Kronik

Mit jobsøgningsmareridt

Ansøgning på ansøgning bliver fulgt af afslag på afslag. Sådan er virkeligheden for mange af os ledige, der er fanget i et kafkask jobsøgningscirkus, hvor personligt initiativ straffes, og det hele blot handler om at opfylde sin ansøgningskvote
Nu er møderne i såvel a-kassen som på jobcenteret blevet meget upersonlige. Man sidder i store lokaler sammen med andre ledige, og man må finde sig i, at alle ser, at man er ledig, og hører ens eventuelle spørgsmål og kommentarer.

Nu er møderne i såvel a-kassen som på jobcenteret blevet meget upersonlige. Man sidder i store lokaler sammen med andre ledige, og man må finde sig i, at alle ser, at man er ledig, og hører ens eventuelle spørgsmål og kommentarer.

Jakob Dall

3. december 2012

Det er enormt svært at være ledig i den krise, vi oplever nu. Mange af os søger job efter job efter job uden at komme nærmere arbejdsmarkedet endsige en jobsamtale. Jeg savner empati fra mange af landets ledende politikere. Her er det, jeg har lyst til at sige til dem:

»Hvis I ikke ved, hvad I skal gøre for at hjælpe de ledige, så indrøm det dog, så vi kan få en ordentlig debat! Hold i det mindste op med at straffe os ledige med sære, formålsløse regler, bare for at det skal se ud, som om I foretager jer noget. Men det er blot skinmanøvrer fra politikere, der ikke aner, hvad de skal stille op. Det er sådan, jeg oplever det som ledig.«

Nu har jeg været ledig i over et år, og det er forfærdeligt nedbrydende. Her tænker jeg især på reglen om slavisk at skulle søge to stillinger om ugen. Jeg har søgt knap 150 stillinger på 50 uger, inden for mange forskellige fag og brancher. Jeg har lagt afslag på afslag oven i bunken. Jeg skriver artikler om mig selv med flot layout, jeg opsøger arbejdsgiverne personligt og telefonisk, og jeg bliver bare ved, mens jeg føler magtesløsheden snige sig ind på mig. Alle de afslag får mig ikke ligefrem til at strutte af selvtillid og optimisme.

’Nej tak herfra!’

Ofte lyder afslaget noget i retning af: »Mange tak for din ansøgning. Vi har modtaget« – og så kommer tallet – »et sted mellem 150 og 400 ansøgninger.« Endelig står der ofte, at »det var et meget højt kvalificeret felt af ansøgere«.

Det er en ringe trøst, at man får at vide, at der har været mange højt kvalificerede ansøgere. Men det er alligevel rart, når arbejdsgiverne viser empati. I hvert fald er det en tand bedre en dengang, jeg søgte arbejde i en børneinstitution i Århus og modtog en kort email med ordlyden: »Det bliver et nej tak herfra!«

Vi ledige kunne være langt mere effektive og målrettede i vores jobsøgning, hvis vi ikke var forpligtede til at sende så mange ’hovsa-ansøgninger’ af sted. Hvis jeg ikke hele tiden blev stresset og presset til at søge og søge, ville jeg bruge tiden anderledes. Men som ledig kan jeg ikke bestemme over min egen tid mere – det, der ellers tidligere var den eneste fordel ved at være ledig. Men som ledig er der ikke ro til planlægning og refleksion – vi skulle jo nødig gå hen og nyde livet på passiv forsørgelse.

I stedet er jeg som ledig konstant forpligtet til at være online på nettet og i hjemmekontoret. Jeg skal logge ind på min a-kasses hjemmeside og ajourføre mine dagpengekort og registrere min jobsøgning i en joblog. Når jeg skal til møde i a-kassen, skal jeg opdatere og medbringe min jobsøgningsplan samt to af mine ansøgninger som dokumentation.

Sagsbehandleren træffes ikke

Jeg skal også checke stillingsannoncer og skrive ansøgninger. Og jeg skal huske at logge ind på jobnet, hvis jeg ikke vil have en påmindelse fra jobcenteret. Det meste foregår via internet, og jeg har ikke engang mulighed for et personligt møde med min sagsbehandler på jobcenteret mere. Engang var det at være ledig en privat og personlig ting, som alle var diskrete om. Nu er møderne i såvel a-kassen som på jobcenteret blevet meget upersonlige. Man sidder i store lokaler sammen med andre ledige, og man må finde sig i, at alle ser, at man er ledig, og hører ens eventuelle spørgsmål og kommentarer.

Jeg har flere gange bedt om et personligt møde med min sagsbehandler på jobcenteret. Men jeg har fået den besked, at jeg ikke har mulighed for et vejledningsmøde under fire øjne. »Det er ikke Randers Kommunes politik,« lyder svaret.

Som ledig skal jeg konstant stå til rådighed, uden at der kommer noget frugtbart ud af det. Som jeg oplever det, er systemet mest til for at lægge hindringer i vejen for de initiativer, jeg selv tager for at komme i arbejde. For eksempel har jeg haft planer om at tage meritlæreruddannelsen. Jeg lagde et stort arbejde i min ansøgning, men jobcenteret gav mig afslag – uden at præsentere mig for et brugbart alternativ.

Ledighedens labyrint

I det hele taget bliver man udsat for mange kafkaske absurditeter som ledig. Jeg har fået en påtale af min a-kasse, fordi jeg kun havde søgt en enkelt stilling i en konkret uge i stedet for to, som jeg har pligt til. Det talte ikke, at jeg havde søgt flere stillinger, end jeg skulle både i ugen før og i ugen efter. Det talte heller ikke, at jeg gennemsnitligt har søgt langt flere stillinger i løbet af et år, end jeg har pligt til. Så nu vil jeg gerne spørge: Er det den slags bureaukrati, der skal få os ledige i arbejde?

Med den nuværende høje ledighed bliver konsekvensen, at mange ledige befinder sig i et system, som nedbryder dem, uden nogen reel mulighed for at kunne slippe ud af det. Jeg kender nogen, der har meldt sig ud af jobsøgningscirkusset, selv om de reelt ikke har råd til at undvære dagpengene. Begrundelsen lød: »Jeg kan ikke holde det ud.«

Vi lever i en tid, hvor arbejdsgiverne har nok at gøre med at hitte rede i den hastigt voksende bunke af ansøgninger, og så sker det let, at folk som jeg, fra omkring de 50 år og opad, bliver sorteret fra pr. automatik. Hvad vil vore politiske ledere gøre ved det problem ud over at banke os ledige oven i hovedet med, at vi skal skrive flere ansøgninger og være mere ’kreative’ i vores jobsøgning?

Straffes for at gå ud som vikar

Personligt går jeg ud som tilkaldevikar i lokale børnehaver og folkeskoler, fordi jeg anser det for den bedste jobsøgningsmulighed i min alder (49 år). Jeg er journalist med 20 års erhvervserfaring, men kan ikke få arbejde inden for mit gamle fag.

Jeg kan godt lide at være lærervikar, men det er krævende, fordi jeg ofte ikke ved, hvad jeg skal lave før samme dags morgen. Derfor har jeg længe haft et ønske om at planlægge noget undervisning til de forskellige fag og klassetrin, som jeg kan have parat, når jeg bliver kaldt ud. Men ak, den tid, jeg kunne have brugt på at forberede mig bedre, går i stedet med at skrive de lovpligtige ansøgninger.

En anden ting, jeg gør for at forbedre mine jobmuligheder, er at læse pædagogik og psykologi som enkeltfag på VIA University i Aarhus hver tirsdag. Jeg ville rigtig gerne have mere tid til at forberede mig til undervisningen om tirsdagen. Men jeg oplever ofte, at jeg er nødt til at skrive ansøgninger i weekenden i stedet for at læse i mine fagbøger. Resten af ugen står jeg til rådighed som tilkaldevikar, og jeg har også en familie at passe.

Det føles som en straf at skulle skrive de meningsløse ansøgninger hver weekend, når jeg knokler for at opkvalificere mig og få så mange vikartimer som muligt. Efter min mening burde opkvalificering og vikarjob også tælle som jobsøgning. Det betyder jo alt andet lige, at jeg gør en indsats for at få arbejde, og når det bliver straffet i stedet for belønnet, tror jeg, at det får mange til at give op, skrive nul timer på dagpengekortet og blive hjemme.

Personligt har jeg fået at vide af jobcenteret, at jeg har ret til mere hjælp og uddannelse som ledig, når jeg er ’udfaldstruet’. Det er jeg først den dag, hvor jeg har et halvt år tilbage i dagpengesystemet. Men hvorfor er jobcentersystemet skruet sådan sammen, at mange først for alvor får tilbudt hjælp, når det reelt er for sent? På den måde spilder man jo den tid, hvor man har dagpengene at gøre godt med, i stedet for at udnytte tiden konstruktivt.

For mange ledige, der mister dagpengene de kommende år, vil det blive svært at koncentrere sig om praktik eller uddannelse. De vil miste deres eksistensgrundlag, og i nogle tilfælde bliver hele deres familie kastet ud i en krise. Jeg er ikke i tvivl om, at samfundet vil indkassere en stor regning for at sende så mange almindelige danske familier ud på en social nedtur. Har politikerne virkelig ikke en bedre løsning?

 

Helle Frehr er arbejdsløs journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

@)Leo Nygaard,

Grundloven er en rammelov, og "borgerløn" er ikke en grundlovsbestemt rettighed.

Jf. grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke kan forsørge sig eller sine ved eget arbejde, kun berettiget til offentlig forsørgelse mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom (i dette tilfælde lov om social bistand) påbyder.

Det er med andre ord den folkevalgte lovgivende forsamling (folketinget), der til enhver tid har retten til at fastsætte beløbsrammer og betingelser for modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse af dem, der af den ene eller anden grund er ude af stand til at klare sig uden.

Preisler - Ja, og jeg siger jo ikke, at forholdet er præcist indeholdt i grundloven.
I stk 1 er beskrevet samfundets "bestræbelse" på at borgeren kan få mulighed for arbejde. Svigter samfundet denne bestræbelse, er de min holdning, at borgeren ikke skal forfølges, så det grænser til psykisk nedbrydning.
Hvis jeg i folketinget skulle lave den lov, der er forudsat i stk 2, ville den derfor være en lov om borgerløn, betingelsesløs og selvvalgt.

Jeg troede at der var sket nogle markante ændringer og forbedringer for de arbejdsløse under den nuværende regering - det lader mærkeligt nok ikke til at være tilfældet.

I stedet virker det som om det system der kører omkring de arbejdsløse fortsætter uændret.

Alle ved at der i Danmark og i det meste af Europa er en skrigende mangel på jobs på normale løn- og arbejdsvilkår - sådan har det været meget længe.

Dét her kan vi ikke være bekendt.

Jeg troede at der var sket nogle markante ændringer og forbedringer for de arbejdsløse under den nuværende regering - det lader mærkeligt nok ikke til at være tilfældet.

I stedet virker det som om det system der kører omkring de arbejdsløse fortsætter uændret.

Alle ved at der i Danmark og i det meste af Europa er en skrigende mangel på jobs på normale løn- og arbejdsvilkår - sådan har det været meget længe.

Dét her kan vi ikke være bekendt.

Tak for artiklen Helle, jeg kender så udmærket din situation. Jeg oplever selv, at tiden bare går til spilde med alle de nytteløse ansøgninger.

@Karsten Aaen
Ja, det er et kæmpeproblem at man ikke altid kan få sin sprogskoleancienitet med over i gymnasiet. Jeg var lige blevet formand for DMs sektion 45, da vi blev solgt - noget DMs daværende formand Per Clausen gjorde på trods af det problem. Da amterne stod for gymnasierne, var det forskelligt fra amt til amt, om man fik overført sin sprogskoleerfaring - og aflønnet herefter. Nogle blev, andre ikke. Jeg vil tro, GL ved, hvordan praksis er de forskellige steder. Du skal ikke bare afstå det på forhånd.

John Vedsegaard

Jobcentre burde omlægges til at være centre for iværksættere, udvikling af samfundet eller sådan noget, frem for bare at være et af statens mange kontrollerende organer.

Jobformidling tager masser af firmaer sig af dem om det, men ingen tager sig af udvikling af nye arbejdspladser, selv om det er hvad vi har brug for.

Tak for et godt indlæg i arbejdsløshedsdebatten.

Der har været en del kommentarer om borgerløn, som jeg fuldt ud støtter, og den beskæftigelses industri som lever af den nuværende mangel på arbejdskraft, burde afskaffes.

Politikerne har en interesse i disse tåbelige kontrolfunktioner, da det gavner erhverslivet i danmark.

Erhvervslivet har en interesse i, at der er en hvis andel af arbejdsstyrken som går ledige. For når de ledige kæmper om jobbene, falder lønnen tilsvarende.

Vi skal ikke vente på at få et arbejde, men skab det selv. Gå sammen med dine arbejdsløse kolleger eller mennesker i dit netværk og skab din egen arbejdsplads.

Det er dig og din kollega som har ekspertisen, ikke arbejdsgiveren. Husk det!

Tak for et godt indlæg i arbejdsløshedsdebatten.

Der har været en del kommentarer om borgerløn, som jeg fuldt ud støtter, og den beskæftigelses industri som lever af den nuværende mangel på arbejdskraft, burde afskaffes.

Politikerne har en interesse i disse tåbelige kontrolfunktioner, da det gavner erhverslivet i danmark.

Erhvervslivet har en interesse i, at der er en hvis andel af arbejdsstyrken som går ledige. For når de ledige kæmper om jobbene, falder lønnen tilsvarende.

Vi skal ikke vente på at få et arbejde, men skab det selv. Gå sammen med dine arbejdsløse kolleger eller mennesker i dit netværk og skab din egen arbejdsplads.

Det er dig og din kollega som har ekspertisen, ikke arbejdsgiveren. Husk det!

Jobcentrene har nu kørt i så mange år at det er på tide med et folkeligt/politisk opgør.
Jobcentrene er som ide måske ikke så tosset, men er der ingen/få jobs, så bliver de den Potempkin kulisse, de har været nu i så mange år.
De ansatte på centrene beskyldes for meget, men er sat til en umulig opgave, der er ingen varer på hylderne.
De blå strammede reglerne, fordi de havde den opfattelse, at de arbejdsløse ikke gad at arbejde, men hellere ville drikke cafe'latte.
Støjberg råbte rigtig højt.
Politikere kan heller ikke blames for jobsituationen,
med den liberalistiske styreform vi har.
Der fremkommer ikke mange konstruktive ideer til en 'radikal' om ikke løsning så forbedring af situationen, eller jeg hører ikke om dem. Fagforbund, arbejdsmarkedsforskere etc. hvad har I at komme med for at nedbringe arbejdsløsheden for nyuddannede,arbejdsløse, der er ved at miste deres viden og færdigheder og flere andre grupper kunne nævnes som skal ud af den menneskelige uacceptable situation, at være arbejdsløs.
Hvad regeringen har i posen for de der nu ryger ud af dagpengesystemet er lapperier.
Hvad skal der tiL? l TVUNGEN JOBPAUSE TIL EFTERUDDANNELSE-3MDR,5 MDR, 6 MDR SOM DER NU ER BEHOV FOR.
ALTSÅ ROTATION PÅ ARBEJDSMARKEDET MELLEM ARBEJDE OG UDDANNELSE ELLER ORLOV, LADE BATTERIERNE OP. IND MED DE ARBEJDSLØSE OP MED ERFARINGEN OG KOMPETANCE/DYNAMIK PÅ ARBEJDSMARKEDET.
UDARBEJDELSE AF FULDSTÆNDIGE SOCIALE REGNSKABER I DET OFFENTLIGE VED FYRINGER FOR AT UNDGÅ KASSETÆNKNING.
DER ER INGEN DER SKAL SIDDE DERHJEMME OG GÅ TIL PSYKOLOGISK OG DE SKAL IKKE FEJE GADER ALLESAMMEN.
ER DER NOGEN DER TØR AT ÆNKE NYT OG DERMED HOLDE GRUNDLOVENS ORD OM AT ABEJDE ER EN MENNESKERET.

Michael Frandsen

Tak for artiklen Helle, selvom den er tilbage fra 2012. Håber du har fundet en ny pind at sidde på.

Iøvrigt kender jeg også til den situation du referer til. Har også oplevet, at tiden bare går til spilde med alle de nytteløse ansøgninger. Så der er ikke sket det vilde på den front.

Jeg kan da ved denne lejlighed måske nævne at jeg har samlet en del af mine erfaringer som jobsøger på https://findnytjob.dk. Sitet er ene og alene opretet for at andre, i en jobsøgende situation nemt og hurtigt kan finde de fornødende jobsites og nye ideer til et nyt job.

Pøj Pøj til alle jobsøgende herfra.

Sider