Kommentar

Myten om dyr velfærd og højt skattetryk

Danmark har et af verdens højeste skattetryk og dyreste velfærdssystemer, hører vi igen og igen. Men dykker man ned i tallene og måden, de er opgjort på, er billedet knap så entydigt. Eksempelvis bruger USA flere penge på sociale ydelser end Danmark, hvis private bidrag tælles med
Debat
22. december 2012

Danmark bliver ofte præsenteret som et velfærdssamfund med meget høje offentlige udgifter til social sikring og velfærdsydelser. Men passer billedet? Det kommer an på, hvordan man vælger at opgøre det.

I 2012 skønnes den offentlige sektor i Danmark at bruge 29,5 procent af BNP. Inden for OECD-området er det alene Frankrig, der bruger en større andel på sociale udgifter opgjort som de direkte offentlige udgifter. Problemet er, at denne type af sammenligninger kun fortæller en del af historien. Niveauet har været relativt stabilt siden midten af halvfemserne med små udsving op og ned – især relateret til udviklingen i de økonomiske konjunkturer.

Skattepligtige sociale ydelser

En af forklaringerne på, at Danmark ligger højt, når der ses på bruttoudgifter, er, at vi i modsætning til en række andre lande har bruttoficeret vores sociale ydelser, det vil sige, at de betragtes som skattepligtig indkomst. I 2007 betød det eksempelvis – ifølge beregninger fra OECD – at de offentlige udgifter fra brutto at udgøre 30,8 procent af BNP reelt var 4,1 procent lavere, hvis de var blevet opgjort som nettoudgifter. Sænkningen i nettoudgifterne for det offentlige ville tilmed have været endnu større, hvis der også var blevet taget hensyn til de indirekte skatter og afgifter, nemlig yderligere tre procent af BNP ifølge OECD. Samlet set er der altså tale om en reduktion fra 30,8 procent til 23,9 procent, hvis man tager højde for, at de indirekte skatter, og at danske sociale ydelser er skattepligtige.

Derudover har nogle lande valgt at have dele af deres socialpolitik liggende i skattesystemet gennem det, der kaldes skatteudgifter, hvorved det offentlige får mindre ind, end de ellers ville have fået, ligesom der i en række systemer er obligatoriske sociale udgifter gennem eksempelvis tvungne forsikringsordninger. Disse typer af støtte betyder også, at forskellen mellem landene i deres velfærdsstaters omfang er betydeligt mindre, end de er, når vi blot ser på de direkte offentlige udgifter.

USA som velfærdens frontier

De rige OECD-lande, som vi ofte sammenligner os med, skifter placering, når ovenstående og frivillige sociale udgifter indregnes. Fra at Danmark er placeret som et land med de tredjestørste udgifter på det sociale område, bliver vi placeret som nr. 9 i OECD. I såvel Italien som USA – to systemer vi normalt ikke sammenligner os med – bruges der flere penge på det sociale område, når det opgøres på denne vis; Italien især på grund af obligatoriske ordninger, hvorimod forklaringen på USA er, at der bruges mere end 10 procent af BNP på frivillige sociale udgifter.

Anvendelse af bruttotal inden for de velfærdsmæssige områder giver dermed ikke noget præcist udtryk for, hvor stor en andel et land faktisk bruger på det sociale område. Derimod er der tegn på, at de nordiske lande gennem deres anvendelse af den offentlige sektor til at finansiere og levere en række velfærdsmæssige ydelser samtidig opnår mere lige samfund end det, der ses i andre lande.

Nemt at sænke skattetrykket

Der argumenteres tilsvarende ofte, at Danmark har verdens højeste skattetryk, og at det er et problem for dansk økonomi. Men skattetrykket kan på papiret meget enkelt sænkes. Ønsker man at sænke det offentlige skattetryk i Danmark uden at reducere niveauet for indkomstoverførsler, kan det nemlig lade sig gøre, hvis man gjorde pensioner, dagpenge med videre skattefri – som man har gjort det med børnefamilieydelse. Samtidig skal størrelsen af ydelserne selvfølgelig sænkes, så det ville være provenuneutralt for den offentlige sektor og uden ændringer i disponibel indkomst for modtagerne. Såvel udgifter som indtægter ville falde, og vi ville have en ’pænere’ placering ved måling af skattetryk - men uden at det reelt havde ændret noget.

Det ville dog give en række andre problemer for sammenhængen i det danske skatte- og velfærdssystem, og vanskeliggøre opgørelsen af såvel skattepligtig indkomst som indkomstgrundlag for tildeling af en række sociale ydelser.

Pointen er, at velfærdssystemer ikke blot kan sammenlignes ved at anvende et enkelt tal, og derfor er tal for såvel ’de sociale udgifter som andel af BNP’ eller ’skattetryk som andel af BNP’ ikke nogen god indikator for virkninger på velfærdssamfunds udvikling, når de står alene.

I stedet er der brug for nuancer. Er det skattepligtigt eller ej? Hvilke private udgifter skal afholdes, hvis de ikke bliver afholdt af det offentlige? Og så videre. Det er den samlede købekraft til privat forbrug, som er central, hvis der mere præcist skal gives en vurdering og sammenligning på tværs af lande og velfærdssystemer – vel at mærke efter, at der er taget højde for skatter og afgifter, tildeling af offentlige ydelser og krav om brugerbetaling for levering af velfærdsstatslige ydelser. Det hjælper jo eksempelvis ikke at skatten er lavere, hvis den enkelte så skal købe en dyrere forsikring for at få adgang til en række velfærdsydelser, hvis der bliver brug for det.

Det er også forklaringen på, at mange lande har valgt at pleje og omsorg i høj grad finansieres af hele samfundet, da ingen på forhånd kan vide, om de får brug for disse ydelser og individuel opsparing for i givet fald at kunne dække udgifterne til sygdom ikke er optimalt set fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Bent Greve er professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Andersen, ligheden i et samfund skal komme nedefra, som et folkeligt ønske - sådan som vi var godt på vej med det, men desværre blev bremset af et par oliekriser. Vi har om noget skabt vores eget velfærdssamfund, og vi kan kun håbe, at andre tager ved lære af det gode eksempel.
Danmark har en unik historie, andre lande har unikke historier, det er ikke vilkårlige områder, men resultatet af krig og forhandling igennem tusind år.
Det handler ikke om at lade andre sejle deres egen sø, men tværtimod om at respektere deres ret til selvbestemmelse. Man kan ikke kæmpe andre landes kampe for dem.

"...at respektere deres ret til selvbestemmelse"

Nordkorea? Etiopien?

ja, Søren Andersen, indtil befolkningen vælger at tage sagen i egen hånd.

Jamen Peter de er jo da uendeligt meget dårligere stillet end både Karina og Robert tilsammen? De kan da ikke tage noget som helst i egen hånd.

Herhjemme har vi gratis uddannelse, gratis sundhed og ja, gratis alting. Alligevel magter en stor del af befolkningen hverken at leve sundt eller få en uddannelse.

Jeg synes ikke venstrefløjslogikken hænger sammen

Soren Andersen og andre liberalister:

I solidariserer jer ikke med underdanmark mere ..hvis I da nogensinde har gjort det???
I er ikke danskere mere eller hvad?

Den evige "trussel" om at virksomheder rejser væk fra Danmark har vi hørt til bevidstløshed. Jamen så fLYT ..hvis Danmark ikke betyder mere for dem end at de jager nem profit ...ja så sejl dog jeres egen sø, men lad Danmark være, for det er eet af de bedste og mest fredelige steder på jordkloden. ..NETOP på grund af stor omfordeling!

@Mette

Liberalist? Hvad snakker du om? Jeg er midt i en principiel diskussion med Peter om hvor grænserne for social sammenhold og medmenneskelighed går.

Du må gerne deltage hvis du har lyst, men det kræver nok at du læser lidt flere af mine indlæg.

Det hidtil ubesvarede spørgsmål er, hvordan man kan vende ryggen til folk i nød og med tung social arv alene af den grund at de ikke bor i Danmark?

Søren Andersen:
Jeg har læst jeres indlæg.

Du spørger, hvordan man kan vende ryggen til folk i nød og med tung social arv alene af den grund, de ikke bor i Danmark..

Hvem vender ryggen til hvem?
Polens regering vender ryggen til deres fattige og stikker vel pengene i egne og rige venners lommer..?
Vi kan ikke påtage os alverdens landes elendige, korrupte regeringers mangel på solidaritet med deres egen fattige befolkning...Men
vi kan forhindre det samme sker her i Danmark!!!

Kom ikke her og fortæl mig, at du ønsker lavere lønninger og lavere skatter i Danmark for at hjælpe østarbejdere?
For mig virker det til, at du ønsker at fylde egne lommer istedet for fællesskabets..?
Du virker ikke til at have en fællesskabsbånd med underdanmark , som vi jo ellers har tradition for i dette land?

Det er nok der anken ligger:
Nogle i dette land repræsenteret ved partiet LA og tildels Venstre ønsker , at velfærden skæres, at dem, der har lidt skal have endnu mindre....at arbejdsledige skal finde jobs, der ikke eksisterer ellers bortfalder forsørgelsesgrundlaget..... osv Samtidig med, at de rige skal gives endnu mere. ?
Jeg ser ikke megen solidaritet der. ..men der er måske noget, jeg har misforstået?

Plæderer du ikke netop for, at vi skal have en flok Working Poors her i Danmark? Tror du det vil hjælpe dem til at tage en uddannelse eller spise sundere==?????
Nej vel=?

@Mette

Du tillægger mig en masse ting som jeg overhovedet ikke har givet udtryk for. Prøv at undertrygge din amygdala en smule og så forstå at det er en principiel diskussion.

Jeg angiver f.eks. ingen holdning til import af østeuropæisk arbejdskraft ved at dokumentere, at vi har et højt skattetryk. Der er dig selv der laver den forbindelse af en eller anden grund.

Anyway. Jeg står stadig med det indtryk, at man som venstreorienteret/social ikke har noget problem med at agere ekstremt asocialt og egocentrisk bare sammenhængen er den "rigtige"?

Jeg har nok misforstået den venstreorienterede ideologi og troet det stak dybere end bare at vogte sin egen andedam. Det er så sjovt nok det man meget forarget beskylder de borgerlige for at gøre.

Lad det blive ved det: jeg har misforstået konceptet - slut herfra

Det stikker så dybt, Søren Andersen, at den danske arbejderklasse har tilkæmpet sig nogle rettigheder, der forsøges taget fra den igen med alskens manipulerende og splidskabende retorik. Alle venstreorienterede ønsker alverdens frænder held med kampen og støtter den gerne; men udkæmpe den på andres vegne kan de ikke.
Der er ingen solidaritet i at afgive egne sejre, kun i at bakke op om andres lignende kampe for lighed. Danmarks rolle er som det gode eksempel på omfordeling, og derfor er det bedste, man kan gøre for solidariteten, igen at kæmpe for stadigt større indkomstlighed og betryggelse i samfundet.

Søren Andersen: det undskylder jeg....og du rammer plet hvad angår amygdalaen...den fungerer sommetider uden styring af fornuften. Beklager God jul

Søren Andersen: men jeg mener nu det meste af det, jeg skriver bortset fra, der, hvor jeg skyder dig ting i skoene , du ikke mener....men hvad mener du igrunden selv hvad angår solidaritet på tværs af grænserne?

Bent Greve er altid værd at lytte til, og hans artikel her er konkret og korrekt., samt til at forstå.
Tak for den.

Greve er professor i samfundsvidenskab.
Tydeligvis ikke i privatvidenskab og psykologi.
Han berører slet ikke den personlig frihed til selv at bestemme. Heller ikke kommentarerne handler om dette (efter et hurtigt gennemsyn).

Pengene har det bedst i borgernes lommer, lyder et gammelt og stadig aktuelt slagord. Ideen er naturligvis, at vi skal være personligt ansvarlig for hvad pengene bruges til, og dermed følger friheden.
Alle kan være enige om at vi selv bestemme over de penge der er tilbage, når staten har taget sin andel, incl administrationsgebyr.
Hvorfor så ikke så mange som muligt.
Selv forsikringer bør vi vælge selv og gør det allerede i et vist omfang. Forestil jer at de forsikringer I har skulle overdrages til statsadministrationen. Nej vel, utænkeligt.

Børnehavestaten skal reduceres, både af økonomiske, menneskelige og demokratiske årsager.
Økonomer styrer alt for meget.

Og : Lighed/ulighed har intet med statens totale udgift at gøre, men bestemt af andre faktorer uden for fastlæggelse af fordelingen mellem privat og offentlighed. (løn, progressiv skat, fordeling af social ydelser osv).

Leo Nygaard : med din model kommer vi da bare i lommen på Forsikringsselskaber....hvor ligger forskellen?
Desuden giver jeg ikke meget for frihedsbegrebet, når den kun gælder dem, der har lommerne fulde.

Nej, vi skal blive ved med at have et solidarisk system, der hjælper dem, der falder ud, men samtidig udvikle vores Velfærd, så den ikke falder i søvn.

"Penge har det bedst i borgernes lommer," der er de lettest tilgængelige for fusentastere og svindlere.
Så meget for den slags sandheder, som jo i realiteten er klangbund for de myter som Greve henviser til.

Velfærd er åbenbart maks. stat og min. selvbestemmelse. ?

Mette Hansen - Den frihed til selvbestemmelse, jeg taler om, har intet med solidaritet med de svageste at gøre.
Hvis "velfærden" bliver udviklet yderligere i samme retning, falder befolkningen i søvn af umyndiggørelsens sovepiller.
Jeg vil heller "være i lommen" på frit konkurrerende forsikringsselskaber end på en bureaukratisk formynderstat.
Synes du de skæbner, vi hører om dagligt, tyder på en godt fungerende velfærdsstat ?

Bent Greve er klart politiserende : "Det hjælper jo eksempelvis ikke at skatten er lavere, hvis den enkelte så skal købe en dyrere forsikring for at få adgang til en række velfærdsydelser, hvis der bliver brug for det".

Jo, det hjælper på friheden til selv at vælge.
Og det kunne jo være, at offentlig administration er dyrere end privat, og at folk tænkte sig lidt mere om.
Gratis hørerapperater, der ligge hjemme i skuffen hos velhavende pensionister, er et lille, men klart eksempel på misforstået velfærd og mangel på solidaritet med de svageste.

Allan Frederiksen

Selvbestemmelse - retten til selv at vælge hvor man vil blive snydt.

"Synes du de skæbner, vi hører om dagligt, tyder på en godt fungerende velfærdsstat ?"

Her tænker du på de mange tusinder fra min generation, der er forgældet for livet for de "satsede og købte hus"?

Eller de tusinder, forsikringsselskaberne hvert år snyder, sylter og sender på gaden?

Eller er det fødevaremonopolet, der giver os 10% - 50% dyrere fødevarer?

Nej tak, staten vil mig det godt. Hvor godt den gør det, kan vi debattere. Men udgangspunktet er, at de vil hjælpe mig, og ikke deres pengepung. Det vil ikke en eneste af de firmaer jeg handler med. De vil alle snyde mig mest muligt.

Du har reelt 2 1/4 mulighed når du handler. Coop og Dansk Supermarked, og så få enkelte andre aktører. Er det den slags "frie valg" du taler for? Illusionen om det frie valg, der reelt er ejet af de samme, uanset hvem du vælger?

Staten er de eneste jeg stoler på. Alle andre er ude på at snyde mig på kapitalens præmis; den kloge narrer den mindre kloge.

Rasmus Kongshøj

Om de forsikringer jeg har i dag skulle overgå til at være offentlige velfærdsgoder? - Ja hvorfor egentlig ikke. Det ville sikre at alle var dækket i tilfælde af brand, tyveri, sygdom osv., uanset indkomst. Samtidig ville man være fri for at skulle spilde tid på at sætte sig ind i de forskellige selskabers kryptiske vilkår, og for at skulle vælge. Endvidere vil det da være en fordel at få sin forsikringssag bedømt af en institution, der havde til formål at udbetale forsikringssummer til skadelidte, i stedet for af et privatkapitalistisk firma, der har til formål at generere så stort et overskud som muligt ved at få så meget som muligt ind i præmier og betale så lidt som muligt i erstatninger.

Alle taler om de iværksættere, der løber en risiko - men hvorfor dog udsætte nogen for en sådan risiko? Det må være i velfærdssamfundets interesse at holde hånden under dem, så de kan udvikle uden at skulle spekulere på, om huset går på tvang og børnenes opsparing ryger.

Leo Nygaard, i et demokrati er statens opgave at frisætte borgerne - for staten er ikke andet end borgernes fællesskab og de institutioner, der skal understøtte dette i forhold til rum og tid.

Så fik jeg sandelig skilt fårene fra bukkene.
I disse ord fra Kongshøj : "Samtidig ville man være fri for at skulle spilde tid på at sætte sig ind i....."
ligger forskellen.
Dem der bevidst sørger for egne vilkår og dem der bevidstløst overlader sig til den uigennemsigtige stats forvaltning af privatlivet.

Men ok, I er åbenbart tilhængere af jagten på de ledige, som samfundet ikke har formået at give det ønskede arbejde. Bare for at nævne èt eksempel.

Rasmus Kongshøj

@Leo Nygaard:

Jeg ved ikke med dig, men jeg føler ikke frihedens berusende vingesus, når jeg skal sætte mig ind i kringlede forsikringsvilkår, der er konstrueret til at give dem en undskyldning for ikke at betale. Jeg føler mig heller ikke frisat, når jeg bliver bombarderet med fordummende reklamer og salgstaler fra de financielle supermarkeder. Hvis det skulle være frihed, så er jeg helst fri.

Den slags frihed jeg gerne så fremmet handler om at give folk tid og mulighed for at leve deres liv som de selv vil, og ikke friheden til at tjene penge på hvad som helst.

I øvrigt giver privatkapitalistiske forsikringer et ringere resultat end offentlige. Bare se på den måde syge mennesker behandles af forsikringsselskaberne i USA i modsætning til den offentlige sygesikring i Danmark.

Kongshøj "Den slags frihed jeg gerne så fremmet handler om at give folk tid og mulighed for at leve deres liv som de selv vil,...."
Jeg bifalder. Så er du ikke helt fortabt.

Det med forsikringer var bare èt eksempel i mit principielle indlæg 12.58.
Det klareste eksempel på min frihedstanke er, at jeg går ind for borgerløn, som rykker borgerne ud af statsryranniet.

Statistik er noget kringlet noget - alle bruger det til deres egen fordel.
Det vigtige er, hvad Bent Greve selv påpeger: "Det er den samlede købekraft til privat forbrug, som er central, hvis der mere præcist skal gives en vurdering og sammenligning på tværs af lande og velfærdssystemer."

Leo Nygaard: Du har misforstået noget. Det blå slogan hedder: "Pengene ligger bedst i de borgerliges lommer". ;-)

Allan Frederiksen

@Leo Nygaard:
Borgerløn. Hvilken grad af udbetaling taler vi her? Den nuværende kontanthjælp? Og de ekstra ressourcer til enlige bibeholdes, eller flad udbetaling til alle?

"Men ok, I er åbenbart tilhængere af jagten på de ledige, som samfundet ikke har formået at give det ønskede arbejde"

Den må jeg lige have en forklaring på.

Sider