Læsetid 5 min.

Kongehusets fokus på erhvervslivet skaber ikke job

Det danske kronprinspar er netop vendt hjem fra et handelsfremstød i Kina. Erhvervslivets top fryder sig og taler om store muligheder i Riget i midten. Men arbejdsløse danskere skal ikke forvente, at Mary og Frederiks asiatiske offensiv resulterer i beskæftigelse i Danmark. Firmaerne, der var med på den kongehuspromoverede tur, har allerede sendt titusindvis af job ud af Danmark og fortsætter med at gøre det
Når de danske kongelige rejser ud i verden som en del af et erhvervsfremstød, betyder det ikke, at der kommer flere i arbejde herhjemme. Dagens kronikør taler om de nære bånd mellem firmaerne og de kongelige reklamesøjler. Især kronprinsesse Mary viser sig villigt frem i sponsorprodukter, mener han.

Når de danske kongelige rejser ud i verden som en del af et erhvervsfremstød, betyder det ikke, at der kommer flere i arbejde herhjemme. Dagens kronikør taler om de nære bånd mellem firmaerne og de kongelige reklamesøjler. Især kronprinsesse Mary viser sig villigt frem i sponsorprodukter, mener han.

Keld Navntoft
22. december 2012

Georg Jensen, LEGO, Danish Crown, Arla, Kopenhagen Fur og Fritz Hansen. Som sædvanlig var det Tordenskjolds soldater og kongehusets største sponsorer af private tjenesteydelser og modeartikler, der stod i forreste geled, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i den forgangne uge aflagde officielt besøg i de to kinesiske byer Hongkong og Beijing.

I det officielle program forud for besøget skrev hoffet: »Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessens besøg vil have fokus på erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og Kina«. Underforstået: Turen til Kina skulle give klejner i kassen og skabe vækst i Danmark.

Men er det nu også sådan det forholder sig?

Hvis man gør sig den ulejlighed at grave lidt i de deltagende virksomheders bagkatalog, er der ikke meget, der tyder på, at det kongelige besøg i Kina kan skabe vækst i Danmark. Eller håb i de mange tusinde familier, der i år må fejre jul i selskab med frygten for at skulle forlade hus og hjem på grund af arbejdsløshed og finanskrise.

Når man løber det kongelige besøgsprogram igennem, kan man læse at kronprinsparret på sin første del af turen skulle besøge den danske smykkevirksomhed Pandoras nye butik i indkøbscentret Hysan Place i Hongkong og derefter det danske smykke- og designfirma Georg Jensens butik i IFC Mall i samme by.

Det må siges at være noget af en tilsnigelse at kalde Georg Jensen for et dansk smykke- og designfirma. I november solgte kapitalfonden Axcel det danske klenodie til et selskab med base i den arabiske diktaturstat Bahrain for 809 millioner kroner. Axcel havde haft kontrollen med Georg Jensen siden 2001, og i 2007 flyttede den størstedelen af smykkeproduktionen fra Danmark til Thailand, hvor lavtlønnede sølvsmede kunne sikre et større udbytte til kapitalfondens ejere.

Heller ikke Pandora kan smykke sig med at have skabt produktion i Danmark. Firmaets charms og ringe bliver fremstillet i Thailand, og selv om Pandora på et tidspunkt toppede børsindekset og gjorde personer som Kasi-Jesper til milliardærer på papiret, så bristede smykkeboblen i en sådan grad, at Finanstilsynet i januar i år så sig nødsaget til at melde firmaet til politiet.

Er Arla så bedre?

De kongeliges trofaste følgesvende på officielle besøg i udlandet, LEGO, Arla og Danish Crown, er heller ikke just kendt for at knække arbejdsløshedskurven i Danmark. Og der er ikke mange tegn i sol og måne på, at de vil gøre det efter den kinesiske visit.

Arla har godt nok hentet en stor kinesisk ordre på langtidsholdbar mælk hjem til de danske og svenske andelsbønder, men det er ikke danske mejeriarbejdere eller andre af landets 167.000 ledige, der får glæde af UHT-ordren.

Derimod er der grund til at sige Vielen dank, Arla! i Nordtyskland. Allerede i november kunne nyhedsbrevet Økologi & Erhverv fortælle, at det var et af Arlas nyindkøbte mejerier i Nordtyskland, der var udset som afskibningskanal for langtidsholdbar mælk til det kinesiske marked. Her har lokale fødevareskandaler bevirket, at landets voksende elite er klar til at betale helt op til 30 kroner for en liter langtidsholdbar mælk fra andelsbøndernes overskudsproduktion.

Heller ikke Arlas administrative medarbejdere kan se fremtiden trygt i møde, selv om pengene fosser ind i mejeriselskabets kasse. I 2008 blev 140 stillinger i regnskabsafdelingen flyttet til Polen, og i en pressemeddelelse fra maj i år, hvor det blev oplyst, at yderligere 250 administrative medarbejdere kunne se i vejviseren efter fortsat beskæftigelse, sagde Arlas administrerende direktør, Peter Tuborgh:

»Vores omsætning vokser, og den vækst vil fortsætte. Men det er vores ansvar over for alle andelshavere og de øvrige mælkeproducenter, som investerer deres mælk og penge i Arla, at vi forstår at øge omsætningen betydeligt hurtigere end om-kostningerne. Vores internationale konkurrenter er blevet hurtigere til at omsætte ideer til handling, og derfor trænger Arla til at få en mere struktureret og forenklet måde at arbejde på. Det er det, der er formålet med denne beslutning.«

Polske Svaner og Æg

Også Danish Crown har gang i salget i Kina, hvor svinekød er i høj kurs. Men selv om de kinesiske forbrugere er klar til at sætte tænderne i både ører, tryner og tæer, er det ikke danske slagteriarbejdere, der får glæde af de mange alternative udskæringer. Inden for få år har slagterivirksomheden sendt 7.000 danske arbejdspladser til udlandet. Senest fra Esbjerg, Sæby og Hadsund, hvor 700 slagteriarbejdere har måttet aflevere deres kødknive og sikkerhedshandsker til kollegaer i Nordtyskland og Polen.

Det er også polakker, der i fremtiden skal stå for produktionen af de danske møbelklassikere fra Fritz Hansen A/S. Efter 140 år lukker og slukker firmaet for al produktion i Danmark og sender 7’eren og Myren til Polen, hvor både Ægget og Svanen allerede bliver produceret.

‘Noget for noget‘

Som det er sædvanen på de kongelige erhvervsfremstød, stod der også LEGO på programmet i Kina. Men selv om alverdens børn og deres forældre igen har fået øjnene op for de geniale klodser, er det ikke ledige hænder i Danmark, der kan klappe over miraklet i LEGO. En stor del af produktionen er allerede flyttet til Tjekkiet og Mexico, og netop nu undersøges mulighederne for yderligere udflytning af produktionen. Og her står Kina og nabolande i Asien øverst på ønskelisten.

I min bog beskriver jeg det nære forhold mellem visse dele af det danske erhvervsliv og kongehuset, og om hvordan medlemmerne af den kongelige familie villigt agerer reklamesøjler for de virksomheder, der finansierer deres fritidsaktiviteter og garderobe. Sådan var det også på turen til Kina.

Georg Jensen, der har foræret kronprinsesse Mary et ur til 110.000 kroner, fik kongeligt besøg i deres butik i et shoppingcenter, og det gjorde et modeevent, hvor Kopenhagen Fur og brillefirmaet Lindberg var hovedattraktionerne, også. De to firmaer er begge kongelige hofleverandører og lægger på deres hjemmesider ikke skjul på, at de venligt forsyner kongehuset med henholdsvis pelse af mink og letvægtsbriller med stel af titanium.

Der er i det hele taget ganske nære bånd mellem firmaerne og de kongelige reklamesøjler. Især kronprinsesse Mary viser sig villigt frem i sponsorprodukter. Således også i Kina, hvor hun vanen tro havde fået plads i kufferten til en kreation fra veninden og yndlingsdesigneren Malene Birger. Men selv om prinsessen så yndig ud i sin nye koboltblå kjole, skaber den kongelige catwalk i Østen næppe job i Danmark. IC Companys, der ejer Malene Birger-brandet, får ifølge sin årsrapport for 2010-2011 69 procent af kollektionen produceret i Kina, 18 procent i det øvrige Asien og de resterende 13 procent i Rumænien. Lageret – ja, det har firmaet flyttet til Polen.

Jens Høvsgaard er journalist og forfatter. Han er netop udkommet med bogen ’Det koster et kongerige’, der går bag om kongehusets penge og privilegier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
    Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Sikken en trist julehistorie. Heldigvis er det jo vejen til helvede, der er brolagt med partielle statistikker - men med lidt held kan man blive klogere af en fuldt daekkende statistik, der saa siden analyseres i dybden.

Der er nok ingen tvivl om at Danmark har tabt private arbejdspladser til udlandet igennem de foerste kriseaar - men det mest interessante er den aktuelle situation: Hvordan gaar det med nettobevaegelsen af arbejdspladser - selvfoelgelig er der nogen der stadig flytter ud, men der er ogsaa nogen der flytter ind. Om saa Dronningen og hendes ministre skal forsoege at vise knap saa smilende en attitude overfor dem der mest flytter ud, eller noejes med at vurdere hvem der nu egner sig til den slags delegationer er nok et ret svaert spoergsmaal.

Personligt ville jeg da blive ganske glad hvis kongehuset spurgte om de skulle hjaelpe mig med nogle salgsopgaver, men ved naermere eftertanke maatte jeg i givet fald takke nej. Kongelige og software gaar bare ikke haand i haand.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Artiklens fejl er, at den ikke når til det reelle økonomiske problem.

Vi har globalt ( via WTO) og i EU afskaffet en række toldmure og andre im- og eksportbegrænsende foranstaltninger - og vi har dertil i EU skabt et indre marked med fri bevægelighed.

Konsekvensen er som forudset, at varerne bliver produceret , hvor det er billigst - hvis en virksomhed ( f eks Arla, Lego o s v) ikke flytter produktionen hen, hvor den kan aves mest konkurrencedygtigt, så taber virksomhden til de udenlandske konkurrenter og må lukke.

Som bidragyder til en pensionskasse, så er det i min og de øvrige opspareres interesse, at der investeres i overskudsgivende virksomheder ( - ellers bliver det et surt show at blive pensionist til sin tid).

Kort og godt - hvis vi vil have produktioner i Danmark med høje lønninger, så skal vi arbejde for at genindføre toldmure og andre importbeskyttende foranstaltninger - så mister vi til gengæld nogle eksportmarkeder og en del udviklingslande mister muligheden for at få del i "det gode liv og den gode velfærd.

Artiklens forfatter har ligesom ikke et bredt nok udsyn til at fange den reele problemstilling - han kører i stedet en lidt personfikseret kritik af komgehuset.

Man kan glimrende kritisere, at Danmark er et formelt monarki og med styrke advokere for en republik, men det skal være på helt andre præmisser end forfatterens noget snævre og personlige tilgang til sagen.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

"Personligt???

.....Men ikke Mister Kroll med den krøllede vulgærliberalistiske tankegang. Han er objektiv og upersonlig;))

Hvor der åbenbart ingen grænser er for hvor lavt at virksomhederne kan gå i jagten på lavløns slaveri.

Er det en sådan verden vi vil have?

Sandheden er at kongehuset er da meget hyggeligt og fotogent, men at deres overførselsindkomst er lidt for stor;)) og at de dybest set er inderlig overflødige og har mistet realittetssansen.

Deres snobbede netværk bestående af vulgærrige fra erhverslivet og de forskellige bestikkelser fra dette netværk til disse "hyggelige" kransekagefigurer lugter og kradser...

Jeg glemmer aldrig dronningens nytårårstale sidste år, hvor hun skosede arbejdsløse, der ikke ville flytte teltpælene op etc etc.....usmageligt og totalt uden situationsfornemmelse, når man selv modtager en kæmpe overførselsindkomst og har adskillige boliger at tage af med eget yact til at besøge disse;))). En sådan mangel på empati er da besynderligt. Måske for meget vin og nikotin har svækket dømmekraften?

Det burde ikke være muligt i en moderne verden at have en sådan instition, der opfører sig sådan. Men sådan er der så meget for tiden.

Vi har også en statsmininster, som er kommet til magten på løgn efter løgn og som har erobret et synkende parti som en anden Aliens. Nu lever dette uhyggelige væsen i symbiose med dette parti og er ved at ødelægge Danmark smmen med sine kumpagner her og hisset..

Brugerbillede for Ivan Gullev

Skær det nu engang for alle ud i pap:
Dronningens nytårstale skrives i statsministeriet i løbet efteråret efter den indarbejdede skabelon.
Dronningen kan i løbet af november/december foreslå rettelser og tillæg, men det hele skal konfirmeres i statsministeriet.

Godt nytår, statsministeren bevare os alle!

Brugerbillede for Flemming Andersen
Flemming Andersen

Kan vi ikke få en god pris af Kineserne for dette forlorne cirkus kongehuset er.
Med fætre, kusiner og hele det apanagehungrende selskab.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Statsministeriet skriver talen.....

jamen kan dronningen slet ikke tænke selv. ER alle da holdt op med en sådan aktivietet?
Men det sætter jo heller ikke Thorning i noget bedre lys.......

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Statsministeriet skriver talen.....

jamen kan dronningen slet ikke tænke selv. ER alle da holdt op med en sådan aktivietet?
Men det sætter jo heller ikke Thorning i noget bedre lys.......

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Statsministeriet skriver talen.....

jamen kan dronningen slet ikke tænke selv. ER alle da holdt op med en sådan aktivietet?
Men det sætter jo heller ikke Thorning i noget bedre lys.......

Brugerbillede for Hanne Koplev

Når Danish Crown har gang i salget af svinekød i Kina, så kan vi danskere stå tilbage med forureningen.
Landbruget forurener årligt med ca. 515 tons kobber.
Da kobber er et tungmetal, så er det ikke et stof, som bare bliver nedbrudt.
500- 1000 år tager det før det kobber, som tilføres agerjorden halveres.
Kobber er et essentielt metal, hvilket vil sige, at vi ikke kan leve uden, men for meget er giftigt.
Kronisk kobberforgiftning kan bevirke en masse forskellige symptomer f.eks. depression.
Det uhyggelige er, at ingen undersøges på kompetent vis for kronisk kobberforgiftning.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Overklassen trives i bedste velgående. Kammerateri og nepotisme, der får fagbevægelsens sorte får til at virke som amatører, trives og praktiseres.

Der er intet nyt under solen.

// Jesper

Brugerbillede for Niels Ludvigsen
Niels Ludvigsen

Kan vi ansætter Dovne Robert som statsoverhoved?

Her ville imo være tale om en effektivitetsforbedring, da jeg umuligt kan forestille mig han som kontantshjælpsmodtager, har færre arbejdstimer end kongehusets medlemer.

Omvendt ønsker Dovne Robert jo meningsfyldt arbejde, hvorfor han sikkert ville takke nej til at repræsentere Danmark som kongelig;)

Brugerbillede for Torben Knudsen

Vi kaster os som fluer over det stykke kød, der bliver kastet foran os.
Hvis nu vi betragtede udviklingen globalt-efter at man globalt mere elle rmindre har opgivet krig som global beskæftigels, at produktionen på godt og kortvarigt ondt, søger derhen hvor den er billigst-et stykke tid- at producere.
Der hvor produktionen rejser fra, må man anstrenge sig for nye produktione/udvilklinger/innovationer for at sikre vand og drikke, tøj, husly og et rimeligt liv.
En fantastisk udvikling er igang , hvordan den orkesteres med kronprins og kronprinsesse er ligegyldig bare den fortsætter og også kommer til at omfatte den muslimske verden og selvfølgelig Afrika, hvor de er godt på vej.
Så fat mod og sigt lidt højere og få et positivt overblik over udviklingen.
Slavearbejde etc. er et midlertidigt problem, som løser sig over nogle generationer.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Knudsen

Problemet er jo ikke så meget en gradvis flytning af ufaglærte industri jobs til udlandet.
Problemet er at 'flæskelaget' flytter vidensjobbene med også. Danmark er ved at blive et land af Djøffer og Drømmere.
Når man flytter vidensjobbene ud (højt specialiserede faglærte og naturvidenskabelige uddannede specialister) så er der kun en administrativ klasse tilbage, der nu ikke har lokale eksperter, der kan forklare dem hvordan virkeligheden hænger sammen.
Når man snakker med Danske ledere for teknologi virksomhedder så er det grotæsk, hvor lidt mange af dem forstår af fagligheden i den virksomhed de arbejder for.
Der er dømt dekadence i romersk proportioner.
Hvis vi i Danmark bliver ved på den måde, så står det rigtig rigtig skidt til.
Det er dog godt at se, at der er Danske virksomhedder der formår at gå den rigtige vej.

// Jesper der skal til jobsamtale i Tyskland er i det nye år.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Problemet er de mange visionsløse personer som f.eks Jesper Frimann. Det er mennesker, som aldrig har lært eller har en trang til at tænke i dybden eller at have kreative visioner, men alene bevæger sig inden for det herskende paradigme med masser af forstokkede konservative blokeringer.
Deres argumentation imod opfordringen til at tænke i helt nye baner og visioner er tåbe ord som drømmere, fantaster, som jo ikke er andet end tom retorik.

Folk som Frimann tror - eller snarere er blevet bildt ind- at erhversvlivet, som har ødelagt millioner af menneskers psykiske og fysiske helbred, naturen, klimaet, etc etc, at dette dekadente kræmmermarked skal redde verden.

Det er lige modsat, disse djævelske mørkekræfter er ved at ødelægge verden. Vi bør skabe en helt andet samfund baseret på kærlighed og visdom og ophør af dette utålelige slaveri. Nej, det er ikke et socialistisk samfund, det er noget helt andet.

Men jeg kan forstå at Frimann nu har skal ned at logre med halen i Tyskland og så er det jo også ligegyldigt med verden og visionerne.....;)))

Det er jo just problemet. Folk holdes i en tæt snor som en anden lille vovhund og de gør villigt og sætter sig på bagbenene over for visioner og refleksion, når et kødben bliver smidt hen til dem....;)))

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Leif Mikkelsen.

Din beskrivelse af mig, kan vist ikke være ramt mere ved siden af.
Den passer vist mere på dig selv.

Jeg er så privilegeret, at jeg hører til den kategori af lønmodtagere der ikke behøver at logre, men som der er kamp om. Jeg og min familie, vi skal nok klare os.

Vi bør skabe en helt andet samfund baseret på kærlighed og visdom og ophør af dette utålelige slaveri.

Det står jer frit for når Danmark bliver til et samfund der udelukkende består af akademikere med Samfundsvidenskabelige eller humanistisk baggrund, sælgere, servicemedarbejdere, HR medarbejdere, etc etc.. og så en stor gruppe af Pensionister og arbejdsløse.

Undskyld hvis jeg ikke ser det som et paradis men mere som et Dantes helvede på jorden.

// Jesper

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Forhåbentligt fører din arrogance over for de egentlige værdier i livet ikke til dit fald. Ellers kunne jeg være fristet til at citere det gamle mundheld om at Hovmod står for fald.

Så du behøver ikke at logre. Du har jo ikke bestilt andet end at logre igennem hele dit liv. Det vidner dine mange indlæg om....du har betalt en meget høj pris for at "klare dig" Det søergelige er måske at du end ikke kan se det;)) Manipuleret til ukendelighed.

Forestilligen om at det kun er folk som dig som skaber noget og som er betydningsfuldt er langt ude i skoven, men det fortæller da vist en helt del om dig og ikke om mig;))

Det du taler om som Dantes helvede må vist stå for din egen regning.. og jeg skal undlade at skrive noget på denne regning;))))

Og kære hr Fri-mann, Din opfatelse af at du "nok skal klare" dig er naiv og farligt, fordi du slet ikke har opdaget- med mange ligesindede desværre- at det sandelig afhænger af hvordan at denne verden udvikler sig. Du er ikke isoleret i denne verden, men dybt afhængig af andre. Også af de humanistiske fjolser du ser ned på. Lige nu er verden ved at glide ned i et klima og vækst helvede, som turer dig og din familie, men det er ligegyldigt, ikke?

Netop Sydtyskland har fejret jul til sommertemperaturer, Sandy, tørke, etc etc. Og det bliver værre og værre. Det har din kære teknologi og naturvidenskab skabt, af dumme og uvidende og kyniske personer med en total mangel på humanistisk indsigt og spirituelle vision....
Så det er på tide at der kommer andre boller på suppen og andre end du "klarer dig "

Men dit svar typisk for tidens forfald....

For øvrigt kære hr Fri-mann. jeg har aldrig logret for nogen.......og jeg er villig til at betale en pris for det. Jeg vil dårligt nok kalde det en pris, jeg vil hellere kalde det en gave, en nåde, om du vil. Men du Hr Fri-mann har betalt prisen....nu du nævner Dantes helvede;)......

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Forhåbentligt fører din arrogance over for de egentlige værdier i livet ikke til dit fald. Ellers kunne jeg være fristet til at citere det gamle mundheld om at Hovmod står for fald.

Hovmodet er dit, du tror at du har patent på egentlige værdier jeg nærer ingen illusioner om, at der er stor forskel på hvad forskellige mennesker ser som værdifuldt i deres liv. Det er folks egen sag.
Jeg har valgt som jeg har valgt med åbne øjne. Og du kan tro at min karriere er ikke det jeg prioriterer højest.

Så du behøver ikke at logre. Du har jo ikke bestilt andet end at logre igennem hele dit liv. Det vidner dine mange indlæg om….du har betalt en meget høj pris for at “klare dig” Det søergelige er måske at du end ikke kan se det;)) Manipuleret til ukendelighed.

Sikke dog noget ævl. Igen du kender mig ikke du ved intet om mig og mit liv. Og dine personlige angreb er faktisk.. usmageligt og infantilt.

Forestilligen om at det kun er folk som dig som skaber noget og som er betydningsfuldt er langt ude i skoven, men det fortæller da vist en helt del om dig og ikke om mig;))

Kender du børnehistorien om græshoppen og myrerne ?

Og kære hr Fri-mann, Din opfatelse af at du “nok skal klare” dig er naiv og farligt, fordi du slet ikke har opdaget- med mange ligesindede desværre- at det sandelig afhænger af hvordan at denne verden udvikler sig. Du er ikke isoleret i denne verden, men dybt afhængig af andre. Også af de humanistiske fjolser du ser ned på.

Jeg er den eneste..suverænt eneste i min familie, der har har naturvidenskab baggrund. Den er fyldt med humanister i massevis. Og hvor vigtig et tandhjul de end er,

Lige nu er verden ved at glide ned i et klima og vækst helvede, som turer dig og din familie, men det er ligegyldigt, ikke?
Du påstår du har læst mine indlæg, det kan jeg så se du ikke har. Det undrer mig ikke du virker som en stereotype 1B frelst overfladisk akademiker med baggrund i et verdensfjernt emne.
Typen der helst bare vil ekkoe andres ideer og floskler.

Netop Sydtyskland har fejret jul til sommertemperaturer, Sandy, tørke, etc etc. Og det bliver værre og værre. Det har din kære teknologi og naturvidenskab skabt, af dumme og uvidende og kyniske personer med en total mangel på humanistisk indsigt og spirituelle vision….
Så det er på tide at der kommer andre boller på suppen og andre end du “klarer dig ”

*CACKLE* Du har ikke fattet en meter. Du taler om humanistisk indsigt og spirituel vision, uden at have fattet det mest basale og grundlæggende for vores verden.
Naturvidenskaben er ikke god eller ond, den er ikke grusom eller barmhjertig. Den er bare. Det er lidt som med en hammer, du kan bruge den til at knække en kokosnød, eller bygge et hus. Men du kan også bruge den som våben og dræbe din nabo med.

Problemet med folk som dig er, at de kun har travlt med at skyde skylden på smeden, der har lavet hammeren.

Mit hus ligger 21 m over jorden overflade, det ligger der også selv om havene stiger. Problemet med Global warming er ikke naturvidenskabsmændene (m/k), men alle de tåber der ikke ville lytte.

Men dit svar typisk for tidens forfald….

Nej. Du tager grundlæggende fejl, det er ikke folk som mig der er problemet. Det er folk der absolut vil pådutte danskerne deres egne værdier og meninger, og ikke er lydhøre. Folk der hellere vil slagte malkekoen og trækhesten, fordi det er nemmere end at malke koen og bruge hesten i marken.

For øvrigt kære hr Fri-mann. jeg har aldrig logret for nogen…….og jeg er villig til at betale en pris for det. Jeg vil dårligt nok kalde det en pris, jeg vil hellere kalde det en gave, en nåde, om du vil. Men du Hr Fri-mann har betalt prisen….nu du nævner Dantes helvede;)……
Igen det ved du intet om. Måske skulle du tage og se dig selv i spejlet, eller læse dine egne indlæg med andres øjne.

Når jeg læser dit indlæg ser jeg, Hovmod, misundelse......
// Jesper

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

"Hovmodet er dit, du tror at du har patent på egentlige værdier jeg nærer ingen illusioner om, at der er stor forskel på hvad forskellige mennesker ser som værdifuldt i deres liv. Det er folks egen sag.
Jeg har valgt som jeg har valgt med åbne øjne. Og du kan tro at min karriere er ikke det jeg prioriterer højest""

Det er netop denne relativisme og modernitet, som er tidens pest over vesten. Dette repræsenterer du og det hele er ved at gå i opløsning på grund af mennesker, som dig, som synes og argumenterer for at alt er lige-gyldigt. Derfor har pengene så stor magt, det er blevet den eneste absolutte målestok, der er blevet tilbage.

Desværre har penge ingen værdi i sig selv, så denne værdimåler er en illusion der er en markedsgøgler værdig. Det er typer som dig der lader dig diktere af dem og forblænde af dem.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

"Så du behøver ikke at logre. Du har jo ikke bestilt andet end at logre igennem hele dit liv. Det vidner dine mange indlæg om….du har betalt en meget høj pris for at “klare dig” Det søergelige er måske at du end ikke kan se det;)) Manipuleret til ukendelighed.

Frimann:"Sikke dog noget ævl. Igen du kender mig ikke du ved intet om mig og mit liv. Og dine personlige angreb er faktisk.. usmageligt og infantilt."

Jeg har læst en del af dine "socialdemokratiske" udgydelser, hvor dine småborgerlige perfide angreb på arbejdsløse etc har været et hovedtema. Det har rigtignok været infantilt og smagløst at læse. Den succes som du storskrydende praler af vidner alt om at det har været nødvendigt ikke alene at logre med halen, men at gøre langt værre ting....ingen opnår dette i dag på anden vis. Det er det man lidt pænt kalder for netværket, lidt mindre pænt for klanen eller familien....og enten at s f i r Det er typer som dig, der er ved at ødelægge det danske velfærdssamfund.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Leif Mikkelsen: "Lige nu er verden ved at glide ned i et klima og vækst helvede, som turer dig og din familie, men det er ligegyldigt, ikke?"

Frimann: "Du påstår du har læst mine indlæg, det kan jeg så se du ikke har. Det undrer mig ikke du virker som en stereotype 1B frelst overfladisk akademiker med baggrund i et verdensfjernt emne.
Typen der helst bare vil ekkoe andres ideer og floskler. ""

Det er utroligt at læse. De der kender mig ved at jeg eer lige modsat end det du beskriver. Men det synes at være en passende beskrivelse på dig;)) Lad mig sige at din naturvidenskabelige baggrund eer tydeligt;)))Visionsløs, reflekstionsløs, storskrydende....

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Firmann:"Mit hus ligger 21 m over jorden overflade, det ligger der også selv om havene stiger. Problemet med Global warming er ikke naturvidenskabsmændene (m/k), men alle de tåber der ikke ville lytte."

Det er teknikere og naturvidenskabsfolk, ikke humanister, der direkte har medvirket til at skabe det kaos der venter dig og din familie- uanset om du klarer dig godt som du siger. Som om du og din familie ikke fandtes i denne verden, som lider og lider og lider....på grund af du og dine naturvidenskiabelige frænder skulle leve godt og solgte sig til mammon.....

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Frimann:"Men dit svar typisk for tidens forfald….

Nej. Du tager grundlæggende fejl, det er ikke folk som mig der er problemet. Det er folk der absolut vil pådutte danskerne deres egne værdier og meninger, og ikke er lydhøre. Folk der hellere vil slagte malkekoen og trækhesten, fordi det er nemmere end at malke koen og bruge hesten i marken."

Ja, du er uhyre betydningsfuld. Langt mere end andre, Storskrydende fantasteri, det er hvad naturvidenskabsmænd, ditto teknikere, har reduceret sig selv til. . Materialisme af værste skuffe. Og det er rigtignok på tide at få slagtet denne mentalitet, men ikke menneskene. Mennesket først, altid først.

Brugerbillede for Leif Mikkelsen

Mikkelsen:"For øvrigt kære hr Fri-mann. jeg har aldrig logret for nogen…….og jeg er villig til at betale en pris for det. Jeg vil dårligt nok kalde det en pris, jeg vil hellere kalde det en gave, en nåde, om du vil. Men du Hr Fri-mann har betalt prisen….nu du nævner Dantes helvede;)……
Firmann:"Igen det ved du intet om. Måske skulle du tage og se dig selv i spejlet, eller læse dine egne indlæg med andres øjne.

Når jeg læser dit indlæg ser jeg, Hovmod, misundelse……"""

Åh, nu hiver man igen den gamle vulgærliberalistiske traver frem med misundelse.

Rationalitet og refleksion bliver reduceret til misundelse. Ja, den har man fået selv det ny-liberalistiske socialdemokrati- eller demokrater- til at hoppe på. Og ligeledes en dum befolkning, som er blevet bestukket med parcelhusbunkerens og slavearbejde.
Dine standpunkter har jeg læst rigeligt af og jeg har set en mand med et afgrundsdyb hovmodig "socialdemokratisk" indstilling til andre mennesker.

Brugerbillede for Jimmy Braun

De Kongelige rejser rundt på skatterydernes penge og promoverer danske virksomheder i udlandet.......det forøger virksomheders indtjening og nye arbejdspladser i udlandet.
Det skaber ikke arbejdspladser i DK...men lukker dem....til gengæld får de kongelig en masse dyre gaver ...som virksomherderne garanteret kan trække fra i skat i DK.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Leif.

Du og andre fantaster kan skrige fra nu af og til helvede fryser til.

Den grimme kapitalisme og globalisering er reel og du kan ikke som lille Leif gøre en døjt ved det.

Jeg er kunde og jeg bestemmer.

Har netop købt polsk oksemørbrad til 140 kg, dansker koster tæt på det dobbelte.

Sådan er det altså hele vejen igennem.
Dermed ikke sagt, at vi slet ikke kan gøre os gældende på verdensmarkedet. Men skal som samfund som minimum indrettet os efter de nærmeste konkurrenter og aldrig glemme at Kina er agressive

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jens Høvsgaard har åbenbart ikke fattet det eller vil ikke fatte det: kongehuset har ikke fokus på erhvervslivet - politikerne og erhvervslivet har fokus på kongehuset.

Når erhvervslivet kalder på kongehuset, så stiller kongehuset op. Det er en del af både den officielle såvel som den uofficielle aftale/kontrakt i Danmark: kongehuset reklamerer for dansk erhvervslivs produkter hjemme såvel som i udlandet.

Ift Lego mv. er det jo sådan det er, ikke sandt. Og Jens Høvsgaard overser jo dette: Hvis ikke Lego mv. flytter en del af produktionen til lande udenfor Danmark, ja så er Lego mv. slet ikke dansk-ejet mere. Så vil det gå som i eksemplet med Georg Jensen A/S, der nu ejes af et firma i Dubai.

Ift. Dronningens nytårstale, så skrev hun selv, indtil omkring år 2002 eller 2003 (måske 2004 eller 2005), hvorefter talen nu vist skrives i Statsministeriet, Dronningen kommer så med rettelser og forslag, som så bliver indarbejdet mv. Indtil den er klar til udsendelse den 31.12. 2012 kl. 18.00