Det er enormt svært at være ledig i den krise, vi oplever nu. Mange af os søger job efter job efter job uden at komme nærmere arbejdsmarkedet endsige en jobsamtale. Jeg savner empati fra mange af landets ledende politikere. Her er det, jeg har lyst til at sige til dem:
»Hvis I ikke ved, hvad I skal gøre for at hjælpe de ledige, så indrøm det dog, så vi kan få en ordentlig debat! Hold i det mindste op med at straffe os ledige med sære, formålsløse regler, bare for at det skal se ud, som om I foretager jer noget. Men det er blot skinmanøvrer fra politikere, der ikke aner, hvad de skal stille op. Det er sådan, jeg oplever det som ledig.«
Nu har jeg været ledig i over et år, og det er forfærdeligt nedbrydende. Her tænker jeg især på reglen om slavisk at skulle søge to stillinger om ugen. Jeg har søgt knap 150 stillinger på 50 uger, inden for mange forskellige fag og brancher. Jeg har lagt afslag på afslag oven i bunken. Jeg skriver artikler om mig selv med flot layout, jeg opsøger arbejdsgiverne personligt og telefonisk, og jeg bliver bare ved, mens jeg føler magtesløsheden snige sig ind på mig. Alle de afslag får mig ikke ligefrem til at strutte af selvtillid og optimisme.
’Nej tak herfra!’
Ofte lyder afslaget noget i retning af: »Mange tak for din ansøgning. Vi har modtaget« – og så kommer tallet – »et sted mellem 150 og 400 ansøgninger.« Endelig står der ofte, at »det var et meget højt kvalificeret felt af ansøgere«.
Det er en ringe trøst, at man får at vide, at der har været mange højt kvalificerede ansøgere. Men det er alligevel rart, når arbejdsgiverne viser empati. I hvert fald er det en tand bedre en dengang, jeg søgte arbejde i en børneinstitution i Århus og modtog en kort email med ordlyden: »Det bliver et nej tak herfra!«
Vi ledige kunne være langt mere effektive og målrettede i vores jobsøgning, hvis vi ikke var forpligtede til at sende så mange ’hovsa-ansøgninger’ af sted. Hvis jeg ikke hele tiden blev stresset og presset til at søge og søge, ville jeg bruge tiden anderledes. Men som ledig kan jeg ikke bestemme over min egen tid mere – det, der ellers tidligere var den eneste fordel ved at være ledig. Men som ledig er der ikke ro til planlægning og refleksion – vi skulle jo nødig gå hen og nyde livet på passiv forsørgelse.
I stedet er jeg som ledig konstant forpligtet til at være online på nettet og i hjemmekontoret. Jeg skal logge ind på min a-kasses hjemmeside og ajourføre mine dagpengekort og registrere min jobsøgning i en joblog. Når jeg skal til møde i a-kassen, skal jeg opdatere og medbringe min jobsøgningsplan samt to af mine ansøgninger som dokumentation.
Sagsbehandleren træffes ikke
Jeg skal også checke stillingsannoncer og skrive ansøgninger. Og jeg skal huske at logge ind på jobnet, hvis jeg ikke vil have en påmindelse fra jobcenteret. Det meste foregår via internet, og jeg har ikke engang mulighed for et personligt møde med min sagsbehandler på jobcenteret mere. Engang var det at være ledig en privat og personlig ting, som alle var diskrete om. Nu er møderne i såvel a-kassen som på jobcenteret blevet meget upersonlige. Man sidder i store lokaler sammen med andre ledige, og man må finde sig i, at alle ser, at man er ledig, og hører ens eventuelle spørgsmål og kommentarer.
Jeg har flere gange bedt om et personligt møde med min sagsbehandler på jobcenteret. Men jeg har fået den besked, at jeg ikke har mulighed for et vejledningsmøde under fire øjne. »Det er ikke Randers Kommunes politik,« lyder svaret.
Som ledig skal jeg konstant stå til rådighed, uden at der kommer noget frugtbart ud af det. Som jeg oplever det, er systemet mest til for at lægge hindringer i vejen for de initiativer, jeg selv tager for at komme i arbejde. For eksempel har jeg haft planer om at tage meritlæreruddannelsen. Jeg lagde et stort arbejde i min ansøgning, men jobcenteret gav mig afslag – uden at præsentere mig for et brugbart alternativ.
Ledighedens labyrint
I det hele taget bliver man udsat for mange kafkaske absurditeter som ledig. Jeg har fået en påtale af min a-kasse, fordi jeg kun havde søgt en enkelt stilling i en konkret uge i stedet for to, som jeg har pligt til. Det talte ikke, at jeg havde søgt flere stillinger, end jeg skulle både i ugen før og i ugen efter. Det talte heller ikke, at jeg gennemsnitligt har søgt langt flere stillinger i løbet af et år, end jeg har pligt til. Så nu vil jeg gerne spørge: Er det den slags bureaukrati, der skal få os ledige i arbejde?
Med den nuværende høje ledighed bliver konsekvensen, at mange ledige befinder sig i et system, som nedbryder dem, uden nogen reel mulighed for at kunne slippe ud af det. Jeg kender nogen, der har meldt sig ud af jobsøgningscirkusset, selv om de reelt ikke har råd til at undvære dagpengene. Begrundelsen lød: »Jeg kan ikke holde det ud.«
Vi lever i en tid, hvor arbejdsgiverne har nok at gøre med at hitte rede i den hastigt voksende bunke af ansøgninger, og så sker det let, at folk som jeg, fra omkring de 50 år og opad, bliver sorteret fra pr. automatik. Hvad vil vore politiske ledere gøre ved det problem ud over at banke os ledige oven i hovedet med, at vi skal skrive flere ansøgninger og være mere ’kreative’ i vores jobsøgning?
Straffes for at gå ud som vikar
Personligt går jeg ud som tilkaldevikar i lokale børnehaver og folkeskoler, fordi jeg anser det for den bedste jobsøgningsmulighed i min alder (49 år). Jeg er journalist med 20 års erhvervserfaring, men kan ikke få arbejde inden for mit gamle fag.
Jeg kan godt lide at være lærervikar, men det er krævende, fordi jeg ofte ikke ved, hvad jeg skal lave før samme dags morgen. Derfor har jeg længe haft et ønske om at planlægge noget undervisning til de forskellige fag og klassetrin, som jeg kan have parat, når jeg bliver kaldt ud. Men ak, den tid, jeg kunne have brugt på at forberede mig bedre, går i stedet med at skrive de lovpligtige ansøgninger.
En anden ting, jeg gør for at forbedre mine jobmuligheder, er at læse pædagogik og psykologi som enkeltfag på VIA University i Aarhus hver tirsdag. Jeg ville rigtig gerne have mere tid til at forberede mig til undervisningen om tirsdagen. Men jeg oplever ofte, at jeg er nødt til at skrive ansøgninger i weekenden i stedet for at læse i mine fagbøger. Resten af ugen står jeg til rådighed som tilkaldevikar, og jeg har også en familie at passe.
Det føles som en straf at skulle skrive de meningsløse ansøgninger hver weekend, når jeg knokler for at opkvalificere mig og få så mange vikartimer som muligt. Efter min mening burde opkvalificering og vikarjob også tælle som jobsøgning. Det betyder jo alt andet lige, at jeg gør en indsats for at få arbejde, og når det bliver straffet i stedet for belønnet, tror jeg, at det får mange til at give op, skrive nul timer på dagpengekortet og blive hjemme.
Personligt har jeg fået at vide af jobcenteret, at jeg har ret til mere hjælp og uddannelse som ledig, når jeg er ’udfaldstruet’. Det er jeg først den dag, hvor jeg har et halvt år tilbage i dagpengesystemet. Men hvorfor er jobcentersystemet skruet sådan sammen, at mange først for alvor får tilbudt hjælp, når det reelt er for sent? På den måde spilder man jo den tid, hvor man har dagpengene at gøre godt med, i stedet for at udnytte tiden konstruktivt.
For mange ledige, der mister dagpengene de kommende år, vil det blive svært at koncentrere sig om praktik eller uddannelse. De vil miste deres eksistensgrundlag, og i nogle tilfælde bliver hele deres familie kastet ud i en krise. Jeg er ikke i tvivl om, at samfundet vil indkassere en stor regning for at sende så mange almindelige danske familier ud på en social nedtur. Har politikerne virkelig ikke en bedre løsning?
Helle Frehr er arbejdsløs journalist
Kære Helle.
Kunne være skrevet fra mit tastatur. Jeg håber virkelig Mette Frederiksen og stab læser Information, får røde ører og får rettet op på dette urimelige, umenneskelige og uproduktive system - hurtigt.
Hov hov Claus Høyer !!
Det er aldeles ikke uproduktivt, det er et system som holder massevis af folk igang, som kan tjene på at lave opbevaringskurser og som er godt i arbejde med at kontrollere om der ikke nok er nogen de kan straffe , fordi de har været så formastelige at blive arbejdsløse nassere...
Man kan jo altid få et job i netto..eller kan man?
http://www.youtube.com/watch?v=rnw-gOf-V2g&list=UUmK1w9CMgoALqPXqJrKbHzg...
sjov lille film om det :)
God artikel om virkeligheden som arbejdsløs i det lykkelige rige kongedømme hvor det går ufatteligt godt.
Desværre tvivler jeg på der vilje til at forandre de her viste vilkår - middelklassen skal jo fortsat bruge nogen at hakke på - den lektie har også S-SF lært.
Det er netop, som Christel Larsen siger,
et system, som holder rigtig mange mennesker i arbejde.
Der er alle de ansatte på jobcenteret,
der er dem som vedligeholder 'Jobnet'
Der er a-kasserne,
der er revisionen af a-kasserne, som kommer og kontrollerer at a-kasserne har udført deres job og at ingen ledig er undsluppet de 2 ansøgninger om ugen,
der er 2. aktører
og så er der alle de ansatte på virksomheder og på institutioner, som skal printe og læse og indtaste mailadresser til afslag på ansøgninger.
Det hedder 'ledighedsindustri', det er et meget stort beskæftigelsesområde, hvis antal mandetimer man kun kan gisne om,
og det har intet med fornuft at gøre. Men det holder systemet igang.
Jeg undrer mig nu stadig lidt over det med jobcentre...
Før i tiden hed de arbejdsformidling og hjalp med at formidle job.
Nu er mantraet i tiden at det er folks eget ansvar at finde et job.
Jeg tror nu alligevel de gjorde større nytte dengang deres fornemmeste opgave var at formidle job .
Hvis folk alligevel selv skal finde job, Christel Larsen, er jobcentret jo inderligt overflødigt. :-)
Hvad nu hvis man istedet for at poste penge i djøffificerede kontrolinstanser,
puttede penge i voksen- og efteruddannelse?
Hvad med at give de arbejdsløse (både dagpenge, kontanthjælps- og ægtefælleforsørgede) mulighederne for at uddanne sig og bruge tiden på noget meningsfuldt?
Tag pengene fra kontrol og brug dem til at ansætte lærere og købe undervisningsmaterialer.
Man kunne evt. indfører en delvis, mindre brugerbetaling på kurser for at være sikker på, at ingen spilder sin tid.
Og de, som ikke vil uddannelse? Tal med dem. Find ud af hvad de vil bruge deres tid på - uden fordømmelse, tak. Lad dem hjælpe deres pårørende med alt muligt, udføre frivilligt arbejde, snedkerere møbler som husflid, tage på skraldeopsamlinger i naturen.. lad dem/os gøre noget fornuftigt, noget tilfredsstillende frem for at modtage 2 afslag om ugen. Det er direkte destruktivt.
Ja, der skal penge til, men det vil sagtens kunne omfordeles af de penge, der bruges nu på destruktion af folks selvtillid og tab af deres erhvervede kompetencer.
Vi har i den grad brug for at løse alle bånd og i stedet reelt undersøge, hvad folk ønsker og efterspørger i deres liv. Vi finder aldrig ud af det, så længe vi sætter grænser for, hvad folk reelt kan udtale om deres forestillinger og behov.
fantastisk ide Lise Lotte Rahbek
Pt har folk 6 ugers selvvalgt uddannelse, og der findes et hav af kurser som er lagt an på de 6 uger, men ikke altid noget brugbart, men regn selv prisen ud kontra de arbejdsløse. Ingen blander sig i hvad folk vælger om det så er et blomsterbinder kursus eller et madlavningskursus. Eneste krav er max 6 uger.
Selvsagt er det langtfra brugbare, men en fin industri for dem som tilbyder kurser.
Men alt udover de 6 uger er fyha.
Måske var det bedre at sløjfe de 6 ugers dalren-rundt-og-fylde-tid-ud kurser, og give dem lov til reel uddannelse , nu de alligevel går hjemme.
Er vel også bedre end jobcenterets jobansøgnings-opbevarings-kurser udført af uengageret personale som aldrig har lært at undervise ( medmindre det er på et 6 ugers selvvalgt?)
Det er sindsygt så mange penge som bare smides ud af vinduet til absolut ingenting,
Christel Larsen
Der er s fantastisk mange muligheder, men det nuværende system er ren destruktion. Og helt åndssvagt ressourcekrævende.
Altså - hvor meget krudt vil vi som samfund bruge på en industri indenfor ledighed?
Uddannelse og positive beskæftigelser imens man er ledig vil så sandelig også komme erhvervslivet til gode, fordi de medarbejdere de så kan få, vil være bedre kvalificerede og friske istedet for udblødte og kuede.
Jeg kan vitterligt ikke se problemet.
Vores skiftende men yderst erhvervslivsorienterede regeringer har sat kursen til at det er samfundet, som skal forkæle erhvervslivet.
Fint nok.
Men hvorfor så ikke gøre det på den godsindede måde,
Jeg har f.eks lige tilmeldt mig et kursus i januar,
som ikke rigtig har noget med min jobsøgning at gøre.
For at kunne deltage i kursus, må jeg tage ferie fra arbejdsløsheden og søge feriedagpenge istedet. Og så skal jeg naturligvis betale kurset og transporten og det er helt, helt i orden, for det er min interesse, det kursus repræsenterer og jeg gør det, fordi jeg vil.
Men - nu skal jeg så aktivere hele systemet for at søge ferie, for at tage et kursus, fordi jeg ikke får tid til at søge 2+ jobs om ugen, mens kurset står på.
Jahe.. det er ret søgt. Eller tåbeligt.
Lad os lave det om. :)
Jeg påtænker at et system som det vi har nu, kun er delvis fungerende for dem som har resourcer i forvejen.
Jeg bliver oprigtig ked af det , når jeg ser en håndværksuddannet dreng , som er ordblind , ikke få nogen hjælp til at finde et job.
Det var der jeg undrede mig og det gik op for mig at jobformidling istedetfor var blevet til jobcenter.
At ansvaret for at finde job , var helt op til folk selv, men det er vel meget passende, så kan man give dem selv skylden for der ikke er fundet job. Det har intet med manglen på jobudbud at gøre.
Jeg kan fortælle en lignende historie. P.t. er jeg heldigvis i arbejde frem til jul (på min gamle, daglige arbejdsplads).
I mange år har jeg f.eks. gerne ville tage et tilvalgsfag, altså et ekstra bifag, i engelsk, da jeg mener, at netop dette ville bringe mig tættere på arbejdsmarkedet.
Systemet har siden 2007 sagt 'nej'. Enten fordi jeg ikke var i 2. ledighedsperiode, (kun her kan man få sådan noget betalt), eller fordi jeg som arbejdsløs ikke måtte deltage i sådanne kurser på universitetet. Jobcentret har været så venlige, søde og rare at betale en uddannelse til ordblindeunderviser for mig. Og det er jo dejligt.... :)
Jeg har søgt 2-3, ofte 4-5 eller flere stillinger om ugen. Og har været til flere samtaler også på gymnasier og på vuc'erne. Og her har jeg oplevet forskellige ting:
Nogle steder troede de åbenbart jeg havde glemt at analysere digte og noveller og hvordan man formidlede dette til eleverme. Andre steder mente de at jeg boede for langt væk (det er så OK, for det gør jeg også ift. nogle af de steder hvor jeg har været, men træls alligevel er det....), andre steder mente de at jeg ikke havde erfaring nok med målgruppen, unge mennesker mellem 17-21 år. Og så var det at jeg fik besøg af fru stration som Thorleif fra Sønderborg revyen siger.
Ja, jeg har undervist voksne med dansk som andetsprog i mange, mange år. Her har jeg undervist en del forskellige målgrupper, også polske og litauiske mv. unge drenge på 21-25 år, som opfører sig på præcis samme måde som 17-21 årige unge danske knægte og knægtinder. Jeg er vant til at planlægge en undervisning for mellem 3-6 timer i træk. Mit problem er at ingen egentlig ved hvad moderne indvandrerundervisning er:
Modulopbygget er den, der er et pensum for hvert modul, f.eks. er der på det som hedder danskuddannelse 2 (DU2), modul 5 krav om at man skal igennem ligestilling, dansk demokrati, og historien bag velfærdssamfundet. På modul 3 på DU2
er der krav om at man skal igennem noget om Danmarks geografi. Og så kan man hver mandag eller hveranden få nye elever, der er nemlig løbende optag.
Og som lærer skal man holde øje med hvornår eleverne skal til test, sikre sig at de har læst de tre bøger, de skal og have øvet de to emner de skal op i til den mundtlige modultest. Så ja, der er bestemt meget man skal som lærer, både som gymnasielærer, men så sandelig også som indvandrerlærer.
Men fordi de fleste gymnasier og VUC'er mv. ikke ved noget om dette, har de måske en idé om at det at være indvandrerlærer er en loppetjans, det er det altså langtfra.
---
En kommentar ift. de 6 ugers selvvalgt uddannelse, man kan kun få 6 ugers selvvalgt uddannelse i 1.ledighedsperiode ligesom man kun i denne periode, (1. ledighedsperiode) kan deltage i et kort opkvalificererende kursus...
---
Hej Helle,
Som journalist kan du jo sagtens tjene penge som freelancer, både ved at sælge journalistik og ved at formulere virksomheders tekster til brug på websites, i nyhedsbreve eller andet materiale.
Om ikke andet kunne du spare en smule penge op, flytte til et fattigt, solrigt land, lad mig foreslå: Mexico, Filipinerne, Costa Rica, Kina, og så skrive vedkommende spændende artikler, mens du levede et liv med masser af sol, oplevelser og ny kultur. Det er selvfølgelig vanskeligere med en familie, men hør nu her: Er der ikke rigtig mange der gerne vil læse familiestof? Hvor mange websites er ikke målrettet dette segment?
Der er endda ikke moms på journalistiske artikler.
Det ærgrer mig lidt at danskerne ser så snævert på 'arbejde', at det kun er lønmodtager definitionen der går ind under begrebet 'arbejde'.
Nåvel, jeg ville foretrække at fyre samtlige sagsbehandlere, djøffere og døgenigte der suger af dagpenge og kontanthjælpskassen.
Jeg begynder at tro at borgerløn ville være billigere end dette cirkus.
"Jeg begynder at tro at borgerløn ville være billigere end dette cirkus."
Den tanke er vi mange om efterhånden.
Det bliver bare ikke til noget,
for for det 1. er det alt for ukonventionelt og denne regering er ikke interesseret i nye ideer, medmindre de står i regeringsgrundlaget fra den forrige regering,
for det 2. vil det risikere at give glade, frie borgere og de er alt for svære at holde styr på og kontrollere,
og for det 3, ville arbejdsløshedsstatistikkerne stige ift. de lande vi plejer at sammenligne os med, og det ville resultere i rynkede bryn i EUharmoniseringen.
Hej Lise Lotte,
Borgerløn eller negativ skat er egentlig ikke en særlig kontroversiel ide, heller ikke blandt liberale. Retsforbundet bygger blandt andet på principper om en jord-rente som betaling til nationen for brug af vores fælles jord (man kan jo heller ikke eje luft eller hav vel?).
Men det siger sig selv at borgerløn ikke kan opbæres i en enorm stat. Dette er jo forsøgt i Sovjetunionen og gik ikke særlig godt.
Har siddet på et Jobcenter i Københavns kommune og har, overfor såvel ledelsen som Københavns beskæftigelsesborgmester, påpeget samtlige de problemstillinger der findes på det administrative plan, i selve sagsbehandlingen, de politiske valgs negative indflydelse på den rette sagsbehandling. Da mine faglige argumenter konstant blev overhørt eller endnu værre ikke blev forstået, var der tilbage at tale om et fantastisk spild af skatteborgernes penge, ligesom der selvfølgelig er tale om et totalt svigt af de borgere, jeg var sat til at hjælpe.
Prisen på mit engagement, såvel i behandlingen af borgerne som en agtpågivenhed overfor det økonomiske aspekt, var en fyring.
Jeg har ikke noget ønske om at vende tilbage til arbejdet, det er ganske enkelt for ødelæggende.
Jeg synes det er væsentlige argumenter og bemærkninger der gives udtryk for her, men indrømmer at jeg ville ønske, at jeg kunne bibringe debatten noget mere konkret, komme med forslag der har den fornødne kraft til at gennembryde den ligegyldighed, jeg oplever fra de ansvarliges side, fra de kommunale ansatte, fra ledelse til sagsbehandlere til de politiske partier, som har den viden, der er tilgængelig for at ændre holdningen fra ligegyldighed til engagement.
Har siddet på et Jobcenter i Københavns kommune og har, overfor såvel ledelsen som Københavns beskæftigelsesborgmester, påpeget samtlige de problemstillinger der findes på det administrative plan, i selve sagsbehandlingen, de politiske valgs negative indflydelse på den rette sagsbehandling. Da mine faglige argumenter konstant blev overhørt eller endnu værre ikke blev forstået, var der tilbage at tale om et fantastisk spild af skatteborgernes penge, ligesom der selvfølgelig er tale om et totalt svigt af de borgere, jeg var sat til at hjælpe.
Prisen på mit engagement, såvel i behandlingen af borgerne som en agtpågivenhed overfor det økonomiske aspekt, var en fyring.
Jeg har ikke noget ønske om at vende tilbage til arbejdet, det er ganske enkelt for ødelæggende.
Jeg synes det er væsentlige argumenter og bemærkninger der gives udtryk for her, men indrømmer at jeg ville ønske, at jeg kunne bibringe debatten noget mere konkret, komme med forslag der har den fornødne kraft til at gennembryde den ligegyldighed, jeg oplever fra de ansvarliges side, fra de kommunale ansatte, fra ledelse til sagsbehandlere til de politiske partier, som har den viden, der er tilgængelig for at ændre holdningen fra ligegyldighed til engagement.
Har siddet på et Jobcenter i Københavns kommune og har, overfor såvel ledelsen som Københavns beskæftigelsesborgmester, påpeget samtlige de problemstillinger der findes på det administrative plan, i selve sagsbehandlingen, de politiske valgs negative indflydelse på den rette sagsbehandling. Da mine faglige argumenter konstant blev overhørt eller endnu værre ikke blev forstået, var der tilbage at tale om et fantastisk spild af skatteborgernes penge, ligesom der selvfølgelig er tale om et totalt svigt af de borgere, jeg var sat til at hjælpe.
Prisen på mit engagement, såvel i behandlingen af borgerne som en agtpågivenhed overfor det økonomiske aspekt, var en fyring.
Jeg har ikke noget ønske om at vende tilbage til arbejdet, det er ganske enkelt for ødelæggende.
Jeg synes det er væsentlige argumenter og bemærkninger der gives udtryk for her, men indrømmer at jeg ville ønske, at jeg kunne bibringe debatten noget mere konkret, komme med forslag der har den fornødne kraft til at gennembryde den ligegyldighed, jeg oplever fra de ansvarliges side, fra de kommunale ansatte, fra ledelse til sagsbehandlere til de politiske partier, som har den viden, der er tilgængelig for at ændre holdningen fra ligegyldighed til engagement.
Inger Nilsson
Dette er et emne som ligger mig meget på sinde. Både fordi jeg selv hænger i suppedasen, men også fordi det er så himmelråbende åndssvagt spild af ressourcer på alle tænkelige plan.
Jeg tænker, at vi skal have den arbejdende del af befolkningen på banen. Dem, som smører leverpostejsmadder, men også dem med de høje, hvidskjortede lønninger, som rent faktisk gennem deres skatter betaler for denne imponerende laden stå til.
Hvis nu folk rent faktisk - f.eks i en avis eller en nyhedsudsendelse i tv - blev præsenteret for et Newsbreak, hvor de fik de tørre tal præsenteret:
"Kære skattebefolkning, I bliver tørret for 9 milliarder (eller hvor meget det nu er) kroner om året i nytteløs, tåbelige administration af arbejdsløshed! Der findes en hel industri, som lever af DINE skattekroner.
En arbejdsløs koster ***.*** kr om året i udbatalinger. Der et 165.000 arbejdsløse.
En administrator af de arbedsløse koster ***.*** - ***.*** om året og der er ca. *TAL* ansat til at kontrollere og administrere."
Så er jeg temmelig sikker på, at hr. og fru Danmark nok skal komme op af stolene og protestere.
Men som det er nu, er der ingen som vil røre området med en ildtang. Alle kender nogen, som er ansat i industrien.
Herregud - der er ingen der ved, hvor mange penge, ressourcer og kompleksiteter der ligger i det system, så det går bare derudad.
:-(
Der bliver ikke flere job fordi der er flere der uddanner sig.
Der bliver kun en større konkurrence mellem ansøgerne til de få job der er. Det betyder også dårligere job for er der ansøgere nok gider arbejdskøberne ikke forbedre forholdene.
Den eneste løsning er at deles om de job der. Hvem pokker har sagt at vi SKAL arbejde 37 timer?
Lars Andersen
Næe, der bliver ikke flere jobs. Men vi kunne skiftes til at varetage de jobs, som skal gøres, ved at skiftes til at være på arbejde, på uddannelse eller på reservebænken.
"Hvem pokker har sagt at vi SKAL arbejde 37 timer?"
Lars,
det skal vi jo heller ikke - vi skal arbejde meget mere, for manglen på arbejdskraft ligger jo lige rundt om hjørnet. Nå, ikke det hjørne? Jamen, så i hvert fald det næste - eller det næste - eller....... ;-)
@Karsten Aaen
Jeg underviste også på sprogskoler,bl. a. kursister, der var dybt traumatiserede. Jeg oplevede også, at undervisere andre steder fra i systemet, ikke regnede det for noget. Det blev ikke bedre af, at DM solgte området til LVU go dermed fk det ind under en fagfrening, hvor du bliver honoreret for al undervisning, du har haft i folkeskolen, men ikke for f.eks. gymnasiet. Måske skulle du i dine ansøgninger gøre opmærksom på, at man i dag kunne kan undervise på området, hvis man tager en videreuddannelse på universitetet. Det gælder OGSÅ for magistre.
Trist at vort samfund tolererer at vi behandler vore arbejdsledige medborgere, på en så ringe måde og at der er så lille vilje ikke bare hos politikere , men i befolkningen til at ændre dette tyrani, på en helt gal baggrund.
Nu har jeg næsten aldrig været ledig, men umiddelbart synes jeg ikke et krav om "2 ugentlige ansøgninger" og at skulle "logge ind på a-kassens hjemmeside og ajourføre dagpengekort og registrere jobsøgning i en joblog", lyder specielt hverken urimeligt eller uoverkommeligt. Faktisk synes jeg det lyder ganske overkommeligt, og man bestemmer jo selv, hvor meget man vil 'lægge i en ansøgning'.
Da jeg for mange år siden som ung dimmitent, skrev ansøgninger, var det stort set den samme standardansøging til alle virksomhederne, evt. med mindre specifikke tilpasninger.
At det så er kedeligt, er spild af tid, og formentlig ikke batter meget i forhold til at finde job er en anden ting. Men så få det overstået i en fart, og lav noget interessant i resten af tiden.
Man kan nemt komme til at føle sig som offer i systemet. Det er den enkeltes ansvar at undgå den fælde. Det er for det meste et spørgsmål om bevidsthed og attitude.
/O
Olivier G.
Men kan du da slet ikke se det tåbelige i, at der er ansat et utal af mennesker i både akasserne og på jobcentrene til at kontrollere, at alle ! de ledige søger 2 jobs om ugen?
Det er dig, som betaler.
Jeg kan sagtens holde til at skrive ansøgninger. Jeg kan også sagtens f min tid til at gå med noget fornuftigt, mens jeg ikke skriver ansøgninger, deltager i kurser i at skrive ansøgninger, s de bliver pæn offentlig standard, og jeg kan sagtens tjekke jobnet.
Forskellen på dig og mig er bare at jeg finder det hul i hovedet at der er så mange ansatte i det offentlige system, som bliver lønnet af andre menneskers skattekroner, som skal se til, at jeg skriver mine nytteløse ansøgninger ligesom alle andre, tjekker det nytteløse jobnet og holder en masse mennesker beskæftigede med at se til, at jeg holder dem i lønnet beskæftigelse.
@Lise Lotte
Jo, det kan jeg vanskeligt være uenig i.
Jeg mener bare, når vi nu endelig skal trækkes med tåbelige ordninger, så kunne jeg altså godt forestille mig det, der var meget værre.
Tåbelige systmer skal omgås, så man generes mindst muligt af dem, og her gælder alle kneb.
Hop over, hvor gærdet er lavest, snyd, hvide løgne - men uanset hvad, så må man ikke lade andre menneskers tåbeligheder stjæle ens gode humør.
Offer mentalitet er 'No Go' - uanset hvad.
/O
Det kunne faktisk være interessant at se en opgørelse af, hvad Arbejdsløshedsindustrien koster det danske samfund.
Olivier
Lige på dette område har jeg svært ved ikke at ville ændre det tåbelige system fremfor at omgå det.
Jeg har da de bedste forhåbninger om, at mine og mine medborgeres - både udenfor og indenfor det højt besungne arbejdsmarked - skattekroner bliver brugt fornuftigt og ikke bare bliver hældt i afløbet.
Du må gerne kalde mig 'offer', når jeg påpeger urimeligheder og spild af offentlige midler, hvis det gør dig glad.
Jeg holder nok ikke op med at råbe op af den grund. Jeg er blevet kaldt det der var værre, når folk ikke gider høre.
Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen:
Istedet for det her jobcenter cirkus, så brug alle pengene på at oprette en kæmpe bilfabrik fordelt over minder fabrikker over hele landet.
Danmark producerer ikke biler så det er ikke konkurrenceforvridende.
Fabrikken skal lave en bil til folket, gerne elektrisk og følg op med hurtigladestationer over hele landet (gerne ala BetterPlace). Det kunne også være brint-biler istedet.
Der er så et garanteret job i fabrikken for alle ledige om de så skal feje gulvet eller være engeniører. Lønnen skal være på dagpenge-sats.
De ledige vil få noget meningsfyldt at lave plus at de får erhvervserfaring. Landet får en billig bil og bliver mere uafhængig af olieselskaberne.
Bilerne kan evt. også eksporteres.
For mig er et at det mest forhadte ved hele systemet, at man SKAL ind en gang om ugen og trykke på en virtuel knap inde på jobnet.dk.
Og hvis det så er, at man har fået noget arbejde i mere end 14 dage, og der oven i købet har været en anden aktør inde over, som scorer sin bonus, ved at man går i arbejde, - så når man er gået i arbejde, så lad være med at gå ind på jobnet.dk, lad være med at gå ind og registrere at nu har man fået arbejde, - lad helt være med at gå ind på jobnet.dk.
Det er jo når man registrerer sig som gående i arbejde, at det udløser en bonus til den anden aktør. Den bliver jo så ikke udbetalt, når man ikke registrerer sig, som gående i arbejde, man er i stedet droppet helt ud af systemet. Man sparer dermed samfundet for en unødvendig, ekstra udgift til den anden aktør.
Den eneste sanktionsmulighed jobcenteret har, er at trække een i dagpengene, men der er man jo begyndt at få løn i stedet for.
Det er også derfor at der står på jobnet.dk, at det er vigtigt at man registrerer sig som gående i arbejde, - men når man er gået i arbejde, har man jo heller ikke brug for systemet længere.
Når man ikke længere trykker på den virtuelle knap inde på jobnet.dk, så er man ikke længere dagpengeberettiget, men det gør heller ikke noget, for nu får man løn!!
@) Lars Poulsen: "I stedet for det her jobcentercirkus, så brug alle pengene på at oprette en kæmpe bilfabrik ... etc."
Er du splitter ravende gal eller kommunist, Lars? ;-)
Så bli'r alle pipfuglekursusentreprenørerne og en masse blanketdesignende "skrankepaver" og "papirnussere" i jobcentrene jo også arbejdsløse - og så er vi lige vidt.
Skal de så også holdes beskæftiget med at feje gulv på den statsdrevne bilfabrik med landsdækkende filialer, indtil "krisen" er overvundet?
Systemet er sindssygt. Hvis en enkelt person opførte sig lige så tåbeligt, ville en psykiatrisk diagnose falde hårdt og ubarmhjertigt.
Den danske inkvisition.
Jeg griber lejligheden til igen at sige : Borgerløn !
Nedlæg Jobcentrene ! Afskaf "velfærdsstatens" umyndiggørende behandlertyranni.
Jeg synes en opgørelse over hvor meget det koster at drive jobcentre som bare skal kontrollere ( de formidler jo ikke mere), hvad det koster at holde et tons nytteløse kurser koster etc., kunne være rimelig sjov at se. Jeg er temmelig sikker på man ville blive overrasket over opgørelsen og hvis den viser sig at være dyrere end udbetalingen til de arbejdsløse så er jeg faktisk ikke overrasket.
Det skulle sandelig ikke undre mig om borgerløn ville være billigere ;)
Ja til en vis grad har du ret olivier goulin, små hvide løgne, smid nogle standard ansøgninger afsted over nettet, til steder man alligevel ved man ikke får jobs , fremfor at tage dem så alvorligt i jobcenteret.
Og søg seriøst når der er ledige jobs du kan bestride.
Men det er da utroligt man skal agere sådan.
Nej , lad os få tal på bordet for hvad det koster at kontrollere og chikanere en gruppe som kun har et problem ; der er ikke arbejde nok til alle, og derfor mangler de et job.
@Grethe Preisler:
"Er du splitter ravende gal eller kommunist, Lars? ;-)"
Enten gal eller genial, det kommer vel an på synsvinklen :-)
Hvad er der i øvrigt galt med kommunisme? Hvis dette forslag er kommunistisk men løser et kæmpe problem og er gavnligt for samfundet, hvorfor så ikke benytte det? eller skal det afvises udelukkende fordi det er 'kommunistisk'. Der vil ikke være nogen tabere i dette system, selv industrien vil vinde på det for der bliver sikkert brug for en masse underleverandører.
Det gør skam ikke noget at alle papirnusserne og skrankepaverne bliver arbejdsløse, så kan de jo arbejde i bilfabrikken! De kan f.eks. stå ved samlebåndet og samle bilerne eller andet nyttigt. Pipfuglekursusentreprenørerne kan evt. bruges til at lave kurser i hvordan man skal udføre sit arbejde i bilfabrikken.
Fidusen er at på sådan en stor virksomhed der er der brug for alle typer arbejdere, lige fra gulvfejeren til ledere.
@Christel Larsen:
"Det skulle sandelig ikke undre mig om borgerløn ville være billigere ;)"
Ja helt sikkert. Med indførsel af borgerløn så sparer man jo alt hvad der hedder understøttelse, SU, pension, børnepenge osv osv. og så oveni hatten så sparer man hele dette cirkus med jobcentrene som du siger. Så det ender nok med at give overskud at give borgerløn istedet.
Hele cirkusset er en rent politisk/ideologisk ide der sikkert udspringer fra Calvinismen som siger at hvis man lider så er det guds valg og det kan man ikke ændre på (så fuck de arbejdsløse, det er guds vilje). Der er ikke noget rationelt aspekt i det nuværende system.
Borgerlønssamfundet skal ikke indføres af økonomiske grunde. Derfor er beregninger overflødige.
Blandt de mange fordele vil jeg fremhæve èn :
Voksne og børn, gift eller enlig, vi vælger den selv.
Henvisning : www.basisindkomst.dk.
Eller : BIEN Danmark.
Kære Allesammen
Jeg har gode nyheder.
Der findes en a-kasse, der hedder IAK, som er for cand.scient og ingeniører. Derudover kan Magistrenes også anbefales (forhåbentlig er der også andre gode, men disse har jeg erfaring med).
De ved godt at deres medlemmer gerne vil i job.
Der tæller netværk som jobsøgning. Når jeg går til faglige arrangementer kan jeg networke og skrive det på som jobsøgning. Langt mere effektivt end skriftlige ansøgninger til irrelevante stillinger fra jobopslag.
Som de fleste andre ledige er jeg meget interesseret i at få et job og skriver aldrig standardansøgninger.
På mit jobcenter møder jeg, telefonisk og personligt, venlige mennesker, som ikke har så meget tid, men som vil mig det bedste og som hjælper mig i den lovmæssige jungle.
Kære Helle, du gør det rigtigt godt og jeg håber for dig du kommer i en akasse, der bygger dig op i stedet for at være onde kontroltyranner pga en tåbelig lovgivning.
@ Lars Poulsen,
Det, som er galt ved det nuværende "system", er jo ikke, at der er for få biler på markedet i forhold til dem, der har et transportbehov, som kun kan dækkes v.hj. af en benzin- eller eldrevet øse mere i carporten.
Det gale er, at den såkaldte markedsmekanisme er sat ud af kraft p.g.a. dereguleringen af finanssektoren. En deregulering som har gjort det mere profitabelt for folk med penge på kistebunden at placere de grunker, de ikke lige skal bruge for at overleve her og nu, i spekulation i kunstigt oppustede værdier (derivater) end i noget, som kunne risikere at komme andre end dem selv til gode på lidt længere sigt.
Sådan er kapitalismen, når griskheden hos de individuelle ejere af "produktionsmidlerne" får chancen for at udfolde sit fulde potentiale uden at blive holdt i tømme af finanspolitiske indgreb i markedsdannelsen.
Hvis systemet er åndssvagt, må man jo behandle det som sådan.
Må jeg foreslå Helle, at hun skriver en standardansøgning, som hun sender afsted to gange om ugen til næsten hvilket som helst job opslag i de uger hun ikke ser et arbejdstilbud hun for alvor er interesseret i.
@Grethe Preisler:
"Det, som er galt ved det nuværende “system”, er jo ikke, at der er for få biler på markedet i forhold til dem"
Nej, men det gale er at der er 150.000 arbejdsløse (eller hvor meget det nu er). De kan ALLE komme i arbejde i nævnte bilfabrik. Dvs. 0% arbejdsløshed. Endvidere vil vi få nogle gode billige biler (da lønudgifterne er minimale) og vi slipper for at importere en masse biler så det er godt for betalingsbalancen. Endeligt så får vi omdannet en stor del af vognparken til el eller brint og kickstartet eloplade stationer over hele landet (eller brint påfyldning), noget som det private har svært ved at realisere.
@Leo Nygaard:
Jeg forstår ikke hvad det er du prøver at sige.
@)Lars Poulsen,
Ja, ja - Lars. Og statssubventioneret bilfabrikation tror du ikke vil være umuligt p.g.a. EU's regler om konkurrenceforvridning, da Danmark endnu ikke har nogen fabrikker, der fremstiller biler?
Hvad så med England, Tyskland, Frankrig og Italien?
Har de heller ingen automobilindustri?
@Grethe,
Så må vi jo bare melde os ud af EU eller få et forbehold. Hensynet til arbejdspladser og 0% ledighed på veje tungere.
@Grethe,
Medlem af en bund-korrupt mafia styret EU central ledelse med dertilhørende suverænitetsafgivelse og sågodtsom nul indflydelse
eller
0% arbejdsløshed.
Ved godt hvad jeg ville vælge.
Lars, hvis det er 13.47, du ikke forstår, vil jeg uddybe.
Alle danskere har et beløb at leve for, uanset hvad det kaldes. Derfor er udregninger overflødige som argument.
I grundloven er alle borgere så vidt det er muligt sikret arbejde. Hvis ikke, skal vi sikres underhold.
Når vi har indrettet os så tåbeligt, at vi ikke kan være solidariske at deles om arbejdet, må fællesskabet betale. For mig at se, betingelsesløst.
Bemærk osse, at der ikke i grundloven står noget om pligt til at arbejde, og slet ikke noget om statsstyret slaveri.
Altså , borgerløn er grundlovsbestemt.
Læs derom i mine henvisninger. Ganske spændende.
Ledige har en funktion.
De skal presse folk på arbejdsmarkedet til at acceptere stadigt dårligere arbejsvilkår.
Det gælder både på det offentlige og private arbejsmarked. Lærere skal undervise mere, folk i ældreplejen har få minutter til hver enkelt, buschauffører og piloter får ingen pauser, læger skal operere på samlebånd i mange timer ad gangen, universitetsansatte skal uddanne flere og flere med mindre og mindre kontakt med den enkelte studerende.
Lønarbejdere behandles mere og mere som burhøns eller andre produktionsdyr.
De eneste, der lukrerer på dette system er samfundets virkelige nassere. En lille gruppe stikende rige. Folk der uden at røre en finger tjener millioner på aktiespekulation, og som uden at blinke flytter gode danske virksomheder til lande med endnu mere elendige arbejdsvilkår .
Både ledige og folk på sygedagpenge bidrager mere konstruktivt til samfundet. Begge grupper arbejder for de penge de får (løntilskudsjob, virksomhedspraktiok you name it) - og er derfor i modsætning til børsspekulanterne ikke på passiv forsørgelse.
I øvrigt mener jeg der mangler et troværdigt socialistisk parti i Danmark, der kan rette en smule op på denne galeansalt.
Kære alle.
Min a-kasse er også Magistrenes. Og jeg har personligt oplevet hvordan en konsulent herfra fik jobcentret i min kommune til at se tingene på en anden måde. Derudover var det et meget positivt møde, forstået på den måde, at jobcentret gerne ville betale for min uddannelse til ordblindelærer. Jeg har positive ting at sige om Magistrenes A-kasse, mange af dem... :)
@ Hanne Weins:
DM solgte måske nok området til LVU, men i dag får en gymnasielærer efter 5 års ansættelse cirka 33.000 kr. pr. måned (før skat); det samme får en indvandrerlærer med cirka 6 eller 8 års ansættelse.
Gymnasielærerne har derudover det forhold, at deres forberedelsesfaktor er på 2,0 mod 1,9 til sprogskolerne.
En anden ting er at man indenfor sprogskole-området bliver honoreret for al undervisning, man har haft i folkeskolen, må det også gælde den anden vej? Altså at man bliver honoreret for sprogskole-undervisning, hvis man søger - og får - undervisning indenfor folkeskolelærernes område, herunder f.eks. AVU på VUC, FVU og og Ordblindeundervisning på CSV'erne.
Det betyder så at de 11-12 års undervisningserfaring jeg har ikke tæller med, hvis jeg søger og får et job i gymnasiet. Og det er et kæmpe problem, mener jeg.
Og ja, problemet ift. gymnasierne er også, at man i dag skal have en 2 årig (eller 1 årig Masteruddannelse på fuldtid) uddannelse på deltid på et universitet. Og at de ikke synes at vide dette. Nu er min indvandrerlæreruddannelse cirka 20 år gammel, og den er på 300 timer (dobbelt så lang som den uddannelse der var der på det tidspunkt, altså i 1990ernes begyndelse).
@ Erik Hamre
Freelance arbejde som journalist kan give godt. Men der er så bare lige dety forhold, at hvis man er tilmeldt jobcentret som ledig, så er ens a-kasse forpligtet til at lave dette regnestykke. Får man f.eks. 11.000 kr. for en opgave, så skal jobcentret trække en for 100 timer á kr. 110- - sådan er det jo...
Sider