Kronik

Mad og drikke – paradoksernes eldorado

Ny dansk forskning viser, at der kan spares op mod 10 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, hvis vi spiste med bare lidt anderledes kostvaner. Og så bliver det sunde og bæredygtige en ren foræring. Men er mad og drikke for danskerne, hvad skydevåben og firehjulstrækkere er for amerikanerne – en hellig ko? Kom med på en kigger i paradoksernes eldorado
Hvis vi lægger kosten om, sparer vi dyrkningsarealer, der normalt går til at producere mad til køer og grise. Det sparede foderareal kan brødføde mange af Jordens sultne munde og sparer drikkevand, alt imens færre husdyr nedsætter brugen af antibiotika i staldene og bremser fremavl af resistente bakterier.

Hvis vi lægger kosten om, sparer vi dyrkningsarealer, der normalt går til at producere mad til køer og grise. Det sparede foderareal kan brødføde mange af Jordens sultne munde og sparer drikkevand, alt imens færre husdyr nedsætter brugen af antibiotika i staldene og bremser fremavl af resistente bakterier.

Kristian Brasen

5. december 2012

Vi danskere har to verdensrekorder og ønsker os en tredje. Vi har verdensrekorden i kødspisning og et ungdomsmesterskab i druk. Og så ønsker vi os en guldmedalje i grøn omstilling. Og ja, på flere områder er vi godt på vej med det grønne. En ny rapport fra Climate Network Europe konkluderer, at Danmark er det land i verden, der fører den mest klimavenlige politik. Og tal fra Energistyrelsen viser, at 40 procent af vores elforbrug er grønt. Vi skruer villigt ned for varmen, slukker lys i rum, vi ikke opholder os i, og sætter solceller på taget. Den før så populære firehjulstrækker er parkeret i den offentlige bevidstheds skammekrog. Ja, vi danskere vil gerne det grønne, og det er derfor et paradoks, at vi ikke plukker den sidste lavthængende frugt på vejen mod grøn omstilling – kostvalget. Et paradoks, der uden videre kan overføres på hele den vestlige verden.

Paradokser og branding

En milliard mennesker sulter, mens to milliarder mennesker er overvægtige. Et globalt paradoks, vi som privilegerede danskere ikke kan ændre ret meget på. Men gør det os hjælpeløse? Nej, for vi bestemmer, ligesom i alle andre velhavende nationer, selv, hvad vi lægger på tallerkenen. Og med lidt mere mod, indsigt og visioner kunne politikerne give os en afgørende hjælpende hånd.

Det er populært blandt politikerne at fortælle os vælgere, at løftede pegefingre intet nytter. Hvilket paradoks, for det er os vælgere, som først fortalte politikerne, at vi ikke ønsker løftede pegefingre. Fri os fra skattestigninger, sukkerafgifter og samfundssind. Og politikere, der vil genvælges, lytter til vælgerne. Så nu italesættes det som en vej til mere overskud, glæde og velfærd, når der tages skridt til grøn omstilling. Helt i stil med den amerikanske tv-serie Mad Men handler det om branding. Er det usmart at køre en tung firehjulstrækker? Er det smart at have solceller på taget? Er det smart at spare på vand, el og varmeregningen? Er vindmøller usmarte eller smukke? Har danskernes holdninger flyttet sig de seneste 10-20 år? Ja, og atter ja.

Den første fjerdedel

Det, vi i Danmark spiser og drikker, tegner sig for omkring en fjerdedel af Danmarks bidrag til de globale klimaændringer og har et tilsvarende aftryk på en række andre miljøforhold. En anden fjerdedel tegnes af vores øvrige privatforbrug – transport, rejser, tøj, luksusvarer og meget andet. Den sidste halvdel tegnes af det offentlige og erhvervslivets aktiviteter og produktion. Lovgivning fra EU og Folketinget regulerer i høj grad klima- og miljøbelastningen fra tre fjerdedele af vores samlede miljøaftryk. Men den første fjerdedel er paradoksalt nok tabu. For vi skal da spise (som vi plejer), skal vi ikke?

Ny dansk forskning ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet viser, at opskrifterne på OPUS Ny Nordisk Hverdagsmad med intens gastronomisk nerve kan spare klimaet for op mod 40 procent af kostens samlede klimaaftryk – og så følger sundhed og bæredygtighed gratis med. Og hvis du er parat til at gå endnu videre (men stadig bevare madglæden), kan du spare det dobbelte, næsten 80 procent af kostens klimaaftryk, viser beregningerne. Men så må du også lade sojabøffen erstatte urskovsbøffen, spise ærter, bønner, ost og æg frem for kød og fisk og erstatte kager, kaffe og vin med nødder, myntete og smoothies. Så som inkarneret dansker skal du måske glemme det sidste og koble dine ambitioner på de nye nordiske opskrifter, hvor en tredjedel af dit kød erstattes af et bredt udvalg af smagfulde hverdags-gourmetretter baseret på mere hvidt og mindre rødt kød, hvor du nyder lokalt dyrket frugt og grønt, får mere fuldkorn i brød og varme retter, mere økologi og mere livsglæde på tallerkenen. Dette er på samme tid videnskabelige facts og positiv psykologi. Det er gastronomiens, fødevare- og miljøvidenskabens forenede vej til grøn vækst. Med denne kost sparer vi dyrkningsarealer, der normalt går til at producere mad til køer og grise. Det sparede foderareal kan brødføde mange af Jordens sultne munde og sparer drikkevand, alt imens færre husdyr nedsætter brugen af antibiotika i staldene og bremser fremavl af resistente bakterier.

Det nytter

Mange af os spørger, om det nytter, at ’jeg alene’ yder mit bidrag til en grøn omstilling. Svaret herfra er et rungende »ja, det nytter«. Faktisk er den enkeltes bidrag det eneste, som nytter. Tror du ikke det nyttede, da du solgte firehjulstrækkeren? Tror du, det er nytteløst at købe anparter i de nye havvindmøller? Betaler du ikke med en vis stolthed grønne afgifter på el, vand og varme? Branding af disse grønne tiltag har sammen med videnskabelige facts fået dig til at tro på, at det nytter. Og nej, det er ikke længere tro, det er viden. Og når vi sammen løfter i flok, så nytter det mere. Som enkeltmenneske kan du gå forud med et godt eksempel. Som lille land kan Danmark gå forud med et godt eksempel. På den måde har den enkelte og det lille land en uforholdsmæssig stor indflydelse, større end pessimistiske økonomiske modeller vil have dig til at tro.

Men selv om det nytter, så må det også gerne gavne – gavne mig og min pengepung. Den virkelige pointe er nok, at der er penge at spare ved at køre en smart lille bil frem for en stor benzinsluger. Der er penge at spare ved at skrue ned for varmen. Det betaler sig på mange måder for den enkelte at investere i alle former for energitiltag.

De usynlige ministre

Så hvorfor kan det stadig ikke betale sig at optræde grønt, når der fyldes i indkøbskurven og træffes beslutninger ud fra menukortet? Politikerne har gennem en cocktail af grønne skattefordele og positiv psykologi, stærkt bakket op af miljøforskningens cold facts, foræret dig glæden ved den lille bil, den kolde entre, sparepærernes indtog og brusebadets sejr over jacuzzien. Hvorfor så ikke bruge samme taktik til at plukke den sidste lavthængende frugt på vej mod grøn omstilling – kostvalget?

Den løftede pegefinger blev ’brandet om’ til glæde og velfærd, da det handlede om mikrobiler og grønne energiafgifter. Men fra højre til venstre side af folketingssalen synes politikernes ’indre amerikaner’ at lægge hindringer i vejen for en tilsvarende modig og nødvendig politik, når det handler om kostvalgets vej til grøn omstilling. Men vi danskere er jo ikke amerikanere, vi afskyr skydevåben og har parkeret firehjulstrækkeren – vi er spareglade danskere.

På ovenstående områder har vi flyttet fokus fra det enkelte menneske til lovgiverne. Så hvorfor er fødevareministeren, klimaministeren, miljøministeren og sundhedsministeren så uhæmmet usynlige, når det handler om at gøre usunde og miljøbelastende mad- og drikkevarer dyrere og sunde og bæredygtige fødevarer billigere? Mette, Martin, Ida og Astrid: Hvor bliver de grønne afgifter på kostvalget af? Og Connie i EU må da godt lytte med.

Kære ministre, I har nu forskningsfacts på jeres side. Det gastronomiske gik i partnerskab med sundhed og bæredygtighed gennem udvikling af opskrifterne for ny nordisk hverdagsmad. Selv fødevareerhvervet kan spinde guld på nytænkning. Så parker de gamle vaner, genstridige skyklapper og gru for genvalg. Stop dansen i paradoksernes eldorado. Pluk den sidste lavthængende frugt på vejen mod grøn omstilling.

Henrik Saxe er dr.agro. og lektor på Fødevareøkonomisk Institut på KU og lektor på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU

De første forskningsresultater kan læses i det internationale tidsskrift Climatic Change, DOI 10.1007/s10584-012-0495-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Klar i mælet.
God sammenligning mellem vores svin og amarikanernes skydevåben.
Det bliver svært at få os væk fra kødgryderne, men vi kunne jo tage et skridt ad gangen - et engang om året.

Lise Lotte Rahbek

Den brittiske programserie fra 'River Cottage' på Dr2 fungerer som inspiration til mindre kød i kosten.
Indrømmet - der er visse mixede ingredienser i programmerne, jeg ikke selv ville fedte mine tænder til med - men som inspiration, når man nu selv kommer fra en bondefødt og kødfikseret familie, er det nødvendigt med input udefra.

Morten Pedersen

Uuuuh, det er provokerende - for det rammer plet, lige i flæsket. Drop sparepæren og skru ned for kødet, det batter langt mere.

"Så hvorfor er fødevareministeren, klimaministeren, miljøministeren og sundhedsministeren så uhæmmet usynlige, når det handler om at gøre usunde og miljøbelastende mad- og drikkevarer dyrere og sunde og bæredygtige fødevarer billigere?"

Fordi så brister landbrugsboblen...

No way ... så hellere pege fingre ad storkapitalen, sige Lomborg er dum og kræve bankerne nationaliseret. Ja kort og godt alt der ikke kræver at jeg selv skal gøre noget for det

Jeg tror også manglende oplysning er en del af problemet. Jeg møder ofte - som næsten-vegetar (ja, undskyld alle fuldsblods vegetarer) - mennesker som nærmest hånligt eller i hvert med et større mål af beskyttende stupiditet afviser eller undgår enhver snak om at DERES kostvaner skulle have nogen synderlig effekt på miljøet.

Den diskussion skrinlægges næsten ligeså hurtigt som diskussionen af en smertefuld hæmoride, en påtrængende fetish eller noget helt tredje.

Det er ikke populært at tale om, fordi implikationerne af erkendelser på det område, medfører næsten uundgåelige forandringer i kostvanerne, som igen er måske noget af det mest indbildske og traditionsbundne jeg kan komme i tanke om. Mormors frikadelle, farmors leverpostej og alle de andre traditioner som vi blinde besynger i det højeste, fordi det luner sådan at være på den sikre side, ikke sige noget der kunne skade familie(venne-)freden.

Vi undgår helst enhver konfrontation med os selv, især hvis erkendelse i så fald skulle blive, at vi skal forandre noget ved os selv. Selvom vi gerne løfter pegefingren af andre, er det på kostvanernes front noget vi helst undgår, fordi en løftet pegefinger og det moralske påbud der implicit følger, ville afkræve os selv at lave forandringer som simpelthen virker for uoverskuelige.

Der er jo lavet undersøgelser der viser at mange mennesker foretrækker god mad og drikke fremfor sex, og jeg forstår da godt, hvis man synes at en rød bøf er bedre end en sutter, at man helst ikke vil af med det blødende stykke væv man synes at have gjort sig fortjent til.

Jeg må dertil sige, at jeg lever fint med dette trade-off: Hellere grøntsager og en sutter end bøf og bowling!

Er det ikke bare dejligt, når man allerede i første linie i en artikel bliver præsenteret for hele 2 usandheder. Det giver sandelig tillid til forfatteren ...

Morten Pedersen

@ Peter Jensen: Dit sidste link henviser til alkohol-forbrug for den voksne befolkning (+15), men kød-linket synes at sige at Danmark ligger som nr 11 hvad forbrug pr capita angår.

Vi er i dag ca 7 milliarder mnnesker, og ca 1 milliard mangler mad.

I 1970 var vi ca 4 milliarder mennesker, hvoraf ca 1 milliard manglede mad.

Siden 1970 er vi blevet 3 milliarder flere på jorden, og den tilvækst har fødevareprduktionen kunnet klare.

Den "sultne" milliard skyldes typisk lokale borgerkrigsagtige tilstande , dårlig regeringdsørelse, korruption og manglende uddannelse og deraf følgende lav produktivitet i de berørte lande / områder.

Hen ad vejen kommer så klimaændringernes effekt, der vist gør nordligt beliggende lande bedre til at producere fødevarer og begrænser agerbruget i de sydligere lande ( og omvendt på den sydlige halvkugle)..

I øvrigt lever man ikke særligt godt på ensidig kost, og som menneskets fordøjelsessystem er "skruet sammen", så har vi behov for en vis mængde kød for at fungere optimalt .

Køer, gorillaer ,geder og andre planteædere har et dertil indrettet fordøjelsessystem - en ko kan leve af græs , det kan et menneske ikke klare .

På et eller andet tidspumkt må man til at tale om, hvormange mennesker der egentlig er "plads til" på vores planet , og tale om familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse, o s v - der bliver sikkert et hårdt modspil fra fundamentalistiske religiøse kredse af forskellig observans.

Mon ikke man kunne komme langt ved at undgå produkter der produceres på den anden side af jorden. I hvert fald sålænge der findes alternativer der geografisk er mere naturlige...

Lammekøller fra New Zealand, come on...

Jeg vil da gerne se noget dokumentation for, at Danmarks udledning af 'drivhusgasser' påvirker klimaet, inden jeg opgiver at spise og drikke.

Morten Pedersen

@ Kroll: "I øvrigt lever man ikke særligt godt på ensidig kost, og som menneskets fordøjelsessystem er “skruet sammen”, så har vi behov for en vis mængde kød for at fungere optimalt ."
Det er så ikke korrekt. Du skriver om fundamentalistiske religiøse vegetarer, men er vist selv lidt forvildet, jeg og mange andre mennesker lever udmærket og sundt uden kød, så din påstand er forkert.

Det vil være temmelig nemt, at nedlægge svineproduktionen i Danmark. Det vil kun betyde reducerede eksportindtægter og nogle ekstra arbejdsløse slagteriarbejdere. Men vi skal også huske på, at køerne udleder metan og de skal også have noget at æde. En nedlæggelse af al kohold i Danmark vil være en naturlig konsekvens for at opnå en reduktion af klimabelastningen og et kødfrit Danmark. ARLA har så mange aktiviteter udenfor Danmarks grænser så det vil næppe betyde sønderligt meget hvis produktionen af komælk i Danmark lukkede ned. De landbrugsarealer som bliver ledige til produktion af menneskeføde skal naturligvis dyrkes økologisk eller biodynamisk så man reducerer miljø og klimabelastningen mest mulig. Kronikøren nævner de mange millioner overvægtige i Vesten, det skyldes ikke indtagelse af kød og dermed animalsk fedt, men derimod det enorme forbrug af kornprodukter som alle indeholder kulhydrater i store mængder og det sætter sig på sidebenene. Som det allerede er nævnt i en af kommentarerne, så kræver vores organismen at vi indtager kød for at få tilført et par essentielle aminosyrer som ikke findes i den grønne afdeling.

Så længe at mennesker i almindelighed, og danskere i særdeleshed, har et religiøst forhold til ligædning, så får vi aldrig knækket forureningskurven.
Men hvis jeg kender mennesket ret, så vil alle vestens ligædere og billister på ragnarokkens dag - det menneskeskabte ragnarok, i form af gigantiske tyfoner, tørke, orkaner, oversvømmelser etc. - fuldstændig benægte sit eget ansvar. Der skal nok findes nogle syndebukke, som man kan give skylden. Der skal nok være nogle muslimere, man atter kan bebrejde. Eller også bliver det negerne...
Det er i hvert fald ikke den ariske races skyld!

Det er altid interessant at læse diverse artikler og kommentarer om vores madvaner, ernæringsbehov, vegetarisme osv for der dukker ofte nogle ret banebrydende nyheder op. F.eks. står det i en af kommentarene at man skal spise kød for at få essentielle aminosyrer for de findes ikke i planteprodukter (= grønt). Jeg vidste slet ikke at dyr var i stand til at syntetisere essentielle aminosyrer med undtagelse af lus og andet småkræ der ikke behøver at få dem fra kosten da de har bakterielle symbionter i deres tarm. Nej, det er kun planter og mikroorganismer der kan syntetisere de essentielle aminosyrer. Det er dog rigtig at aminosyrene koncentreres op gennem fødekæden så proteinindholdet og aminosyresammensætningen i en kødbaseret kost i højere grad matcher det som vores egen organisme består af.
Personligt tvivler jeg meget på den der skrøne med at vegetarer ikke får protein nok fra en plantebaseret kost så længe man sørger for at spise fuldkost, dvs. undgår hvidt mel, sukker osv. Til interesserede er der mere information her: http://michaelbluejay.com/veg/protein.html

Når jeg ser fotoet øverst så er jeg glad for at jeg ikke byder mine grise samme forhold, som de viste.

Mine grise har ikke sår på trynen og bider heller ikke i andres haler, selvom de har deres hale intakt til slagtningen

De sulentede milllioner ville have glæde af al den kornmængde, der går til at opfodre svin i fabriksanlæg, derfor går mine ude på marken og æder grænt, rødder og kløver. Men også lidt korn ved siden af, dog i mindre mængder. Og af mit eget høstudbytte - ingen uskovsfældede arealer indgår i min kødproduktion.

Så vi gnasker velfornøjet videre i vore dejlige grisebasser.

.

"Robert Kroll sagde:

Vi er i dag ca 7 milliarder mnnesker, og ca 1 milliard mangler mad.

I 1970 var vi ca 4 milliarder mennesker, hvoraf ca 1 milliard manglede mad.

Siden 1970 er vi blevet 3 milliarder flere på jorden, og den tilvækst har fødevareprduktionen kunnet klare."

Kunne det eventuelt have noget at gøre med, at Amazon-regnskoven siden da er blevet Vesteuropas areal 1-2 gange mindre siden?

Brian Pietersen

man skal ha et svin og en ko i haven..... nogle ænder og høns...sammen med en urtehave...så kører det.

spis sundt og varieret det er livet..i andre spiser præcis det i lyster.

"En ny rapport fra Climate Network Europe konkluderer, at Danmark er det land i verden, der fører den mest klimavenlige politik"

Det er fandeme skræmmende!

@Claus Holtze:
Præcis! Det kan godt være, at det gør hulens ondt at bide sig selv i tungen. Men sammenlignet med en tigers tænder, så er menneskets tænder beviseligt de rene plantekværnere. Dét behøver man bare at kigge sig i spejlet, og åbne munden, for at konstatere.

Gustav Alexander

Jeg ved ikke hvor mange der har kendskab til vores forhistorie men det er et veletableret faktum, at det præ-agrikulutrelle menneske levede af store mængder animalske produkter samt grønt og frugt.

Vi kan godt leve med 'kun' små mængder kød men at sige, at vi klarer os fint uden er helt forkert. Ligesom kødædere og modsat planteædere er vi dårligt i stand til at producere B12. Uden B12 dør vi - det er så simpelt. Det er også derfor at de fleste informerede vegetarer husker at supplere med B12 tabeletter.
Ser vi på diverse diæt-studier ser vi også, at folk der spiser store mængder kød og færre kulhydrater får de bedste forbedringer i kolesterol, blodtryk og insulin sensitivitet.
Mennesket er selvfølgelig en ret formidabel menneskeabe - Vi kan leve næsten uden kød(visse sydøstasiatiske stammer) og næsten kun af kød (inuitterne, maasai folket i Kenya, der lever af kød og blod fra deres dyr) og være lige sunde for det!

Jeg er dog træt af at militante vegetarer hijacker debatten og påstår at vi bør skære ned i vores kødforbrug. Mennesket har i 2 millioner år levet som jægere/samlere og derved spist meget kød. Det er først i de sidste 10.000 år, at vi er begyndt primært at leve af brød og forarbejdede kulhydrater. I kan ikke bilde folk ind at kød er usundt.

Hvis vi skære ned på kød forbruget vil CO2 udslippet ganske rigtig falde - men vi vil være usundere, få flere livsstilssygdomme og vores natur vil i endnu større grad blive voldtaget af den monokultur som marker implicerer. Fix dog det rigtige problem: Industrien.
Og det er iøvrigt ganske rigtigt at måden kødkvæg/høns bliver behandlet på er forfærdeligt - men endnu engang er løsningen ikke at blive vegetar. Løsningen er at humanisere produktionslinjen.

Simone Bærentzen

Gustav Alexander: "Mennesket har i 2 millioner år levet som jægere/samlere og derved spist meget kød."

Det er en misforståelse at mennesker i jæger/samlersamfund har spist meget kød. Dels mener man at størstedelen af kostbehovet (ca. 80% vist nok) blev dækket ved samling, ikke jagt, dels er det jo en hård måde at leve på, hvor maden formentlig ofte har været knap og det samlede kalorieindtag derfor har ligget langt, langt under vores.

Senere hen, i bondesamfundende, har kød jo også været en luksusspise for almindelige mennesker, noget man fik til højtider, men stort set ikke til hverdag.

Jeg tror simpelthen ikke det er muligt at argumentere for at mennesket på nogen tid i historien har levet primært af kød. Faktisk tror jeg først det er med den stigende velstand i 60erne og derefter at det er blevet almindeligt at spise kød hver aften.

Jeg er ikke vegetar, men synes nu alligevel det er næsten absurd når jeg f.eks. ser på mine forældres (født i 1940erne) aftentallerkener. Store portioner, der består af 50 % kød, 30% kartofler, en masse sovs og måske en lille klat grøntsager. De ser det som et symbol på velstand, som de nødigt vil give slip på, på linie med eget hus, opvaskemaskine og to biler i indkørslen. Jeg ser det nok mere som overforbrug.