Læserbrev

Friskolerne skal matche folkeskolen

Med de nye tanker om heldagsskoler og nyt indhold i grundskolen, må de frie grundskoler overveje, hvordan de også fremadrettet kan matche folkeskolen
12. december 2012

Regeringens udspil til en forbedret folkeskole indebærer styrket undervisning i en række fag, mere anvendelse af it og digitale læringsformer, øget trivsel, mulighed for to voksne i undervisningen i de yngste klasser, aktivitetstimer etc. Det skal ske med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Den slags koster penge. Udspillet indeholder derfor et kort afsnit om, at »de frie grundskolers tilskud skal tilpasses«, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten. Hvad det så end betyder. Til gengæld vil – og kan – man ikke kræve heldagsskoler i de frie grundskoler.

Det forholder sig sådan, at der i Friskoleloven står, at de frie grundskoler skal »stå mål med folkeskolen«. Man skal altså tilbyde en undervisning, som kan måle sig med folkeskolens undervisning, så eleverne får samme muligheder, som hvis de havde gået i en folkeskole. Den ambition lykkes til fulde i dag. Med de nye tanker om heldagsskoler og nyt indhold i grundskolen, må de frie grundskoler så overveje, hvordan de også fremadrettet kan matche folkeskolen.

Alligevel er det faldet den danske journaliststand og flere debattører for brystet, at regeringen mener, de frie grundskoler også skal have mulighed for at løfte de nye opgaver. Forargelsen vil ingen ende tage. Tænk, at de frie grundskoler også er en del af ambitionerne for den danske grundskole.Det er for galt. Nu skummer de fløden igen.

Friskole en del af grundskolen

Niels Egelund hyler vanen tro med de ulve, han er iblandt, så han foreslår, at man i stedet rammer de frie grundskoler ved at skære i skolernes statstilskud. Den kradsbørstige virkelighed er, at den forhenværende og nuværende regering, i sin iver for at finde midler, allerede har fjernet knap 200 mio. kr. fra de frie grundskolers tilskud siden 2010.

Det må være logisk fairness, at denne årlige besparelse må ophøre, og at det kun er rimeligt, at de frie grundskoler får en reel chance for at kunne bidrage til de ambitioner, som nu er lagt frem.

Hvornår forstår kritikerne, at de frie grundskoler er en del af den samlede grundskole? Det er skoler med danske børn og forældre, som betaler skat ligesom alle andre – også til folkeskolen.

Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens bedst uddannede generation?

Ebbe Lilliendal, landsformand, og Maren Skotte, kommunikationskonsulent i Dansk Friskoleforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt jeg ikke er skolebarn i dag, og godt min søn er myndig, så han ikke skal opleve dette. Måske han overvejer ikke at sætte børn i verden, der skal opleve en sådan ... verden.

Friskole kontra heldagsskole. Hvad ville du selv vælge? At være fri kontra at være en slave - hvordan er vi i det hele taget kommet hertil?

Jeg tøver ikke her. Dette er det fascistiske samfund, der ankommer.

Er det ikke op til enhver hvad det 'matcher' folkeskolen... som det er nu koster det samfundet mindre at betale for børn i folkeskolen...

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Tidligere var Folkeskolen et sted, hvor man kunne regne med, ens børn blev behandlet nogenlunde ordentligt. Nu skal de snart tvinges til at være i den hele dagen hver hverdag og fratages deres frikvarterer. Staten tåler i stadig mindre grad, at børn har noget som helst liv uden for dens institutioners kunstige og kontrollerede virkelighed.
Staten er ingenlunde ved at blive fortrængt af menneskelivet selv, som Marx forudsagde - menneskelivet er derimod ved at blive helt fortrængt af staten.

David Steinberg

Når staten fortrænger den enkeltes liv mere og mere til en eksistens i skyggen af Den Store Stat, så sker det ikke som en tilfældighed men fordi det er meningen. Stat og frihed er to modsætninger i evig strid, og i forhold til skolen venter jeg blot på, at man efter svensk forbillede (ved lovændringen for nylig) vil skære alle skoler i Danmark over én kam og kræve samme rammer og pensum på alle folkeskoler, privatskoler og friskoler, sekulære såvel som religiøse, mainstream såvel som alternative. Hvis det ikke sker på den måde, vil det ske på en anden. Uanset hvad vil den totale stat marchere fremad - med tab af den enkeltes frihed til følge.

Indtil det sker, kan vi lade som om vi lever i et frit samfund, og derfor kan vi fornøje os med Ellen Lilliendal og Maren Skottes indlæg, der jo ender med følgende afsnit:

"Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens bedst uddannede generation?"

Pointen kan være svær at få øje på, hvis man tager udgangspunkt i præmisset om, at der rent faktisk er tale om ambitioner om at skabe "dammarkshistoriens bedst uddannede generation". Men hvis man vender dette præmis på hovedet, så ville afsnittet skulle skrives som følger: "Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens dårligst uddannede generation? Ja, så går tingene pludselig op.

Så enkelt kan det gøres. Så enkelt kan det siges.

Når jeg taler med folk om folkeskolen, så er folk i ni ud af ti tllfælde enig med mig i, at det der sker i den danske folkeskole i sin nuværende inkarnation er langt ude. Der, hvor jeg oplever uenighed, men dog med en tendens i de senere år til en stadig større åbenhed over for tesen, er, når jeg påpeger, at den stigende fordummelse sker bevidst - at der er en plan. Det er som om folk godt kan se, at de danske folkeskolebørn bliver dummere og dummere, men de kan ikke holde tanken ud, at det skulle ske bevidst. Hvad der så er forklaringen, kan de ikke sige noget om - det kan, må, skal, må, må, må, må bare ikke ske med vilje. Det må det altså bare ikke. Men som sagt - jeg oplever en stigende åbenhed for dette punkt også. Rullegardinet er ved at gå op.

Ovenstående citat - som jeg har vendt på hovedet - viser to ting. Det viser, hvor lidt der skal til for at man kan skjule den egentlige dagsorden for folk, der endnu ikke ved bedre. Det viser også, hvor relativt lidt, der skal til - og hvor sårbar hele maskeraden er - for at folk gennemskuer det. Hvis politikerne påstår, at man ønsker "danmarkshistoriens bedst uddannede generation" og samtidig skaber en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør dem værre, så er det eneste, man skal gøre for at se tingene klart, at man vender et af præmisserne på hovedet, som jeg gjorde i ovenstående citat: Hvis politikerne i virkeligheden ønsker "danmarkshistoriens dårligst uddannede generation" og opnår dette ved at skabe en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør det værre, så giver tingene mening. Sådanne klare øjeblikke er med til at få rullegardinet for folks øjne til at gå op, så de pludselig kan se, hvorfor der sker det med deres børn, som der sker.

Mens jeg iagttager, at dette rullegardin for folks oplevelse af virkeligheden, forudser jeg desuden, at heldagsskolen generelt vil mindske skoleelevernes trivsel, at den vil forstærke udskolebørnenes skoletræthed, at den vil mindske det faglige niveau. Vi vil ende med danmarkshistoriens dårligst uddannede generation - helt efter planen, til stor forbløffelse for politikerne, der naturligvis vil se på, hvilke skruer man kan skrue på, og så skrue på dem, så det blot bliver endnu værre og endnu værre og endnu værre. Det vil i en sådan situation blive sværere og sværere for de sidste at opretholde illusionen om, at vores vassalpolitikere ikke gør det med vilje. Måske vil de aller aller aller sidste hævde, at de blot er dumme - men hverken dumhed eller ond tro er gode argumenter for at uddanne danmarkshistoriens dårligst uddannede generation, vel? Nej, jo længere tiden går - så længe internettet er relativt frit - vil rullegardinet fortsætte med at gå op for flere og flere.

I Danmark bruger man forskellige kneb til at forhindre rullegardinet i at gå op. Fx maskerer man delvist faldet i faglighed ved at pålægge censorerne og lærerne til gymnasiernes afgangseksamen at give højere karakterer, da man efter Undervisningsministeriets opfattelse giver alt for lave karakterer i forhold til udlandet. Hvis censorernes og lærernes karakterer afspejler elevernes standpunkt, og Undervisningsministeriet ønsker, at karaktererne skal være højere end dette, så betyder det, at Undervisningsministeriet har pålagt gymnasierne at give eleverne karakterer, der er højere end det, som deres standpunkt berettiger til. Så længe folk ikke ved, at dette rent faktisk er sket, kan man forhindre rullegardinet i at gå op. Men når folk efterhånden får at vide, at det er det, der er sket, så vil rullegardinet gå op for dem, der får det at vide - og som tænker sig om og ikke blot lukker øjnene igen. (Hvis nogen spørger, hvem der er min kilde til denne information, kan jeg sige, at det er en gymnasielærer fra et af Danmarls fremmeste gymnasier, der åbenlyst forbløffet delte ud af sine erfaringer).

I USA har man forsøgt at maskere faldet i fagligheden ved at ændre på beståelseskriterierne til deres SAT-test. De er vist blevet revideret nedad et par gange. Det er jo en anden måde, at systemet kan få folk igennem på - hvis de ikke kan bestå, kan man sænke kravene, så de består alligevel. Og sådan kan man blive ved.

Rullegardinet, der sidder og spærrer for de danske forældres udsyn, er som nævnt - og som i udlandet i øvrigt, hvor flere og flere forældre tager sagen i egen hånd og begynder at gøre oprør og yde aktiv modstand - langsomt men sikkert ved at gå op. Danmark er ikke et foregangsland, hvad dette angår, men jeg ser også tegn på, at det så småt er ved at ske her hos os.

Den store udfordring for de danske politikere er således at gøre den danske befolkning historieløs, filosofiløs, videnskabsløs, sprogligt og matematisk inkompetente uden evne til selvstændig, kritisk tænkning og med en grad af lydighed, der vil få enhver kolonnekommandør til at blive grøn af misundelse, samtidig med at man forsøger at give indtryk af, at man ønsker det modsatte. Det er et subtilt spil, der kører, hvor jeg ikke kan tro andet, end at de danske vassalpolitikere er klar over, at det er det, de gør. Det bliver imidlertid mindre og mindre subtilt for hver dag, der går, efterhånden som rullegardinet går op for flere og flere danskere, og flere og flere dermed bliver i stand til at se, hvad der egentlig foregår.

Det må faktisk være svært at være politiker og dermed aktivt deltagende i den mentale makulering af den danske befolknings børn og unge, når et ukendt men stigende antal danskere er klar over, at det er det, der foregår.

(Jeg vil endnu en gang henvise til John Taylor Gattos forfatterskab - Dumbing Us Down:

http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...

Weapons of Mass Instruction:
http://www.amazon.co.uk/Weapons-Mass-Instruction-Schoolteachers-Compulso...

- og The Ultimate History Lesson:
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8
).