Mange mennesker er bekymrede over de enorme globale udfordringer, vi bliver konfronteret med i dag og er bange for, om vi vil komme til at stå over for en dommedagslignende situation i en ikke alt for fjern fremtid (uafhængigt af Maya-kalenderen). Og problemerne er ganske rigtigt mange og uoverskuelige – klimaforandringer, overbefolkning, ødelæggelse af miljøet og en potentiel atomkrig i Mellemøsten for blot at nævne nogle få. Men selv om jeg anser mig selv for at være et rationelt menneske og er enig i faren i disse udfordringer, tror jeg faktisk, at dommedag allerede er kommet til Danmark.
Unik position
Lad mig forklare hvorfor: Jeg er for nylig vendt tilbage til USA efter et besøg i Danmark, som ifølge talrige undersøgelser er kendt for at være hjemsted for de lykkeligste mennesker i verden – senest ifølge en undersøgelse lavet af FN tidligere på året. Og hvis det at være lykkelig betyder at have den højeste levestandard i menneskehedens historie, så må danskerne være lykkelige. Hvis lykke indebærer at have en hidtil uset grad af personlig og politisk frihed, samt at menneskerettigheder er en kulturel norm, så må danskerne være lykkelige. Hvis lykke betyder at have et velfærdssystem, hvor staten sikrer alles adgang til sundhedsydelser, så må danskerne være lykkelige. Og sidst, men ikke mindst: Hvis lykke er ensbetydende med at have adgang til ren luft, rent vand og verdens bedste restaurant, så må man være lykkelig i Danmark.
Som spirituel lærer og foredragsholder har jeg gennem de seneste 10 år jævnligt besøgt verdens angiveligt lykkeligste folk, og det har ført mig til den konklusion, at der er noget ved ovenstående billede, der ikke stemmer.
Den manglende mening
Under mit seneste besøg i Danmark havde jeg en lang samtale med en af Danmarks mest respekterede psykoterapeuter, Ole Vadum Dahl. Vi talte blandt andet om den danske kultur, og jeg beskrev mit indtryk af danskernes spirituelle udfordringer for ham. Jeg sagde: »Jeg synes, det er svært at nå ind til danskerne på et dybere, sjæleligt plan. Jeg tror, det skyldes, at de er så komfortable. Jeg har prøvet at trænge igennem deres selvtilfredshed for at skabe noget virkelig eksistentiel alvor og interesse i højere menneskelig udvikling, men det er mere reglen end undtagelsen, at det mislykkes. Jeg er overbevist om, at deres velsignede situation – som betyder, at de er nogle af de heldigste mennesker, der nogensinde har eksisteret på kloden – har gjort dem eksistentielt forvirrede og spirituelt følelsesløse.«
Oles reaktion overraskede mig. Han svarede: »Andrew, problemet er værre end som så. Danskerne keder sig, men hvad der er endnu mere tragisk er, at de ikke engang ved, at de keder sig.«
Hermed mener han ikke, at danskerne mangler ting at beskæftige sig med, men at mange føler, de mangler en dybere meningsfylde med det liv, de lever. Før i tiden var det meningsfuldt at kæmpe for et bedre liv i materiel forstand, men det mål er i vid udstrækning nået. De har ramt muren eksistentielt set. Og for mig at se er det ikke så meget et individuelt problem, som det er et kulturelt fænomen.
Det krakelerede lykkebillede
Indtil for få årtier siden var de danske selvmordsrater blandt de højeste i verden. Og selv om det er blevet lidt bedre siden da (blandt andet fordi brugen af antidepressiv medicin er eksploderet), virker det, som om selvmord i dag er blevet et forståeligt om end ikke nødvendigvis acceptabelt fænomen for mange danskere. På mine besøg i Danmark har jeg flere gange hørt jokes om at tage sit eget liv, hvilket leder mig til at tro, at der er en kulturel forståelse for, at selvmord er en måde at løse problemet på, hvis man bliver deprimeret nok. Og mange af mine danske venner har frygtet, at mennesker i deres omgangskreds skulle vælge denne udvej.
I tillæg til dette er der flere andre punkter, hvor billedet af Danmark som et af verdens lykkeligste samfund begynder at krakelere, f.eks. er alkoholforbruget et af de højeste i verden.
Og ja, situationen er generelt set bedre end i USA. Men her halter levestandarden, velfærden, uddannelsesniveauet, friheden og sikkerheden for det store flertal også langt bagefter Danmark, så der er en logik i, at disse problemstillinger stadig er nærværende. Denne logik er ikke så nem at få øje på i et land som Danmark.
Men måske er dommedag allerede kommet til Danmark, i hvert fald i eksistentiel forstand? For mig at se er der noget tragikomisk over, at den bedst stillede befolkning i menneskehedens historie ikke er i stand til at føle, hvor velsignede de er, fordi de martres af et kulturelt betinget hul i deres sjæl.
Der er mange problemer i verden i dag. Den syriske præsident står i spidsen for massakrer på sit eget lands kvinder og børn. Krybskytter i Kenya slagter 30 elefanter om dagen for at få fat i deres stødtænder. Børneprostitution florerer i det sydøstlige Asien. Og Israel overvejer at starte en krig mod Iran.
Samtidig oplever de heldigste mennesker, der nogensinde har levet på jorden, at de keder sig. Og de ved det ikke engang.
Andrew Cohen er spirituel lærer, filosof og bogaktuel til foråret med den danske udgave af ’Evolutionary Enlightenment’
© Andrew Cohen og Information
Oversat af Martin Fluri og Henrik Bov Pedersen
I grunden synes jeg forfatterne har ret, blot at denne kedsomhed ikke specielt dansk.
Hvis målet om material velstand i virkeligheden viste sig ikke at være besidder af den såkaldte "lykkelighed", så er næsten alle mennesker i verden i samme vogn, vi nåede bare målet først, mens andre i mindre velstående lande stadig knokler rundt med det kapitalistiske dome "Lev for at forbrug". Hvis man i andre lande er mere lykkelig, fordi man trygt kan leve inden for denne illusions rammer, så er de vel bare "Ulykkelige uden at vide det".
Det selvfølgelig en spøg, Danmark og dansken er stadig dybt afhængig af den tryghed som det materielle forbrug giver dem. Det kunne kaldes en slags "delmening" med livet. Men forfatterne kan have ret i at det bliver i Danmark at kedsomheden og ulykkeligheden først føre til social revolte. Hvor længe kan vi blive ved med at bilde os selv ind livet begynder ved næste indkøb?
Hvor længe vil vi blive ved med at ignorer de negative konsekvenser ved vores levestil, hvis det i virkeligheden viser sig at være et fatamogana..
Og med hensyn til selvmordsvitsterne, så kan danskere være utroligt sarkastiske. Jeg ved godt at sarkasmen lever i bedste velgående i andre lande, men jeg tror der går rigtigt langt tid før en udlænding forstår den danske sarkasme til sit fulde, de opfatter det i stedet som alvor. Der findes ikke noget du ikke kan tage pis på, simpelthen fordi du ikke mener det du siger, og du går udfra at modtager er indforstået med dette.
Du milde en gang sludder, men termen spirituel lærer forklarer nok en del. Det lugter lidt af heksedoktor eller kvaksalver, hvilket den elitære gang lirum larum også med al ønskelighed underbygger.
"I tror, at I er lykkelige, men I ved bare ikke, at I keder jer !" --- My God, så lad os blive i den vildfarelse, please, så kan de lærte sprituelle orakler sidde i elfenbenstårnet og brygge videre på deres syge tanker, mens vi andre blot render rundt og er små-lkkkelige - takker !
Andrew Cohen - spirituel lærer, filosof og bogaktuel til foråret med den danske udgave af "Evolutionary Enlightenment"
Herrens og opinionredaktørens veje er uransagelige.
Men mon ikke det kan forventes, at den danske udgave af Mr. Cohens bling bling-filosofiske overvejelser om kedsomhedens svøbe udkommer på Informations Forlag til foråret?
Så må vi jo kede os med anstand og uden at vide det selv, mens vi venter på våren og Godot og resultaterne af SSFR-regeringens omkalfatring af den danske velfærdsmodel.
Der skal nok blive mere at kede sig over i det nye år.
Danskerne er et sundt folk:
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2010/0622104133.htm
http://voresborn.dk/barn-3-8/familieliv-og-parforhold/7570-derfor-er-det...
En filosofi-professor, David Christopher Lane, skriver om Cohen – efter at have læst 'American Guru: A Story of Love, Betrayal and Healing—Former Students of Andrew Cohen Speak Out' – bl.a.:
"What an outsider might find both unbelievable and astounding is how so many very bright and men and women can be so hoodwinked by a guru like Andrew Cohen who has never impressed me […] as being particularly intelligent or insightful. He reminds me of someone I knew in high school who got picked on and perhaps roughed up a bit by other students (for maybe not being athletic enough in gym or sharp enough in algebra class), and who vowed early on to someday get his revenge.
[…]
Andrew Cohen doesn't at all act like an enlightened guru passing on valuable gems of wisdom. Rather, he acts like a spoiled brat who suffers from a chronic case of high school insecurity and has finally discovered a way to get even. I personally think Andrew Cohen is in deep need of long term therapy. The first step in his recovery process should be for him to sit down and read American Guru closely line by line. After doing such, he should apologize first to his mother and then to every student he has ever taken under his wing. Hopefully, he will then refund whatever money he has manipulatively gathered in his name.
I don't think any of this is likely, but I do have confidence that anyone who reads American Guru will be properly forewarned not to buy into any of Andrew Cohen's childish antics."
'Missing link' til ovenstående: Andrew Cohen
Exposed.
Man skal ikke gå efter manden, men efter bolden. Dog er det også på sin plads at undersøge, ikke blot hvad der bliver sagt, men også hvem, der siger det, især i et tilfælde som dette, hvor mange (inkl. mig selv) umiddelbart har købt de fremsatte synspunkter.
Jeg kendte intet til Andrew Cohen før denne artikel, men efter i nogle af de ovenstående links at have sat mig lidt ind i, hvem han egentlig er, må jeg i lighed med flere andre indlæg erklære mig overordentlig skeptisk i forhold til denne "spirituelle lærer", som snarere synes at tilstræbe egen magt, end at befordre sine formentlig ofte noget åndeligt naive disciples bedste. Det er ifølge flere førstehåndsrapporter rentud uhyrlige forhold, Cohen udsætter inderkredsen omkring sig selv for, naturligvis skal man tage sådanne vidnesbyrd med et gran salt, men helhedsindtrykket tegner ikke en åndelig lærer af format, snarere en udspekuleret forfører, som synes at udnytte sin magt over en underkuet discipelskare.
Tilsyneladende en rigtig "guru" af den type, som Kaare P. Johannesen beskrev nogle stykker af i sin bog "Bavianer" fra 1982.
Jens Overgaard
**Gu fanden keder folk sig. Helt umanérligt. Ellers gad de da ikke læse Politikens artikler om sex og mad og tjek af bilen og renten til lånet på huset. Konstant og hele tiden**
det passer ikke det du her skriver... jeg har stort set aldrig kedet mig,,,,, nu studerer jeg og har intet tid til mig selv...så jeg er langt i underkskud hvad kedsomhed angår.....da jeg ikke har tid til at fiske 3 gange om ugen..jeg ikke har tid til at spille musik..besøge venner og familie...
hvorfor læser jeg så indlæg her..og gider kaste nogle ord ind indimellem??... det er som afbræk..i arbejdet med ingeniørfaglige fag ..... så... jeg må melde pas på, ikke bare det du skriver, men det hovedparten skriver i denne tråd.
bare jeg havde tid til at kede mig. :-)
intelligente mennesker keder sig aldrig
Kierkegaard sagde "Guderne kedede sig, derfor skabte de Menneskene. Adam kedede sig, fordi han var alene, derfor skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom kedsommeligheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter som folkemængden voksede. Adam kedede sig alene, derpå kedede Adam og Eva sig i forening, derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en famille, derpå tiltog Folkemængden i verden, og Folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig fattede de den tanke at bygge et Taarn, der var så langt, at det ragede op i skyen. Denne tanke er lige så kedsommelig, som Taarnet var langt, og et forfærdeligt bevis på, hvorledes kedsommeligheden havde taget overhånd"
Som værn mod kedsomhedden har vi "vekseldriften" - man forandrer da sit liv konstant for at undgå kedsomheden, og der advares derfor mod tre ting venskab, ægteskab og kaldsforretninger (bindende aftaler), da de alle modarbejder den konstante forandring og fornyelse. For at kunne flyve omkring i den konstante fornyelse må man dog oparbejde og perfektionere tre evner: glemsel, erindring og iscenesættelse
http://www.youtube.com/watch?v=0_WrAt1QFak
Det klip siger alt.
Ja, heh. For mig lyder det mest af alt som 'gobbledygook'.
Men ok, jeg foretrækker så også Ricky Gervais fabuleren over religion. Chacun à son goût. Også når det gælder, hvordan og af hvem vi vil lade os forføre. ;-)
Andrew Cohens grundsten er basal hasiddisk lære. For min skyld kan jøder være så sekulære, de har lyst til, men ligefrem at genopfinde en filosofi, der udsprang af Baal Shem Tov (død 1760) og tilsætte den showet peptalk...
Sider