Kommentar

Nytårstalen bør fremme menneskerettighederne

Vi har en regering, der ønsker at arbejde for at fremme menneskerettighederne, men som reelt ikke gør det store. Den udvikling kan du, Helle Thorning-Schmidt, vende ved at sørge for, at Danmark tilslutter sig FN’s konvention mod tvungne forsvindinger
31. december 2012

I morgen holder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin anden nytårstale. Hvad bør den handle om? Regeringen understregede ved sin tiltræden, at den internationalt og nationalt vil arbejde for at fremme menneskerettighederne.

Men regeringens politik er – i lighed med VK-regeringen – præget af et fravær af globalt udsyn bortset fra krigsførelsen i Afghanistan og især af næsten total tavshed om FN’s betydning som pejlemærke for dansk udenrigspolitik.

Under EU-formandskabet undlod man at tage initiativer, der kunne fremme FN’s menneskeretskonventioner globalt. Og nationalt har man fortsat undladt at få bl.a. FN’s børnekonvention inkorporeret i dansk lovgivning. På den måde har regeringen ikke levet op til sine løfter, og det kan nytårstalen råde bod på.

Det gælder også, når det kommer til FN’s konvention mod tvungne forsvindinger, som trådte i kraft i december 2010. Kort fortalt har den stor lighed med FN’s konvention mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som FN vedtog i 1984, og som i år har kunnet fejre 25-året for sin ikrafttræden i 1987.

Tvungne forsvindinger

Den nye FN-konvention definerer, hvad man forstår ved en tvungen forsvinding, og forpligter de deltagende stater til at forebygge og bekæmpe tvangsforsvindinger. Den understreger et absolut forbud mod tvangsforsvindinger, som ikke kan fraviges hverken i krig eller under nødret. Samtidig forbydes brug af hemmelige fængsler og nok så vigtigt at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.

Tvungne forsvindinger hører til dagens orden i mange 3. verdens lande. Fra Argentina og andre latinamerikanske lande til f.eks. vore dages konflikt i Syrien. Men forsvindinger og overførsel til hemmelige fængsler kendes også fra Europa, hvor den såkaldte krig mod terror har sat menneskerettighederne under pres efter 11. september

Konventionen slår fast, at politiske kidnapninger er en international forbrydelse, og at de ansvarlige for, at et menneske forsvinder, skal drages til ansvar. De 39 stater, der har ratificeret konventionen, har pligt til at retsforfølge formodede ansvarlige for en tvungen forsvinding, når overtrædelsen er begået på dets område – også i udlandet på f.eks. militærbaser. Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter, og man kan kun håbe, at den kan blive et godt redskab til at få undersøgt CIA’s overførsler af terrormistænkte til torturvenlige stater.

Det er vigtigt at få sat en stopper for overførsler af terrormistænkte til hemmelige fængsler. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) underskrev i 2007 konventionen. Nu er der gået mere end 5 år siden den danske underskrift, og Danmark har stadig ikke ratificeret konventionen. Danmark har tidligere haft ry som foregangsland i arbejdet mod tortur, efter at læge Inge Genefke for 30 år siden startede et rehabiliteringsarbejde for torturofre, som havde søgt ly i Danmark.

Søvndal må læse op

På et pressemøde på IPC, det internationale pressecenter, kort før jul måtte udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bekende, at han ikke umiddelbart kendte til konventionen. Men med f.eks. situationen i Syrien i baghovedet må man håbe, at juledagene er blevet brugt på at læse op på konventionen, så udenrigsminister Villy Søvndal kan få et SF-fingeraftryk på, hvad statsminister Helle Thorning-Schmidt bør fortælle nationen i sin nytårstale – nemlig, at Danmark aktivt bakker op om FN, og at Danmark vil blive land nr. 40 til at ratificere FN’s konvention mod tvungne forsvindinger. Med forventet opbakning fra i hvert fald Enhedslisten skulle forslaget være sikret vedtagelse.

Der synes ikke at være afgørende argumenter for, at den danske underskrift ikke for længst burde være fulgt op af en egentlig ratifikation. Der er gået fem år – om ikke en undskyldning så burde regeringen i det mindste forklare, hvorfor man i den grad har smølet med ratificeringen.

 

Tue Magnussen er cand.mag og ansat som akademisk specialkonsulent af ATSF – Anti-Torture Support Fundation, der støtter arbejdet mod tortur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Under EU-formandskabet undlod man at tage initiativer, der kunne fremme FN’s menneskeretskonventioner globalt. Og nationalt har man fortsat undladt at få bl.a. FN’s børnekonvention inkorporeret i dansk lovgivning."

Synes lige det skulle gentages!