International kommentar

For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår

Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
3. december 2012

I et år har jeg interviewet overlevende fra Utøya, deres redningsmænd og andre vidner. Jeg har undersøgt Breiviks baggrund, talt med mennesker, som kendte ham, og fået aktindsigt i dokumenter, der beskriver hans familiesituation. Breiviks næsten 1.500 sider lange kompendium, som han skrev på i hemmelighed, giver et unikt indblik i en massemorders sind. I kompendiet udmalede han ugenert sine forestillinger, følelser og fantasier. Kompendiet er så at sige ’Breivik uden filter’ og blev selve nøglen til mit arbejde.

Som udgangspunkt gik jeg ud fra, at Breiviks radikalisering fandt sted på internettet inden for de seneste år. Men jo mere, jeg talte med vidner, jo mere forstod jeg, at rødderne til hans raseri lå langt tilbage i tid. Det politiske niveau i kompendiet fremstod efter nærmere analyse som en facade, der kun hang delvis sammen. Det gav bedre mening at læse kompendiet som en bearbejdelse af Breiviks egen opvækst, især ungdomstiden (som han skriver meget om) og barndommen (som han ikke skriver om). Breiviks metode består i at blæse traumer op i overstørrelse og overføre dem til et bredt historisk lærred, hvor tempelridder Breiviks indgriben gør, at de kan finde deres historiske løsning.

Barndommens konsekvenser

Før den 22. juli 2011 fremstod Breivik på mange måder som normal. Det er ikke usædvanligt at snyde i skat, være kritisk over for indvandring, optaget af sit udseende eller spille World of Warcraft. Men Breiviks tidlige barndom var afvigende. Sagsmappen om Breiviks familie fra Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU) giver belæg for den vurdering, at det omsorgssvigt, han blev udsat for, var omfattende og kan have forbindelse til de mørkeste motiver i kompendiet. SSBU behandlede Breiviks situation som nærmest exceptionel, da man hele to gange anbefalede omsorgsanbringelse.

Hvis barnets eneste omsorgsperson er ustabil og aggressiv, og når kilden til tryghed samtidig er kilden til frygt, kan dette medføre, at barnet får en utryg tilknytning. Dårlig tilknytning i de første leveår kan få store konsekvenser for hjernens udvikling.

Barndomstraumer kan svække evnen til det, psykiaterne kalder mentalisering – evnen til at aflæse andres og egne følelser. Breiviks empatisvigt, narcissisme og oplevelse af sig selv som en levende død kan være udslag af dette. Børn med såkaldt reaktiv tilknytningsforstyrrelse – som er det, SSBU mente at finde, da de undersøgte den fire år gamle Breivik – har problemer med at forstå sociale samspil og en større risiko for alvorlige psykiske lidelser i voksenalderen. Skamfølelse efter overgrebserfaringer har ofte en sammenhæng med depression, selvmordstanker og voldsudøvelse i en voksen alder.

Ret til at vide besked

Mange udsættes for omsorgssvigt, få bliver massemordere. Der ligger ingen psykologisk determinisme i, at Breiviks baggrund skulle føre ham til Utøya, men når man med facit i hånd forfølger hans historie baglæns, kommer man ikke uden om den tidlige barndom. Et menneske er ikke en ø. Ethvert seriøst forsøg på at diskutere Breiviks had og ugerninger må nødvendigvis berøre de omsorgssvigt, han blev udsat for i den tidlige barndom. Og Breiviks mor og far har ikke ønsket, at denne historie skal blive kendt.

Det er for så vidt prisværdigt, at både 22. juli-Kommissionen og de norske medier har afstået fra at granske gerningsmandens barndom. Og dog kan man spørge, om offentligheden fungerer, som den burde, hvis disse oplysninger er centrale for sagen. I min bog har jeg valgt en anden tilgang, fordi jeg måtte konkludere, at nogle af de elementer fra Breiviks barndom, som er mindst kendt, kaster lys over det eksplosive had, som fik så tragiske konsekvenser.

Overlevende og efterladte har ret til at vide mest muligt om baggrunden for katastrofen. Breiviks familie har ret til et privatliv, men i en sag af så uhyrlige proportioner mener jeg, at hensynet til offentligheden vejer tungere.

Kunne Breivik være stoppet?

Debatten er ikke akademisk. Kunne Breivik være blevet stoppet før den 22. juli 2011? Faktum er, at han nåede at blive en sag for børneværnet i begyndelsen af 1980’erne, før systemet igen slap taget i ham, til trods for SSBU’s advarsel om, at den lille dreng stod i fare for at udvikle »en mere alvorlig psykopatologi«. I sagsbehandlingen stod morens påstand imidlertid stærkt, ligesom børneværnet henholdt sig til det, som i dag kaldes det biologiske princip: At barnet har det bedst hos familien. Med belæg i forskning om tilknytningsmønstre og de enorme individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af omsorgssvigt anbefalede et udvalg under Norges ministerium for ligestilling og inklusion tidligere i år, at børneværnsloven ændres til fordel for indførelse af ’princippet om udviklingsfremmende tilknytning’.

Havde dette princip været i anvendelse i begyndelsen af 1980’erne, ville børneværnet have været nødsaget til at handle på SSBU’s indstilling. Måske ville Breivik alligevel være endt på Utøya, men det er også tænkeligt, at han kunne have valgt andre veje. Ondskabens banalitet i Breiviks tilfælde handler for mig at se om barndomstraumers betydning for den voksne mands raseri.

En vigtig lære efter den 22. juli 2011 er, at had og terror kan have baggrund i omsorgssvigt, og at børn ikke bør overlades til en uholdbar situation, selv når de er i familie med deres egne plageånder. For deres egen skyld og for samfundets skyld. Derfor er det væsentligt at føre en debat om Anders Behring Breiviks barndom.

 

Aage Borchgrevink er norsk forfatter. Han har netop udsendt bogen ’En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og veiene til Utøya’, som ovenstående artikel bygger på.

© Aftenposten og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dårlig barndom er grunden til alt ondskab. Det er hverken nogen nyhed eller forkert. Sådan ligger landet.

Vi straffer generelt kriminelle( herhjemme 78% af dem med psykiske lidelser ) for lidelser, personlighedsforstyrrelser, indstilling og holdninger som de er blevet indoktrineret med af deres forældre i det meste af deres barndom, hvis ikke hele barndommen.

Ja som forældre kan man skabe en seriemorder temmeligt let, have blod på hænderne, og stadigvæk ikke have noget som helst ansvar for hvad man er skyld i, når barnet er over 18år og de psykiske problemer og ekstreme holdninger begynder at titte frem.

I bund og grund er det bare negativ social arv. Fordi forældrene har jo selv problemer med fra barnsommen af.

Retsamfundet som det ser ud idag, har intet med retfærdighed eller at placerer ansvaret det rigtige sted. Det har kun noget med straf for offerets skyld at gøre, selvom det er et velkendt faktum at gerningsmanden selv er et offer, tit for ting der er langt værre end hans egen gerning. Men trynes det skal han, så han rigtigt kan føles sig uretfærdigt behandlet af samfundet, så han rigtigt får lyst at hævne sig på de "normale" i samfundet for den behandling han havde krav på, men aldrig fik!

Samtlige medlemmer af retsudvalget, ved intet om retfærdighed eller hvordan samfundet hænger sammen. Trist men sandt.

Poul Borup-Andersen

Du skrev: "Derfor er det væsentligt at føre en debat om Anders Behring Breiviks barndom."
Harry S. Trumann gav ordre til to A-bomber over Japan. Han vidste vel at millioner ( også uskyldige mænd, kvinder, børn, gamlinge, dyr ) ville blive ramt. Var han en Breivik eller var Breivik en Harry?
Til kommentaren: "Dårlig barndom er grunden til alt ondskab. Det er hverken nogen nyhed eller forkert. Sådan ligger landet."
Er der ikke folk som netop på grund af en dårlig barndom vil se det som et livsværk, at forhindre at den skæbne for enhver pris skulle overgå andre? Hvad skal Breivikdebatten afdække?

Simon Olmo Larsen

Kunne 'Ritalin' ikke havde forebygget det, er adfærds-regulerende medicin, ikke vores modsvar, til disse tendenser, kunne vores behov for at diagnosticere og medicinere"unormal" adfærd, være med til at skabe umenneskelig adfærd?

Poul - det kræver man bryder med den sociale arv, hvilket er lotto historier.

Den hyppige er den negative, og i nogen grad normen. Hvilket er situationsbestemt.

Jeg har kendt en - der brød den arv, men sår af den type heler ikke som hovedpine. I mange tilfælde vil det kræve man slår hånden af familien, hvilket er utænkeligt for de fleste.

Hadet er selvfølgelig den passive form, der så senere hævnes med en reaktion. Læren må være at vi deler et ansvar.

@Poul

Din sammeligning med Breivik og Harry S. Trumann, minder mig om en undersøgelse.
Til spørgsmålet: "Hvis der kommer et tog, der er ved at kører tre arbejdere ned, vil du så kaste en uskyldig man ud foran toget, for at standse det, og redde de tre, men ofre den du kastede"? Der til svarede 1/10 ja.
Til et andet spørgsmål: "Hvis et tog kommer kørerende imod tre arbejdere, vil du så rykke i et håndtag, der får toget til at skifte spor, så toget kører en arbejder ned? (arbejderen var ikke en del af de tre første, men er en helt fjerde person)" til det svarede 9/10 ja.
Trumann kan man så se som, det andet spørgsmål(passiv), mens man kan se Breivik som det første.(aktiv)

Så det er svært at sammenligne dem
Det er to forskellige ting der må have drevet dem, selvom begge handlinger vækker foragelse

Poul Borup-Andersen:

Det er altid let at hive et historisk eksempel frem, fra en mere ekstrem krigstid, hvor synet på menneskeliv var en anden og i den grad drevet af nød og så lave en sammenligning med i dag.

Fakta er bare, at teorien bag krigsførsel dengang var, at man bogstavelig talt kunne bombe fjenden til overgivelse, hvilket alle krigsparter førte krig på. At Harry så var den første der havde a-bomben til rådighed, gør ham ikke til et ondere menneske eller mere massemorder end hans fjender. Det var forholdene den gang, og sikkert et klogt strategisk valg der reddet mange mennesker, ved at stoppe en krig, hvor bombning af civile var på daglig basis og soldater hellere ville dø end at overgive sig.

Så dum sammenligning. Prøv med en person der har slået en masse ihjel af personlige årsager.

Poul Borup,

De to a-bomber over Japan ledte til ca. 250.000 dødsfald i løbet af de første 2-4 måneder efter angrebet. (Bare for at korrigere dine millioner). Til sammenligning havde USA ca. 1 million døde og sårede blot i det sidste år af krigen.

Da den Japanske kejser nægtede at overgive sig, selv efter at være blevet truet med total udslettelse, var Truman tvunget ud i den frygtelige afgørelse at smide bomberne. (Det var iøvrigt kun da Japan var i knæ, at Stalin tog den modige beslutning at erklære krig mod landet)

At sammenligne de to gør dit indslag demagogisk og værdiløst.

Iøvrigt interessant at se, at de mest totalitære lande (Tyskland, Sovjet Unionen, Japan, Italien) også er de lande, som procentvis mistede flest soldater og langt flere end de allierede. Det illustrerer vist meget godt menneskesynet i de forskellige samfund.

Torsten Jacobsen

Naturligvis kan man ikke gøre et forsøg på at forstå Breivik, uden at tage hans barndom med i betragtning. Og ja, havde vi blot på forhånd vidst hvilken ugerning han ville ende med at udføre, kunne vi som samfund have grebet ind på ethvert tidspunkt - fra hans fødsel og hele vejen frem til d 22/7-2011.

Betragtningen er ærligt talt banal. Det svarer til at forklare gårsdagens vejr. Som bekendt giver det væsentligt større problemer at forudsige morgendagens vejr, for ikke at tale om vejret om 14 dage.

At forklare Breiviks handlinger udelukkende som et produkt af et omsorgssvigt i barndommen, svarer til at ville lave an analyse af vejret baseret alene på vindens retning.

Simon Olmo Larsen

Torsten Jacobsen

Artiklen er vel også et udtryk for at, vi i vores kultur, har behov for forklaringer(og svar) på alting.
Så når staten skal forsvare overvågning og medicinering af borgerne, kan man bruge Breivik som eks. på, hvor galt det kan gå hvis man lader være?

Torsten Jacobsen

@Randi Petersen

Jeg er enig i dine betragtninger vedrørende det uhensigtsmæssige i at straffe kriminelle, 'fordi de har fortjent det'.
Men når du skriver, at ' Det [retssamfundet] har kun noget med straf for offerets skyld at gøre , så tror jeg din retfærdige harme løber af med dig.

Selv hvis vi accepterer en (radikal) præmis om, at vi mennesker er determineret af vores biologi (gener etc.) plus vores erfaringer (social interaktion, idéer, etc.), og at vi derfor ikke er ansvarlige for vores handlinger, så vil der stadig være brug for at indespærre de mennesker, som udgør en trussel for andre. Man kan heller ikke udelukke, at straf i sig selv har en præventiv effekt (truslen om straf vil så blot være endnu en, blandt mange andre determinerende faktorer).

Torsten:

Kun hvis man ikke har noget sociologisk viden og samfundet lader forældrene og barnet passe sig selv, kan man betragte det som uhørt, at man kan forhindre tilfælde som Breivik.

Vi har meget få alvorlige serie forbrydere i Danmark og det er et resultat af at vi er et af de lande der er bedst til at tage sig af de svage og udsatte og ikke mindst at gribe ind når man kan se tingene ikke udarter sig normalt, specielt i de helt ekstreme tilfælde.

Man behøver reelt bare at se dokumentar serien most evil, for at finde ud af at de faktorer som gør os "onde" er temmeligt godt belyst og dokumenteret.

Man kunne så argumenterer for at det ikke er sikkert man bliver seriemorder, pædofil mm. Fordi man har haft en barndom præget af overgreb og hvad der er værre.
Korrekt men man er stadigvæk påvirket af barndommen, hvilket ikke kan undgås og hvis ikke man modtager behandling der retter op på ens personlighedsforstyrrelse mm, så fører man den bare videre til næste generation og så er det måske ham der springer ud som forbryder.

Steen Erik Blumensaat

Hvad er det fra Aage Borchgrevinks barndom der får ham til at tjene sine peng på at skrive en bog og er den udsendt på Informations forlag.
Ifølge DR 1 så er selv tægt i orden, Sara Lund viste vejen i forbrydelsen 3, er du gal så træk pistolen og skyd en kugle i hovedet på den der udløser irritamentet i dit nervesystem.

Torsten Jacobsen

Randi:

Barndommen, ikke mindst de tidligste barneår, spiller naturligivs en vigtig rolle for, hvordan vores forståelse af både os selv og vores omverden udvikler sig.

Men andre faktorer spiller altså også ind. De mennesker vi møder på vores vej, og som vi knytter bånd til. De idéer vi præsenteres for, udefrakommende begivenheder af berigende eller fornedrende karakter.

Kort sagt udgør den samlede sum af påvirkninger, som tilsammen sætter kursen for et menneskes liv, et så komplekst system, at vi ikke med rimelighed kan påstå, at vi på forhånd kan forudsige hvordan f.eks. en ulykkelig barndom vil påvirke det endelige resultat.

Torsten Jacobsen

Simon Olmo:

Enig. Som jeg læser Aage Borchgrevink, bruger han eksemplet Breivik til at argumentere for at øge antallet af tvangsfjernelser (af børn) markant.
Jeg mener så blot at hans forståelse af mennesket Breivik (som fremlagt i denne artikel) er så forsimplet, at vi ikke kan bruge den til noget som helst - og da slet ikke til at ændre praksis på et så følsomt spørgsmål om, hvorvidt forældre og deres børn har krav på hinanden.

Torsten:

Din personlighed er stort set færdig udviklet når du bliver 18år og du har absolut ingen indflydelse på den selv, da du ikke er ansvarlig for dit liv før du er 18år.

Selvom din personlighed stort set er fastlagt når du bliver voksen, kan den godt ændres, men det kræver langt mere som feks. intensiv terapi eller indoktrinering osv.

Derfor bliver en voksen velfungerende person med en god tryg opvækst, ikke bare lige seriemorder, medmindre han pådrager sig en uheldig hjerneskade eller svulst bestemte steder i hjernen der ændrer hans personlighed.

Tilgengæld kan man sige med 99,99% sikkerhed at personen vil pådrage sig en eller anden form for personlighedforstyrrelse hvis personen vokser op uden tilstrækkelig omsorg og med diverse overgreb.

Simon Olmo Larsen

Torsten Jacobsen

enig, jeg tror heller ikke, at det er muligt at forudse et menneskes liv, på baggrund af deres barndom.
Jeg har dog undret mig over, at mange af de serie mordere, som har ramt den vestlige verden i nyere tid
(skoleskyderier, biografskyderier, snigmord på indvandrere, politisk motiverede mord), hvorfor man ikke har fokuseret mere på, om de har været medicineret i løbet af deres opvækst, da psykiatriske diagnoser syntes at gå igen, i mange af sagerne.

For de fleste af os, har nok haft tanker om at gøre grusomme ting, men det bliver ved tanken, der syntes at måtte være en mekanisme, der får dem til at virkeliggøre deres tanker og miste deres medmenneskelighed.

Er man fascist så har man jo nok en skrue løs, så det kan vel ikke undre nogen?
At hans traumatiserede barndom ikke har været mere fremme, har vel at gøre med, at man ikke vil ændre på historien om manden. Altså, at han er den rene ondskab.
Billedet af Breivik skal gerne kunne forstås af alle, hvilket gør det totalt unuanceret.

Det har vel også noget med vores kristne opdragelse at gøre. Der skal helst være en skyldig.

Tænk nu, hvis dette (Breivik) i bund og grund bare var en sørgelig missere. Hvad skulle vi da så gøre?

Torsten Jacobsen

Randi,

Vi er såmænd enige langt hen af vejen. Med al respekt synes jeg bare, at din argumentation forlader sig på meget bastante udsagn, som ved nærmere eftersyn kræver i det mindste en uddybende forklaring:

Du skriver, at 'Din personlighed er stort set færdig udviklet når du bliver 18år og du har absolut ingen indflydelse på den selv, da du ikke er ansvarlig for dit liv før du er 18år.'

Jeg er enig i, at man ikke er ansvarlig for sin egen personlighed, men hvorfor synes du at man så pludselig bliver ansvarlig når man fylder 18? Enten er man aldrig ansvarlig for sin personlighed, eller også er man altid. Der er ingen mellemvej.

Du skriver også: med 99,99% sikkerhed at personen vil pådrage sig en eller anden form for personlighedforstyrrelse hvis personen vokser op uden tilstrækkelig omsorg og med diverse overgreb.

Dette er efter min mening en for upræcis og forsimplet konstatering. For det første: Hvad mener du med personlighedsforstyrrelse? Forstyrret i forhold til hvilken målestok? Hvad er den klart definerede norm, som du konstaterer personlighedsforstyrrelsen ud fra?

Man kan vel snarere sige, at vi alle er ramt af personlighedsforstyrrelser, at disse personlighedsforstyrrelser netop udgør vores personlighed? Vi kan så ikke være uenige om, at nogle personlighedstræk er fremmende for menneskelig trivsel, mens andre ikke er (og at en utryg barndom har en stærkt determinerende effekt i forhold til at fremme personlighedstræk, som hverken er fremmende for egen eller andre menneskers trivsel.)

For nu at vende tilbage til tilfældet Breivik, så mener jeg som sagt ikke at hans barndom alene, kan fungere som tilfredsstillende forklaring for hans efterfølgende handlinger. Barndommen kan efter min mening højst have skabt et potentiale for hans handlinger (de 'personlighedsforstyrrelser' du taler om). Men vi er nødt til også at kigge på alle de andre faktorer som spillede ind på hans liv, hvis vi ønsker at nå frem til en form for forståelse af hvorfor han handlede som han gjorde.

Til sammneligning:
Rudolf Hoess var formentlig ikke blevet massemorder, hvis ikke Nazisterne og 2.verdenskrig havde givet ham mulighed for at forløse sit forfærdelige potentiale

(Tror du forøvrigt hans 'personlighedsforstyrrelse' nogensinde var blevet bemærket, hvis ikke omstændighederne havde anbragt ham i en situation hvor den uhindret kunne komme til udtryk?)

ulrik mortensen

Interessant bog, den skal jeg helt sikkert læse på et tidspunkt. Men genetisk påvirkning kan ikke ignoreres. F.eks. har nyere forskning påvist, at børn, der er blevet bortadopteret, har 4.5 gange større risiko for at komme i konflikt med loven, hvis deres biologiske forældre er kriminelle:

"A study of young men and women who had been adopted as children found they were up to four and a half more times to have been in trouble with the police if one of their natural parents had a criminal record.

The fact that their natural parents are having such a huge effect on their behaviour despite having little or no input in their upbringing clearly shows the influence of genetics."

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1332927/New-research-sugg...

@Peter Jensen

I slaget ved Hudgen skoven, mistede USA 33.000, mod Tyskerenes 28.000, på trods af at amerikanere var betydeligt bedre udrustet, på dette tidspunkt i krigen.

Sovjet havde desuden givet Japan en gevaldig øretæve i slaget ved Khalkhyn Gol i 1939, hvilket faktisk beviser Stalins mod. Japan var i 1939 på toppen af sit militære formåen.

Peter Ole Kvint

Anders Behring Breivik mener da selv at han er god. At han har forsøgt at rede Norge fra de Socialdemokrater der vil ødelægge landet med fri indvandring. Det er af kærlighed til Norge og samfundet at han dræber samfundets fjender.

@Levi Jahnsen

"Sovjet havde desuden givet Japan en gevaldig øretæve i slaget ved Khalkhyn Gol i 1939, hvilket faktisk beviser Stalins mod"

Sludder!
Khalkhin Gol (eller Nomonhan, som det også kaldes) viste ikke noget om "Stalins mod", men en hel del om den sovjetiske hærs evner, i de distrikter som ikke havde fået skudt alle officerer med en hjerne under udrensningerne. I særdeleshed Zhukov, som stod for det. Og japanerne fik ganske rigtigt bøllebank.
Samme sibiriske styrker gjorde senere ( med japanernes forståelige nyfundne fredelighed derefter) modoffensiven ved Moskva i 1941 mulig.

"Før den 22. juli 2011 fremstod Breivik på mange måder som normal. Det er ikke usædvanligt at snyde i skat, være kritisk over for indvandring, optaget af sit udseende eller spille World of Warcraft."

"Kritisk over for indvandring"??? Jeg syntes det er bekymrende at forfatteren kategoriserer den racistiske nybølge i nullerne som noget normalt, og at han oven i købet benytter det yderste højres favorit-floskel "kritisk over for indvandring."

Jens Overgaard Bjerre

"Dårlig barndom er grunden til alt ondskab. Det er hverken nogen nyhed eller forkert. Sådan ligger landet." Siger Randi Pedersen.

Som regel vil omsorgssvigt vende sig indad mod personen selv, som vil føle sig mindreværdig eller værdiløs i forhold til andre. 'Ondskaben' vil ikke rette sig udad. Over en trediedel af alle europæere lider af mentale forstyrrelser, men det er meget få, som reagere udadtil. De retter elendigheden mod sig selv i stedet for.

At Anders Behring Breivik ser sig som en hellig kriger, der vil redde Norge og Vesten for Islam er nok meget vigtigere i denne sag. Hvorfor bliver han så radikal højreorienteret? Lider alle medlemmer af Dansk folkeparti og mange af Venstres medlemmer af eftervirkningerne fra en rædselsfuld opvækst? Det tror jeg ikke. Der må også være andre årsager og grunde til hans vanvittige vold. (Det mest interessante er vel, hvordan han kunne komme så langt uden at blive opdaget, i et så kontrolleret samfund?)

Der er ingen tvivl om, at den første del af ens liv er udslagsgivende for ens livsfundament for resten af livet. Og uanset hver meget man pynter på overbygningen, vil 'ens hus' let bryde sammen ved nogle rystelser. Men igen rettes personen sine forståelse mod sig selv og giver sig selv skylden.

Man har iøvrigt også været i tvivl om Breiviks diagnose. Og, at køre den så langt hen, at sige, at alle som har været ude for omsorgssvigt bliver onde, er skørt. Og ondskabsfuldt.

@Nic Pedersen

Når jeg bruger ordet mod i min formulering, er det ikke for at beskrive historiske kendsgerninger. Men for at give mit svar modvægt til Peter Jensens kommentar.

Torsten:

Jeg vil undlade at kommenterer på den del i dit indlæg der handler om personlighedsforstyrrelser, da det er en af de mest normale psykiske lidelser og det er Temmeligt nemt at finde information om på nettet samt hvordan man stiller diagnosen.

Men grunden til jeg siger du er ansvarlig for din personlighed efter du er 18år er fordi det siger loven du er. Og min pointe er at loven er utilstrækkelig fordi hvordan kan man være ansvarlig for noget, man reelt ikke er ansvarlig for!?

Men ikke desto mindre er det sådan landet ligger, problemet med det er at det kræver altså en særlig umenneskelig bevidst person, hvis han af sig selv skal blive klar over han lider af en personlighedsforstyrrelse og søge behandling. Normalt opfatter personen at det er den verden han lever i der er noget galt med og ikke ham selv fordi pga. Hans lidelse vil han opleve mere end normal modstand i livet.

Breivik så det som nødvendigt selv at skyde de unge mennesker ned, en for en.
Sadisme og ren ondskab? En mand med en mission?

Barndoms traumer er nok en del af personligheden men giver ikke svar på det ødelagte menneskes valg.
Han rekonstruere sig selv med hormoner og plastikoperationer og uniformer med emblemer og selvudnævnte riddertitler.
Er det for at imponere verdenen med billeder af en magtfuld kommandant eller er det fordi det er nødvendigt for at han kan se sig selv som en "rigtig" mand?
Skal vi forarges eller ynke ham?

Det vanskelige ved at se på Breivik som person er at man ikke kan komme udenom at han har reccorcer til at få ideer, planlægge og handle. Det blev så 22/7 2011 der blev hans valg.
Er det psykopaten der ser, at dette er den mest ekstreme måde at blive berømt på, og at det ikke var nok at sprænge bomber men personlig jagt og nedskydning af mennesker vil give konkurrerende teorister baghjul.
Eller er det et traumatiseret barn der er blevet voksen og i afmagt skyder på dem han misunder. Dem der tilsyneladende fik og får alt det han ikke fik?
Eller af det ingen af delene? Og kunne hans valg have været og sætte sig i spidsen for en uvilkårlig græsrodsorganisation. Og ville dette så også havde medført at han gik amok og dræbte mennesker han så som modstander af sin sag?

Det er svært at se ham som en stakkel eller forklaret og gang på gang bliver man (jeg) fanget i egne fordomme om årsag og sammenhænge.
Barndomstraumer er så endnu en ingrediens der kan puttes i den store gryde af forklaringer.

Han er summen af meget + ukendt faktor.

Philip B. Johnsen

@ Randi

” Temmeligt nemt at finde information om på nettet samt hvordan man stiller diagnosen.”

Anders Behring Breivik ser sig selv som soldat, hans holdninger og værdi sæt, er blandt de hurtigst voksende i Europa, Anders Behring Breivik ser sig selv, som radikaliseret (personlighedsforstyrrelse)positivt, han er soldat ”Den der har evnen har pligten” bland andet ifølge manifestet inspireret af Anders Fog og Morten Messerschmidt i hans holdnings dannelser.

Det vil være klædeligt, at se mere på, hvordan medmenneskelige værdier bliver rost, som positive og vigtige, i samfundet vi lever i samt, at intolerance er negativt, også selv om vi er uenige med folk.

Det vil muligvis forhindre, at ”meget” adfærdsafvigende mennesker, udføre lignende handlinger i fremtiden.