Kronik

Sæt lærerne fri til at arbejde, Antorini

Christine Antorinis (S) bebudede folkeskolereform overser tilsyneladende folkeskolens faktiske problemer. En reform bygget på myter om, at lærerne bare kan undervise mere, og at skolen bliver bedre, uden at det koster en krone, vil slå fejl
Vi skal også fastholde målet om at sænke klassekvotienten, så der bliver tid og plads til hver enkelt elev, og vi skal sikre et godt undervisningsmiljø, både hvad angår fysiske og psykiske rammer, skriver dagens kronikører.

Vi skal også fastholde målet om at sænke klassekvotienten, så der bliver tid og plads til hver enkelt elev, og vi skal sikre et godt undervisningsmiljø, både hvad angår fysiske og psykiske rammer, skriver dagens kronikører.

Sigrid Nygaard

4. december 2012

Lidt længere skoledage med lidt mere bevægelse og en ekstra dosis af det praktisk-musiske. Krydderierne er anderledes, men opskriften omtrent lige så utilstrækkelig som VK-regeringens mantra om tests og generel mistillid til lærerne. Hvis den nye regering ikke svinger sig højere op i dagens udspil til en ny folkeskolereform, står vi igen over for en reform, der rykker lidt rundt på skolens indretning, men ikke styrker dens fundament.

Der er i høj grad brug for en folkeskolereform, for den danske folkeskole har alvorlige problemer, som vi på Christiansborg må tage ansvar for at løse. Det vil vi i Enhedslisten gerne være med til, men det skal ske på et oplyst grundlag og med en erkendelse af, at vi er nødt til at kigge på selve folkeskolens rammer og politikernes detailstyring. Først og fremmest skal to folkeskolemyter aflives: At lærerne bare kan undervise noget mere, end de allerede gør, og at skolen kan blive bedre med et trylleslag, uden at det vil koste en krone.

Myten om lærernes arbejdstid

Den mest sejlivede folkeskolemyte (måske lige bortset fra den om lange sommerferier) er, at lærerne underviser for lidt. Men reelt leverer danske folkeskolelærere 25 undervisningslektioner i løbet af en 37 timers arbejdsuge. Bruger en lærer blot i gennemsnit to minutters forberedelsestid pr. elev pr. lektion i en klasse med 20 elever, er der kun 14 timer tilovers – om året. De 14 timer skal dække både samarbejde med forældre, lærere og ledelse, sociale arrangementer for eleverne og faglig ajourføring.

Når regeringen og KL går benhårdt efter at presse flere undervisningstimer ud af lærerne, må man altså spørge sig selv: Hvad skal lærerne vælge fra? Den daglige forberedelse. At holde sig fagligt opdateret. Eller samarbejdet med forældre, psykologer og socialrådgivere? For os er svaret indlysende: Ingen af delene. Stik imod myten underviser lærerne allerede en stor del af deres arbejdstid. Hvis de skal undervise endnu mere, vil det forringe folkeskolen som helhed. Det er altså ikke her, en reform skal tage fat.

Langtfra den dyreste

En anden vedholdende myte, som ofte gengives af politikere, når de vil argumentere for at lave en bedre skole for færre penge, er, at Danmark har verdens dyreste folkeskole.

Beregninger viser imidlertid, at udgifterne til folkeskolens normalundervisning og den tilknyttede specialundervisning er faldet med 10,7 procent siden 2002. 285 folkeskoler er lukket siden 2000, og der er blevet 5.845 færre fuldtidsansatte lærere over de seneste tre år. Godt syv ud af 10 forældre vurderer, at de har mærket besparelser på deres barns skole i løbet af de seneste to år, og i knap hver tredje kommune lægges der op til forringelser af serviceniveauet på skoleområdet næste år.

Der er altså blevet væsentligt færre penge til den danske folkeskole over årene – og den er langtfra verdens dyreste. Allerede i 2010 var den danske folkeskole røget ned på en 6. plads over udgifter til indskoling og mellemtrin og helt ned på en 12. plads over udgifter til folkeskolens udskoling. Tallene fik daværende uddannelsesordfører Christine Antorini (S) til at kalde myten en løgn. Desværre ser det ikke ud til, at den lovede folkeskolereform vil gøre op med løgnen i praksis.

Benyt fakta, ikke fordomme

Den nye regering har siden valget overtaget myterne om lærernes undervisningstid og den dyre folkeskole, selv om de reelle tal i timer og kroner fortæller en anden historie. Regeringen er med andre ord i færd med at reformere folkeskolen på baggrund af fordomme frem for fakta.

Det vil slå fejl. For i virkelighedens verden kan man ikke fremtrylle mere undervisningstid og en bedre folkeskole uden også at hæve den økonomiske barre. Og hvad værre er: Det løser ikke et eneste af de helt reelle og alvorlige problemer, som folkeskolen tumler med i disse år.

Det er fakta, at elevernes faglige niveau falder, at elever med særlige behov får for lidt hjælp, og at klassekvotienten stiger. Det er fakta, at eleverne får færre undervisningstimer, og at danske lærere ligger i bunden i forhold til efteruddannelse sammenlignet med OECD-landene. Og det er fakta, at flere og flere elever forlader folkeskolen til fordel for private skoler. Ingen af disse udfordringer løses ved at forringe lærernes forberedelsestid eller alene ved at indrette folkeskolerne mere kreativt.

I Enhedslisten vil vi også gerne indrette folkeskolen, så der bliver bedre plads til elevernes forskelligheder, til mere bevægelse og til større fokus på det praktisk-musiske. Men hvis det skal lykkes, forudsætter det, at vi løser nogle af de grundlæggende problemer først. Det er ikke bare folkeskolens indretning, men selve dens rammer, vi skal rokke ved.

Gør det åbenlyse

Der var engang, hvor De Radikale havde tillid til lærerne, og hvor Socialdemokraterne og SF ville investere to milliarder kroner i folkeskolen, have to lærere i indskolingens klasser og et klasseloft på 24. Det er ideer, der rent faktisk kunne gøre en forskel for folkeskolen, men som desværre ser ud til at være fraværende i regeringens folkeskolereform.

Det er en skam. For netop større tillid til lærerne og bedre økonomiske rammer for folkeskolens undervisning burde være de vigtigste byggesten i en folkeskolereform. Vi skal helt sikkert sikre, at eleverne får flere undervisningstimer. Men det skal ske, uden at lærerne skal gå på kompromis med deres forberedelsestid. F.eks. er det nærliggende i stedet at skære på de mange bureaukratiske opgaver som nationale test og obligatoriske elevplaner. Så vil det i øvrigt, som sidegevinst, også kunne give nye job til nogle af de mange arbejdsløse lærere.

Vi skal også fastholde målet om at sænke klassekvotienten, så der bliver tid og plads til hver enkelt elev, og vi skal sikre et godt undervisningsmiljø, både hvad angår fysiske og psykiske rammer. Mere efteruddannelse skal sikre, at lærerne er rustede til de fag, de underviser i, og til at håndtere elever med særlige behov eller med dansk som andetsprog. Sidst, men ikke mindst, skal skolens demokratiske struktur forbedres, så elever, lærere og forældre selv får mere indflydelse på, hvordan deres lokale skoler indrettes.

Ikke for dyrt

Hver af disse ideer ville sikre grundlæggende forbedringer i elevernes og lærernes hverdag, hvis de kom med i en folkeskolereform – og i øvrigt være helt i tråd med regeringspartiernes tidligere holdninger.

Og hvis det er denne vej, regeringen vil, står Enhedslisten parat til at forhandle og samarbejde.

De løsninger, der bliver tilbage, når folkeskolemyterne er lagt i graven, er egentlig såre simple: Vi skal erkende, at smarte snuptagsløsninger fra Christiansborg ikke løser folkeskolens problemer – det gør skolens lærere bedst selv. Det kræver selvfølgelig et opgør med detailregulering, styring og kontrol fra Christiansborg, men hvis regeringen virkelig vil tage ansvar for folkeskolen, skal de give lærerne, eleverne og forældrene lov og sikre, at der er tid, plads og ressourcer til det.

Det lyder dyrt, vil nogen indvende. Og det er da rigtigt, at selv om vi kan spare penge på test og bureaukrati, og selv hvis vi nøjes med at tage fat i én udfordring ad gangen, så vil forbedringerne koste penge. Men en styrket folkeskole vil kaste gevinster af sig i mange, mange år fremover. Og det vil være guld værd – for os alle sammen.

 

Lars Dohn er folkeskoleordfører Enhedslisten og har været folkeskolelærer i over 30 år. Line Hjarsø er uddannelsespolitisk rådgiver hos Enhedslisten og tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Send flere penge

Lars Lykke vil finansiere topskattelettelser ved at spare på tandrensningerne

Enhedslisten vil sænke klassekvotienten ved at spare på test og bureaukrati

Men husk eget råd om fakta ikke fordomme; klassestørrelse har ikke målbar effekt. Og pengene til en lave klassestørrelse kommer aldrig ud af af det finansieringsvås som ikke batter til 0,01 elev.

Enhedslisten taler til befolkningen som om de ikke kan regne.

Mads Kjærgård

Erfaringer fra Sverige viser at klassestørrelsen har en stor betydning, men da den førende forsker på området herhjemme er Venstre mand, så har han maget det således at den viden er gledet ud med badevandet. Der er jo ellers logisk for retaderede burhøns, færre børn er lig med mere tid og er det ikke lige præcis det vi diskuterer med denne skolereform, mere tid pr. barn altså. Så væk med bureaukratiet, brug pengene på mindre klasser og man har opnået det samme! Skolereformen som den ser ud nu er alene en stor spareøvelse!

Håber da ikke Lars Dohn var matematiklærer i sin tid - det regnestykke han præsenterer i myten om lærernes arbejdstid hænger da overhovedet ikke sammen.
De 25 lektioner (=45 minutter) udgør vel knap halvdelen af de 37 timer om ugen nemlig 18,7 timer - så er der hver uge det samme til forberedelse og mødeaktivitet.
Og iøvrigt er det de færreste lærere der læser 25 lektioner, men det er jo en helt anden snak

Jesper Jakobsen

Hvis en rød regering leger diktator på arbejdsmarkedet og ignorerer fagbevægelsen, så SKAL Enhedslisten fælde den, ellers gør Enhedslisten sig til medskyldige på overgrebet på fagbevægelsen.

Mads Kjærgård

Bortset fra alt det, så er det egentlig forunderligt at det kan lykkedes at lægge befolknings- og faggrupper for had. Jeg formoder at vi inden længe kan se nogle småhistorier på TV2 News om nogle "Dovne Robert" lærere, som åbent erkender at de ikke gider undervise særligt meget.
Jeg får nogle associationer til det Tredie Rige, var det ikke sådan man gjorde? Først at mistænkeliggøre i det små, og så langsomt optrappe.
Jeg spekulerer også lidt på, hvordan det kan lykkedes Marie Antorini, først at love, at fjernelse af specialundervisningen ikke var en besparelse, hvorpå det viser sig, at det ikke var andet, at hun så alligevel ikke mister sin troværdighed hos et flertal af danskere. Det må egentlig også kræve nogle store nosser, at lyve så meget, og så kunne stille sig op igen og så regne med at folk tror på en! Men summasumarum er at foreløbig har vi ikke fået andet fra denne her regering end løgn og bedrag, intet af det de har lovet har de holdt, jeg fatter ikke at de tror, at de kan blive ved, men det kan de måske? Jeg har selv være medlem af S, men har meldt mig ud og jeg lover at jeg aldrig nogensinde stemmer på dem igen, come hell,come high water!

God artikel. Endelig nogle politikere, der har funderet over hvordan skolen og læring fungerer og skal fungere.

Kunne ikke have skrevet det bedre selv...

Den lyd lastbiler afgiver når de bakker skal tilkobles ved højresving.
Klasselokalerne skal videofilmes for a) at skabe et acceptabelt undervisningmiliø b) at foretage evaluering af undervisningmiliøet/undervisningskvaliteten til støtte for og udvikling af lærerne.
Lærernes direkte undervisningstid skal ikke øges-undervisning af 24-30 elever i løbet af dagen tapper de fleste for kræfter. Prøv selv.
Børnene/de unge skal ikke lære mere, men bedre.
Heldagskolen skal kvæles i fødslen.
De forsømte forår skal ikke udvides til Det forsømte år.
Undervisningen skal differentieres så bagtroppen for ekstratimer i ethvert fag.
De skrappe kan tiltræde som hjælpelærere mod betaling!!!
Særlige typer, der ellers ikke fejler noget, men saboterer undervisningen skal til skolepsykolog sammen med deres forældre og videobåndet afspilles.
De elever der ikke kan bidrage til et konstruktivt undervisningsmiliø efter prøvetid skal i særklasser med særlige kapaciteter som lærere.

Tillad mig endnu en gang at bringe mit forslag på banen: Det burde og kunne være motiverende for skoleeleverne, hvis de udover det at lære, også havde et direkte samfundsrelevant formål med deres skolegang. Et sådant kunne bestå i, i et samarbejde med deltagere fra skolens lokalsamfund, at arbejde for reelle ressoursebesparende og miljøaflastende omstillinger. Man kan tænke sig masser af relevant læring i den forbindelse, en læring som ikke vil være begrænset til eleverne. Der kunne eventuelt indbygges et løbende konkurrenceelement skoler og lokalsamfund imellem i sådanne
aktiviteter.
Find et par artikler om dette forslag på min blog
http://bloggeroeven.blogspot.dk/search/label/Folkeskole

Per Dørup Jensen

Og har Folkeskolereformen ikke også noget at gøre med, at børnene skal parkeres og institutionaliseres i 37 timer, så det passer med forældrenes tilsvarende internering i produktionssfæren? Så kommunerne kan spare penge til fritidspædagoger osv.
Og hvori ligger det progressive i reformen? Hvis børnene kan lære Engelsk i 1. klasse, kan de vel også lære at blive ordentlige klima-, miljø og fredsborgere?

Niels Ludvigsen

@Søren Kramer

Så vidt jeg er orienteret viser den største undersøgelse fra et sammenligneligt land (Sverige), at der er en signifikant positiv effekt af klassestørrelser på 20 kontra 24 elever.

Jeg mener ikke Hr. Egelund har afvist den svenske undersøgelse. Han har blot i bedste neoliberale stil såede tvivl, om der er en økonomisk fordel ved mindre klassestørrelser i Danmark.
Det kunne være, at han så et fremtidige forskningsprojekt i dette emne og håbede på igen, at få tildelt et halvt hundrede millioner til yderligere forskning. Så er der arbejde til Danmarks mest magtfulde og mest citerede pædagogiske professor det næste årti. Så kan han bruge skattekroner på, at klarlægge hvad de flest jo egentlig godt kender svarer på.

Hvis den svenske undersøgelses resultat skal afvises, skal Hr. Egelund jo bare undersøge betydningen af klassestørrelser i lande som Nepal, Zimbabwe mv.
Pga. få ressourcer og en anden pædagogisk tilgang vil der her ikke kunne påvises nogen positiv effekt på klassestørelser fra 24 til 20 elever - Ja selv fra 50 til 30 ville der ikke være nogen væsentlig forskel imo.

Så hvis Egelund ikke tidligere har brugt undersøgelser fra disse, ikke sammenlignelige lande, bør han gøre det, hvis formålet er, at tilbagevise den svenske undersøgelse. Og med hans effektivtet kan dette sikkert gøres for et mindre tocifrede million beløb;)

Paul Peter Porges

Diskussionen om klassekvotienter er absurd. Alle ved at kvotienter betyder noget. Ellers er der vel ingen grund til at man ikke bare fylder lokaler med 100 elever eller 1000?

Får vi en bedre skole af at lærerne har mindre forberedelsestid. Endnu en absurditet... godt hjulpet på vej at småligheden i samfundet. Læreren er hjemme i dag kl. 14, ergo laver han ikke noget før næste dag kl. 8.

Jeg synes vi skal tage hatten af for alle de lærere derude, som knokler hver dag for at give vores børn og børnebørn en lovende fremtid. Give dem et skulderklap og anerkende dem for det engagement de udviser. Der er ikke noget i vejen med lærerne, det er vilkårende der er noget i vejen med. Vilkårende for folkeskolen er allerede horrible og med dette tiltag bliver situationen desværre kun værre...

@Peter Ole Kvint: Regeringen gør et stort nummer ud af at understrege, at den ikke er en centrum-venstre regering, men en MIDTER-regering med stort M.
Det er forskellen. De tækkes kun midtervælgerne, så Venstre bliver helt svimle og rundt på gulvet.
Det betyder en yderligere højredrejning, hvor de to parter konkurrerer med hinanden i et uendeligt kapløb mod afgrunden.

Peter Ole Kvint

Paul Peter Porges siger: "Diskussionen om klassekvotienter er absurd. Alle ved at kvotienter betyder noget. Ellers er der vel ingen grund til at man ikke bare fylder lokaler med 100 elever eller 1000?"

Den optimale klasse størrelse er 6. Det vil sige 2 lærerer og 4 elever eller 1 skolelærer og 5 elever.
Dette forudsætter at eleverne underviser hinanden. Det kunne de godt i gamle dage. I princippet kan en lærer undervise optil 800 elever af gangen ved indbyrdes-undervisning. Når man ikke bruger denne teknik mere så er det fordi det forringer lærerens status. Det var ellers muligt at lade den normalt begavede totredjedel af eleverne undervise hinanden og lade de voksne skolelærere undervise de klogeste og de dummeste elever. De kvikkeste elever kunne så forlade folkeskolen før 9 klasse eller tager gymnasiet i folkeskolen.
Jeg mener at huske at de kvikkeste normale elever er 6 gange hurtigere til at lære end de dummeste normale elever. Kan man undervise disse sammen?

Flemming Andersen

Jeg sidder og prøver at forestille mig en skoledag på 7,5 timer, hvor man er tvunget til at inordne sig sammen med andre mennesker, som man ganske vist kender, men som man ikke selv har valgt i så ung en alder.

Jeg sidder og prøver at forestille mig at dette skulle gøre de unge mere uddannelsesparate, at de skulle forøge deres positive viden.

Især når denne heldagsopbevaring er foretaget af lærere og pædagoer der i lige så høj grad er tvunget uden medindflydelse.

Og så kommer jeg til at tænke på en af min tids største kunstnere John Lennon, som formåede at sige en masse med få ord, som desuden var tidsløse i deres aktuallitet:

As soon as you’re born they make you feel small
By giving you no time instead of it all
Till the pain is so big you feel nothing at all
A working class hero is something to be

They hurt you at home and they hit you at school
They hate you if you’re clever and they despise a fool
Till you’re so fucking crazy you can’t follow their rules
A working class hero ……….

When they’ve tortured and scared you for twenty odd years
Then they expect you to pick a career
When you can’t really function you’re so full of fear
A working class hero ………..

Keep you doped with religion and sex and TV
And you think you’re so clever and classless and free
But you’re still fucking peasants as far as I can see
A working class hero …………….

There’s room at the top they are telling you still
But first you must learn how to smile as you kill
If you want to be like the folks on the hill

Jeg synes han meget bedre end nogen anden idag formår at beskrive vor hverdag, de krav magthaverne trækker ned over befolkningen og den fornedrelse af de nedre klasser og medfølgende polarisering man lægger op til. Og det gjorde han så for mange årtier siden.
Jeg kunne godt have brugt nogle af hans slags til at beskrive en heldagsopbevaringsanstalt, med vrangvilligt personale og uden fritid til at være det børn allerhelst skulle være…..børn.

Børn bliver efterhånden kun betragtet som alle andre mennesker i vort samfund, som investeringsobjekter og det er kun i den sammenhæng de har en interesse for vore politikere.

Børnene skal uddannes godt (de fleste) så de kan tjene meget og betale en stor skat til ministres og andres pensioner.
Nogle vil desværre falde igennem udannelsesmæssigt og adfærdsmæssigt og leve på kanten af samfundet, men det er den pris vi må betale.

Derfor skal børnenes ret til en sorgløs barndom, med leg , fantasi og fritid indskrænkes, til den voksne verdens krav om effektivitet, hvor det uspolerede og fri hurtigst muligt kan pilles af dem.

Vi ved jo nemlig egentligt godt at der alligevel kun bliver brug for/plads til de få dygtigste i fremtidens effektivitetsræs, hvor vi i stadigt højere grad indstiller os på et spild af mennesker levned, som ingen bonde ville acceptere i sine svinestalde.

Joe, denne regering har skam store tanker og visioner.

@Flemming

"heldagsopbevaringsanstalt, med vrangvilligt personale og uden fritid til at være det børn allerhelst skulle være…..børn."

God formulering!

"Vi ved jo nemlig egentligt godt at der alligevel kun bliver brug for/plads til de få dygtigste i fremtidens effektivitetsræs, hvor vi ..."

Det mener du selvfølgelig ikke. Når jeg så energisk diskuterer skolepolitik, så drejer det sig om at den tanke, du beskriver tilmed ikke hænger sammen, selv om man er kynisk socialdarwinist. Den her tankegang svarer til at slagte hønen, der lægger guldæg.

Vi har netop IKKE brug for PISA-atleter. Vi har brug for mennesker, der kan BRUGE værktøjerne. At være en god civilingeniør er at være kreativ - ikke bare at kunne håndtere "penslen".

Jeg vil vove den påstand at grunden til at det går så relativt godt i Danmark er på GRUND af "rundkredspolitikken" i 70'erne.

Det seneste årti har der været en skræmmende mangel på analyse af baggrunden for den høje levestandard, effektivitet og kreativitet, vi har i de nordiske lande.

Jeg oplever at man har en eller anden overmennesketeori hvor vi nordboer bare er sådan pr default. Jeg vælger at tro, det er gjort i den bedste mening, men jeg er bange for at vi er ved at smide barnet ud med badevandet...

Flemming Andersen

Brian Jensen

Vi er ikke uenige, og jeg deler din frygt for at man i fremtidens mørke ikke kan se de helt åbenbare "sandheder".

Vi bliver ikke rigere af at nogen bliver fattigere.

Vi bliver ikke klogere af at nogen bliver gjort dummere.

Vi bliver ikke bedre og stærkere ved at blve mere ens, men ved at kunne tolerere og acceptere forskellighed.

Folk lyst til indsats kan ikke fremmes igennem materiel velstand eller frygt og usikkerhed.

Fællesskabet/samfundet bliver ikke stærkere af større ulighed.

O.S.V. alt sammen noget vi alle godt ved, men alligevel noget som vore demokratiske valgte ledere bruger som pryglekæppen i den gamle sorte skole.

I de nu løbende overenskomstforhandlinger
har jeg mest bemærket,
at KL (Kommunernes Landsforening) nu vil af med de selv samme 'kasser og rammer',
som de pressede ned over hovedet på Folkestolens ansatte
for ca. tyve år siden!
--------------------------------------------
"Derfor skal børnenes ret til en sorgløs barndom, med leg , fantasi og fritid indskrænkes, til den voksne verdens krav om effektivitet,
hvor det uspolerede og fri hurtigst muligt kan pilles af dem."

Flemming Andersen.
Det synes jeg så ikke nødvendigvis, at regeringens udspil lægger op til.
Her er mange gode muligheder,
men ikke, hvis kommunerne ikke har penge til det
og den enkelte skoleleder skal bestemme enerådigt,
for så får vi en kommunal privatskole
og så skal man såmænd lige så godt afskaffe Folkeskolen
og oprette privatskoler over hele linjen!

Flemming Andersen

ellen nielsen

Jeg bryder mig ikke meget og ensliggørelse af børn i en heldagsinstitution, tanken tiltaler mig ikke.
Jeg ser også nogle udmærkede ideer om artivitetstimer m.m. i regeringens udspil, men ser det mest som forsøg på besparelser og at flytte lidt rundt på aktiviteterne fra SFO og til skolen ect.
Jeg tror det er vigtig at holde fast i at børnene i vort samfund er et forældreansvar og børnene ikke er statens investeringsobjekter.

At regeringen kommer med nogle ufinansserede ideer de overlader til andre at betale for kalder jeg ikke for muligheder. Blålys måske.

Jeg har intet ønske om at se flere privatskoler end nu tværtom. De bør kun være en sikkerhedsventil, der hvor folkeskolen fejler og ikke kan nås i de ansvarliges øjne, forældrenes altså.

Fire ønsker :
Lad lærerne om undervisningens tilrettelægning.
Hold emsige kontrol-politikere og ambisiøse forældre langt væk.
Hold de statslige grabber væk fra børns fritid.
Fjern opgaver, der er folkeskolen og undervisningen uvedkommende, herunder forældrenes ansvar for DERES børn.