har forstået og dermed tabt deres opsparing på. Rystende historier om mangelfuld rådgivning, der har kostet ganske almindelige bankkunder tusindvis af kroner.

Det er oplagt, at man har pligt til at bruge sin sunde fornuft, når man som kunde går til møde med sin bank. Men snusfornuft rækker desværre ikke længere som kompas. For udbuddet af bankydelser og investeringspakker har udviklet sig til en jungle af uigennemskuelige og komplicerede finansielle produkter. Derfor må man som kunde i banken sætte sin lid til, at ens bankrådgiver dels er ordentligt uddannet, og dels er netop det – rådgiver.

Et spørgsmål om interesser

Desværre er der grundlæggende et misforhold mellem dine interesser som bankkunde og bankens interesser. Eksempelvis får bankerne provision, når kunderne sætter deres sparepenge i bestemte investeringsforeninger, og bankens provision stiger, jo højere risikoen i disse foreninger er. Din bank har altså en direkte interesse i at sælge dig risikable investeringer, og selv hvis du taber på den investering, ja, så tjener banken stadig penge.

Det er svært at bebrejde den enkelte bankrådgiver, da hans løn afhænger af, hvilket produkt du som kunde investerer i. En læge vil også være fristet til at udskrive recept på et specifikt medicinpræparat, hvis hun scorer en avance på salget af netop dette præparat, akkurat som medarbejderen i Computer City vil tale varmt for det computermærke, der giver sælgeren den største salgsbonus.

Problemet er desværre reelt nok. En undersøgelse fra forbrugermagasinet ’Tænk Penge’ viser, at kunder med en opsparing på 300.000 kr. ville have sparet op til 18.000 kr. på syv år, hvis de havde sat deres penge i de billigste løsninger. Tilsvarende har EU-Kommissionen lavet en stikprøveundersøgelse af alle EU-landes bankrådgivning, og her klarer Danmark sig næstdårligst med fejl i 68 procent af de undersøgte investeringsanbefalinger, fordi det anbefalede produkt var for risikabelt i forhold til kundens behov.

Bankerne har længe forsvaret sig med at være dækket ind under ’god skik’-regler. Problemet er bare, at det sjældent medfører sanktioner. Faktum er, at der i de seneste år har været en markant stigning i antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet og en mangedobling af sager, hvor kunden har fået helt eller delvist medhold i sin klage. Det viser med al tydelighed, at der er noget galt. Yderligere er der så det problem, at bankerne i stor udstrækning ikke følger afgørelserne. Det er altså meget sjældent, at bankkunder faktisk får erstatning for dårlig rådgivning, misvisende markedsføring eller lignende. Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum, har udtalt, at »man er bedre beskyttet, når man køber en buket blomster over nettet, end når man optager et boliglån til flere millioner kroner i banken.« Hvordan kan vi ændre denne udvikling? For det første skal vi se nærmere på den måde, bankerne aflønner deres ansatte på.

Forbyd provision

I lande som Storbritannien og Australien har man forbudt rådgivere at modtage provision. Det er et fornuftigt princip, som SF arbejder for at få ind i EU-lovgivningen lige nu. Desværre er det blå flertal i Europa umiddelbart imod. Hvis det ikke det lykkes at få forslaget igennem på europæisk plan, bør vi overveje, hvordan vi kan få løst op for interessekonflikten i Danmark.Desuden må vi sørge for, at bankerne bliver omfattet af markedsføringsloven eller regler, der svarer hertil. I dag kan bankerne stort set gøre, som det passer dem, når de reklamerer for nye smarte produkter og ordninger. Det går ikke. Vi har jo også restriktioner på reklamer for eksempelvis medicin, og noget lignende bør vi overveje på finansielle produkter. Endelig skal vi sørge for, at de eksisterende regler faktisk bliver håndhævet, samt at bankerne bliver straffet og stillet til ansvar, når de eksempelvis leverer en mangelfuld rådgivning.

Kulturen i den finansielle sektor skal ændres. Bankerne må igen begynde at leve op til deres samfundsansvar, så almindelige mennesker igen tør stole på deres bankrådgiver. Det er et afgørende skridt på vejen til en sund banksektor.

 

Emilie Turunen er MEP og Lisbeth Bech Poulsen er MF – begge for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel næppe en overraskelse for de langt de fleste bankkunder, der har prøvet at skulle låne penge (en forretning) og samtidigt oplevet at den alfaderlige rolle en 'rådgiver' sidder i, når privatøkonomien endevendes mht 'det gennemsnitlige rådighedsbeløb' (intimsfære). Men artiklen peger jo netop på lande, der har taget konsekvensen af dette!
Og så kan man jo bare undre sig over at forbrugerbeskyttelse ikke rangerer højere på danske politikeres dagsorden...

Lise Lotte Rahbek

Hvem betaler 'rådgiverens' løn?
Banken.
I hvis interesse er det først og fremmest, at banken tjener penge?
Bankens.

Så er den ikke længere.

Lise Lotte Rahbek

Det ville være langt mere ærligt, hvis rollen blev kaldt sælgere, som i alle andre brancher.
Altså.. ud over der hvor de bliver kaldt marketing sales managere eller andre smarte ord.

Der er da intet galt med at være sælger.
Det er et job.
Hvorfor så kalde sig 'rådgiver' - eller sales manager?

Gert Villadsen: der er intet odiøst i at være sælger og når jeg som forbruger køber en defekt vare, kan jeg levere den tilbage. Det har dog næppe været tilfældet for de mange bankkunder, der har mistet penge på køb af aktier efter rådgivning fra deres bank. Er de så alle sammen bare blåøjede og uvidende? Eller voldsomt drevet af grådighed og dermed selv ude om det?
Mig bekendt er der ikke andre forretninger, der modtager statsfinansierede krisepakker.. Så måske er en sælger ikke bare en sælger

Michael Kongstad Nielsen

Jo, men jeg ved ikke, hvad jeg skal lære.

En banksælger lyder i mine ører som noget af en pranger, der har et par brugte biler til salg, fine og lækre, med nye skærme og det hele. - "Vil de ikke købe, lille De" hører man slesk fra banksælgeren. Nej, siger den lille gris, mens "Store Stygge Ulv" lader mundvandet løbe.

Og forsikringsagenten? Og pensionsrådgiveren? Spindoktoren? eller varedeklareringerne? - og så videre.

Når man sidder i regering på baggrund af brudte løfter til vælgerne må man dælems' forsøge at lufte fornyede løfter om politik på en noget mere seriøs baggrund, d'damer. Koncentrér jer helle om den tillid, som for øjeblikket er ganske fraværende...

Med venlig hilsen

Lise Lotte Rahbek

Michael K.N.

Man skal jo kun købe noget af en sælger, hvis man har brug for det. Og hvis en sælger bliver tituleret som en sælger og ikke som en rådgiver, så forbereder den potentielle kunde sig bedre hjemmefra, end hvis han skal hen og tale med en 'rådgiver'.

Det er et sprogbedrag - lige som når man kalder en nedskæring for en genopretning, en nedskæring for en reform eller en nedskæring for en effektivisering.

Det er sprog-sminkning, bedrag,som putter folk (kunder) blår i øjnene.

Per Ulrik Hansen

Da jeg blev skilt, skulle jeg låne 1,5 mio. i mit "nye" hus. Bankens ejendomsmæglerkæde vurderede huset til 1,2 mio.

Min bankrådgiver havde stor forståelse for min situation, og han var ked af, at han ikke kunne presse vurderingen yderligere op - men han havde dog fået den godt op, også længere end hvad normale vurderinger kunne bære.

Han tilbød at jeg kunne låne 300.000 dyre kroner, og han kunne desværre ikke give en lav rente; interne regler osv.

Syv måneder senere solgte jeg huset til 2,8 mio gennem samme mæglerkæde.

Jeg har en anden bank nu.

Per - min bror prövede noget endnu vaerre. Han faldt over et rigtigt, rigtigt godt tilbud og gik ned i sin bank for at diskutere sagen.

Pludselig meldte der sig en anden köber paa banen, som kunne byde en lille smule mere end ham.

Gaet hvem: Hans bankmand!!!

Men hvad er det egentlig folk hidser sig op over? Vi bor i et kapitalistisk samfund, hvor graadighed og egoisme ses som positive egenskaber.

Jørgen Bengtsson

De to forfattere skriver:"En læge vil også være fristet til at udskrive recept på et specifikt medicinpræparat, hvis hun scorer en avance på salget af netop dette præparat" og der sammenlignes med sælgeren i Computercity. Der må bag dette udsagn være en tilgrundliggende rystende uvidenhed om lægers forhold til udskrivning af recepter! Det er da ingen læge som får avance efter hvilke præparater der udskrives! Det er horribelt at der så i næste afsnit i artiklen udtales at "problemet er desværre reelt nok"
Bortset fra dette rammer artiklen et reelt problem og man kunne måske opfordre bankerne til at finde på en anden betegnelse for deres sælgere.

Jens Overgaard Bjerre

Politikerne må fratages deres ret til at have aktier i bankerne. Det må da være her, at hunden eller motivet, ligger begravet. Og grunden til, at vi bliver bedraget.

"Mig bekendt er der ikke andre forretninger, der modtager statsfinansierede krisepakker"

Tankerne ledes hen på et eller andet gammelt ordsprog om ikke at kunne se skoven for bare træer

SF skal modsætte sig EU's bank og finanspagt
- Og vælge at regulere de danske banker selv

Desuden skal de tage initiativ til at dele banksektoren i to dele - en opsparingsdel - direkte under nationalbanken.
- Og en investeringsbank - et kasinobanks miljø for den spekulative kunde som ved hvad der venter når han går der ind.

Et privat finansielt marked - må lære at det der med too big too fall - ikke skal være en del af en kynisk kalkule fra bestyrelserne til bare at give den gas på gearingen - også have statskassen og skatteyderne som kautionister.
Det holder bare ikke - det er naivt at tro den slags adfærd bliver anderledes i en ny bank og finanspagt.

Jeg tror der er behov for at se det hele lidt mere fra oven. ”Bankrådgiveren” gør naturligvis det han er ansat til, nemlig at tjene penge til sin arbejdsgiver. Det egentlige problem føler jeg skal findes i bankledelsen. De fleste virksomheder har fundet ud af, at det er kunderne man lever af og har flyttet fokus fra den hurtige og kortsigtede gevinst til et fokus på at give sin kunde størst mulig værdi.
Den kortsigtede gevinst strategi ser vi resultatet af i dag og det viser sig at have været en rigtig dårlig forretning. Havde bankerne forstået, at det er kunderne der betaler deres løn, havde de indset at en langsigtet kundetilfredsheds strategi måske havde været vejen frem. Sørger man for sine kunders interesser opnår man en større loyalitet og gevinsten for banken kunne være, at der kommer flere kunder og flere kunder betyder flere penge – der naturligvis skal forvaltes i henhold til kundernes interesser.
Forhåbentlig lærer bankerne nu også lektien og begynder at fokusere på at skabe værdi for deres kunder. Der ligger et kæmpe potentiale for succes hos de banker der lykkes.
Jeg har personligt intet imod at rådgiveren hedder rådgiver, når blot han rådgiver om bankens produkter ud fra kundens og dermed bankens interesser.

"Der må bag dette udsagn være en tilgrundliggende rystende uvidenhed om lægers forhold til udskrivning af recepter"

Ja, det kan være hård kost at læse aviser når man står i den situation at man rent faktisk ved noget om det emne artiklen omhandler.

jens peter hansen

Ja bankrådgiveren er en rar mand/kvinde, for banken. Ikke desto mindre er der nogle, der ønsker at uskyldige elever i folkeskolen skal undervises i privatøkonomi af de samme bankrådgivere, der det ene øjeblik presser det ene mere vanvittige lån ned i halsen på den måbende kunde, for år senere ikke at ville give et lån til en ny cykel.
Hvis vi slap for bankrådgiveren ville færre have mistet deres opsparing, de fleste have undgået bindegale lån og ikke mindst tvunget folk til at tænke selv.

@Dalby
Der er dårlige sælgere, ligesom der er dårlige forbundssekretærer, politimænd, socialrådgivere og bagere - det er ligesom et grundvilkår !
Det er patetisk, at spille grådighedskort igen og igen og dermed skære en helt stand over en kam --- det er faktisk på ligne med at sige, at alle socialpædagoger er nogle røde lejesvende - unuanceret og fladpandet.

Turunens udfald er rent populistisk signalpolitik, som ingen praktisk betydning har....... men lidt julestøj skaber det da.

Jeg troede egentlig, at vi havde forstået det skift, der skete i pengeinstitutterne for længe siden, fra godt købmandsskab (du gør en god handel og jeg gør en god handel) til at bankmedarbejderne bleve skolet til at opfatte kunderne som ensidige indtjeningsobjekter og man opfandt så ordet 'produkter' (produceres der noget??), der skulle sælges næsten for enhver pris.
En række af disse produkter er så blevet oversolgt og alle etiske og moralske regler og opfattelsen af godt købmandskab er i bedste fald hængt op på en krog ved arbejdstidens begyndelse.
Hvordan har de det så idag disse rådgivere som solgte slik til 'børn' ja stoppede det ned i halsen på os.
Er der interne programmer for at få dem ud af de psykose,r som man må håbe at nogen er havnet i?
Bankledelserne er af et andet stof og kalder det blot bankens strategi og har som reglel fået polstret sig økonomisk inden derouten.

@Gert
- Ganske rigtigt - idioter er et grundvilkår - og de skal selvfølgelig ikke tegne et ensidigt billede af en branche

Men hvad har branchen selv gjort for at kappe hovderne på de idioter der giver branchen et utroværdigt og blaket ry ?

Ikke så meget vel ?

Man kunne jo ønske at branchen selv var med til at skærpe profilen - og gøre det mere troværdigt ved større gennmsigtighed om hvad det er man kan forvente af sin bankrådgiver.
Eksempelvis skrive et stort skilt om at når bankrådgiveren anbefaler et produkt - så er hans løn afhængig af at du køber varen.
- Det giver troværdighed og gennemsigtighed.

Nemmere ville det selvfølgelig være hvis bankerne undlod provisionløn og gav de bankansatte en løn de kunne leve af uden at være afhængig at at skulle overbevise kunder om hvor fedt et produkt han kan tilbyde og hvor glad han ville være hvis kunden sagde ja.

I bund og grund er det jo bankerne selv der tegner det liden sympatiske image.

De kunne også dele deres forretning i to dele.
Ved indgangen kan du tage på kasino - eller gå ind og hæve dine penge eller lave en opsparing - måske et lån til et hus.

Dennis G. M. Jensen

@ Jørgen Bengtsson:
Der har været en del sager de senere år, hvori lægers objektivitet er sat under lup grundet dyre rejser og en voldsom lobbyisme fra medicinalbranchen, så dit udsagn, af alle, må bunde i en reel uvidenhed om hvad der faktisk sker i samfundet. Lægerne er ikke direkte belønnet som sælgerne, det er heldigvis ulovligt, men kongresser henlagt til Caribien på Pfizers regning, kan nok fint anspore den almindelige læge til at udskrive de recepter der sikrer en stadig strøm af invitationer.
Det er ingen hemmelighed, men direkte provision ved salg, det er ulovligt, og en misforståelse af Turunen.

@Gert Villadsen. Njaa, problemet i din argumentation er at du ikke tage alle faktorere med i spil. Når en sælger får mere til sig selv ved at sælge et produkt fremfor et andet, og hans fremtid i banken samtidig hviler på hans evne til at tjene mest til banken, jamen så har man da netop skabt en grådighedsbaseret sælger, hvor han skal undertrykke sine og bankens ønsker og behov for at give kunden bedst rådgivning. Så jo, grådighedskortet er bestemt stadig i spil, for incitamentskæden er præcis den samme i banken, før krisen som i dag, det er business as usual. I england har man forbudt denne praksis i erkendelse af dens giftighed for samfundsøkonomien. Vil du mene englænderne tager fejl og dermed skader englands muligheder for vækst, som vores hjemmelige finansverden konstant prædiker vil ske, med største naturlighed.

Dennis G. M. Jensen

Anonym partistøtte, lobbyisme, aktionærer og helt almindelig begærlighed - det er det uhellige firkløver det det holder verden i bankernes jerngreb.

Før vi får fuldstændig gennemsigtighed i partistøtten, lobbyisternes ansættelsesforhold, virksomhedernes ejerkredse og bankernes lidt for smarte metoder, får vi ikke reelle magthavere men magtesløse marionetter.

"Men hvad har branchen selv gjort for at kappe hovderne på de idioter der giver branchen et utroværdigt og blaket ry?"

Problemet er, at presse og politikere slynger om sig med vilde påstande og beskyldninger som ikke altid har noget på sig (dermed ikke sagt at de aldrig har ret)

Hvis folk samtidig har den opfattelse at presse og politikere i en given sag har ret, vil de stå med en opfattelse af, at branchen er ligeglade og arrogante. Sagen er dog oftest den at kritikken som udgangspunkt rammer ved siden af.

Nyhedsformidlerene og politikerne er også sælgere. Se Detektor på DR for en introduktion omfanget af fejlafgtige påstande i æteren

@Søren

Ja pressens direktører sælger cirkusbilletter.

Men hvor er det fejlagtige i at påstå branchen ikke er dem der revolutionere den finasielle sektor af sig selv ?

Som det påpeges i artiklen - så har Storbritanien sagt farvel til provisionsalg.
I Danmark har vi lavet en konstruktion hvor samfundet hæfter for dårligt ledet banker alle de her bankpakker - som angiveligt skulle øge udlånet til erhverv og privatkunder - det er gået lige modsat.

- Der er banker der er så dårlige at det ville være tjeneligt hvis de blev likvideret med det samme.
- Har de pakker der skulle give bankerne mod på at rydde op i egne række virket - tilsyneladende ikke

Bestyrelserne og aktionærene fortsætter profitjagten.
hævelsen af bidragsatserne og fjerne indlånsrenter forhøjelse af gebyer og nedlæggelse af filialer . de tvivlsome forretningsmetoder fortsætter uantastet

Man kan på den baggrund ikke sige andet end bankerne har store troværdighedsproblemer de selv bliver nød til at få gjort noget ved - ellers kunne det jo være kunderne gik et andet sted hen når der skal handles penge

"Men hvor er det fejlagtige i at påstå branchen ikke er dem der revolutionere den finasielle sektor af sig selv ?"

Min pointe er, at de muligvis er ved det allerede, men der er så negativt fokus i pressen, at der aldrig er nogen der vil opdage det - det sælger mangere flere billetter at råbe "Danmarkshistoriens største tyveri"

@søren

Ja det kan være - og måske er der meget støj som de stakkels banker skal igemmen.

Det ændre bare ikke ved at bankerne selv har et meget stort ansvar i retning af at forbedre deres image
- og tro mig - hvis bankerne af sig selv opgav provisionssalg - så ville det også sælge billetter

@villadsen
Min pointe gik ikke på, at sælgere er grådige. Nærlæs min kommentar, inden du griber til tasterne.
Den gik snarere på, at argumentationen bredt her var, at man var debil, hvis ikke man ved, at bankrådgivere er sælgere. Og jeg stiller blot spørgsmål ved om forbrugere enten er uvidende eller grådige, hvis de har fulgt deres bankrådgiveres ord. Jeg skal ikke sætte mig til dommer overfor intelligensen hos de mange mennesker, der har tabt penge, senest i Tønder. Men noget kunne jo tyde på, at folk viser bankrådgivere mere tillid end fx brugtbilsforhandlere (som der uden tvivl også findes 'gode' eksempler på)