Er demokratiets grundtanke, folkets styre, overhovedet kapabelt til at adaptere tidens tempo, den økonomiske anarkisme og politiske vilkårlighed, der præger starten af det globale 21. århundrede, hvor alt handler om økonomiens krise, men ingen for alvor vil tage patent på den helbredende kur? Eller er Vestens alter ego ikke snarere en inficeret og syg anakronisme?
Staternes etablerede magt, ofte funderet i demokrati, udgør formelt endnu den overordnede struktur i den internationale politik og dermed konditionerne for vores hjemlige demokratiudfoldelse, men reelt har staterne ikke længere afgørende kontrol over politikken.
Politikere tilpasser i kritisabel grad deres politik og ideologi efter det neorealistiske begreb, kapabiliteter, der i neorealismens forståelse er underlagt staten og dermed det politiske demokrati – men som i vores reale verden udgøres af udemokratiske og statsløse giganter som Exxon, Goldman Sachs, Apple, Microsoft og PetroChina. Af verdens 100 største økonomier er de 60-70 private virksomheder!
Erkendelsen af, at den demokratiske magt ikke alene kan afsondres i et politologisk afsæt, men også må inddrage førnævnte økonomiske magtpositioner, fremsatte Galbraith allerede i de tidlige 1970’ere. Denne synes dog ikke at være en integreret del af den almene politiske diskussion blandt folket, her høres ofte kun ’at det jo også er krisen’.
Magtudredningen konkluderede i 2003, at demokratiet overordnet var i forandring, men generelt i god stand. Udredningen er efterfølgende, med rette, blevet kritiseret for, at den forskningsmæssige tilgang var for kyklopisk i sin politologiske udredning, og for at en komparativ udredning af den økonomiske magt glimrede ved sit fravær.
En dybere analyse af den økonomiske krise, der uvægerligt trækker den politiske diskurs med, har vi altså endnu til gode, om end Preben Wilhjelms Krisen og den udeblevne systemkritik må fremhæves. Denne type analyse har dog tilsyneladende endnu svært ved at tiltage sig bred, kommerciel taletid. Skyldes det en overvejende borgerlig presse? Eller en manglende folkelig erkendelse af, at den ukontrollerede markedsøkonomi har alvorlige funktionsfejl, der uvægerligt er vokset til politiske problemstillinger?
EU og teknokratierne
EU forsøger med svigtende held politiske løsninger på økonomiske problemer i for eksempel Grækenland og flere andre stater. Problemer der ganske enkelt ikke vil finde en bæredygtig løsning uden, at førnævnte kapabiliteter tages til indtægt og pålægges et ansvar, der er politisk og juridisk funderet.
I stedet for at adressere hovedproblemet, vælger politikerne at kortslutte deres eget mandat. Dette ved at suspendere de demokratiske forretningsgange og indsætte teknokratstyrer, for eksempel i Italien og Grækenland.
Den demokratiske udfordring er til at få øje på, og den folkelige opinion er til at overse.
Politikerne må selvfølgelig agere i den virkelighed, der er i dag og ikke den ideelle. EU tager nu hastige skridt mod et banktilsyn, der skal imødegå systemiske trusler mod eurozonen og de andre tilknyttede lande. I udspillet ligger vidtgående beføjelser til den europæiske centralbank, ECB, og flere tenderer suverænitetsafgivelse for de lande (Danmark?), der vælger at blive en del af tilsynet.
Vil vi som danske politikere noget med det folkelige styre, må en folkeafstemning absolut være til overvejelse. Banktilsynet, der muligvis kan dæmme op for systemiske sammenbrud, er dog blot forløberen for endnu mere vidtgående EU-forslag.
Illusionen om et folkestyre
Rompuy og Barrosos udtalelser er stærkt influeret af føderal argumentation. Men de europæiske befolkninger må og skal inddrages og være medansvarlige for at svare på, hvorledes og i hvor stort et omfang demokratiske stater skal tage kontrollen med udemokratiske økonomiske mastodonter på et anarkistisk marked. Men prisen skal ikke betales med følgende indskrænkning af det nationale råderum i nye vidtgående traktatændringer.
Hvis vi, med dette in mente, vender tilbage til de indledende postulater om en tidsånd, hvor træk som utålmodighed og økonomisk anarkisme kan være tiltagende, og hvor den politiske etik er kamæleontisk i sin fremtoning, er vi som demokratisk samfund udfordret.
Udfordret til stillingstagen om vi skal fastholde illusionen om folkestyre og rituelt vandre til stemmeurnerne, mens vi i vores lukkede, nationale kredsløb sentimentalt gjalder i kor om demokratiets festdag og den frie verdens lyksaligheder?
For det økonomiske kredsløb har for længst forladt de lukkede, nationale kredsløb. Det er en global og grænseløs kraft, der på absurd vis deler ufattelig rigdom til få og ufattelig ulighed og fattigdom til endnu flere. Imens er det demokratiske modsvar så tilsyneladende stivnet i kapitalistisk overmæthed og den eneste bevægelse, der er synlig, er den populistiske. De amerikanske tilstande har nemlig for længst gjort sit indtog i dansk politik.
Ved demokratisk ringside har vi fulgt Nyrup vs. Fogh, Fogh vs. Lykketoft, Fogh vs. Thorning-Schmidt og så videre. Det besværlige og komplicerede politiske stof er destilleret ned til et prime time-koncentrat, der fokuserer på performance, antal svedperler, mimik, punchlines, og hvis en kandidat forlader sin tildelte pult, er det breaking news.
Fordummelsen af den politiske substans bærer medier, politikere og folket et fælles ansvar for. Medierne for at forstærke tidsåndens utålmodighed og higen efter lette, åndelige kalorier.
Politikerne og partierne, fordi de kritikløst lader sig indrullere i en medievirkelighed, der på sigt udvander demokratiet og reducerer det til et realityshow.
Partierne har selv, med topstyring og klinisk udrensning af intern (demokratisk?) debat, undergravet kerneydelsen, den brydende debat.
Paradoksalt nok måtte undertegnedes eget parti ud og stå på mål for, at man gennemførte et formandsvalg, der på demokratisk vis lod medlemmerne – der er partiet – tage stilling. Kommentatorer, journalister og affældige politikere emeriti blev dybt forskrækkede og advarede mod denne letsindighed.
Den købte indflydelse
Samtidig iagttager den mættede forbruger sin egen forpligtelse som ’folkestyrer’ på behagelig (apatisk?) afstand af begivenhederne. »Jeg kan alligevel ikke gøre noget, det nytter ikke noget, ’de’ (læs: politikerne) holder alligevel ikke, hvad de lover,« er det ofte hørte og magelige ræsonnement, mens den demokratiske libido slukkes mellem sofaens slidte folder.
I ly af dette køber kapabiliteterne politisk tid og direkte indflydelse ved at finansiere politikerne. Det ekstreme eksempel er, udover USA, Italien, hvor mediemogulen Berlusconi kunne tilsidesætte al politisk etik og styre folkeoplysningen, da han sad på majoriteten af medierne.
Denne udvikling forekommer ligeså på vore breddegrader.
Tydeligst – og ærligst – eksemplificeret ved Saxo Banks adoption af Liberal Alliance, der med partileder Anders Samuelsens ord har været og er »fuldstændig afgørende« for selve partiets fremgang og eksistens. Selv Emil i 7. klasse kan med en ramponeret kugleramme akkumulere, at de driftige folk i Saxo Bank ikke gør det gratis.
Er slaget tabt? Ender den folkestyrede udøvelse og indflydelse som en hyggetradition, hvor familien med indkøbte popcorn hepper på blå eller rød – afstemt ud fra den politiske identitet som femogtyve ’find dit parti’-spørgsmål på nettet har afklaret for dem? Demokratisk dannelse på flaske!
Eller vil demos række ud efter krati? Tør vi for alvor underlægge markedet den nødvendige, politiske kontrol – funderet i folkets vilje – der ikke lader sig kyse af trusler om udflytning, fyringer og velfærdsstab? Skal politikerne tvinges til åbenhed om deres bestyrelsesposter med mere?
Eller måske har vi allerede solgt vores demokratiske integritet for at få adgang til kapital og forbrug ad libitum?
Thomas Klimek er medlem af SF’s Landsledelse og folketingskandidat i Himmerlandskredsen.
Så længe SF's sundhedsminister kører med på et højreorienteret ræs, som smider de gamle og nedslidte bagerst i 'sundhedskøen', med en signalstyrke, som VKO må misunde, så er der ikke meget håb for demokratiet.
Men ellers har artiklens forfatter ret. der er ikke meget håb for demokratiet. Obamas regering har ikke retsforfulgt én eneste fra de store Wall Street's finansfabrikker, selvom det er klart for de fleste, at de har hovedskylden for den økonomiske situation. Det samme i Danmark. Her lyder det også:
"Øh, det må I undskylde, vi gør det aldrig mere."
Men ikke en eneste af er blevet retsforfulgt, men belønnet med store bonusser. I stedet for ligger man på lur i hækken for at se, om fru Frederiksens fraskilte mand skulle dukke op og holde juleaften sammen med hende og børnene. Og hjælper han med maden og overnatter, så falder hammeren.
Det er dagens og politikernes 'demokratiske' model.
Artiklens forfatter kunne have god nytte af et "praktikant ophold" på f eks Christiansborg og i et par arbejdsmarkedsorganisationer - virkelighedens verden er ganske anderledes end forfatteren opfatter den - heldigvis
Fofatteren bruger i øvrigt en række akademiske ord og begreber , hvilket er fint nok - men det efterlader dog et indtryk af, at forfatteren måske til dels lever i en anden verden end de fleste andre og er ret "elitær" ?
Når familien vælger at lukke øjnene for, at Onkel Åge har pillet ved lille Yrsa, er det fordi, at konsekvenserne af at erkende det er helt uoverskuelige.
Det er formentlig samme psykiske forsvarsmekanisme,der ligger bag den "manglende folkelige erkendelse af, at den ukontrollerede markedsøkonomi har alvorlige funktionsfejl," som Thomas Klimek skriver.
I virkeligheden ret nemt at forstå.
Har taget konsekvensen af udviklingen og stemmer blankt ved næste valg. Om det er rød eller blå er et fedt.
Befolkningen er stemmekvæg!
Det var spot on.
Robert Kroll, kun i Danmark kan man nedgøre et indlæg for at være for velgennemtænkt og -skrevet.
Det er ikke i den tilsyneladende eksisterende realitet, sandheden skal findes, så kom vi aldrig videre.
- Der er kun en vej.
En paneuropæisk demokratibevægelse med udspring i borgerne ...
De er de eneste der kan kuppe fremtiden tilbage fra det vildspor kapitalismen med opbakning af en elitær magtklasse, har ført os ud på.
Demokratiet er nød til at være overbygningen, ikke femte sal i en skyskraber. Det er faktisk lidt enkelt.
Det er faktisk ekstremt sande ord, som politikerne alt for ofte tier med: at det er svært at føre demokratisk politik, når det demokratiske element hellere vil shoppe end tage ansvar.
Nårh, hvor sødt.
Den nye folketingskandidat prøver at fange opmærksomhed med klassisk moralsk panik og demokratisk ophørsudsalgs-konstateringer og -profetier, som man ser så tit fra disse kanter.
Kandidaten lyder allerede som en vrissen, gammel mand og han er vist kun 35.
Lort og lagkage, det lyder sgu surt!
Hunden der jagter kaninen, mens man står med billetten i limbo.
Nej, Karen von Sydow, som en behageligt vred ung mand, der ikke vil finde sig i det lort og lagkage, uansvarligt politikere og erhvervsfolk har ført os ud i. Som der står i en knivskarp klassiker: "Det kan ikke blive ved med at gå!", "Nej, det kan det ikke! - Øh, hvad er det, der ikke kan blive ved med at gå?" "Røverne har været i min butik i nat og stjålet!"
Integritet kan man købe sig til.
"Robert Kroll, kun i Danmark kan man nedgøre et indlæg for at være for velgennemtænkt og -skrevet.
Det er ikke i den tilsyneladende eksisterende realitet, sandheden skal findes, så kom vi aldrig videre."
Men det er i den eksisterende realitet man må tage sit udgangspunkt ellers bliver det hele bare noget studentikos bla. bla.
Jeg er ked af at bringe det til dig, Steen Jensen, men den eksisterende realitet er faktisk alene et spørgsmål om betragteren.
eg er bange for, at det bliver værre endnu. Inden økonmiens globalisering, kunne de fleste lande demokratisk regulere økonomien efter folkets ønske. I Danmark har det betydet en relativt stor grad af omfordeling, som har skabt det (universelle) velfærdssamfund, vi kender idag. Men når kapitalen kan flytte andre steder hen med lavere omkostninger, så er vi gået fra regulering af økonomien til tilpasning af økonomien. Tænk på, at stort set alle politikere, taler om nødvendigheden af, at være konkurrencedygtige - dette for at fastholde og tiltrække virksomheder, som kræver lavere omkostninger. Dermed er der færre penge til omfordeling, og derfor er velfærdssamfundet blevet meget skrøbeligt, og det ser ud til at det kun bliver værre...
@ pH
Men man får godt nok muligheden for at danne sig et bedre billede af "den eksistereden realitet" ved at befinde sig i den i stedet for at skulle forestille sig den.
R. Kroll indlæg om lidt mere realisme højere oppe i tråden er derfor ikke helt vanvittig.
Store multinationale selskaber er hermetisk lukkede diktatorisk styrede verdner, som via lobbyistvirksomhed manipulerer vores politikere og vores demokrati, samtidig med at deres propagandaapparat, reklamebranchen og medierne, manipulerer vores forbrugsmønstre og meningsdannelse.
Vi har centraliseret vores statsapparat gennem registrering og central økonomisk styring, så de offentlige opgaverne er serveret på et sølvfad for disse økonomiske mastodonter.
Det eneste svar der duer er: åbenhed, åbenhed og åbenhed…og dialog.
Et lobbyregister er på trapperne, hvilket vil tvinge politikere til at fortælle hvad og hvem de giver ekstraordinær opmærksomhed. Gertsen, Venstre er lodret imod. NCC. Og jeg fatter ikke at Lene Espersen kan holde møder om bankpakker med Danske Bank og Mærsk uden at der forligger et referet fra møderne. Åbenhed.
Vi har lige set Occopy Wall Street dreje Danske Bank en knap. Når Danske Bank kan lyve overfor befolkningen, så svarer OWS på en arrangeret pseudodialog, ved at fremlægge rimelige ændringsforslag til bankdriften - som om det var indrømmelser fra DB. Super.
Og Holger K. Nielsen har via de åbne Skattetabeller tvunget disse tavse mørkemænd til dialog, om hvad de går og laver, og hvorfor de ikke betaler skat.. i år.. Super.
Det er vejen til et engageret demokrati, at vi indser at de store virksomheder styrer og ejer det meste, men at vi er de fleste.
@Bill Atkins
Har du kigget på skattelisterne ?
For eksempel Shell, AP Møller ligger i top.
De beskæftiger en masse mennesker og betaler skat -hvor onde er de ?
@Steen
Nogen befinder sig i toppen andre i bunden - i gennemsnit betales der langt under de 25% som højrefløjen altid pukker på, og de store betaler langt mindre end de små virksomheder i selskabsskat ...
Men er det ondt at forlange åbenhed?
http://aabenhedskomite.homepage.dk/
...eller er det blot at interessere sig for demokratiet.
Må jeg lige få lov til at råde forfatteren til at se lidt mere kritisk på sine egne formuleringer. Sproget flyder slet ikke, som det burde i en velskrevet dansk tekst.
Langt ned i teksten troede jeg, at det var en særdeles kluntet oversættelse fra engelsk. Pas på afsmitningen fra engelsk læsestof og tænk på dansk, når du skriver på dansk.
” For det økonomiske kredsløb har for længst forladt de lukkede, nationale kredsløb.” Det er der egentlig ikke meget nyt i. Maurice Wallerstein påviste allerede i 1974 i bogen ”The Modern World System”, at det økonomiske system var et globalt system og havde været det siden renæssancen.
PS: Allerede Lenin advarede imod at tro at der fandtes demokrati i et kapitalistisk system – der bestemmer markedskræfterne suverænt.
Immanuel Maurice Wallerstein
Det, ingen åbenbart har blik for, er, at kapitalismen ikke opfylder løfterne: den koncentrerer værdierne i toppen i stedet for at sprede dem ud.
Lasse Damgaard jeg har stor forståelse for dit krav til den politiske udvikling: ” En paneuropæisk demokratibevægelse med udspring i borgerne”. Desværre tror jeg det vil forblive en lappeløsning – indtil der bliver gennemført en gennemgående økonomisk strukturændring. Væk fra uhæmmet udplyndring af naturens resurser og udbytning af mennesker. Det er selve det økonomiske system som skal og må udfordres. Alternativet findes i Karl Marx skrifter og taler!
Claus Oreskov,
"” For det økonomiske kredsløb har for længst forladt de lukkede, nationale kredsløb.” Det er der egentlig ikke meget nyt i. Maurice Wallerstein påviste allerede i 1974 i bogen ”The Modern World System”, at det økonomiske system var et globalt system og havde været det siden renæssancen."
Vi kan gå endnu længere tilbage. Så sent som for få måneder siden fandt man en sølvskat på Bornholm, dateret til 800-tallet. Bestående af arabiske og persiske sølvmønter..
--
"PS: Allerede Lenin advarede imod at tro at der fandtes demokrati i et kapitalistisk system – der bestemmer markedskræfterne suverænt."
Lenin's vurdering af demokrati er vist ikke noget man skal hænge sig for meget i. Hans egen "demokratiske" vision strakte sig til det bolshevikkiske et-parti diktatur, hvor magt og ret voksede ud af Cheka'ens geværløb og torturkamre.
@Thomas
Lenins demokrati led af den (påståede) skavank at det omfattede hele nationens økonomi - det opfattede Vesten som en uforbeholden krigserklæring.
Markede (?)
Er en ordtype de engang kunne matche hestekraft/HK
Nu er det helt på linie med virkelighed, gui og sandhed.
Thomas Klimek har jo fuldstændig ret.
Jeg tror bare ikke, at befolkningerne er klar til at ønske, at demokratiet tager kontrol over markederne og kapitalen. I hvert fald ikke de steder, hvor det endnu går godt. I Danmark f. eks., der ønsker folk stadig blå neoliberalisme, frit spil for kapitalen, for det kunne jo være, jeg selv scorer kassen en dag.
Hvis noget skal ændres lige nu, tror jeg, det skal komme fra politikerne selv. Befolkningerne er for magelige og velnærede til at gøre andet end at kræve bedre velfærd til dem selv. Det er stadig politikerne, der sætter dagsordenen, og som medierne bliver nødt til at fokusere på og forfølge. Dvs. SF skal ikke holde sig tilbage, men skal turde bryde amerikaniseringen af både politikken og mediedeltagelsen. Som EL gjorde, da de ikke ville stille op til skamrosning af finanslovsaftalen - en lille ting, men dog en begyndelse.
Det mest mærkelige efter regeringsskiftet er, at S-SF-R ikke har villet ændre det mindste i den kultur, de overtog fra VKO. Tænk på hvad Anders Fogh og kumpaner gjorde for at drive kulturkamp, og tænk på, hvor lidt den nye regering har gjort. Thomas Klimeks parti er jo medskyldig heri, selvom der med valget af den nye formand ser ud til at blæse nye vinde.
Bill Atkins
"Lenins demokrati led af den (påståede) skavank at det omfattede hele nationens økonomi - det opfattede Vesten som en uforbeholden krigserklæring."
Så hvorledes anskuer du selv et-parti diktaturet og Cheka'ens terror mod alle anderledes tænkende?
Thomas Krogh,
indled dig ikke i den disksussion. Du er oppe imod nogen af Informerens mest hærdede skrivebordsgeneraler.
Michael Kongstad Nielsen
"Jeg tror bare ikke, at befolkningerne er klar til at ønske, at demokratiet tager kontrol over markederne og kapitalen. I hvert fald ikke de steder, hvor det endnu går godt. I Danmark f. eks., der ønsker folk stadig blå neoliberalisme, frit spil for kapitalen, for det kunne jo være, jeg selv scorer kassen en dag."
Hvad er det i praksis at tage "kontrol over markeder og kapital"?
Det plejer at være socialistisk newspeak for en statslig kontrol og overformyndering der - selvsagt under den "demokratiske" kasket - vil fratage individder retten til at handle økonomisk på egen hånd, til fordel for hvad Staten nu engang synes hr og fru Jensen burde gøre. Selvfølgelig med den traditionelle udenomsforklaring at det jo er i deres "egen interesse" ikke selv at have frit økonomisk råderum...
Karen
"indled dig ikke i den disksussion. Du er oppe imod nogen af Informerens mest hærdede skrivebordsgeneraler."
Jeg kender mine lus på travet.... :-)
@ Thomas
Ingen tvivl om at der er koldt på toppen i en socialistisk stat der lever under Vestens permanente trusler om krig:
Alf Ross giver her en beskrivelse af problematikken omkring en ledelsen af den socialistiske stat; set fra dengang liberalister og neokonservative endnu ikke havde haft held til helt at slette vores hukommelse vedrørende vilkårene i kampen mellem socialisme og kapitalisme:
"Socialiseringen vil bringe den politiske ytringsfrihed i fare. Planlægningen, betyder en enorm magtkoncentration hos statsapparatet. Regeringen kommer til at bestemme, hvad der skal produceres og konsumeres, hvilke næringsgrene der skal fremmes på andres bekostning, den fastsætter priser og lønninger og disponerer over, hvorledes menneskematerialet skal indsættes i den økonomiske proces. “Kan man tænke sig en sådan magtkoncentration hos staten, uden at den politiske frihed i realiteten, omend ikke legalt, indskrænkes?” De forskellige næringsgrene og befolkningsgrupper vil kæmpe om at erobre statsmagten for at udnytte den til egen fordel. Den gruppe, der engang har erobret magten, vil ikke kunne tolerere kritik og opposition, endsige strejke og boykot, der kunne bringe planlægningens gennemførelse og dens magttposition i fare. Det er derfor usandsynligt, at en socialistisk stat skulle afholde sig fra at benytte sig af sin enorme magt til at gennemføre også et “ideologisk planstyre” , d. v. s. opphæve den politiske ytringsfrihed. (Alf Ross, Hvorfor demokrati)
Bill
... og det er jo umådeligt praktisk for et fascistoid et-parti diktatur som det bolshevikkiske, altid at kunne bruge de udenlandske bøhmænd som argument for at ensrette, henrette og tortere.
I øvrigt kender jeg ingen stat i Nord, Syd, Øst eller Vest, som der lever i en permanenet krigstilstand, og som ikke optrapper den politiske overvågning - Husk Danmark er i dag en frontstat i kampen mod terror - Hver gang, der er lovlige demonstrationer ender det med ulovlige masseanholdelser - eller når fire drengerøve sidder i et kælderrum og snakker om ungdommelig frigørelse, så står PET uden for kælderdøren og sniffer i hashtågerne med tilbud om salg af håndvåben.
Få dit håndvåben bragt til døren - snak åbenlyst om at ændre samfundet.
Thomas Krogh:
du stiller mig spørgsmålet:
"Hvad er det i praksis at tage “kontrol over markeder og kapital”? "
Svaret er, at det er at lovgive.
Artiklen handler overordnet netop om det problem, at markederne og storkapitalen har taget magten, mens demokratiet har mistet evnen til at regulere aktørerne i overensstemmelse med folkets vilje.
Som Klimek skriver tilsidst:
"Tør vi for alvor underlægge markedet den nødvendige, politiske kontrol – funderet i folkets vilje..."
Krogh, Nato og den økonomiske boycot af Østeuropa blev oprettet før Warszawapagten og Comecon...
Bill
"I øvrigt kender jeg ingen stat i Nord, Syd, Øst eller Vest, som der lever i en permanenet krigstilstand, og som ikke optrapper den politiske overvågning - "
Så hvilken liberalisering og demokratisering var det vi så i Sovjet efter normaliseringerne og underskrivelsen af handelsaftaler allerede fra 1921?
Sjovt nok synes jeg ikke rigtigt at huske nogen form for geninrførelse af pluralisme...
--
"Husk Danmark er i dag en frontstat i kampen mod terror - Hver gang, der er lovlige demonstrationer ender det med ulovlige masseanholdelser - eller når fire drengerøve sidder i et kælderrum og snakker om ungdommelig frigørelse, så står PET uden for kælderdøren og sniffer i hashtågerne med tilbud om salg af håndvåben. "
Men jeg er dog sikker på at hvis man fra politisk side valgte at kriminalisere og terminere ethvert politisk parti til venstre for DF, så ville du vel næppe acceptere det, uanset begrundelse, vel?
Michael,
"Svaret er, at det er at lovgive."
Vi lovgiver i et væk - også herhjemme. Hvad er det præcis der mangler?
--
"Artiklen handler overordnet netop om det problem, at markederne og storkapitalen har taget magten, mens demokratiet har mistet evnen til at regulere aktørerne i overensstemmelse med folkets vilje."
Jeps, men min pointe er nu også at det er en gang ukonkret øregas.
Vi har skal fine eksempler på politisk regulering og ageren, af hensyn til "folkets vilje". Grækerne har kørt deres økonomi i stumper og stykker takket være en hårdhændet og ganske bevidst brug af statslig og politisk magt på tværs af alle andre hensyn.
Association: Don quixote
Er det kriminelt at fastholde at produktionsmidlerne tilhører folket?
Hvis en pladespiller kører i samme rille - plejer man at slukke den eller skifte plade.
@Claus Oreskov
Jeg er klar over at sådan en slags vækkelse og grænseoverskridende bevægelse kan virke som en lappeløsning - men: sker ændringen af sig selv med de strukture vi har nu ?
Vil kapitalinteresser af sig selv ændre systemet ?
- her til er mit svar nej. De har ingen interesse i at ændre noget.
Vil det politiske system ændre sig.
- igen nej - de har ingen interesse i at indskrænke deres magt med utidig indblanding fra borgerne - det gør demokratiet mere bøvlet og langsomligt.
Marx ter socialdemokrat - en del af den systemiske krise - hvor kapitalen og lønmodtagerne helst ser status quo. Han ser helst en evolutionær udvikling hvor systemet ændre sig i takt med oplysning og medindflydelse på produktionen.
Jeg er ikke for en revolution med blod og broderdrab - men for en borgerrettet demostartion af at de er i stand til at ændre på magtbalancen og eftersørge en både økologisk og menneskelig produktionform - som opgør mod den fatale vækstfilosofi, som især neoliberale står for - hvilket også socialdemokratismen har overgivet sig til.
- de tror fejlagtigt at fordi de er en del af systemet så bliver de nød til at gå planken ud sammen med kapitalinteresserne.
Nu er det bare det - at socialdemokratismen IKKE har evnet at stille sig som modvægt til den neoliberal og tildels nationalkonervative - ide om at det er globalisering gennem markedet og protektionistiske tilbøjligheder, der er frelsen for menneskeheden .
Nu er borgerne så overladt til sig. og hvad skal de gøre - de er de eneste der kan tage aktion og kræve en ændring og omstillng af systemet...
Dog med den modvægt til ønsket om at forandre - angsten for at miste.
- Fede slaver gør ikke oprør - de har noget at miste ud over livet. Fladskærme og forstillingen om at morakkerkultur og forbrugsfest holder borgerne i tømmen for ikke at organisere sig med et ønske om forandring.
Genfindelsen af demokratisk betydning for borgeren er eneste alternative vej for europas fremtid.
Overladt til det kapitalstyrede teknokrati og det demokratiske enevælde partisystemet repræssentere nu - vil europa ende i borgerkrig.
Ja, Thomas Krogh, det er jo et stor spørgsmål, men et par hurtige bud skal du få:
- man skulle regulere bankerne, splitte dem op, og sætte klare grænser for deres produktudbud og deres spekulative aktiviteter. Højere krav til egenkapital, mv. Hvis man havde gjort det, havde Danske Bank ikke behøvet at sige undskyld i dagen Politikenkronik. I øvrigt ville den europæiske Bankunion være unødvendig, hvis landene regulerede deres bankvæsen ordentligt.
- man kunne regulere børserne, så der blev klare grænser for, hvem der kunne handle (licenser), og der kunne reguleres på en række faktorer og indføres transaktionsafgifter osv.
- man kunne sikre bedre beskatning af de multinationale selskaber, der kører rundt med indtjeningen mellem lande og skattely, så de undgår at betale skat.
- man kunne ophæve en lang række erhvervsstøtteordninger, herunder landbrugsstøtten.
- man kunne genforhandle Nordsøkoncessionerne.
- i Sydeuropa kunne man lave et ordentligt skattevæsen, som effektivt opkræver skatten.
- læs i øvrigt græske Syrizas 40 punktsprogram, det findes nemt på nettet.
Marianne Rasmussen:
"Langt ned i teksten troede jeg, at det var en særdeles kluntet oversættelse fra engelsk. Pas på afsmitningen fra engelsk læsestof og tænk på dansk, når du skriver på dansk."
Jeg havde samme oplevelse. Der er påfaldende mange "anglicismer" i teksten, og mange af dem er mere end almindeligt aparte at se transformeret til dansk-lignende ord.
Det kan være nyttigt og nødvendigt at lege med ordene, hvis man ønsker at nogle skal tænke over hvad man forsøger at udtrykke, og der er mange eksempler på at kreativ poesi i teksten, som fortjener ros.
Indholdet fortjener ubetinget ros.
Lasse Damgaard
"Genfindelsen af demokratisk betydning for borgeren er eneste alternative vej for europas fremtid.
Overladt til det kapitalstyrede teknokrati og det demokratiske enevælde partisystemet repræssentere nu - vil europa ende i borgerkrig."
Er problemet partisystemet, eller bare at partier og vælgere vil noget andet end dig?
Bill Atkins,
produktionsmidlerne er i dagens kontekst langt hen ad vejen folket selv; vores 'kloge' hoveder i den nye vidensøkonomi.
Du abonnerer på begreber og definitioner, der hører en helt anden verden og samfund til.
Michael
"- man skulle regulere bankerne, splitte dem op, og sætte klare grænser for deres produktudbud og deres spekulative aktiviteter. Højere krav til egenkapital, mv. Hvis man havde gjort det, havde Danske Bank ikke behøvet at sige undskyld i dagen Politikenkronik. I øvrigt ville den europæiske Bankunion være unødvendig, hvis landene regulerede deres bankvæsen ordentligt."
Men de ting - krav om egenkapital etc - er jo på vej. Og det er jo ikke i modstrid med det eksisterende regulatoriske system.
--
"- man kunne regulere børserne, så der blev klare grænser for, hvem der kunne handle (licenser), og der kunne reguleres på en række faktorer og indføres transaktionsafgifter osv."
Hvad vil du opnår ved at besværliggøre og fordyre aktiehandel? At det bliver mindre attraktivt at rejse risikovillig kapital?
--
"- man kunne sikre bedre beskatning af de multinationale selskaber, der kører rundt med indtjeningen mellem lande og skattely, så de undgår at betale skat."
For så vidt stadigt noget der er muligt og indeholdt i vores eksisterende lovgivning.
--
"- i Sydeuropa kunne man lave et ordentligt skattevæsen, som effektivt opkræver skatten."
Korrekt, men det er for så vidt ikke noget "nyt" eller noget der fordrer et opgør med kapitalisme etc. Tværtimod er det jo netop de mest effektive kapitaliske lande, der også har de mest effektive skattesystemer.
--
"- læs i øvrigt græske Syrizas 40 punktsprogram, det findes nemt på nettet."
Jeg har læst deres program, og nogle af punkterne er mildest talt groteske. Synes du selv deres idé om at gøre ECB - en centralbank! - til en pengeautomat der skal financiere offentlige udgifter, er særligt smart?
I en tid hvor netop sammenblandingen af finans- og monetær politik (ganske rimeligt) er skarp kritik.
Det er da en voldsom godt skrevet artikel, som tager fat i nogle problemstillinger af alvorlig karatér for demokratiet. Jeg nød flere sætninger som:
"Hvis vi, med dette in mente, vender tilbage til de indledende postulater om en tidsånd, hvor træk som utålmodighed og økonomisk anarkisme kan være tiltagende, og hvor den politiske etik er kamæleontisk i sin fremtoning, er vi som demokratisk samfund udfordret."
Det er klart formulerede ploblemstillinger der belaster tilliden til vort demokratiske system. videre:
"Folkets styre er en illusion. Økonomiske mastodonter er rendt med indflydelsen, alt imens medier, politikere og apatiske vælgere har ladet den demokratiske debat udvikle sig til et realityshow. Vil vi noget med demokratiet, må markedet underlægges demokratisk kontrol"
Det er da ganske sunde synspunkter af Thomas Klimek. Endelig:
"Politikere tilpasser i kritisabel grad deres politik og ideologi efter det neorealistiske begreb, kapabiliteter, der i neorealismens forståelse er underlagt staten og dermed det politiske demokrati "
Det er da stærke gode udsagn, som man kunne forvente førte til at en med sådanne udsang ville være medt til og i stand til at nærme den førte politik til de afgivne løfter , der førte til hans valg.
Jeg Googlede så denne Thomas klimek:
"Det bliver 35-årige Thomas Klimek som afløser Pernille Vigsø Bagge som folketingskandidat for SF i Himmerlands-kredsen."
"Thomas Klimek sidder for tiden i SF's landsledelse, samtidig arbejder han som vejleder og underviser på VUC Aalborg. Hans politiske fokusområder er uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og miljø"
Vi har jo så her en person ganske tæt på magten i et af regeringspartierne.
"SFs nordjyske repræsentant i partiets landsledelse synes, det er godt, at regeringen har indgået skatteforlig med Venstre og Konservative.
Mens flere andre SFere raser, synes Thomas Klimek fra Hjørring, at brede forlig, som det netop indgåede, er de bedste.
- Brede forlig favner store dele af vælgerkorpset og dermed af samfundet, og det må altid være målet, at vi forsøger at tage så mange til indtægt på politiken. Men det er klart, at der skal være en balance i det, og hvis balancen tipper for meget til den ene side, så er det brede forlig ikke altid det bedste. Men i det her tilfælde tror jeg, at det er fornuftigt, at vi laver en bred skattereform, siger Thomas Klimek"
Nu går jeg så ud fra at Thomas Klimek er citeret korrekt af DR her og jeg prøver undrene at få et skatteforlig i modstrid med hidtidig politik og valgløfter, som endvidere kun underbygger liberalistisk holdning til at skulle kunne underbygge eet eneste af hans artikels udsagn.
Det lader sig ikke gøre, men derfor er det da flot skrevet, men om der er mere indhold i denne artikel, end der er social og demokrati i søsterpartiet i regeringen, det tvivler jeg stærkt på.
Nå måske giver det valg og pension.
Ekstrabladet 7/9-2012:
"Også Thomas Klimek fra landsledelsen er ærgerlig over formandens afgang.
- Jeg synes, at Villy har ført partiet ind i epicentret i dansk politik. Der er det hårdt at være, men det er også det mest interessante. Her får man politik igennem."
Hvis den førte politik af regeringen er et resultat af S og SFs politiks gennemførsel, så tror jeg at genetableringen af tilliden i demokratiet, kræver en lang større indsats af Thomas Klimek og andre end en artikel
Sider