Mange mennesker er bekymrede over de enorme globale udfordringer, vi bliver konfronteret med i dag og er bange for, om vi vil komme til at stå over for en dommedagslignende situation i en ikke alt for fjern fremtid (uafhængigt af Maya-kalenderen). Og problemerne er ganske rigtigt mange og uoverskuelige – klimaforandringer, overbefolkning, ødelæggelse af miljøet og en potentiel atomkrig i Mellemøsten for blot at nævne nogle få. Men selv om jeg anser mig selv for at være et rationelt menneske og er enig i faren i disse udfordringer, tror jeg faktisk, at dommedag allerede er kommet til Danmark.
Unik position
Lad mig forklare hvorfor: Jeg er for nylig vendt tilbage til USA efter et besøg i Danmark, som ifølge talrige undersøgelser er kendt for at være hjemsted for de lykkeligste mennesker i verden – senest ifølge en undersøgelse lavet af FN tidligere på året. Og hvis det at være lykkelig betyder at have den højeste levestandard i menneskehedens historie, så må danskerne være lykkelige. Hvis lykke indebærer at have en hidtil uset grad af personlig og politisk frihed, samt at menneskerettigheder er en kulturel norm, så må danskerne være lykkelige. Hvis lykke betyder at have et velfærdssystem, hvor staten sikrer alles adgang til sundhedsydelser, så må danskerne være lykkelige. Og sidst, men ikke mindst: Hvis lykke er ensbetydende med at have adgang til ren luft, rent vand og verdens bedste restaurant, så må man være lykkelig i Danmark.
Som spirituel lærer og foredragsholder har jeg gennem de seneste 10 år jævnligt besøgt verdens angiveligt lykkeligste folk, og det har ført mig til den konklusion, at der er noget ved ovenstående billede, der ikke stemmer.
Den manglende mening
Under mit seneste besøg i Danmark havde jeg en lang samtale med en af Danmarks mest respekterede psykoterapeuter, Ole Vadum Dahl. Vi talte blandt andet om den danske kultur, og jeg beskrev mit indtryk af danskernes spirituelle udfordringer for ham. Jeg sagde: »Jeg synes, det er svært at nå ind til danskerne på et dybere, sjæleligt plan. Jeg tror, det skyldes, at de er så komfortable. Jeg har prøvet at trænge igennem deres selvtilfredshed for at skabe noget virkelig eksistentiel alvor og interesse i højere menneskelig udvikling, men det er mere reglen end undtagelsen, at det mislykkes. Jeg er overbevist om, at deres velsignede situation – som betyder, at de er nogle af de heldigste mennesker, der nogensinde har eksisteret på kloden – har gjort dem eksistentielt forvirrede og spirituelt følelsesløse.«
Oles reaktion overraskede mig. Han svarede: »Andrew, problemet er værre end som så. Danskerne keder sig, men hvad der er endnu mere tragisk er, at de ikke engang ved, at de keder sig.«
Hermed mener han ikke, at danskerne mangler ting at beskæftige sig med, men at mange føler, de mangler en dybere meningsfylde med det liv, de lever. Før i tiden var det meningsfuldt at kæmpe for et bedre liv i materiel forstand, men det mål er i vid udstrækning nået. De har ramt muren eksistentielt set. Og for mig at se er det ikke så meget et individuelt problem, som det er et kulturelt fænomen.
Det krakelerede lykkebillede
Indtil for få årtier siden var de danske selvmordsrater blandt de højeste i verden. Og selv om det er blevet lidt bedre siden da (blandt andet fordi brugen af antidepressiv medicin er eksploderet), virker det, som om selvmord i dag er blevet et forståeligt om end ikke nødvendigvis acceptabelt fænomen for mange danskere. På mine besøg i Danmark har jeg flere gange hørt jokes om at tage sit eget liv, hvilket leder mig til at tro, at der er en kulturel forståelse for, at selvmord er en måde at løse problemet på, hvis man bliver deprimeret nok. Og mange af mine danske venner har frygtet, at mennesker i deres omgangskreds skulle vælge denne udvej.
I tillæg til dette er der flere andre punkter, hvor billedet af Danmark som et af verdens lykkeligste samfund begynder at krakelere, f.eks. er alkoholforbruget et af de højeste i verden.
Og ja, situationen er generelt set bedre end i USA. Men her halter levestandarden, velfærden, uddannelsesniveauet, friheden og sikkerheden for det store flertal også langt bagefter Danmark, så der er en logik i, at disse problemstillinger stadig er nærværende. Denne logik er ikke så nem at få øje på i et land som Danmark.
Men måske er dommedag allerede kommet til Danmark, i hvert fald i eksistentiel forstand? For mig at se er der noget tragikomisk over, at den bedst stillede befolkning i menneskehedens historie ikke er i stand til at føle, hvor velsignede de er, fordi de martres af et kulturelt betinget hul i deres sjæl.
Der er mange problemer i verden i dag. Den syriske præsident står i spidsen for massakrer på sit eget lands kvinder og børn. Krybskytter i Kenya slagter 30 elefanter om dagen for at få fat i deres stødtænder. Børneprostitution florerer i det sydøstlige Asien. Og Israel overvejer at starte en krig mod Iran.
Samtidig oplever de heldigste mennesker, der nogensinde har levet på jorden, at de keder sig. Og de ved det ikke engang.
Andrew Cohen er spirituel lærer, filosof og bogaktuel til foråret med den danske udgave af ’Evolutionary Enlightenment’
© Andrew Cohen og Information
Oversat af Martin Fluri og Henrik Bov Pedersen
Det er også det der er et paradoks, Esben. Et flertal bestående af højreorienterede + nogle af dem der troede de stemte "rødt", vil nu hellere have Løkke og Kjærsgaard.
Hvor mange mon mener det samme, når de hører begrebet "det sprituelle"?
Personlig aner jeg ikke om det handler om at man skal tro på noget, eller om det drejer sig om, at man jo har tanker.
Jeg tænker oftest, at denne kommunikationsmæssige vakkelvornhed er den reelle årsag til begrebets kommercielle værdi.
Der er nok ikke meget uhåndbribeligt ved den økonomi, som en spirituel vejleder kan skabe sig ved at domptere andre mennesker rundt i manegen.
Ole Vadum Dahl, Life Coach og Psykoterapeut Mpf
Står der i annoncen på nettet.
Businessman altså.
@Lars Dahl:
For mig betyder spiritualitet, at man sætter sig i personlig kontakt med sig selv og sin omverden. Hvis det som sådan bliver en forretning, så vil jeg mene, at det egentlige formål dermed er forfejlet.
Cohen: Trommesalger i bandet "Unfulfilled Desires" Hans mor er trært af ham, skriver Wikipedia: "if I seriously objected to anything, I'd be kicked out" and stated that her son, formerly the "sweetest, sensitive kid, had changed into an unrecognizable tyrant."
Tor Brandt. Du mener så, at Cohen er forfejlet, for han lever da godt og fedt af sin 'spirituelle' business, ikke? Altså, selv om "Cohen recounts that his life was changed by a spontaneous experience of "cosmic consciousness" at the age of sixteen."
@Lars Dahl:
Jeg skrev også i min første kommentar, at jeg ikke kender noget til Cohen, blot at artiklen her er fin.
Hvis han gør en business ud af sin "spiritualitet", ja, så er han i mine øjne forfejlet - eller har i hvert fald ikke forstået sin egen spiritualitet rigtigt.
At gøre spiritualitet til en forretning, er i mine øjne et tydeligt bevis på, at manden netop ikke besidder kosmisk bevidsthed.
"Så er det godt, vi har et demokrati, hvor vi - som du selv siger - kun kan takke os selv for det system, som vi er “ofre” for."
" Stem blankt. Lad være med at stemme. Start en revolution. Hvem holder dig tilbage?"
Så som bevis på at vi ikke har afmagt foreslår du:
1. stem blankt (udøv ingen magt overhovedet)
2. lad være med at stemme (udøv ingen magt overhovedet)
3. Start en revolution! Jeg har startet den, har du slet ikke læst det nogen steder?
Og alt det forestiller du dig på en eller anden måde skulle bevise at afmagt ikke findes og at demokratiet er i orden?
4. hvad holder dig tilbage? Altså hvad afholder mig fra at bearbejde min demokratiske afmagt med ting der ikke hjælper eller som er urealistiske? Tjoeh, jeg tænkte jo lidt over sagen og så fandt jeg ud af at: Ting der ikke hjælper eller er urealistiske gider jeg ikke spilde tiden på.
"Det er også det der er et paradoks, Esben. Et flertal bestående af højreorienterede + nogle af dem der troede de stemte “rødt”, vil nu hellere have Løkke og Kjærsgaard."
Jeg synes faktisk ikke at vi har et paradoks, selvom det godt nok er så paradoksalt at Mattias Tesfaye bliver helt højreorienteret når han tænker på det.
Diskurs!!
Hvis man kun har en hammer ligner alle problemer et søm. S+SF har INTET gjort for at give folk en skruetrækker, de har KUN bekræftet V+LA i at hammeren er det eneste værktøj vi har. De har simpelthen sagt: "Vi vil gerne rød politik, men i disse krisetider er det kun blå politik der dur", og hvilke vælgere der har travlt med børn+job+livet+etc ... kan gennemskue det? De siger sgudda: Guuuj ja, så ER det kun sparekniven der kan hjælpe os - og hvem stemmer man så på?
Der er altså ingen modsætning (for mig at se), men en helt almindelig klar mekanisme: Vi får hele tiden at vide at vi kun har en hammer, og at problemerne alle er søm. Men dem der taler bedst hamre+søm er højrefløjen.
I min lille lignelse er her, er hamre+søm det samme som ADAM, DREAM osv ...
En skruetrækker kunne være en af de tre modeller vi får listet her: http://raeson.dk/2012/okonomimodellerne-fejlede-her-er-tre-alternativer/
Men det går jo ikke, S+SF + alt der er til højre holder fast i ADREAMDAM godt hjulpet på vej af en krisestemning der gør folk bange.
Besøg en landsby i Tamil Nadu. Når bønderne der er færdige med det daglige arbejde i rismarken, har indtaget dagens anden portion ris og natten er faldet på vil de sidde der med husaltret (her ikke et TV men et for Khrishna, Ganesh eller et andet meget spirituel væsen) og kede sig inden de går i koma på stråmåtten. Det samme vil Kung kvinden i Khalihari fra det øjeblik hvor hun ikke længere er beskæftiget med et af dagens gøremål, og så har hun hverken lys, flimmer eller playstation at kede sig sammen med.
At kede sig er ikke Dansk. Men det at beklage sig over at man keder sig er et overflodssymptom, der viser at man forventer at være centrum for et eller andet "interessant" konstant.
Mange interessante indlæg, som bestemt ikke er kedelige, men fortjener en anbefaling, ingen nævnt, ingen glemt :)
Vi kan jo udmærket genkende den fremsatte diagnose i os selv, i det billede af en fastfrossen bevidsthed, som ganske vist gerne ville noget andet og bedre, men ikke ved, hvad den skal gribe til og fodslæbende fortsætter med "business as usual".
Og faktisk kommer den spirituelle forløsning jo ofte som grebet ud af luften, ud af det tomrum, som sjælen overgiver sig til, når vi indstiller den evige jagt på overfladisk tilfredsstillelse, slukker for fjernbetjeningen og lader dybere fornemmelser bane sig vej.
De erkendelser, som forandrer verden, kommer ikke fra egoets bestræbelser, men fra de lag i bevidstheden, som netop unddrager sig egoets kontrol. Katarsis, intuition eller eksistentiel opvågnen sker i uforudsigelige glimt, som da Newton fik et æble i hovedet. Pludselig så han nøglen til den gåde, som hans forstand ikke havde kunnet få hul på.
Hvis man er opmærksom, opstår sådanne erkendelser gang på gang. Udfordringen er at være beredt, fremfor konstant at lade sig forføre af egoets selvomsluttede aktiviteter.
Manden er vel bare sur over, at han ikke kan tjene penge på en flok åndsforladte danskere, der ikke lader sig forføre af guruer og andre frelste.
@Esben Maaløe:
"Så som bevis på at vi ikke har afmagt foreslår du:
1. stem blankt (udøv ingen magt overhovedet)
2. lad være med at stemme (udøv ingen magt overhovedet)
3. Start en revolution! Jeg har startet den, har du slet ikke læst det nogen steder?
Og alt det forestiller du dig på en eller anden måde skulle bevise at afmagt ikke findes og at demokratiet er i orden?"
Jeg har ikke udtrykt mig klart nok.
Jeg er som sådan enig i, at demokratiet ikke er "i orden" - forstået på den måde, at vores system ikke er optimalt, hvilket jeg da også synes, jeg gav klart udtryk for?
Men demokratiet - dvs. folkestyret - er intakt, hvad enten vi vil se det i øjnene eller ej.
Problemet er at vi stadig ikke har gjort os fri af gamle diktatoriske forestillinger.
Derfor forventer vi til en vis grad stadig, at få at vide, hvad vi skal gøre og stille op - og vi forventer også, at vi kan give nogle andre skylden hvis tingene går ad helvede til.
Med andre ord har vi fremsat et ideal om selvstyre, som vi endnu ikke lever op til. Ikke noget ondt i det, selvfølgelig kræver det sin tid, at frigøre sig alle de gamle forestillinger og vende sig til den nye verden.
Men realiteten er, at folket til enhver tid kan kræve sin ret.
Jeg mener ikke, at det politiske system, vi har nu, fungerer optimalt.
Og jeg mener, at det ene og alene er vores eget ansvar hver især, at gøre vores til at styrte dette system og herefter bygge et nyt.
Vi kan ikke skyde skylden på hverken Lars Løkke eller Helle Thorning, for de er begge to OS. Vores politikere er repræsentanter for befolkningens ønsker. Hvis befolkningen vitterligt ikke ønskede at blive styret af nogen af dem, så havde de heller ingen mulighed for at styre os.
Vi har selv GIVET DEM styringen. Og vi kan selv tage styringen fra dem igen.
Det samme har for øvrigt været tilfældet altid, men det er først med de moderne idealer, at det for alvor er begyndt at gå op for mennesket, at vi faktisk er selvstyrende væsener.
Det er netop min pointe, at det ikke er "gået op for" de fleste mennesker endnu, at tingene forholder sig således.
Derfor bliver vi endnu hængende i en slags blanding af middelalderligt diktatur og moderne demokrati.
Men jeg har også store forhåbninger om, at det ikke skal forblive sådan.
F.eks. kan man som en start vække nogle folk i debatter som denne.
"4. hvad holder dig tilbage? Altså hvad afholder mig fra at bearbejde min demokratiske afmagt med ting der ikke hjælper eller som er urealistiske? Tjoeh, jeg tænkte jo lidt over sagen og så fandt jeg ud af at: Ting der ikke hjælper eller er urealistiske gider jeg ikke spilde tiden på."
Urealistisk? Hvad er urealistisk?
Vi lever med velfærd, der måske fejlagtigt kan læses som lykke. Vi har muligheden for at udvikle vores egen kultur, men det kræver at vi anerkender og udfordrer vores egen bevidsthed. Naturligt nok er der modstand i processen når selvbilledet bliver udfordret og vi skal tænke en tanke til ende - der giver mening.
Men det er det der er behov i en stadig mere kompleks verden - hvor det stadig er sådan, at det der forbinder os er langt langt mere end det, der adskiller.
@Tor
Ok, vi er ikke helt så langt fra hinanden som jeg først troede.
"Vi kan ikke skyde skylden på hverken Lars Løkke eller Helle Thorning, for de er begge to OS. Vores politikere er repræsentanter for befolkningens ønsker. Hvis befolkningen vitterligt ikke ønskede at blive styret af nogen af dem, så havde de heller ingen mulighed for at styre os."
Nej her mener jeg ikke du har ret. Der er intet "os" over den syge der bliver tvunget i arbejdsprøvning og så folk som HTS, Løkke, Vestager.
Der er intet "os" over den der mister sit arbejde og bagefter bliver straffet for at være doven mens hånden holdes over dem der vitterligt ejer noget de på ingen menneskelig mulig måde kan have brug for eller ret til.
At man alligevel kan få folk til at opfatte det som et "os" skyldes blår og blændværk, dygtigt håndteret af en presse der er lige så "hjernevasket" som befolkningen, og som i øvrigt bliver belønnet for rettidig udvist psykofanti.
Et eksempel: Nu har vi skåret i dagpenge/sygedagpenge, nu kommer turen til kontanthjælpen. *PLING* finder DRs dygtige medarbejdere frem til en kontanthjælpsmodtager der har 23.000 til sig selv efter skat. At over halvdelen er universelle ydelser vi alle modtager fordi samfundet har den skøre ide at børn er noget vi sikrer (hun har 4 af slagsen) bliver bestemt ikke fremhævet, til gengæld skal vi vide at hun tager til tyrkiet hvert år på ferie. Sikke et LUKSUS liv hva?
Sagen er at der er skidebilligt i f.eks. Tyrkiet, og at man kan få rejser derned for en slik hvis man gør det rigtigt. Faktisk så kan det betale sig hvis man samtidig sørger for at gå til tandlæge dernede. Det er altså ikke luksus, det er billigere end at blive hjemme.
Jeg lavede selv en google søgning og fandt på 2 minutter hotel til 4 voksne i 28 dage med morgenmad for 7.700,- dertil kommer naturligvis rejsen derned. Hvis jeg virkelig gad kunne jeg finde noget der var langt billigere. Bliver det fremhævet i pressen? At det faktisk kan være billigere for hende end at blive hjemme? Næh ... det tjener jo ikke formålet.
Hele Carina sagen: Var der nogen der talte om at hun var et meget dårligt eksempel, fordi hun hørte til top 2,6% og altså var et randtilfælde og ikke et repræsentativt tilfælde? Næh ... det tjener jo ikke formålet.
Robert sagen: Var der nogen der tog den vinkel at at han faktisk har en menneskeret til at sige fra overfor ydmygende behandling? Han sagde een gang: Jeg er jo en doven skid - den sætning har vi hørt mindst 1000 gange, men hans ide om at bare fordi samfundet er utilstrækkeligt indrettet så kan man ikke forvente at folk bøjer sig forover og tager den bagfra var der nogen der tog den vinkel? Næh ... det tjener jo ikke formålet.
Folk bliver fra barnsben ledt mod "den rette orden" og bliver i øvrigt bedøvet med åndløst forbrug som livsværdi. Marx sagde at "religion er opium for folket", til hvilket Steen & Stoffers fjernsynsapparat replicerede "Marx aint seen nothing yet"
Vi står i dag overfor "ejendomsret" og "demokrati" som bønderne i middelalderen stod overfor Gud: Ude af stand til at afvise løgnene fordi vi intet sprog har og fordi vi er bange for (og tilbeder) guden.
"Vi har selv GIVET DEM styringen. Og vi kan selv tage styringen fra dem igen."
Du spørger hvorfor jeg anser den tanke for urealistisk, og det rette svar er: Det er et urealistisk svar på en enkeltpersons demokratiske frustration, med mindre man naturligvis tror på en-persons samfundsrevolutioner? Alligevel er det jo den vej jeg i højere og højere grad vælger. Jeg har totalt mistet troen på vores politiske system som det er lige nu. Det ligger under for økonomiske magtstrukturer der er fuldstændigt absurde og hvis eneste iboende logik er at holde fast i hvem der har og hvem der ikke har. Et system der er impotent og villigt logrende overfor "Hr. Mærsk" men ikke over for min syge mor (det er ikke en floskel, min mor ER syg). Der er en fragmenteret, skæv og perverteret virkelighed, administreret af folk som HTS og Tesfaye, der iklædt solidaritetens farver går den nemmeste vej: Gør som pengenes ejere siger, og her er V og LA sgu da i det mindste mere ærlige. De handler og tænker ud fra en meget snæver definition af ejendomsret og deres politik bliver derefter. Tesfaye og HTS prøver at bilde os ind at de handler i solidaritet når de gør nøjagtig det samme som V og LA vil.
Kan du vise mig noget der gør en revolution realistisk?
@Tor
"Men jeg har også store forhåbninger om, at det ikke skal forblive sådan.
F.eks. kan man som en start vække nogle folk i debatter som denne."
her er du og jeg ca. 810% enige, ikke så meget i forhåbningen som jeg ærlig talt anser for at være naiv endskønt den er min egen også, men i konklusionen. Netop bevidsthed må være forudsætningen for forandringer.
hvorvidt "kedsomheden" erkendes eller ej afhænger vel dybest set af indsigt...... men i allefald er det vor (danskerne individuelt) at være ligeglade som et valg. fordi vi har råd LIGE NU altså, - - men som med miljøet forstørres prisen med tiden
Sejt hvis vi kunne lade kedsomheden og den manglende mening være startskuddet til at kigge på os selv for alvor. Se hele poteitialet vi som samlet nation udgør. Kig på din omgangskreds. Hvis disse individuelle kræfter stimlede sammen, hvad kunne så ikke lade sig gøre?
Hvordan frisætter vi den kolosale mængde godhed og kreativitet, som vi genkender når vi ser den og som vi alle har adgang til?
Svaret kunne være et større fælles mål, der inkludere rationalitet, videnskab, det bedste fra historien, intuition, empati, kommunikation og samarbejde med naturen.
Frygten ligger i at blive opslugt og måske støtte noget der skete i Tyskland for 70 år siden, men er vi ikke blevet klogere? ...og tyskerene selv skal jo også videre?!
Fjenden vil være stagnation og som nu, indre begrænsninger der lukker for opmærksomhed på det mulige.
Hvis han leder efter paradis, så er han gået forkert.
Jeg genkender heller ikke det billede, som tegnes af Danmark. Relativt er enkelte dele af beskrivelsen måske rigtig?
Nu er det jo svært at generalisere. Jeg kan blot fortælle, at jeg personligt egentlig aldrig har kedet mig samt at min personlige opfattelse er, at lykke ikke udspringer af materielle goder. Hvis man overhovedet kan tale om lykke.
"Magelige og selvtilfredse i forhold til vores samfund" er måske en formulering, der kan anvendes for danskere i almindelighed.
Men det er der bestemt ingen grund til at være.
Siden d. 11. september 2001 har vi ageret som en nation i krig og slipstrømmen er det kun gået tilbage med vores egen frihed uden nogen egentlig har opdaget det eller føler sig berørt af det. Samtidig er den pressens dækning af udviklingen blevet mere udvasket og forplumret af forbrugerisme og markedsdemokrati.
Økonomien er også gået tilbage, men det løser vi ved at udstøde dem, som belaster flertallet.
Tror ikke Andrew prøver at trække noget ned over hovedet på os, eller fjerne vores individualitet. tror gerne han vil have vi beholder vores selvstændighed, vores personlige forhold til det der ... det uden for os selv...
Jeg ved ikke, om Andrew rådgiver Thorning-Schmidt, men jeg håber det ikke.
Jeg ved heller ikke, havd Bush Jr. hviskede Dronning Margrethe II i øret, da hun bød på fødselsdagslagkage, og hele det nordlige Sjælland var lukket i to dage.
Ejheller hvad Tony Blair rådgav Anders Fogh om - måske var det ham, der fandt på kovendingen med miljøet. Nogle gange er det ligefrem anstrengende at være "most favoured nation" og så uendeligt højt elsket af de euro- og transatlantiske super-mænd, at de, som i artiklen, endog bærer over med vore små fejl og mangler
Jeg kender dette miljø, dette spirituelle miljø indefra, da jeg har været - og stadig er en del af det. På min egen måde. Og jeg kender koderne for hvad folk i virkeligheden siger når de som Cohen mener at danskerne keder sig for meget, og at de har det godt materielt. Koderne handler om at der skal skæres ned på folks tryghed, på folks materielle goder, så skal de nok søge trøst og styrke hos kirken, og new age profeterne som lover dem guld og grønne skove, bare de tænker de rette tanker.
Men danskernes samfund - og de tanker der ligger bag er yderst spirituelle: alle har ret til at være en del af samfundet, alle får til livets underhold, alle har ret til tryghed og sikkerhed i deres liv - især økonomisk.
Og Andrew Cohen skal ikke komme her og tro han kan lave om på dette - med sin danskerne keder sig-holdning.
@Esben Maaløe:
"Ok, vi er ikke helt så langt fra hinanden som jeg først troede."
Jeg tror faktisk vi er ret tæt på hinanden.
Alle de ting, du skriver, kan jeg kun sige mig enige i.
Du har ret i at det nuværende system er ydmygende, og at hverken Carina eller Robert er dårlige mennesker - tværtimod gør de opmærksom på problemer, som andre ikke tør vise frem.
Der, hvor vi evt. er uenige, er hvorvidt skylden i yderste instans ligger hos "de høje herrer/kvinder" eller hos os selv.
Her mener jeg at skylden - eller måske er "ansvaret" et bedre ord - ligger hos os (dvs. hele befolkningen som en samling af individer), når alt kommer til alt.
Og som sagt, det mener jeg den altid har gjort.
Den eneste forskel på os og middelalderbonden er, at vi er efterkommere af oplysningen, som gjorde os opmærksom på, at vi faktisk har friheden til at bestemme vores egen eksistens.
Før i tiden blev vi lullet i søvn af fortællinger om, at kongen var udvalgt af Gud osv. Men nu ved vi, at vi i allerhøjeste grad selv kan sætte dagsordenen.
Du har selvfølgelig ret i, at man ikke ene mand kan føre en revolution - så på den måde kan man ikke i praksis få det lige som man ønsker.
Men vi har friheden og muligheden for at gøre vores yderste til at lave om på tingene.
Vi kan f.eks. sprede information og lære fra os - den frihed havde middelalderbonden ikke. Og mange mennesker i resten af verden har den stadig ikke.
Det er denne fortsatte oplysning, som i sidste ende skal føre til en bedre verden.
Problemet er for mig at se netop, at den brede befolkning synes at være overbevist om, at oplysningen er noget, der har været der, og nu "lever vi godt" på dens fortjeneste.
Men oplysningen er langt fra slut! Vi er så at sige aldrig blevet moderne (selvom vi i dag kalder os postmoderne)!
De fleste mennesker lever i dag stadig med autoritetstro slavementalitet. Derfor skal de vækkes til en ny revolution.
Og dette arbejde, den fortsatte oplysning, er både dit og mit ansvar, og alle andres.
Gab! Sikken kedelig artikel..ZZZZzzzzzzz...
Danskerne viser sig fra deres mest ucharmerende side, når de føler sig truffet.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/12/the-law-of-jante.html
Jeg sad en salig, men kun foret øjeblik salig, december lørdag eller søndag morgen for ikke mange dage siden og spiste morgenmad med min søn, da jeg var ved at få kaffen galt i halsen. En reklame i radioen blæste mig i møde og uimiskendeligt fik mig til at stille det selv samme spørgsmål som man vel egentlig, meget forenkelt, kan sige, at Andrews Cohen artikel handler om, nemlig; "hvad i himlens navn har vi gang i"? - hvad i himlens navn er det for værdier som kommer til udtryk her i et af verdens mest priviligerede og på alle punkter mest overskudsagtige lande??? En reklame som helt seriøst reklamerede for utroskab, hvor man blev opfordret til at gå ind og oprette en profil på en datingside (helt anonymt naturligvis), en datingside for utroskab. Hele reklamen sluttede med et: "gør livet lidt mere levende", og budskabet undervejs, at selv om du er i parforhold har også du ret til at opleve dig bekræftet og har også du ret til spænding i livet og bla bla bla... hvis det ikke er udtryk for kedsomhed, og udtryk for en eksistensiel værdimæssig krise i et samfund, så ved jeg simpelthen bare ikke hvad jeg skal kalde det. Hvis det er hvad vi kan svinge os op til i forståelsen af et mere levende liv, så er der altså et tabt land et sted. Måske vil nogen sige at reklamen kun er repræsentativt for en lille del af befolkningen, men så vil jeg tilføje, at jagten på følelsesmæssig spænding, sexuel spænding, kærlighed og lykke blandet sammen i den cocktail, vel ikke er et ukendt fænomen hos ret mange af os og ej heller at jagte lykken (hvilket jeg synes et er ganske irriterende og distraherende begreb ) alle andre steder end lige netop hvor vi befinder os, lige nu. Hvad nu hvis vi for et øjeblik smed barrikaderne og nysgerrigt lyttede ind til indholdet af det Cohen siger i artiklen. Foldede pointerne yderligere ud med åbne spørgsmål som; "hvad skal vi her egentlig og hvad er egentlig den dybere mening med at vi er her? Er der nogen dybere mening overhovedet? og hvad er meningen med det kæmpe overskud vi på alle punkter har, økonomisk,uddannelsesmæssigt, frihed til at ytre os osv..? Hvad skal vi bruge det overskud til, hvor skal vi hen do.....??, Hvad nu hvis vi turde folde et spørgsmål ud som, hvad er meningen med livet ? -Og forpligter det ikke på et dybere sjæleligt niveau, at vi i vores del af verden står et så priviligeret sted som vi gør? Hvad er sjæl, hvad er moral og hvad skal det hele til for? Måske skulle vi tage handsken op og begynde at forholde os til de her spørgsmål og yderligere helt åbent stille spørgsmålet, hvad det vil sige at udvikle os og kultivere os på et både sjæleligt og moralsk niveau, for måske det netop er sider i os i al vores kæmpe velstand som er ulykkeligt fattige?
Den der med "verdens lykkeligste land" fortæller nok mere om den standard man søger at hævde og udbrede. Hvem der sætter dem (?) har nok en interesse i det. Det skulle vel aldrig være de store psyko-farmaseudiske fabrikanter der i det skjulte står bag disse latterlige genragelser.
I virkeligheden og derfor i naturvidenskaben findes der slet ikke danskere.
Tor Brandt:
"Det nuværende system består fordi vi lader det bestå. "
Det er sandt.
Vi (os alle) fortjener de politikere vi lader os belemre med, og som i deres uansvarlighed og dumhed øser ulykker over det ganske land.
Vi fortjener konsekvenserne af vores manglende mod (a/k/a mismod) og vores kollektive uduelighed.
Vi er vores egen og vores fællers ulykkes smed.
Engang boede der vikinger ved de danske kyster. Foretagsomme, dygtige, modige, troværdige, ærlige personer. Disse brave typer er blevet fortrængt af forkælede og ubehjælpsomme skravl.
[et forsøg på anvendt negativ psykologi]
Cohen har ret i at mange danskere lever i et "eksistentielt vacuum" hvor det kniber med at se en mening med det hele. Men han begår den alvorlige fejl at se dette som noget entydigt negativt!
Det er snarere udtryk for, at vi har indrettet det danske samfund på en måde, der gør det muligt for folk at frigøre sig fra traditionel religion, hvilket i sig selv er positivt. Vi har ikke brug for religion, der fungerer som "opium for folket".
Men konsekvensen er, at vi i højere grad kan mærke den "åndløshed" der præger det kapitalistiske samfund. Det problem skal bare ikke løses med flere lykkepiller - eller en tilbagevenden til traditionel religion.
At der for øjeblikket sker en forringelse af det danske velfærdssystem er mere end sørgeligt. Men det er vigtigt at erkende, at det ikke kun drejer sig om fordelingen af materielle goder. Det drejer sig også om meningen med det hele. Det er ikke bare et individuelt, privat anliggende.
Mogens Michaelsen
Der er ingen mening med det hele, for hvad skulle man sammenligne det med for at opnå en mening. Mening kan kun søges i det delte, det løgnagtige og uvirkelige.
At slås om at være mest fredelig eller at lægge ildstøtte til mafian i opiumskrigen i Afghanistan er f.eks. noget der giver mening, i al fald for de danske soldater der lever af det.
Løgn og selvbedrag er opium for folket.
Et par eksempler;
Bankerne og dets lallende markedspladder er opium for folket. Medierne der dækker over det og forgøjler befolkningen ud i stupiditet er opium for folket, ledsaget af såkaldt sport (?), er opium for folket. Sundhed og især lægeordineret psykofarmika er opium for mere end 70% af folket. At tro der er et kongehus, er opium for folket. At tro der er et folk, er opium for folket.
Der er masser af religiøs nonsens i .dk
At der er et folketing, er opium for folket.
Tak for artiklen og tak for alle kommentarerne. :-)
Min egen erfaring er at den eneste måde jeg kan ændre på noget som helst i denne verden, også kedsomhed, er ved at ændre mig selv. ;-)
F. eks. mine indgroede adfærdsmønstre, mine dårlige vaner, min egoisme, min arrogance, mit had, min frygt, min vrede og min ligegyldighed til det modsatte, altså fra det negative til det positive. :-D
Min kedsomhed kunne jeg jo ændre til at være brugbar for andre mennesker og være et bidrag i denne verden, altså give istedet for bare at tage. ;-)
Lykke er ikke et mål, vi når for enden af livets vej - det er selve den måde, vi lever vores liv på.
Aristoteles (384-322 f.Kr.)
Kedsomhed er vel blot som mellemrum mellem ord, der gør sætningen mere læsbar. Ikke noget at være ked af.
ANNONCE:
"Andrew Cohen er spirituel lærer, filosof og bogaktuel til foråret med den danske udgave af ’Evolutionary Enlightenment’
@Mogens Michaelsen:
Jeg vil lige indskyde, at der er en verden til forskel på "religion" og "institutionaliseret religion".
Umiddelbart henviser du med begrebet "traditionel religion" til den sidste.
Det er den institutionaliserede, dogmatiske religion, der er "opium for folket", og som fungerer som et hypnosemiddel.
"Religion" er derimod (i mine øjne) en ekstremt vigtig del af et "godt liv".
Den brede befolkning synes at have forvekslet de to, og lever derfor i en overbevisning om, at "religion" fører til forfald.
Men det er lige omvendt. Mangel på "religion" - eller spirituel tomhed - leder til dekadence og værdiforladthed. Præcis som det stråler ud af det danske samfund i dag, og de fleste andre steder i Vesten.
Vi er blevet bange for de store følelser. Og vi er blevet bange for at tage os selv og vores verden alvorligt.
Det resulterer i en ironisk distance, som kvæler enhver sand spirituel værdi.
PS. Lad mig fortsat pointere, at jeg ikke kender til Cohens øvrige praksis, og udelukkende forholder mig til det, som står i artiklen her, og som er blevet diskuteret i tråden.
Hvad er det vi siger til vore børn, når de keder sig? Kedsomhed er roden til al ånd - forstået på den måde, at først når man keder sig, er der basis for at udvikle sit kreative indre; for uventede indsigter, fordi hjernens bevidste niveau er slået fra.
"Samtidig oplever de heldigste mennesker, der nogensinde har levet på jorden, at de keder sig. Og de ved det ikke engang."
Den sætning er det rene nonens.
nonsens, even
De lever i lykkelig uvidenhed om, at de keder sig, for hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Jeg kommer til at grine af denne tråd.
Er det så mon et tegn på, at jeg keder mig, at andre keder mig, at andre keder sig, at jeg keder andre, eller at jeg har en underlødig form for kedsomhed eller at jeg sletikke er dansker???
Det synes jeg godt, man kunne tænke lidt over. Mens vi keder os og hinanden.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/443601:Kirke---tro--Meditations...
Ole Vadum Dahl, (der beskrives som en anerkendt terapeut? - af hvem?) siger at danskerne keder sig - uden at de selv ved det!?
JA, men er det da ikke godt, at vi har anerkendte terapeuter, der kan fortælle os ting om os selv, som vi ikke ved? (ironi kan forekomme)
Hvis vi for et øjeblik vender tingene på hovedet:
Kunne det være at Ole Vadums undersøgelsesgrundlag (alle hans kursister på terapeutkurserne) i virkeligheden er dem, der keder sig mest - og at det er derfor, at de er der. Og kunne det forholde sig sådan, at grunden til at de keder sig er, at de har brug for en guro, der kan fortælle dem en hel masse ting, som de ikke ved om dem selv?
Jeg undrer mig ind imellem over, hvilke kriterier dagbladet Information lægger til grund for at optage
indlæg, jfr. mit første indspark i denne blog.
Det er ikke altid indeholdet i en tekst, der gør den værdifuld, men lige så meget manglen på samme...tak for alle kommentarerne...et godt indblik i (nogle af) danskernes lommefilosofi og dets (høje) niveau!
Jeg føler mig ikke så ensom mere!
http://whatenlightenment.blogspot.dk/2006/12/andrew-cohen-and-corruption...
Dahl kender jeg ikke men Cohen, eller rettere en bog han vist stod for, har faktisk formådet at kede mig og det faktisk noget af en bedrift som kun få, som ham, lykkes med. Men det var engang i det forrige årrusinde. .. og jeg kom aldrig ind i den for alvor, så hvsd jeg om Cohen. Intet. Men jeg ved at vi ikke kan coaches for jeg at vi ikke kan eller skal frelses. Usaglig kedsommelig nysgerrighed kan der imod altid frelses
".. hvad ved jeg om Cohen" - sku'dar stå. Og:
".. jeg ved at vi kan eller skal frelses"
"...jeg ved at vi ikke kan eller skal frelses" - sku'dar stå
( hader spellcheck - J####$ FUCKING C####$t)
Sider