Læserbrev

Frihed er forskellighed

Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre
8. december 2012

Ægte dansk og socialdemokratisk frihed er det samme som lighed. Og når liberale taler om frihed, handler det i virkeligheden om at »styrke den stærke og fornedre den svage«.

Dét er hovedbudskabet fra Thomas Sjöberg Neergaard (DSU) i en kronik 30. november.

Angrebet på det liberale frihedsbegreb er både hårdt, mangesidet – og usædvanligt tåbeligt. For det første fremturer Neergaard med den gamle traver om, at borgerlig-liberale hader fællesskabet. Jeg orker nærmest ikke at komme med det lige så gamle, banale og indlysende rigtige modargument: At frihed og fællesskab ikke er hinandens modsætninger, så længe der er tale om frivillige fællesskaber.

For det andet formår Neergaard med nød og næppe at stable en efterhånden meget tyndslidt stråmand på benene: Ham der siger, at liberale bare vil lade folk ligge på gaden og dø, og at det kun er de riges børn, der må komme på universitetet.

Men nej, en stråmand bliver ikke levende af at blive fremmanet igen og igen: Liberale ønsker også fri og lige adgang til sundhed og uddannelse. Punktum.

For det tredje er Neergaard umanerligt nedladende over for mennesker med lave indkomster.

For eksempel skriver han, at frihed kræver uddannelse – underforstået: Har du ingen uddannelse, kan du ikke være fri. Når ufaglærte arbejdere oftere end højtuddannede vælger motionen fra og dermed bliver syge, må man forstå, at det skyldes mangel på frihed – og dermed en form for falsk bevidsthed, går jeg ud fra. De tror, at de foretrækker sofaen frem for fitnesscentret, men i virkeligheden … i virkeligheden vil de allerhelst leve præcis ligesom os højtuddannede. For det er jo ubetinget det fedeste i verden.

Skræmmende tankegang

Jeg synes, det er en både skræmmende og helt igennem urimelig tilgang til andre mennesker. Neergaard og mange af hans meningsfæller på venstrefløjen ønsker simpelthen at forme andre i deres eget billede – og så kalder de det oven i købet for frihed!

Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre.

Og som liberal afholder man sig helt fra at definere lykken for andre mennesker – netop af respekt for friheden og forskelligheden.

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører, Liberal Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Der står jo bare at de venstreorienterede er dumme og Neergaard er dum i særdeleshed,
og at Ammitzbøll næsten ikke orker sige det igen,
men nu gør han det alligevel, uopfordret.

En prut i et glas kærnemælk. Og en kedelig en af slagsen.

Flemming Andersen

Simon ønsker frihed på en måde som modsiger hans eget budskab om ikke at skade andre.
Hans frihed til at ytre sig går til eks. til stadighed ud på at få andre til at betale hans og andre højtlønnede skatter. Dermed er det frihed til at kæmpe om goderne og Simon synes det er fedt, set fra hans ende af samfundet.
Dermed er han en levende selvmodsigelse, for Simon skader andre alt det han kan, ved at vende begreber han ikke fatter på hovedet, for at mele egen kage.
Der er andre ord der dækker Simons ideologi, men det er ikke frihed.

Nicolai Knudsen

"Jeg synes, det er en både skræmmende og helt igennem urimelig tilgang til andre mennesker. Neergaard og mange af hans meningsfæller på venstrefløjen ønsker simpelthen at forme andre i deres eget billede – og så kalder de det oven i købet for frihed!"
Ja, så er det bestemt bedre, når Simon Emil beder Mette om at få blive klippet, få sig et arbejde og i øvrigt blive steriliseret. Den eneste forskellighed, som hans frihedsbegreb kan rumme, er vist klasseforskelle.

At være liberal er at have friheden til at suge al værdi ud af samfundet ned i egne lommer.!!

At have en uddannelse gør, at man aldrig nogensinde kunne finde på at stemme på så asocialt et parti som LA!!
Nok derfor Simon Emil lefler for ufaglærte...

Kvalmende!!

Simon Olmo Larsen

Den «frihed» Simon prædiker om, er ikke nogen menneskelig egenskab, som venter på at blive gjort fri.
Simon's frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statskontrol og overvågning, via reklamens magt.
Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation.

Er det frihed for dig Simon, at prostutiere sig på markedsvilkår?

Det er fredag aften og klokken er 23:30. I flimmeren kan man høre en diskussion om fattigdom med en lille bebrillet, fedtet og usympatisk fyr. Hvor er det ulækkert.

Simon Emil Ammitzbøll:

»Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt:…«

Der er vist i det hele taget lige lovligt mange forhold i Ammitzbøls verdenbillede, der er ”utroligt enkle”.

Noget kunne tyde på, at verden og livet bliver meget enkelt og overskueligt, når man lever en tryg og beskyttet tilværelse, hvor man modtager en rundhåndet betaling af Saxobank for at sparke til dem, der i forvejen ligger ned.

Aske Skov Andersen

Det er da bekvemt for Simon og hans meningsfæller - alt det lort liberalismen fører med sig, er ikke udtryk for en asocial fordeling af goderne, men derimod en større mangfoldighed i opfattelser af det gode liv som følge af større frihed!
Folk på bunden af samfundet med kort eller ingen uddannelse eller arbejde for den sags skyld. Mennesker der kommer til at leve et markant kortere og langt mindre komfortabelt liv som følge af usund levevis, har bare en anden - lige så rigtig - ide om, hvad det gode liv er, og hvor vover vi venstreorienterede smagsdommere at bestride det!

Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre.

Men ikke dovne Robert?

Andreas Trägårdh

Enten er de i Simon ikke for kvik eller også lyves der for at opnå noget (!) for i sin uforstandige hjælpeløshed afslører hans fantasier tilmed et dybt indre behov for afhængighed til binding. Er du til'det Simon Emil? ;)

Ude i virkeligheden, langt fra simons hyrdetimer, betyder frihed at man er referenceløs. Det er ikke en tilstand og derfor heller ikke en erfaring. Den frie kan ikke vide at den er fri. Så, modsat hvad han simon hævder, er der i frihed - det referenceløse, intet grundlag for nogen forskellighed. Det forholder sig faktisk tværtimod sådan at forskellighed skildrer bindinger til et fælleskab ~ vi er kun fælles om at være forskellige og dette er grundlaget for erfaringer og derfor identitet.

Flemming Andersen

"Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre."

Ja, men ført ud i sin konsekvens af liberalismens ragen til sig, så er det at jeg er her til skade for Simon, fordi jeg så er en hindring for at han kan få det hele.
Ergo skader jeg ham ved min tilstedeværelse og det er selve kernen i hans associale overbevisning.
Det hindrer dermed enhver form for ægte samarbejde mellem mennesker og lægger op til evig rivalisering, hvilket i allerhøjeste grad vil medføre et flertal af ufrie og desuden et fåtal af lykkelige.

Kim Larsen siger: "Men ikke dovne Robert?"

Robert må leve, som han lyst til. Så længe han egenhændigt finansierer sin livsstill. Som kontanthjælpsmodtager lader Robert andre betale for sin aftensmad. Fair eller uretfærdigt? Måske. Men Robert fjerner ethvert fokus fra de syge og svage, der reelt har brug for hjælp.

Roberts dovenskab er med andre ord ren egoisme.

Flemming Andersen

Robert lader da ikke andre betale for sin mad i højere grad end du gør Jacob??

Bankdirektøren, smeden , lægen, kontormusen alle tjener på alle, lader andre betale for deres aftensmad i dit liberale univers i alles kamp mod alle, hvor du selv som egoist har vundet et måltid.
Det er din verden og dit lod fordi du ikke kan se længere end du kan.

Kun din dovenskab har forhindret dig i at komme videre i livssyn eller i materiel rigdom.

godt med dig jakob bagterp....LIberalisterne er dybt afhængige af penge...og det har ikke noget med frihed at gøre.
Vi andre giver gerne lidt penge til Robert, så også han kan leve frit uden at skulle være slave af typer som jer

Rasmus Varnich Blumensaat

Kære Simon,

En af de største problemer ved den klassiske marxisme, var at den netop opererede med begrebet 'falsk bevidsthed', hvilket for mig at se er en filosofisk uhyrlighed, dels fordi det fører til en grundlæggende umyndiggørelse af det suveræne individ, der, i denne optik, kender sig selv dårligere end menneskehedens selvudnævnte forbedrere og dels fordi falsk bevidsthed fungerer som en implicit retfærdiggørelse af 'hensigtsmæssig tvang'. Vi vil tvinge dig til at være fri, etc.

I forlængelse af dette, vil jeg stille dig et helt ukontroversielt spørgsmål: udspringer det ønskede opgør med velfærdsstaten, ikke af en ide om, at en øget liberalisering af samfundet ville være i samfundets egen interesse? Og implicerer dette politiske standpunkt ikke netop en art beskyldning om falsk bevidsthed, en bedrevidenhed i forhold til alle de konstituenter, der gennem årene har været med at oprette et velfærdssystem, der, så vidt jeg kan læse af de historiske tal, har været med til at sikre Danmarks konkurrenceevne og som stadig giver os en af OECDs højeste erhvervsfrekvenser? Formuleret endnu skarpere: vil du påstå, at du ikke mener at en liberal samfundsform ville være bedre for størstedelen af samfundsborgerne? Og, såfremt du ikke gør, hvordan vil du så retfærdiggøre dit politiske standpunkt, hvis du ikke bare tænker dig selv som lobbyist for en bestemt samfundsgruppering?

Alt det bedste,
Rasmus

"Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre."

Helt enig - hvis du altså kan levere det fuldt ud, men dem der påberåber sig det mest er som regel dem der har mest travlt med at bortforklare skaderne

“Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre.”
Ufattelig dum bemærkning alt den stund, at over en mia. overhovedet ikke kommer i Nærheden af SELV at kunne bestemme, hvordan de ønsker at leve bla. på grund af mangel på ressourcer fordi nogle i toppen har raget så mange penge til sig, at de kunne brødføde den fattige milliard så let som ingenting......Men de undlader...for i deres megalomane verden hænger de naturligvis ikke sammen med de fattige. . .

Ammitzbøll og Neergaard taler om hver deres frihed.

Ammitzbøll taler for de besiddendes frihed til via den private ejendomsret at inddrage - akkumulere - andres livsgrundlag og lade dem synke ned i fattigdom.(lakajsjæl)

Neergaards frihed er friheden til at bekæmpe virkningen af de besiddendes private ejendomsret og det kapitalistiske systems indbyggede uretfærdighed. (klassebevidsthed)

Niels Ludvigsen

Simon skriver:

"Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre."

Det virke jo nærmest grotesk, at tro de fattigste mennesker i verden selvforskyldt dør af sult og mangel på rent drikkevand.

Er problemet ikke netop, at de riges selvberigelse sker på bekostning af de fattigste, hvorfor det med, ikke at skader andre virke uopnåeligt i et liberalistisk samfund.

Ja ja, de rigeste henretter ikke os andre som nazityskerne gjorde, men nå de fattigste dør af sult og nød kikker, dem med flest ressourcerne den anden vej og gør ingenting, for det har de frihed til.

Simon Emil "på-overførselsindkomst" Ammitzbøll har endnu engang foranlediget at debatten er landet på laveste niveau.
Men en tiltagende perfid tone angribes velfærdssamfundet.

Først var det Mette "på-overførselsindkomst" og sterilsation, så var Dovne "på-overførselsindkomst" Robert, som skulle revses.

I virkeligheden er Simon Emil jo selv på overførselsindkomst.
Han har bare været heldig at stå i den bedste række på socialkontoret.

Hvad der er uforståeligt er, at han bider den hånd der fodrer ham.

Well, lige adgang til uddannelse, var fand'me ikke hvad min generation oplevede efter 11 års Schlüter-regime. I kølvandet på hans miserable ledelse af vor stat, var registreret 400.000 arbejdsløse, og hvis man havde 9 i snit fra gymnasiet, kunne man stort set ikke komme ind på universitetet.

Historiske fakta taler imod Simons påstande.

Det er der så meget, der gør...

Weekendlæsning til Simon Emil

eller historien om hvorfor vi har et velfærdssamfund.

Lignelsen om arbejderne i vingården

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Michael, med klassesamfund forstår man normalt en opdeling af samfundet i forskellige klasser, altså nogle væsentligt mere rige, end andre. Hvis du ikke skulle være klar over det...

Peter Nielsen siger: "Liberalisme er lig klassesamfund. Punktum. Og det er det, vi skal finde ud af, om vi ønsker: klassesamfundet."

Det er en mærkelig diskussion. For folk som Robert har egenhændigt valgt sin helt egen klasse: at stå udenfor. Jeg kan ikke forstå, at nogen forsvarer ham og den nihilistiske verdensopfattelse, han står for. Hvilken gavn har Robert gjort for andre? Minimalt. Alligevel hører jeg, at flere i denne tråd vil rejse en bronzestatue af ham som den sande antikapitalistiske helt, eller hvad?

Ingen ønsker sig et klassesamfund. Liberalisme er et socialt mobilt samfund, hvor de mindst ressourcestærke kan trække sig ud af fattigdom, og hvor man tager sig af de syge og svage, der ikke kan selv.

Vi kommer desværre ikke længere i diskussionen, hvis man ikke indser, at velfærdskonstruktionen over tid har skabt et ekskluderende, detailreguleret samfund, hvor vi giver politikerne alt for megen magt over den enkeltes liv, og hvor vi med endeløse baner af regler og administration hjælper alt andet end de svageste. Faktaresistens er vist den eneste forklaring på, at nogle holder fast i venstrefløjens utopi. Velstand kommer ikke af sig selv.

Heldigvis er den unge generation af vælgere ved at indse, at de ikke vil betale regningen for 1970'ernes velfærdstrip.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/15/075146.htm

Liberalismens grundsætning er indskrevet i den amerikanske frihedserklæring:
"Enhver har ret til at stræbe efter egen lykke"...

...her skulle nok have været tilføjet: "hvis ikke denne stræben begrænser andres lykke."

Niels Ludvigsen siger: "Det virke jo nærmest grotesk, at tro de fattigste mennesker i verden selvforskyldt dør af sult og mangel på rent drikkevand. Er problemet ikke netop, at de riges selvberigelse sker på bekostning af de fattigste, hvorfor det med, ikke at skader andre virke uopnåeligt i et liberalistisk samfund."

De fattige i den tredje verden er desværre fattige, fordi de har dårlige ledere og mangel på kapitalisme, frie virksomheder, retssystem og privat ejendomsret. Løsningen på problemet er egentlig ret banal. Ernesto Sirolli, der har arbejdet med iværksættere i Afrika siden 1970'erne, forklarer det, så alle kan være med:

http://www.ted.com/talks/ernesto_sirolli_want_to_help_someone_shut_up_an...

Michael, Klassesamfundet består af to klasser: De besiddende og de ikke besiddende - de der ikke ejer formue og produktionsmidler - og disse to klassers forhold er helt forskellige - specielt når samfundet ikke kan sikre beskæftigelse.

Flemming Andersen, dine personangreb om dovenskab er under lavmålet. Det klæder hverken dig eller debatformen.

Der er forskel på at yde og nyde, og der er forskel på frivillighed og tvang. Det er jo smeden, lægen og kontormusen, der er hverdagens helte. De går på arbejde for sin egen skyld, og på deres vej efter selvforsørgelse hjælper de andre med værdien af sit arbejde – uanset om ydelsen eller produktet er en jerndingenot, et opereret knæ eller et årsregnskab. "Man hjælper hinanden og hjælper sig selv på samme tid" er den naturlige grundmekanisme i liberalisme, og det er vist kun blinde marxister, der ikke kan se win-win-sammenhængen.

Mette Hansen siger: "Vi andre giver gerne lidt penge til Robert, så også han kan leve frit uden at skulle være slave af typer som jer."

Hvorfor starter I så ikke en privat indsamling, så jeg kan blive fri for at finansiere Roberts asociale livsstil? Til gengæld vil jeg give de overskydende kroner til de syge og svage, der virkelig har behov for hjælp.

Det er lang tid siden, venstrefløjen støttede de arbejdere, der står op hver morgen, smører madpakke til børnene og knokler for at få økonomien til at hænge sammen. Hverdagens helte har alt for lidt fokus i debatten.

Torsten Jacobsen

Jakob Bagterp:

Og fyren fra reklamebureauet, der netop har færdiggjort en ny kampagne for en alkohol- eller cigaret-producent hjælper gennem sin selvforsørgelse andre med værdien af sit arbejde, som er...hvad?

Torsten Jacobsen

Jakob Bagterp:

Ups, jeg glemte lige mit egentlige ærinde.

Du skriver, at:

Ingen ønsker sig et klassesamfund. Liberalisme er et socialt mobilt samfund, hvor de mindst ressourcestærke kan trække sig ud af fattigdom, og hvor man tager sig af de syge og svage, der ikke kan selv.

Hvis man skal sætte en overskrift på dette citat, er det mangel på præcision. Tillad mig derfor at spørge lidt ind til det:

1. At skrive at ingen ønsker et klassesamfund er indholdsløst, medmindre du definerer hvad du forstår ved et klassesamfund.

2. De mindst ressourcestærke kan trække sig ud af fattigdom, skriver du. Igen er der her et problem med uklarhed i definitionerne. Hvad er det for ressourcer de 'mindst ressourcestærke' mangler? Gennem hvilken mekanisme kan de 'trække sig ud af fattigdom?' Hvordan skal begrebet fattigdom overhovedet forstås i din kommentar?

3. Hvem er de syge og svage, der ikke kan klare sig selv? Hvilke kriterier definerer du denne gruppe ud fra?

Artiklens forfatter er ofte morsom at høre på - men ikke nogen politisk eller filosofisk "ørn".

Han skiver :
"Det liberale frihedsbegreb kan i virkeligheden udtrykkes utrolig enkelt: Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre."

Jeg mener , at frihedsbegrebet om, at man må gøre hvad man vil, så længe det ikke skader andre , er et godt frihedsbegreb, som vel stort set kan underskrives af samtlige partier i Folketiget - det er altså partipolitisk neutralt ( eller alment gyldigt.

Gode fællesskaber er ikke "undertrykkende" og udelukker netop ikke, at den enkelte kan udfolde sine evner og foretage sine egne valg.

Knud Sandbæk Nielsen

" At frihed og fællesskab ikke er hinandens modsætninger, så længe der er tale om frivillige fællesskaber."

Hvem har friheden til denne frivillighed, de rige eller de fattige? Dem der er nødt til at søge arbejde, eller dem der rent faktisk KAN leve af renterne, hvis de vil?

Og er den ene parts frihed ikke etableret på bekostning af den andens?

"Liberale ønsker også fri og lige adgang til sundhed og uddannelse. Punktum."

Så er det jo mærkeligt, at liberale verden rundt gør sundhed til et forsikringsanliggende, skønt flertallet af jordens befolkning ikke har råd til en forsikring?

For det er vel principper vi taler om, ikke? Det kan jo ikke kun være fordelingen i Danmark, eller på Anholt for eksempel? Og hvis vi skal tænke lige så globalt som liberalisterne investerer, skal vi se på hvad liberalisterne stemmer for jorden rundt. Er det sygesikring til alle? Er det LIGE sygesikring til alle?

"Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre."

Jeg er ganske enig. Men hvad så med reklamer? Er de ikke manipulerende? Og fremmer de ikke den forurening, som typisk venstrefløjen har talt om i medierne, typisk tredive år før højrefløjen lægger deres protektionistiske skepsis i pengeskabet igen?

Skader man ikke andre ved at lokke dem til et højere forbrug - samtidig med at man præker påholdenhed og spare-mentalitet på de områder der handler om virkelig livskvalitet, og ikke bare legetøj til umodne, af teknologien afhængige og umyndiggjorte stemmekvier?

"Og som liberal afholder man sig helt fra at definere lykken for andre mennesker – netop af respekt for friheden og forskelligheden."

Ja, og? Er det sådan at Simon Emil Ammitzbøl tror, at hans modstandere vil definere lykken for andre? Eller er han klar over, at de kæmper for at fjerne åget, kapitalismen har lagt på de fattiges skuldre - i kraft af dels forførelsen til forbrug, dels kravet arbejde, uden tilsvarende jobs, dels den evige rente, som konstant akkumulerer og deponerer penge og magt hos den økonomiske elite - som for resten nu har fået lov at købe politikere, i omend indtil videre kun i USA?

Hele dette indlæg er i sig selv en stråmand, og der tages ikke stilling til realplanet, dvs. den verden hvor arbejdsløse, sindslidende, ubalancerede og dårligt skolede mennesker kæmper om arbejdspladser, de simpelthen aldrig får, fordi den GLOBALE arbejdsløshed er stigende på det sjette århundrede, nemlig siden Gutenberg stjal bogtrykkerkunsten fra kineserne og arbejdet fra skriverne...

Flemming Andersen

Det liberale frihedsbegreb bliver at Simon og andre medløbere uden tilstrækkelig empati udtrykt:

"Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre.”

Denne selvimodsigelse ved man ikke er mulig, fordi alene tilstedeværelsen af andre fratager individdet mulighed for at rage det hele til sig. Derfor mangler Simon en vigtig tilføjelse:

"Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre.” Med vilje.

Dermed udtaler med sin ydmyghed over for fællesskabet, at alle har samme ret til tilværelsen og at man selv har chancen for at tildele andre goder man selv kunne have opnået, fordi man anderkender at mennesket har en vilje til at gøre andet end at rage til sig på alle andres bekostning og at den ubegrænsede kamp alle imod alle ikke er andet end et valg.
Som de fornuftige fravælger, hvis de gider tænke så langt.

Ole E. Mikkelsen

Ammitzbøll skriver:
'Man skal have lov til at leve, som man selv ønsker, så længe man ikke skader andre'

Naturligvis, hvad ellers? Reglen er ligeså meningsløs som at spørge ud i en forsamling hvor mange der er imod frihed og hvor mange der er for.

Det der afgør frihed er jo hvad der 'skader andre'.

Skader det f.eks. 3F-medlemmernes mulighed for frihed at deres med møje forhandlede overenskomst på bedre vilkår udskiftes med en anden og ringere? Og at Ammitzbøl tilsyneladende vil fratage 3F-medlemmerne friheden til at kæmpe for deres ret og til at forsvare denne frihed?

Kan det skade mig at min nabo bygger et hus i tre etager?

Kan jeg slå en prut uden det skader andre?

Ammitzbøl's frihedsbegreb er at vi alle skal have lov til at slå en stinkende prut uden at ænse andre.

Det fratager jo ikke andre retten til at søge en tilsvarende frihed.

Det stinker af dobbeltmoral.

Bagterp: : Robert er født ind i denne verden på lige fod med dig. Robert bidrager med rigtig meget, f.eks. forbruger han ikke meget og sparer dermed kloden for forurening.
Han opfører sig ordentligt, behandler sine venner ordentligt osv osv ...og det spreder gode ringe i vandet...Han bidrager således med meget...men jeg gætter på, at i din verden er det at bidrage lig med at tjene penge og betale skat.
Der har sneget sig en afstumpet misundelse ind i samfundet ...man under ikke nogen noget. Vi bliver nødt til at se på hele mennesket og ikke blot, om de har arbejde eller ej. Du udstøder et medmenneske ....det er trist.

Torsten Jacobsen siger: "Og fyren fra reklamebureauet, der netop har færdiggjort en ny kampagne for en alkohol- eller cigaret-producent hjælper gennem sin selvforsørgelse andre med værdien af sit arbejde, som er... hvad?"

Princippet i dit spørgsmål er, hvorvidt reklamer skaber værdi. Det er det princip, jeg vil svare på, og ikke hvorvidt cigaretter eller alkohol skaber værdi. For hvis du flytter dit argument 30 år tilbage i tiden, hvor man drak og røg mere som følge af en friere livsstil, ville din retorik blive dømt som hellig og nypuritansk. Og hvis du erstatter dine produkter med vindmøller og økologisk raw food og flytter argumentet 30 år frem i tiden, ville vi sikkert have nået en ny erkendelse, end vi har i dag. Eksempelvis at vindmøller viste sig at være elendige og dyre til energiproduktion i forhold til andre af tidens energikilder, og at en livsstil med 100% økologisk raw food viste sig at være sundhedsskadelig og dyrt.

Reklamens rolle er at skabe efterspørgsel og informere om produkter og ydelser. Hverken mere eller mindre. Reklame er en investering – altså i form af løn til reklamemanden – i forventning om et salg. Og det salg sker ikke, hvis køber ikke synes, det er et godt tilbud. Først i det øjeblik, hvor salget sker, skabes værdien – og værdien skabes for både køber og sælger, da de begge har gavn af ydelsen eller produktet. Det er grundmekanismen for reklamens plads i værdikæden. Altså har smede, læger og kontormus også gavn af den reklame, deres virksomhed laver.

Skaber reklamer overforbrug? Nej. Det er menneskers manglende evne til behovsudsættelse og den manglende information om reklamens banale virkemidler (og hertil den manglende konkurrence på produkters garantiperioder, men det er en anden snak), der skaber overforbrug. I en økonomi med knappe ressourcer vil de forbrugere, der overforbruger, og de producenter, der bruger for mange reklametryksager, jo netop blive straffet økonomisk af sit overforbrug i forhold til andre, der lever fornuftigt og i stedet sparer op.

Mette Hansen siger: "Du udstøder et medmenneske... Det er trist."

Nej. Robert er altid velkommen i min klub, men Robert vil IKKE være medlem af samfundsklubben. Han har brugt sin frihed og har meldt sig ud. Egenhændigt og uden min eller din hjælp.

Men Robert har ikke gjort noget for mig. Intet. Han har ikke opfundet fusionskraften, nu hvor han har tiden til at tænke produktive tanker. De fattige i Afrika er ligeglade med Roberts minimale forbrug og dine "medmenneskelige" tanker. De fattige vil have rindende vand, produktion, job og elektricitet, så de kan forsørge sin familie. Dette altoverskyggende problem løser den arbejdssky Robert og kontanthjælpssystemet ikke. Det problem løser i stedet de virksomheder, som Robert er for fin til at arbejde for.

Hvis hele verden bestod af Robert'er, ville vi ikke overleve.

Måske er det på tide, at vi havde et lidt mere nuanceret frihedsbegreb.

Liberal Alliance har anvendt begrebet på et enkelt område, nemlig det økonomiske, og prøver derfra at retfærdiggøre deres liberalisme i andre sfærer. Det er både fordummende og en misbrug af det personlige frihedsbegreb, som alle frie mennesker er tilhængere af.

Problemet er, at økonomisk liberalisme står i stærk kontrast til personlig liberalisme, som vi fx så med Ammitzbølls diktat af, hvordan Mette på overførselsindkomst skulle klæde sig, lade sig sterelisere etc. Hvor er Mettes frihed henne til et andet liv med fokus på andre værdier i en neoliberalistisk struktur, der definerer den eneste rigtige måde at agere på?

Ammitsbøll og hans kompagnoner er ikke frie. De er slaver af markedets indre logik, og værre endnu de gør også andre til slaver, som desværre bare ikke kan eller vil anerkende spillets regler og dens utilitaristiske principper, som gør mennesket til middel for det åbenbart større og vigtigere mål: mammon! Den frie markedsøkonomi er inhuman og endimensionel. Men som man før har afvist utilitarismen, fordi den ikke kan tilgodese menneskets absolutte ukrænkelighed, bør man også afvise neoliberalisme og den frie markedsøkonomi. Økonomi skal reguleres og proportionerne for, hvornår ulighed er dynamisk, og hvornår det er destruktivt må revideres. Vi risikerer at blive gjort til slaver af et menneskabt monster, hvis ikke vi tæmmer det med kontrol og regulering til alles fælles bedste.

Hvis de borgerlige en dag begyndte at forholde sig til fakta i stedet for at leve efter markedsreligiøse floskler og dogmer, ville de opdage at den frie markedsøkonomi har fejlet, og at vi i de allermest frie markedsøkonomier, fx USA, har den største ulighed inden for de velstående vestlige samfund. Uligheden stiger fortsat raskt afsted pga. akkumuleringen af penge hos den top 1 % rigeste, og endnu mere ekstremt hos den top 0,1% rigeste (Stiglitz 2012 - The Price of Inequality).

Trickle Down Effekten er en økonomisk utopi og en fadæse, der er skabt for at retfærdiggøre noget dybt asocialt. Hvis dog bare kagen blev større og dermed også gav de svageste mere. Problemet er bare, at det ikke sker. Det ville kræve, at de rigeste var altruister af hjerte og villige til at dele deres profit og bruge den til almennyttige formål. Det er bare ikke tilfældet - virkeligheden levede ikke op til den sære logik i teorien. Det, der er sket i USA, er, at kagen er blevet mindre og skåret endnu mere ulige ud.

Det er en myte, at lavere skat og fri markedsøkonomi giver mere velfærd. De nordiske landes velfærdsstater har klaret sig bedre gennem krisen, fordi det giver mere mening ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv at fordele goderne mere lige. Det er der lavet et massivt analysearbejde til at bevise og et eksempel er fx forholdet mellem Sveriges og USA's vækst 2010-12 var 2,31% mod 1,85%. Høje skatter og en sund velfærdsstat, der giver alle mennesker gode levevilkår og lige muligheder, er essentielt for for vækst.

John Stuart Mill, som LA ynder at finde autoritet hos, er desuden antikapitalist. Hans frihedsideal var netop et opråb for den personlige (ikke økonomiske) frihed. Han ville, at folk skulle have lov til at se ud som de ville, tale og tænke som de ville, uden at skulle blive trynet af flertallets tyranni. Han siger bl.a.:

"To prevent the weaker members of the community from being preyed upon by innumerable vultures"

og

"But there is a sphere of action in which society, as distinguished from the individual, has, if any, only an indirect interest; comprehending all that portion of a person’s life and conduct which affects only himself, or if it also affects others, only with their free, voluntary, and undeceived consent and participation. When I say only himself, I mean directly and in the first instance: for whatever affects himself, may affect others through himself; (...) This then is the appropriate region of human liberty. It comprises (...) demanding liberty of conscience, (...) of thought and feeling; absolute freedom of opinion and sentiment on all subjects, (...) Secondly, the principle requires liberty of tastes and pursuits; of framing the plan of our life to suit our own character; (...) The only freedom that deserves the name, is that of pursuing our own good in our own way, so long as we do not attempt to deprive others of theirs, or impede the efforts to obtain it." (Mill, 2006 [1859]: 18f)

Når man tænker på, at Ammitsbøll og Co's liberalisme er så destruktiv for et samfund, skaber fattigdomsfælder for de svageste, skaber så uoverskueligt ulige muligheder, at social mobilitet er mere på retræte end nogensinde før, skaber så stor usikkerhed om indkomst og levegrundlag, at folk går ned med stress, som påvirker både deres helbred i form af stigende overvægt og misbug af cigaretter og alkohol, tærer på vores fælles jord for at skabe overskud, selvom naturkatastroferne tager til og polerne svinder ind, synes jeg ikke man kan sige at Ammitsbølls frihed ikke er til skade for andre. Jeg synes også det ville klæde ham at have et mere nuanceret ansvarsbegreb, da folks forudsætninger for at vælge det gode og tage den rigtige beslutning i høj grad påvirkes, hvis ikke dikteres, af deres miljø og mange andre faktorer end blot et konstrueret, utilitaristisk økonomisk rationale, som de fleste mennesker ikke hverken kan eller vil følge.

Liberal Alliance er det mest arrogante og afsporede parti. Der er ikke sammenhæng mellem deres religiøse markedsliberalistiske profetier og måden verden fungerer på, og de burde lade Mills navn ligge i stedet for at fordreje hans ord til egen fordel. Det er direkte usmageligt.

Jeg vil afslutte med endnu et citat fra Mill:

"I confess I am not charmed with the ideal of life held out by those who think that the normal state of human beings is that of struggling to get on; that the trampling, crushing, elbowing, and treading on each other's heels, which form the existing type of social life, are the most desirable lot of humankind, or anything but the disagreeable by symptoms of one of the phases of industrial progress."
Mill 1848

Torsten Jacobsen, du stiller mange spørgsmål, og der findes ét svar: vi skal forme et samfund, hvor der er flere Nanna'er end Robert'er. Hvem er Nanna? Hun gik fra at være kontanthjælpsmodtager til at være iværksætter med en startkapital på 5.000 kr. og nu med en millionomsætning:

http://epn.dk/article4869220.ece

Social mobilitet er vejen til det sande klasseløse samfund. Og hvorfor uddanner vi ikke ungdommen mere i viljestyrke, nu hvor det betyder langt mere end længden på universitetsuddannelsen?

Michael, den tror jeg lige du må uddybe under hensyn til analiser af pengestrømmene i det kapitalistiske system - du ved akkumulation og gini og the one pecent og den slags...

... det du er ved at påstå, er at tyngdeloven er forældet!

Stephan Paul Schneeberger

Den liberale diskurs findes der en abstrakt valgfrighed, og den socialdemokratiske solidaritestsbegreb har adrig realt taget afstand for den, men blot sublimere denne med en paternalisme om at alle dem som ikke kan tage vare som deres egen frihd ma staten og tager sig af. Det solidaritetsbegreb som socialdemokratiet tager vare paa er dybt autoritör fordi det har rödder i forsikkringsteknologiens riskobegreb og salledes er velfärdsstaten med til at markedsgöre det sociale liv.

Flemming Andersen

Forskellighed er ikke frihed, ligesom enshed ikke er frihed.
Tolerence for forskellighed er styrke og kan medvirke til frihed.

Men forskellighed opnås netop ikke gennem liberalismens krav om at gøre os alle lige ringe i erkendelsen af kampen alle imod alle uden moral.

Simon Emil

Lad os antage i fik flertal i folketinget, så ville du/LA jo være direkte medvirkende til, at jeg skal leve efter dine principper, og det ønsker jeg ikke - derfor ville jeg ikke frivilligt være en del af en sådan forening.

Dette er en selvmodsigelse.

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå, der er kommet en modreaktion på tidens "øvre middelklasse diktatur" - dette er i øvrigt ikke noget, der er forbeholdt S og R, det er også iV og selvfølgelig C.

Har personligt lyst til at skrige højt, når der bliver lavet endnu en "øvre middelklasse lov", der i den bedste mening siger, at nu vil vi forsøge at få "arbejderen" og alle andre til at leve som os i denne klasse... og vi indsætter i samme omgang lige et par kontrolmekanismer, så vi er sikre på, alle indordner sig under det univers vi lever i.

savner lovgivning bliver lavet ud fra lavest accepterede fællesnævner, og ikke ud fra ideer om, at vi lever bedst, derfor er det vores pligt at hele samfundet skal indordne sig vores måde at leve på.

Altså en lovgivning, der ikke er lavet ud fra den famøse værdikamp.

LA's ´politik er en selvmodsigelse, men kan godt forstå partiet opstod.

Sider