Den 18. december fremstiller Flemming Rich mig i et debatindlæg som en ondsindet ridefoged, når han med udgangspunkt i udtrykket ’hånds- og halsret’, som Information citerer mig for i weekenden, beskriver, hvad jeg ønsker for den danske folkeskole.
Jeg tillader mig derfor at uddybe mine synspunkter uden filter.
Naturligvis skal der være et godt, tillids- og respektfuldt samarbejde mellem lærere og ledere på landets folkeskoler. Men det giver ikke mening i et moderne samfund, hvis lederen alene betragtes som hende, der laver skemaet og styrer skolens økonomi i samspil med forvaltningen.
Som bekendt skal lærerne arbejde efter de såkaldte Fælles Mål, som beskriver, hvad eleverne skal opnå afhængigt af deres klassetrin. Det sker utvivlsomt systematisk nogle steder, men en ny EVA-undersøgelse viser, at der er mange lærere, der ikke løbende arbejder efter disse mål.
Dermed kan man risikere, at den røde tråd kommer til at mangle for læreren selv, men jo i høj grad også for eleven og dennes forældre. Aktivt lederskab skal styrke samarbejdet om eleverne, så lederen formår at gå i dialog med læreren om de læringsmål, der er opstillet for den enkelte klasse og endda påkrævet for den enkelte elev.
Men sagen er, at skolelederne bruger størstedelen af deres tid på alt andet end faglig sparring med lærerne (DLF’s lederpejling, 2008), hvilket efter min mening er et stort problem.
Sparring er essentielt
På enhver moderne arbejdsplads er netop faglig sparring helt central for arbejdsmiljø og trivsel, og det skylder vi at sikre for alle lærere, ikke mindst på de skoler, hvor netop dette aspekt halter.
At se lederskab som noget gammeldags og negativt er efter min bedste overbevisning forkert, og opkvalificering af lederne i folkeskolen vil på ingen måder sætte metodefrihed og lærernes kreativitet over styr.
Tværtimod vil det give kvalificeret medspil til de tusindvis af dygtige lærere, der hver dag bibringer vores børn viden, ligesom det vil sikre sparring til de lærere, der i dag står uden. Det kan kun være til gavn for hele folkeskolen.
Kære Pernille
Glædelig Jul. Her en lille udpakket nytårsgave til dig og dine politiske kollegaer. Tænk jer meget mere om i 2013, end du har gjort i alt for mange år. Alt er bare, altså simpelthen, ikke muligt og det uanset hvor meget man taler og skriver om at det burde dét være.
Der er nemlig ingen der sover herude i skolerne, hverken ledere eller lærere, alle knokler de med opgaverne. Selvom vi får flere og flere ledere hver dag, bliver der alligevel mindre og mindre tid til den ”faglige sparring” – kan du forstå dét?
Åbenbart ikke og det er jo i bund og grund det helt store problem i forholdet politikerne og folkeskolen. Af grunde som blæser i viden, tror du/I helt åbenbart at alt er muligt. Undskyld – men hvor kommer al den politiske uforstand dog fra? Undskyld igen, for du må du ikke tro, at du er værre end andre politikere, det er du ikke – og det er alle problemernes moder i folkeskolen i dag.
I kan simpelthen ikke forvente (læs: forlange) at skolens ledere kan nå meget mere end hele tiden at være på forkant med alt det nye og reformer der kommer fra jer. Det er blevet et kæmpeprojekt at holde hele det politisk bestemte reformcirkus kørende i alle led, hele vejen ned til eleven i indskolingen og ud til alle forældre – et kæmpe projekt. Den gode ledelser som du og alle taler om, får i dette cirkus ikke et øjebliks ro til den faglige sparring med os.
Hvad er i øvrigt den gode ledelse? Er det hvad du og dine 178 kollegaer bedriver? Jeg vil godt gøre dig og dine kollegaer krystalklart, at jeg og forhåbentlig mange med mig, efterspørger et politisk lederskab hos jer. Og det er noget helt andet end alt det I gang i.
Det gode politiske lederskab afholder sig, af helt indlysende grunde, fra den daglige styring af folkeskolen. Hold jer ude af det. Det gode politiske lederskab skaber vide rammer i samfundet, for derefter at overlade dagligdagen til det folk de selvfølgelig stoler på. De leveregler gælder selvfølgelig også for Folkeskolen. God Nytår.
Det rene Fatamorgana! Skolerne bliver større og større og de bureaukratiske opgaver flere og flere, hvordan fanden skal en leder kunne påtage sig at sparre med hver enkelt lærer. Vor Herre bevares, de politikere mangler simpelthen stelforbindelse efter hånden. Find en tidsmaskine og flyt tilbage til Nazityskland eller Sovjet, der finder du resultaterne af et stærkt lederskab!
Uden filter - og nu også uden argumenter!
En ting er at bruge det danske sprog som et instrument for magtvælde, en anden ting er så at følge op på det der vel forhåbentlig må betegnes som en SF-bommert med endnu et indlæg blottet for argumenter og substans. Når PVB skriver "at det ikke giver mening i et moderne samfund" hvis skoleledere alene betragtes som den der lægger skema, rammer hun jo helt ved siden af den virkelighed mange lærere befinder sig i! Der må da være skoleledere der gør andet og mere end det! At bruge udtrykket "at give mening" er ikke at argumentere. Det er indholdsløst! Det der ikke giver mening for PVB kan udmærket give mening for andre og den flittigt brugte henvisning til "det moderne samfund" er indholdsløs - hvad kendetegner et moderne samfund?. Essensen her er at PVB åbenbart ikke længere mener at offentlige arbejdspladser bør være præget af medarbejder demokrati og medarbejderindflydelse baseret på dialog, viden og argumenter, men er det mon SF politik? Når PVB om Fælles Mål skriver at det er mål eleverne skal nå for hvert skoleår, er det faktuelt forkert systemmatikken for Fælles Mål hedder: efter 3. klasse, efter 6. klasse og efter 9. klasse...Man kunne bliver ved. Viser EVAs undersøgelse fx noget om hvor mange lærere der henholdsvis arbejder målrettet / ikke målrettet i forhold til Fælles Mål? Gør den det eller er det også blot udtryk for PVB manglende præcision?
Øhm, Pernille - gider du godt henvende dig på dine børns skole ( hhvs. 8 og 6 er Pernilles børn) og kigge indenom og indenfor; du vil så se, at lederen i dag aldeles ikke lægger skemaet for lærerne, eller styrer økonomien - mere. Det har de folk til - vi befinder os altså ikke i 1970erne eller 1980erne mere.
Ift, EVA-undersøgelsen, gider du så godt fortælle at dette mækelige institut for evaluering har været ude at kigge på 5 (fem!) skoler. Og på den baggrund drager de en alt for skråsikker konklusion, om at læreren ikke anvender de mål for hvad eleverne skal lære som står i Fælles Mål.
Her er et uddrag fra trinmålet for 6.klasse - om det talte sprog og hvad eleverne skal kunne dermed:
"Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer
udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
argumentere, debattere og informere
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form
læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning
lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål
forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene."
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/F...
Og er hvad Fælles Mål siger om Sprog, Litteratur, Kommunikation (uddrag).
"Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden
vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer
kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem
skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer
forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse."
kilde:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/F...
For 7. klasse og 8.klasse er der ingen trinmål, der er først trinmål efter 9.klasse. Og som man kan se er der altså ingen specifikke eller konkrete krav om hvad eleverne skal kunne, undtagen den med eleverne skal vide hvad forskellen er på en helsætning ift. en ledsætning, ordklasser samt sætningens led. Derfor har jeg mistanke om at det EVA-instituttet i virkeligheden har undersøgt er hvordan lærerne når de her mål. Og at de har set ikke behager dem...... Og ikke at læreren ikke har sagt til eleverne at formålet med denne opgave er opfylde fagets mål ift. x, z eller y. Som om dette gav alene gav motiverede elever: - elever motiveret for at lære giver det altså ikke når læreren blot henviser til fælles mål.
Og lederne i folkeskolen - hvem er det? Er det skoleinspektøren du tænker på, Pernille? Og ja, skoleinspektøren har andet at lave end at kigge på lærernes undervisning. Og hvorfor han han eller hun så det? Fordi samtlige politikere i det her land i de sidste 20 år har blandet sig alt for meget i skolens dagligdag....
Afdelingslederne derimod kigger ofte på lærernes undervisning - og kommer med gode råd mv. til lærerne. I gamle dage, i 1970erne og i 1980erne, havde man fagkonsulenter som tog rundt og gav gode rdå til lærerne. Disse konsulenter afskaffede forskellige politiske flertal i det her land jo - jeg kan nu forstå, at man indføre dette igen. Eller bliver der tale om inspektører som i England, hvor Her Majesty's school inspectors rejste rundt og kiggede på lærernes undervisning - og rapportererede tilbage til ministeriet om læreren lavede det de skulle på den måde ministeriet forventede de skulle gøre det på.
Måske ved du det ikke, Pernille, men ingen i England gider være lærere mere, ingen gider læse matematik eller fysik mere....
Og for mig er det dybt bekymrende at samtlige politikere nu synes at indføre en slags Kaj Holger ledelse (lederen bestemmer alt!) i skolen, som stort set alle andre områder i samfundet er gået bort fra: Her taler man aktiv inddragelse af medarbejdere og om ledelsen skal anerkende medarbejdernes indsats som en (mulig) vej til at motivere medarbejderne til at gøre deres bedste for skolen. Hvorfor vil man nu til at underlægge folkeskolen dette Kaj Holger-regime, denne curriculum tænkning, som totalt har ødelagt skolerne i USA, England og til dels Tyskland.
Og hvorfor vil man have mere tilstedeværelse af lærerne på skolerne, når stort set alle områder i samfundet går med flere flere arbejdssage derhjemme....
PS: Hvor mon du læser dine papirer når du skal forberede dig til møder i Folketinget? På dit kontor, i dit hjem i København eller måske i dit hjem i Løgstør. Vi må som befolkning kræve, at I politikere er mere til stede på Christiansborg, f.eks. skal/bør I være på jeres kontor mindst 37-42 timer om ugen. Og I skal aflevere timesedler, så vi kan kontrollere om I er der!
Det er det samtlige partier (minus Enhedslisten) kræver af folkeskolelærerne....
Kan du nu forstå hvor absurd dette er?
NB: Jeg kan forstå, at du har arbejdet som friskolelærer i nogle år. Og det er altså noget helt andet end at arbejde i folkeskolen. Gider I politikere godt lade være med at lave folkeskolen om til en friskole eller en Montessori-skole...
Problemet er at de fleste af vore poltikere aldrig har været ude i de virkelige verden og de tror derfor at alle andre laver lige så lidt som de selv! Tror at Helle T ugentligt skulle tage en sparringssamtale med hver enkelt om de nu når deres mål. Vore poltikere er efterhånden reduceret til en flok glade gymnasieelever der har fået storhedsvanvid og som tror at de spiller Sims3!
Kære Pernille
Du frygter at den røde tråd kommer til at mangle for læreren.
Lærerne har ikke set nogen til den røde tråd i flere år. Tæl de sidste årtiers lovændringer på folkeskoleområdet og læreruddannelsen, hvis du vil vide, hvorfor den forsvandt. Der er så mange ændringer, at ingen ved hvor vi er på vej hen.
Er det individuel fagprøve, tværfaglig gruppeprøve, individuel tværfaglig prøve eller fagfaglig gruppeprøve, der er gældende i fysik/kemi i dag?
Skolen skal både forbedre eleverne fagligt og styrke dem socialt samtidige skal skolen inkludere dem der ikke tidligere kunne rummes i normalklasserne. Politikernes handling er så at nedlægge 10 % af lærerstillingerne selvom elevtallet, uden hensynstagen til de elever der skal rummes, kun retfærdiggøre 2 %. Hvor er den røde tråd?
Det svarer jo snart til, at have en målsætning om at viden Formel 1, men kun give ressourcer til en Trabant;)
Alle skoler bør have to ledere. En der står for det faglige og pædagogiske indhold i overensstemmelse med skolens politiske målsætninger (og ikke er belastet arbejsmæssigt af administrative opgaver) og så en administrativ leder (som man også kunne kalde en forretningsfører), der udelukkende har som arbejdsopgave at sørge for, at de administrative opgaver bliver varetaget, at der er styr på økonomien, at lokalerne bliver vedligeholdt, at de ansatte passer deres arbejde osv. osv..
Vi ser at SF omsider har fundet de vises sten i new public management, og skibet arven fra den fri og sorgløse hippietid afsted. Lærere og andre offentligt ansatte har det simpelthen bedst ved at blive frataget det besværlige ansvar, de må simpelt hen lære at gøre hvad der bliver sagt uden at stille så mange spørgsmål og uden at blande sig i ting de ikke har forstand på. Vi har valgt ledere for jer, så ret jer trygt efter dem; det er faglige og menneskelige fyrtårne, og I skal blot følge deres beslutninger. Ikke så meget pjat.
Skolernes største problem er den politiske indblanding, for det fordrer, at skolens ledelse også bruger tid på at politisere og indgå i lobbyarbejde med ligesindede for at sikre institutionernes interesser. Det er et system, der mest af alt udstiller politikernes forfængelighed: I skal se os, I skal høre os; men politikerne skulle nu hellere passe deres arbejde og lade skolefolkene og andre folk passe deres.
Pernille V. B. ser ledelse som et individualistisk anliggende, en magt til at styre, kontrollere og beslutte hen over hovederne på 'de ansatte'. Pernille taler om 'et moderne samfund', mens hun tager udgangspunkt i tayloristiske organisationsforestillinger fra starten af 1900-tallet; et forhold som viser at Pernille hverken har idé om hvad hun beskæftiger sig med når det kommer til offentlig forvaltning eller det rent ledelses- og organisationsteoretiske.
Pernille kunne med fordel se på leading som alternativ til leadership og management, således at selvledelse og selvorganisering kan få plads i udviklingen af de danske grundskole.
Alle skoler i daf har minst to ledere, en inspektør og en souschef, og nogle gange også en pædagogisk leder. Nogle skoler har op til 5 ledere, nemlig en inspektør eller rektor, en vicerektor, og så har man sandelig også en afdelingsleder for HF, og så lige også en uddannelseschef da. (på VUC'erne f.eks). I folkeskolen har man tre afdelingsledere, en souschef og en inspektør.
Og byrokratiet har taget overhånd har det!
Uha, hvor jeg bliver bekymret, hvis nogle af disse skribenter her er lærere i den danske folkeskole!
Alene måden at skrive på og omtalen en anerkendt politiker, som den første, ærede taler -
Kurt Bertelsen Christensen - gør, får det til at risler koldt ned af nakken.
Så overlegent, så skolemesteragtigt - og så alligevel fyldt med SÅ mange fejl, at jeg ville dumpe vedkommende, hvis jeg var dansklærer eller historielærer.
Hold da helt op.
Politik er ikke et fag mine gode herrer, det er en ting, som vi alle er lige kvalificerede til uanset årgang og rang ;-)
PVB lever i en drømmeverden. Hun tror den fulde ledelsesret vil betyde, at skolelederen får bedre muligheder for at give lærerne faglig sparring. Men det stik modsatte er tilfældet.
I og med at skolelederen ikke længere kan forlade sig på aftaler om lærernes arbejdstid, men skal gå helt ned i den enkelte lærers tildeling af tid til de mange forskellige opgaver, vil lederen drukne i administration og forhandlinger på sit eget kontor. Kravet om at der skal frigøres så meget tid fra lærerne, at de kan undervise i snit tre lektioner mere om ugen, vil tvinge lederen til at bruge oceaner af tid og kræfter på at forholde sig til hver enkelt af hans fx 60 læreres behov for tid til forberedelse. Dette behov vil variere ud fra vurderinger af en række faktorer såsom klassens størrelse og elevsammensætning, dens historik, forældregruppens opbakning, forventninger og krav, skole-hjem samarbejdets omfang, krav til dokumentation, målfastsættelse, evaluering, testning og elevplaner, lærerens uddannelse og rutine osv. Først efter en nøje afvejning af alle disse faktorer i den specifikke sammenhæng vil ledelsen kunne lede og fordele arbejdet. At det vil slå gnister og føre til flere konflikter på arbejdspladsen, er ikke blot sandsynligt. Det er garanteret.
Tid til mere faglig sparring med lærerne, hvor lederen ser på lærerens undervisning og derefter går ind i en dialog, vil der blive mindre af end nogensinde. Skolelederen vil ende på øretævernes holdeplads, klemt fra oven af ansvarsforflygtigende politikere og klemt fra neden af stressede og frustrerede lærere.
PVB og hendes politikerkolleger aner ikke, hvad de er ved at sætte i gang.
Argumentløst lederskab - ih hvor vi glæder os.
tramp, tramp, tramp !