Kommentar

Myten om dyr velfærd og højt skattetryk

Danmark har et af verdens højeste skattetryk og dyreste velfærdssystemer, hører vi igen og igen. Men dykker man ned i tallene og måden, de er opgjort på, er billedet knap så entydigt. Eksempelvis bruger USA flere penge på sociale ydelser end Danmark, hvis private bidrag tælles med
22. december 2012

Danmark bliver ofte præsenteret som et velfærdssamfund med meget høje offentlige udgifter til social sikring og velfærdsydelser. Men passer billedet? Det kommer an på, hvordan man vælger at opgøre det.

I 2012 skønnes den offentlige sektor i Danmark at bruge 29,5 procent af BNP. Inden for OECD-området er det alene Frankrig, der bruger en større andel på sociale udgifter opgjort som de direkte offentlige udgifter. Problemet er, at denne type af sammenligninger kun fortæller en del af historien. Niveauet har været relativt stabilt siden midten af halvfemserne med små udsving op og ned – især relateret til udviklingen i de økonomiske konjunkturer.

Skattepligtige sociale ydelser

En af forklaringerne på, at Danmark ligger højt, når der ses på bruttoudgifter, er, at vi i modsætning til en række andre lande har bruttoficeret vores sociale ydelser, det vil sige, at de betragtes som skattepligtig indkomst. I 2007 betød det eksempelvis – ifølge beregninger fra OECD – at de offentlige udgifter fra brutto at udgøre 30,8 procent af BNP reelt var 4,1 procent lavere, hvis de var blevet opgjort som nettoudgifter. Sænkningen i nettoudgifterne for det offentlige ville tilmed have været endnu større, hvis der også var blevet taget hensyn til de indirekte skatter og afgifter, nemlig yderligere tre procent af BNP ifølge OECD. Samlet set er der altså tale om en reduktion fra 30,8 procent til 23,9 procent, hvis man tager højde for, at de indirekte skatter, og at danske sociale ydelser er skattepligtige.

Derudover har nogle lande valgt at have dele af deres socialpolitik liggende i skattesystemet gennem det, der kaldes skatteudgifter, hvorved det offentlige får mindre ind, end de ellers ville have fået, ligesom der i en række systemer er obligatoriske sociale udgifter gennem eksempelvis tvungne forsikringsordninger. Disse typer af støtte betyder også, at forskellen mellem landene i deres velfærdsstaters omfang er betydeligt mindre, end de er, når vi blot ser på de direkte offentlige udgifter.

USA som velfærdens frontier

De rige OECD-lande, som vi ofte sammenligner os med, skifter placering, når ovenstående og frivillige sociale udgifter indregnes. Fra at Danmark er placeret som et land med de tredjestørste udgifter på det sociale område, bliver vi placeret som nr. 9 i OECD. I såvel Italien som USA – to systemer vi normalt ikke sammenligner os med – bruges der flere penge på det sociale område, når det opgøres på denne vis; Italien især på grund af obligatoriske ordninger, hvorimod forklaringen på USA er, at der bruges mere end 10 procent af BNP på frivillige sociale udgifter.

Anvendelse af bruttotal inden for de velfærdsmæssige områder giver dermed ikke noget præcist udtryk for, hvor stor en andel et land faktisk bruger på det sociale område. Derimod er der tegn på, at de nordiske lande gennem deres anvendelse af den offentlige sektor til at finansiere og levere en række velfærdsmæssige ydelser samtidig opnår mere lige samfund end det, der ses i andre lande.

Nemt at sænke skattetrykket

Der argumenteres tilsvarende ofte, at Danmark har verdens højeste skattetryk, og at det er et problem for dansk økonomi. Men skattetrykket kan på papiret meget enkelt sænkes. Ønsker man at sænke det offentlige skattetryk i Danmark uden at reducere niveauet for indkomstoverførsler, kan det nemlig lade sig gøre, hvis man gjorde pensioner, dagpenge med videre skattefri – som man har gjort det med børnefamilieydelse. Samtidig skal størrelsen af ydelserne selvfølgelig sænkes, så det ville være provenuneutralt for den offentlige sektor og uden ændringer i disponibel indkomst for modtagerne. Såvel udgifter som indtægter ville falde, og vi ville have en ’pænere’ placering ved måling af skattetryk - men uden at det reelt havde ændret noget.

Det ville dog give en række andre problemer for sammenhængen i det danske skatte- og velfærdssystem, og vanskeliggøre opgørelsen af såvel skattepligtig indkomst som indkomstgrundlag for tildeling af en række sociale ydelser.

Pointen er, at velfærdssystemer ikke blot kan sammenlignes ved at anvende et enkelt tal, og derfor er tal for såvel ’de sociale udgifter som andel af BNP’ eller ’skattetryk som andel af BNP’ ikke nogen god indikator for virkninger på velfærdssamfunds udvikling, når de står alene.

I stedet er der brug for nuancer. Er det skattepligtigt eller ej? Hvilke private udgifter skal afholdes, hvis de ikke bliver afholdt af det offentlige? Og så videre. Det er den samlede købekraft til privat forbrug, som er central, hvis der mere præcist skal gives en vurdering og sammenligning på tværs af lande og velfærdssystemer – vel at mærke efter, at der er taget højde for skatter og afgifter, tildeling af offentlige ydelser og krav om brugerbetaling for levering af velfærdsstatslige ydelser. Det hjælper jo eksempelvis ikke at skatten er lavere, hvis den enkelte så skal købe en dyrere forsikring for at få adgang til en række velfærdsydelser, hvis der bliver brug for det.

Det er også forklaringen på, at mange lande har valgt at pleje og omsorg i høj grad finansieres af hele samfundet, da ingen på forhånd kan vide, om de får brug for disse ydelser og individuel opsparing for i givet fald at kunne dække udgifterne til sygdom ikke er optimalt set fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Bent Greve er professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Kongshøj

Hvorfor er det kun et medie som Information, der fortæller denne åbenlyse sandhed til folk?

Det er da nogen de liberalistiske tågehorn i LA, V, RV mv. burde konfronteres med, hver gang de klynker løs om skattetrykket.

Termen skattetryk tager udgangspunkt i at skattebidraget er en belastning. En sådan problemladet diskurs om den økonomiske forudsætning for samfundsorganisering bidrager til et konstant pres mod kollektive hensyn, hvorfor enhver progressiv bør spidse tungen og tale rent: Der er tale om et skattebidrag; en skattebetaling.

Vi ser samme manøvrer, når det kommer til talen om ældrebyrden, lønmodtagere (som ikke længere kaldes arbejdere), ledige (som ikke længere kaldes arbejdsløse), problemer som ikke skal løses (men derimod løftes) osv. osv. osv. Sproget er langtfra alt, men påvirker os. Betydeligt, især over tid.

Allan Frederiksen

Jeg har brug for noget at sammenligne med. Ligger vi nu lunt i svinget?

@Chris Green
Og er det ikke lige så indlysende, at et skattebidrag gør nøjagtigt det samme? ;-)

Kristian Rikard

Tak til Bent Greve for dette på en gang kortfattede men også dækkende eksempel på hvor galt man kan komme afsted ved blot ukritisk at se på et par bruttostørrelser.

jasper bertrand

Man skal vist være professor for ikke at vide at den offentlige sektors størrelse er et problem alle steder, både i rige og fattige lande.

Jens Overgaard Bjerre

Det er en myte, at DK har verdens højeste skattetryk, ligesom myten om, at DK er verdens lykkeligste land. Gallup har fornyelig spurgt en række lande, om nogle kriterier for lykke, og her kommer de sydamerikanske lande ind på de øverste pladser.

Men myter er næsten umulige at udrydde og det kan LA og tv nyde godt af.

Ja man kan jo undrer sig over, hvorfor udenlandske firmaer ikke vælter ind i DK med det super gode omkostningsniveau, vi har.

Verdens dyreste biler, strøm, etc.

Skattetrykket kan let sænkes. Fastfrys samtlige offentlige lønninger og overførselsiundkomster i minimum 2 år, udfas yderligere 50000 offentlige stillinger igennem naturlig afgang over 2 år, udfas efterferie over 5 år, fjern senior jobforkælelse, indtægtgraduer børnefamilieydelse med minus 10% for hver påbegyndt brutto hustand 600 K, gør 20 SU lånebaseret, skær yderligere 25% på forsvaret,

Bent Greve siger det jo selv: hvis man tæller private bidrag med. Det er jo hele forskellen !!
Greves politiske ståsted er jo velkendt, så måske en kende uklædligt at smykke sine præferencer med akademisk snik-snik.......

Nogen, der gider sende denne artikel til Bjarne Corydon? Så han kan blive mindet om, hvad socialdemokratisk politik er.

@Gert Villadsen - så jeg går ud fra, at du har en politisk præference for, at private bidrag er bedre end offentlige, og at individet så vidt muligt aldrig skal bidrage til andre end sig selv. Tjah, men Bent Greve skriver jo, at der ved den model ofte opstår et dødvægtstab - det er vel en neutral observation?
Men du ender nok med at vinde diskussionen på den lange bane, for selv S lader til at være fans af arbejdsgiverordninger.

Hvor er det bare rart at se, at den god solide sociale konstruktion, vi har her i landet, er både bedre og billigere en det hovedløse miskmask af forsikringer og private almisser, der præger USA, og som holder folk nede.
Tak for, at vi ikke har værre ghettoer, end vi har, at folk tords alt stadig kan komme ovenpå igen.
Jeg tror også, at tanken om, at vi holder hånden under hinanden, giver en hel masse tryghed og velvilje.
De amerikanske venner, jeg har, som ikke har råd til forsikring, de er godt nok udsatte.
og ja, Reagan. det var ham, der lagde grundstenen til finanskrisen.
@gert Willadsen: Det er i et demokrati i orden at have et politisk ståsted. og det er ikke mere odiøst at være venster- end højreorienteret.
det er som om det glemmes

Det er altså ikke nogen hemmelighed som er holdt bort fra offentligheden vha. neoliberalt spin. Forholdet beskrives eksplicit i f.eks. Eurostats opgørelser og den borgerlige presse har vist disse flere gange.

Vi har dog bare stadigvæk et af verdens højeste skattetryk - beklager. Det er bare ikke så absurd som det ser ud ved første øjekast

Skribenten afviser således at vi har et "helt ude af proportioner" (outlier) højt skattetryk, og genfortæller i princippet bare hvad Eurostat her skriver:

"Denmark is an outlier by raising 29.6 % of GDP from these taxes in 2010. However, the comparatively high ratio for Denmark is due to the fact that most welfare spending is financed via taxes on income and, consequently, the figures for actual social contributions are very low relative to other countries"

For dem der gider læse videre:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Tax_reve...

Ja, Søren Andersen, i realiteten har vi jo friholdt erhvervslivet fra alle samfundspligter og overladt til lønmodtagerne selv via skatten at hæfte solidarisk for kapitalismens strukturelle dårligdomme. Den engang relativt højere skat på erhvervslivet er efterfølgende blevet barberet mere og mere ned, men desværre har den emancipation ikke ført noget godt med sig for vort samfund - som alle uvorne småunger, der ikke opdrages, opstår der også her blot forkælelse og narcissistisk solipsisme.

Kristian Rikard

Søren Andersen,
Fint link. Men den måde "outlier" fortolkes på her kan vist misforstås. “helt ude af proportioner” betyder her, at f..eks. Danmark falder uden for det af de andre observationer baserede forventelige spektrum.

Niels Jespersen

Når det gælder USA har jeg set opgørelser som viser at man bruger 17% af nationalindkomsten i sndhedssektoren - i modsætning til Skandinavien og andre vesteuropæiske lande hvor man kun bruger 6-7% - en betragtelig forskel som skyldes verdens bedste fagforening (den amerikanske lægeforening) og lobbyer fra forsikringsselskaber mm. der altid har forhindret tiltag som kunne få de enorme monopolbetingede udgifter ned på et rimeligt niveau. Først da det blev klart for alle at det ikke kunne blive ved at gå blev der gjort noget ved sagen så alle uforsikrede også fik en vis dækning af det offentlige. Gad vide hvad man egentligt bruger i dag derovre? Her er et fremragende eksempel på at de neoliberale har uret i at stordrig´ft og effektive offentlige systemer ikke kan udkonkurrere privae forsikringer som man kender fra USA. Tilsvarende kan man konkludere om det amerikanske uddannnelsessystem og alderdomsforsorg.

Vi ligger milevidt foran - men det er vist ikke rigtigt gået op for folk i almindelighed?

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Brutto eller netto er jo lige fedt... Det er de reelle pengestrømme der er interessante at kigge på, og der tror jeg at vi i Danmark stadig ligger lunt i svinget, selvom årene med VK sørgede for en stigning af individets hyldest og dyrkelse fremfor at forstærke samfundets fundamenter - basis menneskets velfærd.

Synes stadig at deltagerne herinde falder lidt for nemt tilbage til deres udgangspunkt, og derved kommer vi ingen vegne i den egentlige diskussion - værdifordelingsnøglen, hvor bla. hellige begreber som ret til egendom og arv virker som bremsende i denne process. Desværre ser jeg den eneste mulighed for et opgør med disse og andre "indforståede" begreber (her ibland ret til arbejde), at det gældende paradigme "vækst i overskud" kollapser endegyldigt, et paradigme der vil være herskende sålænge det er muligt at opretholde og udvide det eksisterende produktionsapparat, til glæde for de få velsignede og til skade for resten!
Der er indiskutabelt at vi vil løbe tør for resurser før eller senere, og når vi benytter af resurserne med forkerte argumenter, vil der snarere være tale om før fremfor senere!

Man synes måske at mit indlæg intet har med denne diskussion at gøre, men så gør man den fejl, at tage tingene ud af kontekst.

@Peter

"i realiteten har vi jo friholdt erhvervslivet"

Du overser nogle væsentlige sammenhænge. Hvis Lønmodtagere i Danmark bliver pålagt høj indkomstskat og efterfølgende skal betale moms, registreringsafgift og et væld af andre afgifter så bliver han ganske simpelt nødt til at have en højere løn end i andre, og det er jo erhvervslivet der står med den regning.

Så erhvervslivet betaler også for Danmarks meget høje beskatning af privatpersoner. Her er det så bare indirekte vi et højere omkostningsniveau.

Citat:

"I en international sammenligning med 33 lande har Danmark det næsthøjeste lønniveau med
timelønsomkostninger på 262 kr. i timen i industrien"

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Per-
Det er vel som man læser og forstår. Nu mener jeg at det danske erhversliv er en stor bidragsyder til den danske velfærd, som den ser ud idag, gennem høje brutto lønninger...de er altid højere andre steder, ja, og skatten er altid lavere andre steder...der er tale om forskellige måder at afstemme den reelle pengestrøm.

Det burde de også være, for danske uddannelseinstitutioner føder konstant dygtige arbejdstagere, og det er ikke gratis, som så meget andet ikke er, men som de også nyder godt af.

Nu mener jeg heller ikke, at lille Danmark skal ofre sig på noget godhedens alter...men kunne man ikke forestille sig, at vi i lille Danmark udviste lidt mod...igen...det er snart længe siden.

Hvis ikke menneskene vil ændre på verdnen, så vil verdnen ændre på menneskene.

Men det kan godt være at mit indlæg er lagt ind under forkert artikel.

God jul!

Ja, Søren Andersen, gennem den høje beskatning tvinger det danske samfund erhvervslivets omsætning ud i cirkulation, hvor den kommer alle mest til gavn. Det er ikke en bivirkning ved det danske system, det er selve grundideen i det. Staten og lønmodtageren står her på samme side og deler rovet, om man så må sige - til alles fordel.

Ølse for og ølse bag.

Det står sq den samme høje trækprocent på mit skattekort.

Men måske kan Bent Greve prøve at tale DEN ned ?

Til Peter

Vi har de frihedsgrade,r vores økonomi giver os.

DK er blot et lille bitte ubetydeligt land i verdnen, men vi er 100% afhængig af verdnen. Derfor kan ikke blot skabe os, som det passer os

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg må indrømme at nutidens økonomi er for abstrakt og virkelighedsfjern til at jeg kan forstå den fuldt ud, men hvis vi ikke er rige...hvem er så?
Hvis dårlig økonomi betyder, at man låner i "friværdien", som er skruet kunstigt op, og i fremtidige indtjeningsforventninger, som udebliver...ja, så er den dårlig...men abstrakt det er den også.

@Peter

"Staten og lønmodtageren står her på samme side og deler rovet, om man så må sige - til alles fordel"

Undskyld jeg spørger, men hvad er det så du er utilfreds med?

Niels Jespersen: Du glemmer at USA indirekt subsiderer hele verdens sundshedssektor, da i stort set al RND-omkostning for medicin bliver lagt i USA og derudover må billigere alternativ (kopier) ikke bruges. Mange behandlinger er 10 gange dyrere end over grænsen i Canada.

Det er ikke så nemt som at sige at vore system er bedre. Hvis amerikanerne en dag besluttede sig for at spride omkostninerne, så vil omkostningerne på sundhedsområdet stige i hele verden.

Til Peter

Dvs. når vi har gigantiske budgetunderskud, så bliver der krævet for lidtind fra virksomhederne og borgerne ??

For det går jo ikke at skære på de offentlige udgifter vel ???

Peter Ole Kvint

Per Nielsen siger: "Ingen har jo påstået vi skulle kopierer de amerikanske dårligdomme på sundhedsområdet"

Øøee det var ellers meningen med at lave privat hospitaler. Og støtte dem med en overbetaling.

Johannes Lennar

Michael Pedersen:
Eller end nu bedre. Forestil jer, at de 100 største virksomheder overtages af arbejderne. Hvordan ser vort samfund så ud?

Allan Frederiksen

"... det kommer aldrig til at ske, for inden vi nogensinde kommer i nærheden af det scenarie er alle værdierne flyttet til udlandet ..."

Så er det derfor, at Ø vil af med politiet. Så de ikke kan beskytte virksomhederne når de flytter Danmarks værdier til udlandet.

Det parti, Ø, der mener det kommer til at ske (arbejder hen i mod et socialistisk samfund) via en revolution, har da alligevel en del stemmer. Sådan helt at udelukke det udstiller vel ikke meget andet, end simpliciteten i dine egne scenarier ;)

"Det" virkede inden globaliseringen. Måske skulle vi lade være med at sænke Danmarks standarder til de lande, vi ikke vil sammenlignes med.

@Peter

"Bedst mulig brug af dine skattepenge, Michael Pedersen, er mest mulig spredning, så flest mulige får penge ind at leve for"

Dvs. at du går ind og ser på det gennemsnitligt BNP pr. indbygger globalt og så udligner du på tværs af landegrænser? Eller er det kun spredning til dem der er så heldige at leve indenfor landets grænser?

Det er, Søren Andersen, kun dem, der lever indenfor landets grænser, jeg opererer med. Andre samfund må selv finde ud af, hvordan de vil gøre.
Der er alt for meget arbejdskraft i forhold til de opgaver, der skal løses, det er en enorm sejr for menneskelig foretagsomhed.

@Peter

Du prædiker lighed med den ene hånd og ulighed med den anden?

Hvorfor skal den velstillede dansker føle mere sympati med med en dårligt stillet dansker end en dårligt stillet polak?

Hvori består forskellen i at en venstreorienteret dansker siger "polak, pas dig selv" og en danske kapitalist der siger "fattligrøvsdansker, pas dig selv"?

Hvad er det for en dobbeltmoral, Søren Andersen? Sit land skylder man alt plejer at være godt borgerligt tankegods og det, der har opbygget og opretholdt civilisationer. Hvis polakkerne ønsker at opbygge samfund som vort, skal de gøre det; men det er jo ikke dig og mig, der skal bestemme, hvordan forholdene i Polen skal være.

@Peter

Du kan ligesåvel sige socialklasser som du kan sige nationer? Jeg har ikke mere til fælles med dig end med en konkursramt græker.

Søren Andersen, hvis du mener, at dit nationale tilhørsforhold er uden betydning, synes jeg, du skal skride og overlade landet og indflydelsen til dem, der vil et solidarisk fællesskab.

lad mig illustrere det på en anden måde.

Du peger på fattige nationer og siger "hvis I vil have vores samfund og velstand så fixer i den lige selv"

Det er præcis det samme som at pege på en lav socialklasse og sige "hvis du vil frem i verden, så tab dig, drop smøgerne, få en ny frisure og en uddannelse"

Husk Peter, at venstrefløjen altid slår sig selv op på at have en slags patent på medmenneskelighed, og det er den jeg har lidt svært ved at genkende i det du skriver

Nej, Søren Andersen, det er at følge et eksisterende eksempel. Danmark er rigt ved simpel vilje og beslutning, der er intet, der tilsiger, at dette lille land uden råstoffer af nævneværdig betydning og oven i købet med et begrænset areal, skulle være blevet så glimrende, som vi var, før liberalisterne endnu engang spillede gården væk.

Så nu er vi pludselige en homogen masse med en hulens masse til fælles? Hvorfor skal man så hele tiden læse om uligheden uhyrligheder herinde?

Jeg forstår simpelthen ikke din tankegang, Søren Andersen. Hvad andre befolkninger beslutter, er andre befolkningers sag, vi deltager i høj grad med at hjælpe, men verden er altså inddelt i nationalstater, der udgør en vis grad af skæbnefællesskab. At man i dag let kan rejse fra sin hjemstavn og slå sig ned et andet sted, hvis man kommer fra en privilegeret del af verden, er én ting. Det er bemærkelsesværdigt, at det er lettere at ville hjælpe folk i lande, der forsømmer at opbygge stabile, afbalancerede og lige samfund, frem for at arbejde for den forbedring af sit eget land, man er medansvarlig for som ligeberettiget og myndig borger.

Ingen forholder sig til det væsentlige: hvad de virksomheder, vi diskuterer, fremstiller eller yder for samfundet. Hvis det er forskellige covers til smartphones, vi taler om, er det vist ikke noget tab.

Så lad mig prøve igen:

"Hvad andre befolkninger beslutter, er andre befolkningers sag"

Det er af en eller anden grund ok at sige, men hvis man siger:

"Hvad andre socialklasser gør er deres egen sag"

Så er det noget helt andet?

Peter: Bare lige så du ikke misforstår. Jeg taler ikke om at forlade landet eller nedbryde grænser - det er kun for eksemplets skyld.

Jeg prøver kort og godt at forstå den klassiske ventrefløjsretorik om lighed og medmenneskelighed.

Men det er såvidt jeg kan se er det noget med kun at være social inden for et vilkårligt afgrænset område og så ellers bare lade resten sejle deres egen sø?

Jeg troede bare at venstrefløjen så sig selv som bedre menneske end de borgerlige?

Sider