Fattigdom er kommet på mediernes dagsorden igen. Det er dog stadig lidt uklart, hvad der menes med fattigdom. Ginikoefficienten siger noget om uligheden generelt i samfundet, men ikke meget om hvor meget eller lidt den enkelte borger har at leve for.
Man kan også se på, hvor mange kroner og øre den enkelte borger har til rådighed efter faste udgifter. Özlem Cekic (SF) fik ørerne i mediemaskinen, da hun for et år siden brugte Carina som eksempel på fattigdom. Det viste sig nemlig, at Carina fik 15.800 kroner pr måned efter skat. Det lød jo af en del, men der var desværre ikke mange, der gjorde sig den ulejlighed at kigge nærmere på tallene. De ser sådan ud: Carina fik 9.800 kroner i kontanthjælp. Desuden ca. 3.000 kroner i boligsikring og ca. 3.000 kroner i børnepenge. Det ville en lavtlønnet også få plus naturligvis lidt mere udbetalt løn efter skat. Så ifølge det regnestykke ville det stadigvæk kunne betale sig for Carina at få et job – hvis hun kunne.
Hvis vi så sammenligner Carinas forbrug med et dansk gennemsnit, ser det sådan ud: Forbrugerstyrelsen fik i 2002 udarbejdet en række standardbudgetter. Her kan man læse, at en enlig kvinde med en datter i alderen 11-14 år brugte 9.800 til daglige løbende udgifter, det vil sige mad samt transport, fritid og så videre. Det er noget mere, end de 5.000 kroner, som Carina havde tilbage efter at faste udgifter var betalt, og Carina er ikke alene. Hun deler vilkår med næsten hver fjerde voksne dansker! Det er de ca. 800.000 borgere i den arbejdsduelige alder, der står uden for arbejdsmarkedet og dermed det gode selskab. Det er næppe sandsynligt, at de alle helt frivilligt har valgt denne karriere som ’samfundsnassere’.
Fra borger til klient
Hvordan mon det er at stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler? Ja, det er faktisk velbelyst af forskningen: Man bliver klient! Personligheden forandres. Man ender med at blive en ’nasser’, der mener, det er ’samfundets skyld’. Selvrespekten og motivationen til at tage tilværelsen i egen hånd forsvinder til fordel for en magtesløs ’jeg har ikke en chance, jeg duer ikke’-tankegang. Dette er den virkelige fattigdom. Vi kan tale nok så meget om kroner og øre, men det virkelige problem er lysten og evnen til at tage tilværelsen i sine egne hænder.
Det er her, at empowerment kommer ind. Begrebet betyder ordret ’at give magten’ over eget liv tilbage til det menneske, det drejer sig om. For nogle er empowerment et etisk princip, fordi man mener, at ethvert menneske bør have magten over eget liv, mens det for andre er et metodisk princip, da man mener, at man flytter mennesker bedst ved at gøre dem ansvarlige for egen udvikling. Det siger næsten sig selv, at ægte empowerment ikke fungerer under tvang.
Der er ikke meget empowerment i den aktuelle danske social- og arbejdsmarkedspolitik. Staten og kommunerne har ansat en hærskare af konsulenter, sagsbehandlere og ikke mindst kontrollanter, der skal ’servicere’ de 800.000. Det koster milliarder, men mon det hjælper? ’Ja’ mener politikerne tilsyneladende. Sandheden er imidlertid, at vores social- og arbejdsmarkedspolitik er kørt uhjælpeligt fast. Den har udviklet sig til det virvar, den er i dag efter et princip, der i organisationsteorien kaldes the Principle of Disjoint Incrementalism (de usammenhængende småforandringers princip) eller mindre smigrende: lappeløsninger.
Væk med lappeløsningerne
Der er grænser for, hvor langt man kan nå ved hjælp af den metode. Når kuren tilsyneladende forværrer sygdommen, er det et varsel om, at der er indtruffet en (negativ) kvalitativ forandring – i modsætning til de kvantitative forandringer, som vi alle er fortrolige med. Kvantitative forandringer kan de fleste systemer hamle op med. Løsningerne vil altid gå ud på at gøre mere eller mindre af det samme, som man hidtil har gjort. Det som har hjulpet indtil nu, det hjælper nok herefter.
Når der er tale om kvalitative forandringer, må der andre boller på suppen. I videnskabelige kredse taler man om 2. ordens forandringer, og det er forandringer, som de færreste systemer løser ved at skrue lidt på de sædvanlige knapper. Det er her man taler om nødvendigheden af et paradigmeskift, og det er det, vi nu har behov for.
Væk med alle lappeløsningerne. Indfør borgerløn på 9000 kroner pr. måned til alle voksne danskere i form af et fradrag i skatten på 9.000 kroner pr. måned og negativ skat til dem, der ikke kan udnytte fradraget fuldt ud. Det svarer nogenlunde til dagens niveau for kontanthjælp, og det kan fint lade sig gøre inden for det eksisterende offentlige budget.
Det vil skabe nye muligheder for mange grupper, der i dag i dag lider under statens kontroltyranni. Det gælder for eksempel bistandsmodtagere og ledige, iværksættere, musikere, skuespillere og forfattere.
Bistandsmodtagere og ledige bliver ’herrer i eget liv’. De vil kunne opkvalificere sig og dermed blive bedre i stand til at få et job. Der er mange muligheder i en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Når den bliver et tilbud i stedet for som nu et påbud, sker der noget med folks motivation. De er ikke længere klienter, men må stole på egne kræfter.
Ebbe Lauridsen er medlem af bestyrelsen i BIEN Danmark (Basic Income Earth Network).Se de præcise beregninger på basisindkomst.dk
Dertil vil borgerløn øge arbejdsudbuddet, når hæren af sagsbehandlere og kontrollanter må ud og lede efter nyt job.
Og det vil Vestager og regeringen jo så gerne have.
JA!!!
Slut med lappeløsninger, slut med uværdig klientliggørelse, slut med slikken sagsbehandlere, akassemedarbejdere og myndighedspersoner i røven, slut med at lyve og forstille sig, slut med at lade somom man ælsker at være underhund, slut med 2. aktører og bedrevidende arbejdsløshedsindustri, som hvis de havde været så helvedes dygtige selv, nok havde fundet sig et mere værdigt job.
SLUT!
Skide være med at være fattig.
Det er al den slikken røv og forstillelse, som tager livet, modet og ideerne fra os.
PS. Ved I godt
at man kan blive trukket i dagpenge/kontanthjælp/ydelse,
hvis ikke man optræder samarbejdsvilligt ift. hvad myndighedspersonen finder rimeligt.
Tag den.
Man kunne jo begynde med at sætte den skattefri bundgrænse op til 150.000 kr. Så ville en kæmpe andel af de nu sølle-gjorte helt sikkert kunne klare sig selv som små selvstændige erhvervsdrivende.
Men det er vel netop det, systemet i virkeligheden gerne vil undgå: at folk bliver uafhængige af det.
Hvor længe vil du finde dig i det, menneske? Tror du, Gud har skabt dig og jorden for statens og kommunens skyld? Eller for arbejdsgivernes skyld? Ingen af delene, min ven.
Desværre er kontrol, umyndig og mistænkeliggørelse på dagsordenen fra samtlige partier og ingen ser ud til at have tillid til befolkningens virkelyst når det kommer til stykket.
Men smukke og rigtige tanker.
Har hr. Lauridsen regnet på sit forslag, eller undergraver det hans empowerment ?
Og (in)dynamiske effekter ?
Kig ud af vinduet.
Danmark er en fattiggård, og sådan et forslag trækker bare proppen fuldstændigt ud af økonomien.
Træk gardinerne for, wir fahren weiter !
Egon Maltzon
Er det noget du har regnet på, eller er det bare en reflex fordi det traditionelt er dig imod at tænke at folk kan få en indkomst, hvor beskeden den måtte være uden at yde en synlig indsats eller i det mindste blive kontrolleret af en eller anden instans??
Måske skal vi til at tænke nyt......eller gammelt kunne man sige.??
Danmark er ingen fattiggård, men det meste af befolkningen og staten betaler for at en forsvindende lille del af befolkningen griner hele vejen til banken.
Min anbefaling til den brede del af befolkningen er, hvis i ikke lærer at sparke opad, så ender i med at ligge ned og blive sparket på. Solidaritet skal i ikke forvent oppefra, kun ønsket om at spille folk ud mod hinanden.
Borgerløn er en fornuftig løsning på politikernes kontrolsyge. Et system af over- og underhuggere. Den ene part får en ordenlig løn den en almisse er sygt og uværdigt.
Meget flot og meget relevant artikel.
Sagsbehandlere er mange gange meget dårligt uddannet og underlagt en slags forestilling om, at de borgere, som henvender sig i forvaltningen, er unødvendige irritations afbrydelser. Det er jo ikke sådan, at de kommer smilende ud i ventesalen og siger:
"- God dag Hr. Bjerre, undskyld ventetiden, kom venligst med denne vej". Og: "- Nu skal de se, vi har set på Deres 'sag', ja sådan kalder vi det her, og undersøgt hvad vi kan gøre for Dem."
Næh, trække et nummer for at søge en kompensation for en boligfornyelses-flytning og vente. Blive smidt rundt i systemet. Nyt nummer igen, ny sagsbehandler, til det er lukketid og komme igen næste dag for igen, at få samme vanvittige behandling. For mit vedkommende endte det med, at jeg måtte tage et kammerater med, som var vant til at formulere sig, for at hive den overordnedes ihærdige forsøg på, at få mig smidt ud igen, 'ned på jorden' og få hende til at indse, at det var kommunens egen folder og opfordring jeg fulgte. Og, at alt var lovmæssigt korrekt. Men de behandlede mig som en rotte, der pludselig var dukket op midt i deres søvngængeragtige tilværelse. Jeg havde ikke været 'på kommunen' i 20 år, bortset fra en enkelt gang i en hel anden anledning. Jeg kunne lige så godt have snakket med en cykelhandler fra Kina, så ville jeg i det mindste have fået en bedre behandling.
Når jeg så hører om bistandsmodtagere, som får smidt deres ansøgning om tandlægehjælp væk, for til sidst at få et gebis af en træt og vred tandlæge gratis, og mennesker, som har arbejdet som skuespillere eller med andre flotte uddannelser, eller folk uden uddannelse for den sags skyld, blive behandlet som lort og drønet ud i en eller anden privat beskæftigelsesordning, hvor de ikke har nogen rettigheder, og hvor det kun er den private ejer eller tilsynsførende, som man vil høre på ved en eventuel tvist. Så bliver jeg syg om hjertet. Eller, at man tager en bistandsmodtagers økonomiske støtte fordi, han ikke er mødt op på grund af sygdom eller andre uforudsete hændelser. Han har stået ved en eller anden vanvittig dyrt telefonboks, og hældt den sidste 100 krones seddel i femmere ned i den, uden at kunne komme til at snakke med sin sagsbehandler. Klap! farvel med dine penge. Eller en bygningsmaler, som har ét år tilbage til sin efterløn, og som bliver sendt på et sykursus! Man kunne sikker skrive en moppedreng på størrelse med Karl Marx' samlede værker om de nedværdigelser, som man kan og bliver udsat på i de offentlige og private sagsbehandlings- og aktiverings sindssygeanstalter. Alene det forhold, at man tidligere kaldte det en arbejdsløsheds-forsikring, men nu lynhurtigt har omdøbt det til en overførsels-ydelse. Hvor nedværdigende. Og hvor 'Frederiksens-frækt'. Vælg selv: Venstre eller Socialdemokratiet.
Artiklen ikke alene beregner Carina-modellens beløb størrelse rigtigt for en gangs skyld, men argumenterer overbevisende for en borgerløn, som kunne give anstændigheden tilbage til befolkningen og sandsynligvis spare samfundet for adskillige milliarder. Hvor fanden har journalisterne har været i disse beregninger, er en gåde, som mangler at blive opklaret. Hvorfor S&SF ikke gør noget er mere enkelt: de er fuldstændig optaget af dem selv og aldeles ligeglade med den af befolkningen.
Tak for din kommentar, Lise Lotte. Ikke mindst den anden. Som talt ud af min mund.
Ét er, hvordan sagsbehandlere opfører sig over for bistandsmodtagere. Ét andet er, hvad en borgerløn vil betyde økonomisk.
Borgerlønnen skal gives til alle borgere, rige og fattige, deraf navnet. Hvis den skal være på niveau med kontanthjælp, svarer det til at give kontanthjælp til alle danskere - her i form af ekstra fradrag på 108.000 kr om året. Dem, der så har arbejde, får arbejdslønnen oveni. Det vil altså skabe mere ulighed, når folk med arbejde får endnu flere penge end ikke-arbejdende end før.
Hvis borgerlønnen ikke skal gøre uligheden større, skal den være så høj, at forskellen på arbejdende og ikke-arbejdende er den samme som i dag. Den eneste forskel vil så være, at der ikke bliver stillet modkrav, fx aktivering osv. Vi skal nok op i hvert fald 200.000 kr i årligt fradrag, måske 300.000, for at bevare fordelingen...det bliver et gevaldigt hul i statskassen, da indkomstskat vist bidrager med 40% af alle skatter.
(Skal momsen så sættes op? Forhøjet forbrugsskat vil gå ud over de fattigste, da de har det største forbrug ift indkomst...)
Men hvis de ydmygende krav til kontanthjælp er det egentlige problem, hvorfor så ikke angribe det i stedet? Borgerløn er bare et andet ord for betingelsesløs bistand. Men det er så en politisk kamp.
Jeg har lige set på beregningerne på basisindkomst.dk. Her indebærer borgerlønnen, at folk med overførselsindkomst på over 9.000 om måneden skal gå ned i indkomst. Det er f.eks. dagpengemodtagere og efterlønnere. Det tror jeg nok jeg er for venstreorienteret til at være med til.
Men min største kritik, om det her:
Det fremgår af overstående beregninger, at der mangler ca. 40 mia. før indtægter og udgifter balancerer, men forskellen bør let kunne dækkes af administrative besparelser ved at lade SKAT administrere systemet. Det er ikke muligt at angive hvor store besparelser, der er forbundet med forenklingen, men som kuriosum kan nævnes, at beskæftigelsesministeriet i 2010 brugte ca. 16,4 mia. til aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er decideret bollox, at man skulle bruge 40 mia. om året på administration, eller at Beskæftigelsesministeriet alene skulle bruge 16,4 mia. Det svarer til 55.000 ansatte (løn 300k om året), eller ca. 1 per 3 arbejdsløse!
Lige den del af beregningerne lyder som noget, CEPOS kunne have fundet på. Det offentliges administration koster næppe over 3% af budgettet. Resten af BM's udgifter er sandsynligvis løntilskud og kurser, den slags.
Hvem skal nu betale - jeg har ikke mer ?
Må Gud forbyde, at vi nu skal have en instituonaliseret borgerløn, så er vi da sikre på, at flere af os, som spytter så rigeligt i kassen løber skrigende væk.
Lad os subventionere dem, som definitvt ikke kan klare sig selv, men stadig sikre, at der er incitamenter for alle andre, til at få fingeren ud af gaskammeret og komme i sving (undskyld sporget) !
De fleste medier fremstillede Carina sagen som om hun havde 16800,- tilbage EFTER de faste udgifter var betalt og selv her i artiklen glemmer man nævne at huslejen for kontanthjælpsmodtagere og lavtlønnede typisk tager mere end halvdelen af rådighedsbeløbet, selv efter man har fået boligtilskud.
Lise Lotte Rahbek siger:
"Skide være med at være fattig.
Det er al den slikken røv og forstillelse, som tager livet, modet og ideerne fra os."
Man rejser sig og klapper, Lise Lotte.
Sådan!
Gert Villadsen, Du kan nok ikke forestille dig hvor træt jeg og mange andre er af det argument.
Lad dog alle de krystere der ikke kan får nok løbe skrigende bort, til fuckdigistan, Kayman øerne, Belgien eller hvor de nu ønsker at være.
Der kan de med deres hænders sved opbygge det liberalistiske idealsamfund så vi små dummernikker kan se hvordan det faktisk kan fungere i praksis. Fordi indtil nu har vi kun set ødelæggelse vokse frem fra de højtflydende neokapitalistiske tanker om det ideelle markedsstyrede samfund.
Det kan godt være at det gør ondt et stykke tid hvis "samfundets bredeste skuldre" forlader skuden, men tro mig, det bliver værst hvis de bliver ved med at afpresse resten af samfundet.
Rend og hop, tag jeres millioner med. Gad se hvad der bliver tilbage af jeres friværdier når I er skredet.
Hvem skal dog købe alle de flotte store villaer?
Og husk lige at betale jeres skattegæld ved udgangen, ikke?
Borgerløn eller basisindkomst
Den eneste fornuftige løsning. De dårligt uddannede og oftest lidet modige sagbehandlere optræder som
Kapo'ere.
Der blev der brugt 335.175.000.000 på sociale ydelser i 2010.
Man kunne udbetale borgerløn til 3.724.167 borgere hvis de fik fx 90.000 årligt.
(Kildedata: Danmarks Statistik)
Men det handler ikke om fornuft. Det handler om magt. Hvem skulle ellers være prügelkabe hvis ikke de arbejdsløse, syge og handicappede. lagde ryg til.
Det handler også om at hele den hær at tapre beskæftigelsesindustriarbejdere, vil miste deres job.
Den nye reform kunne have været finansieret blot vedat der ikke blev lavt fejl i statens IT-projekter.
Den kunne have været finansieret mangefold med det tab den danske stat har lidt gennem bankpakkerne.
Den kunne have være finansieret med de udgifter kommmunerne bruger til sagsbehandling, advokatudgifter mod borgerne.
Men nej.
I stedet har en såkaldt "rød regering", valgt at starte en hetz mod udsatte borgere.
Hele retorikken i det nye lovkomplex, har sit afsæt i 30'ernes omskrivning af negative ord til positive. Bevidst eller ubevidst.
Men når man omskriver kontrol til "ressourceforløb", så er sprogkoden ændret.
En borgerløn er det eneste magtfulde redskab for den almindelige befolkning - det var den, der dannede baggrund for det tidligste og mest udbyggede demokrati, vi har kendt, men ikke uden krav om modydelse, nemlig deltagelse i det politiske og juridiske arbejde.
Hos os vil situationen være en anden - det vil ikke alene være sagsbehandlerne, vi sparer, det vil i høj grad blive pædagogisk personale og andre i funktioner, der i dag lapper på familiernes sammenhængskraft.
Borgerløn vil betyde mere aktivitet, for det vil betyde uafhængighed for mange driftige mennesker, der ikke længere skal se sig begrænset af bankers lånevillighed.
Jeg er ikke uenig i konceptet borgerløn og borgerlønnen kan reguleres ud fra, statens indtægter.
Men, som værende en dansker, som kommer tæt på, at få borgerløn, jeg er førtidspensionist, vil jeg nævne, at der er andre forhold, der også spiller ind. Jeg har al den tid, jeg vil have, for mig selv, jeg har meget sjældent kontakt til sagsbehandlere og føler mig ikke som skulle stående skoleret, når jeg har kontakt.
Mine problemer er ensomhed, marginalisering, arbejdsløshed, meningsfuldhed.
Jeg ville elske, hvis jeg boede sammen med en kæreste, og jeg skal ikke frasige mig muligheden, en dag, byder sig, jeg laver push ups..
Jeg savner en kvinde i mit liv.
Men, penge er ikke alt og problemet med, at stå skoleret og have lysten til, at skabe eget liv, er ikke det, der fylder her.
Jeg holder mig endog meget beskæftiget, for nylig lærte jeg at køre waveboard, på et hjul, det der ikke mange 46årige, der kan.
Borgerløn er en god ide, men vil ikke revolutionere tilværelsen for mig.
Borgerløn - løn uden modydelse... Hvad ryger i herinde...?
Ja hr/fru Filo (min viden rækker ikke til at kønsbetemme det navn, sorry)..... så fik man morgengalden ud :o)
Det kan blive rigtigt skægt, hvis der ingen skaffedyr er ----blot ikke for dem, som sidder tilbage, som pludselig opdager, at forudsætningen for borgerlønnen er, at der er nogle som spytter lidt i kassen.
Det skulle vel ikke være så vanskeligt at regne ud, at man ikke kan have et samfund, hvor de få skal slide for de mange --- det er vist ret banalt, not !?
@ Gert Villadsen
Men det er måske OK at have et samfund hvor de mange skal slide for de få?
Borgerløn handler om mere end passiv forsørgelse.
Det handler om komplementærøkonomi og en generel omlægning af det økonomiske sytem, så der ikke skabes jobløs vækst.
Det er nødvendigt at der plads og råderum til at udvikle jobmarkedet fra bunden og ikke som nu, hvor er hær af politikere står i kø for at få deres fingeraftryk på uduelige jobpakker.
Det er for let og politisk umodent at skyde Borgerløn ned med "så ligger de bare på sofaen" agtige bemærkninger.
Den nuværende vækst og rigdom i den vestlige verden, har sit afsæt i den imperialistiske periode, hvor der stadig var nogle områder i verden der kunne udnyttes.
Det er slut nu.
Der skal tænkes radikalt (og her tænker jeg ikke partipolitisk) anderledes.
Jeg er nu ganske tryg i troen på at hverken jeg Gert eller Chris vil gå i gennem livet og nøjes med en mager borgerløn, eller kontanthjælp, eller hvad dyret skal kaldes.
Min tiltro til mine medmenneskers virkelyst, solidaritet og trang til at forbedre er heldigtvis langt større end de to hængehoveder giver udtryk for at have (men som de selvfølgeligt ikke selv leverefter eller tror på)
Hvorfor skulle befolkningen dog blive mere dovne af at have et sikkert eksistensgrundlag,
som ikke afhænger af at kysse røv?
Et sikkert eksistensgrundlag uden en systemforvalters kontrollerende mellemkomst ville give en enorm frihed til at supplere sit eksistensgrundlag med arbejde, opfindelser, uddannelse, at tage chancen med iværksætteri og alt det, som systemet, som det er nu, sætter en effektiv kæp i hjulet for.
Hvad er det, de som i nutiden har et godt og velfungerende job med en kanonindtægt er bange for?
Hvis I bliver ved med at holde os ude, bliver ved med at jokke på os fordi I har skabt en verden, hvor mange ikke har chancen for at få en plads, så risikerer I da meget mere ved at blive ved at stramme reglerne, end ved at løsne grebet.
Desværre: "... et er vel netop det, systemet i virkeligheden gerne vil undgå: at folk bliver uafhængige af det."
Hvem er 'systemet'?! Kom frem bare! :) Kan de være måske 'aktionærer's ansigtsløse pøbel', som trækker trådene i skjulte??
@Rahbek
Findes der ingen jobs, hvor man slipper for at kysse røv ?.... jeg mener, at jeg har haft et par stykker ;)
@Flemming ---- det ved jeg ikke, men i hvert tilfælde mere implemnterbart end det modsatte.
Du har ret, jeg vil helst ikke på offentlig forsørgelse, men hvis jeg endte der, ville jeg til enhver tid acceptere, at jeg skulle bidrage med noget for at få noget ----om det så var at rense lokummer i Enhedslistenms gemakker på Borgen :o) Der er ligesom ikke rigtigt plads til fine fornemmelser, hvis man skal finansieres af almenvellet.
Gert Villadsen
Du synes altså ikke at det er ydmygende at skulle fedte for en magtperson og at det er mindst lige så nedværdigende, at være sådan en person, som forventer at blive fedtet for - for ellers får det konsekvenser?
Der er vi så rasende uenige.
Du har virkelig fingeren spot on her! Formynderi og deraf avlet stigmatisering er tæt forbundet med implikationerne af et ikke så værdineutralt sagsforløb. Begrebet motivation falder tungt til jorden, så længe det på bureaukratiske vilkår er sagsbehandlerens distinkte opgave "at motivere" til et normativt sæt af handlinger. Mistillid og uformel magtudøvelse er også kendte produkter af institutionel problemkategorisering i et ukontrollabelt personmøde (hvor mobilisering kan forveksles med normalisering), når der søges at kortlægge individets karaktertræk ud fra fastlagte handlemuligheder-- i en ellers så velment velfærdsstatslig foranstaltning for de som trænger!
Borgerløn lyder til at være en uregerlig størrelse, men for at udfordre en magttyranisk opdeling af 'os og dem' hvor personer reduceres til problemidentiteter, og fratages mulighed (gennem subsidierede sociale-indsats-lænker) for at genvinde grebet om betingelse for egen livssituation, er jeg hunrig efter at en tilsvarende revolutionær stor ændring i det mindste afprøves effektmonitoreret igennem en årrække.
Vi skaber ikke bare klienter, vi obstruerer progression og fornyelse indenfor såvel emanciperet tankeproces for den autonome borger (læs: økonomiens behov for iværksætteri) og kvaliteten af det socialfaglige arbejde (læs: sammenhængskraft, retfærdighed og den næstekærlige institutionaliserede omsorgsfulde grund, vi aldrig må afstå fra at gøde)
En afgørende men vigtig rettighed skal indføres, hvis borgerløn skal kunne fungere i praksis, nemlig retten til et arbejde. Alle skal have adgang til at gøre nytte i det omfang de evner og lyster og dermed have en indkomst til at supplere BL.
De i mine øjne mest interessante problemstillinger i den forbindelse er, hvordan arbejdskraften vil blive fordelt, og hvordan løndannelsen vil fungere. Hvis ingen er tvunget til at tage anvist arbejde, vil det nok blive sværere at få ansatte til "lorte"-arbejde, som så vil blive tilsvarende bedre betalt, og i den anden ende vil det mest attraktive arbejde blive så populært, at lønnen der vil blive relativt lavere. Men vil markedskræfterne på denne måde kunne skabe en mere omstillingsparat nationaløkonomi, fordi lønnen og arbejdsudbuddet vil kunne bestemmes af udbud og efterspørgsel?
Søren Roepstorff
Jo, jeg har også grublet lidt over nogle detaljer omkring syge og gamle i en borgerlønssammenhæng, for der vil være nogen, som har har brug for medicin-tilskud og den slags og som ikke kan klare sig på en overlevelsessats, fordi de har særlige behov.
(hjernegymnastik er godt)
@ Chris Green
Jeg ved ikke hvad de andre ryger eller ikke ryger, men for tiden ryger jeg verdiløse Tønder Bank aktier.
Men jeg har hørt at ligusterblade skulle være godt, især dem der gror på velfriserede hække.
@ Lise Lotte Rahbek
Helt enig. Selvfølgelig skal borgere med særlige behov have særlige tilskud, men det får de jo også nu, så mon ikke det hænger sammen?
Efter nærmere eftertanke: Det SKAL der være råd til!
Som tingene ser ud i øjeblikket er de arbejdsløse ikke andet end arbejdsgivernes slavehær
@ Søren Jensen
Ja, med politikerne til at svinge piskene.
@Søren Roepstorff
Helt enig med dig om at det er politikerne der svinger pisken
@ Søren + Søren
Jo - men i glemmer ridefogeden (kommunaldirektøren) som har sendt sine landsknægte ud for sætte landsbyens borgere på træhesten.
Kommunernes magt er idag næsten uindskrænket.
Selv lovgivningen kan kommunerne tilsidesætte efter behag.
Og hvis de ikke gør det, har de lukkede netværk hvor de diskutterer hvad de skal gøre for at tøjle borgerne.
Aktindsigt - næh, snedigt nok kører de det under KL, og der er ikke aktindsigt.
http://dialog.kl.dk/Public/Open-groups-page/
Kommunerne er ikke længere et udtruk nærdemokrati, nærmere nærdiktatur.
udtryk for
sorry
Jeg vil gerne opfordre læserne til at læse Heinrich Böll´s "Anekdote til sænkning af arbejdsmoralen".
Her er et link til en dansk udgave af den lille anekdote
http://www.detmedgud.dk/index.php?pageid=9&menu=1&do=show_activity&activ...
@ Søren Jensen
Böll var ikke dum.
Tænk på Katarina Blums tabte ære.
Hvis der rent faktisk blev arbejdet seriøst med borgerløns-udvikling, så kunne man også sænke lønningerne og arbejdsmarkedet ville ændre sig drastisk. Der ville blive plads til både dem med små behov og 7 arbejdstimer om ugen, og dem som foretrækker 60 timer om ugen og villa i Nordsjælland.
Ja, det kan da godt være uligheden økonomisk vil blive større - men graden af social lighed ville vokse.
Det er ret vildt, hvad man kunne - hvis man turde.
@ Erik Lang
Jeg har desværre ikke læst "Katarina Blums tabte ære", men jeg googlede den og endte på Wikipedia, hvor der blandt andet står:
"I et forord til bogen skriver Heinrich Böll "Personer og handling i denne bog er frit opfundne. Skulle visse journalistiske praksisser i bogen minde om dem der bruges i Bild-avisen, så er det hverken tilsigtet eller tilfældigt, men snarere uundgåeligt."
Så der må være kød på den roman.
Lise Lotte Rahbek skriver:
"Der ville blive plads til både dem med små behov og 7 arbejdstimer om ugen, og dem som foretrækker 60 timer om ugen og villa i Nordsjælland."
Her vil jeg tilføje, at mindre virksomheder også vil få mulighed for at ansætte medarbejdere i mindre end fuld tid. Der er adskillige små virksomheder, der ikke har arbejde til en fuldtidsmedarbejder, men hvor indehaveren arbejder mere end ønsket.
Så på den konto ligner det en win-win situation.
Søren Roepstorff
Jep. OG Måske vil det kunne mindske uorganiserede østarbejdernes indflydelse på det danske arbejdsmarked.
Til at starte med, bør alle offentlige myndigheder ændres, fra at være straffende og kontrollerende enheder, til hovedsagligt at være hjælpende enheder, på en eller anden måde er det vel hvad vi betaler skat til.
@Rahbek ---- jooo, men man behøver ikke fedte for nogen som helst, fordi man nødvendigvis har et arbejde. Hvis det er din entydige oplevelse, så har du pinedød været mere uheldig end de fleste :o)
Det var oprindeligt intentionen med bistandsloven, at den skulle støtte borgere med behov for hjælp og have fokus på borgerens behov og rettigheder, ligesom det var hensigten at sagsbehandleren skulle være på individets side.
Dette blev fuldstændigt nedbrudt i de ti år VKO var ved magten, og desværre ser det ud som om at det - ligesom det radioaktive nedfald efter et atomangreb - har en halveringstid, der kan forkrøble generationer frem i tiden. For den nye regering fortsætter svineriet...
Mens eliten er på vej mod sit mål på toppen af verden, hvirvles de fattige/arbejdsløse nedad imod ikke-eksisterende rettigheder og fattigdom
@ Gert Villadsen
Jamen så må vi jo bare vente på at du får trukket tænderne ud.
Gert Villadsen
Hvis du læser mine indlæg, især de 2 første i dette kommentarfelt,
vil du måske gennemskue, at jeg pt. skriver fra den prestigeforladte position af at være arbejdssøgende. Derfor ved jeg hvor meget fedteri og hvor meget kysseri der følger med at befinde sig i situation, hvor man er afhængig af akassemedarbejdere, jobkonsulenter, 2.aktører, vejledere og andre myndighedspersoner velvilje.
Kære allesammen
Jeg har med stor fornøjelse læst de mange glimrende indlæg. Synes vi skylder at sende "dovne Robert" en tak og en venlig tanke - især i forbindelse med pointen om at "de arbejdsløse ikke er andet end arbejdsgivernes slavehær." Robert var så den slave, der sagde fra - og det skal han have tak for!
For der er jo en verden til forskel på at yde et stykke arbejde og få penge for det og yde det samme stykke arbejde under tvang og trusler. Den bomuldsmark, vi selv høster udbyttet af, går det noget lettere at få plukket, end hvis vi kun står tilbage med ondt i ryggen.
Spørgsmålet er derfor, om ikke borgerlønnen i virkeligheden er svaret på alle vores bønner: både en sikring af et eksistensminimum for alle og en sikring af at der er et ordentligt incitament til at tage også lavtlønnede og hårde jobs? Hvis jeg arbejder for mig selv og min familie vil jeg gerne plukke jordbær i 3 uger - men det er naturligvis ikke værdigt at blive tvunget til det uden den helt afgørende mulighed for at vælge det fra.
Også problemet med den unfair konkurrence om lavtlønsjobbene, hvor østarbejderne fortrænger danskere, som jo ikke kan leve af lønninger i den størrelsesorden, kan måske minimeres. Hvis jobbet kun skal supplere en borgerløn, vil det være OK at arbejde for en mindre timeløn. Især når det kun er en mulighed for at forbedre sin egen økonomiske situation, og ikke en tvang uden eget udbytte af indsatsen.
Borgerlønnen kunne med andre ord vise sig at være fremragende også for konkurrenceevnen. Uanset hvordan vi organiserer finansieringen, er det jo ikke tanken, at alle skal have borgerløn oveni den indkomst de allerede har, men at den skal erstatte en del af den - og så kan vi alle sælge vores arbejdskraft billigere, uden at gå ned i levestandard.
Borgerlønnen kan kombinere velfærdsstatens sikkerhed med det private initiativs dynamik.
Som debatten allerede har været inde på, vil borgerlønnen være frigørende og dermed innovationsfremmende og et kvalitativt løft til alle.
Mht den økonomiske organisering: Er der ikke nogen begavede og kreative økonomer, der kan kigge på nogle af de umiddelbart lovende forslag, debatten har budt på og lave et sammenhængende samlet forslag? Det kræver jo nok lidt flere overvejelser, men kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis der er politisk vilje til det.
Sider