Læserbrev

Lad os løfte i fællesskab

5. december 2012

Vi skal overkomme ’os-dem-skellet’ mellem folkeskoler og frie grundskoler, ’løfte sammen’ og sikre vores børn ’lige muligheder uanset baggrund’. Det er budskaberne i en velmenende ny kampagne fra De Frie Grundskoler. Men desværre stemmer virkelighed og idealer ikke altid overens.

Man hverken kan eller skal skære privatskolerne over en kam. En række af dem bidrager allerede til fællesskabet ved at løfte en stor social opgave. Ifølge Københavns Kommune har syv af kommunens 69 privatskoler således over 50 procent ressourcesvage elever med såkaldt ’sociale kriterier’. Men samtidig har 31 af privatskolerne under 10 procent elever med ’sociale kriterier’. Der er altså en del af privatskolerne, der stort set ingen ressourcesvage elever har.

I folkeskoleregi har man erkendt, at for at sikre de danske elever lige muligheder må man give flere penge til nogle skoler end til andre. Årsagen er, at det ganske enkelt kræver flere ressourcer at sikre indlæringen hos elever, der har særlige behov. Men for privatskolernes vedkommende er det offentlige tilskud det samme, uanset hvor ressourcekrævende en elevskare man har.

På den baggrund bør det være helt indlysende, at man kan løse en større del af opgaven med at uddanne næste generation ved at fordele statsstøtten anderledes. Der bør derfor indføres socialt taxameter på privatskoleområdet, så folkeskolen og privatskolerne kan ’løfte sammen’, sådan som De Frie Grundskoler ønsker.

Ikke et angreb på privatskoler

Privatskolerne spiller en vigtig rolle i vores samfund ved at skabe fornyelse og rum for elever med særlige behov, men med en omfordeling af midlerne kunne de løfte en endnu større social opgave.

Ligesom forældre er i deres gode ret til at vælge en privatskole til deres børn, så er fællesskabet, repræsenteret af de folkevalgte, også i sin gode ret til at omprioritere midlerne blandt privatskolerne. Forslaget om et socialt taxameter skal ikke forstås som et angreb på privatskolerne, men handler om, at det system, vi har, ikke giver incitament til social ansvarlighed og mangfoldighed i privatskolerne. Og at man derfor bør ændre systemet, så skatteydernes penge ledes derhen, hvor de gør størst gavn.

Jens Jonatan Steen, analysechef, Tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Henrik Klausen

Dit forhold til procentregning er charmerende.

Folkeskolen er 100% offentligt financieret, ergo er opgaven allerede 100% løst.

Privatskolernes forældre betaler fuld skat i danmark, så det er vel rimeligt, at privatskolerne får et beløb , der burde svare til hvad folkeskolen sparer ved at de pågældende elevers forældre bruger en privatskole.

Skolens opgave er at give børn en række færdigheder - ideen er ikke med skoletvang at skabe en gruppe ensartet tænkende individer, der alle har samme værdinormer, filosofier, religion , politisk opfattelse o s v - privatskolerne gver muligheden for andre livssyn og prioriteringer end folkeskolen, og det er en del af det danske folkestyres grundlag

At der er svage elever er ikke noget man tryller væk ved at insistere på en total og enerådende folkeskole eller med point systemer - faktsik er årsagerne til elevers svaghed mangfoldige ( problemer i hjemmet, ADHD, psykiske lidelser, sygdomme o s v ) og man kan vel være nødt til at samle elever med samme svaghed for at hjælpe dem - f eks kræver psykiske sygdomme helt andre tiltag end f eks alkoholisme hos forældrene o s v)