Læsetid: 2 min.

Skal skolen indrettes efter de 20 procent svage?

Ideen om heldagsskolen er helt sikkert god for de svage elever, men skal vi indrette skolen så markant efter dem? Tænk jer godt om, før I beslaglægger en del af familie- og fritidslivet
6. december 2012

Christine Antorini udtaler, at for 80 procent af folkeskoleeleverne er det en god folkeskole, mens 20 procent af eleverne har faglige problemer. Det virker voldsomt, at udvide timetallet så markant for alle elever, når problemet ligger hos 20 procent. 

Jeg er fuldstændig enig i, at det kan være en stor hjælp for de 20 procent, som ofte er socialt udsatte, hvor forældrene ikke har de samme resurser til at hjælpe og støtte deres børn, og selvfølgelig skal de have hjælp. Jeg mener blot, som far til tre skolebørn i folkeskolen, at det er vigtigt at tænke sig godt om, inden man beslaglægger alle elever hverdag.

En heldagskole kan være godt for nogle og skidt for andre. Men som udgangspunkt virker det forkert, at børn skal have en struktureret hverdag, som er lige så lang som en voksens arbejdsdag. Hvor bliver der plads til at være sammen med sine børn de dage, hvor man har tidlig fri, en fridag eller lignende, hvor der er overskud til familiehygge?

Det kan man selvfølgelig gøre i weekenden, men det fjerner impulsiviteten og det spontane familieliv. Alt bliver låst og planlagt, og der bliver ikke tid til et pusterum i hverdagen engang imellem

Hvornår skal børn selv finde på lege og udvikle deres kreativitet, når så meget af deres hverdag bliver planlagt og struktureret af voksne?

Der er foreslået lektiecafeer på alle skoler. Igen kan det være godt for nogle, men skal skolen/samfundet tage ansvaret for alt, og vil forældre så vide noget som helst om det, deres børn laver fagligt i skolen, når der ikke længere skal laves lektier hjemme? Vi kan selvfølgelig selv se i deres tasker, hvis bøgerne ellers kommer med hjem fra skole, hvilket barn orker at vise, hvad de laver i skolen, hvis de har været der i 35 – 37 timer?

For træt efter skolen?

Der er rigtig mange unge som går til sport, en eller flere gange om ugen. Hvis de skal passe deres sport efter en lang skoledag, hvor de har fri kl. 15.30, skal de måske fortsætte direkte til sport. Der er i hvert fald ikke lang tid hjemme, inden de skal videre til næste aktivitet – bliver de stresset eller stopper de til sport – hvornår skal vi som forældre være sammen med vores børn, når de er friske?

Endeligt er der de unge, som har et fritidsjob. Det er godt for deres dannelse, men er der overskud til det, når de har fri 15.30?

Når børn kommer sent hjem fra skole, vil de ofte træde direkte ind i ‘ulvetimen‘, hvor der er travlt med indkøb, aftensmad, madpakker, og hvad børnefamilier nu har travlt med.

Det er set ud fra min synsvinkel nogle vigtige parametre man skal have med sig, inden man som regering beslutter at beslaglægge barndommen.

Kasper Hincheli er forælder og lærer på skolebehandlingshjem

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad os nu være ærlige.
Der er 20% som det bare ikke hjælper at undervise i længere tid.
Evnerne rækker ikke.
For disse er det også synd at skulle tvinges til en længere skoledag.

Heldagsskole er tortur for alle børn - selv når man godt kan lide at gå i skole, det meste, er det rart, når holder op først på eftermiddagen. I de sidste klasser var kl. 15 sent at slippe.
Derimod kunne man ønske, at kommunerne i ungdomsskoleregi lagde ekstraundervisning, som de børn, der ikke kan få hjælp til lektierne hjemme, kan benytte sig af.

Jesper Wendt : Har du aldrig gået i skole? . i min folkeskole var der to umulige drenge, de ødelagde konstant undervisningen for resten af os.

Folkeskolereformen. De onde lo og de gode græd. De mest hyppige kommentarer er noget i retning af: endelig ka’ de lære det de forkælede lærer. Men hvor er alle visionerne? Er det den gode skole før de grimme 68’ers tid, der er det største mål? Umiddelbart ser det sådant ud.
Til alle dem der tror på den gode gamle skole, kan jeg oplyse, at på 80’ernes arbejdspladser blev de ”fra den gamle skole” rask væk udskiftet med de ”unge” fra den forkætrede ”udisciplinerede” skole.
Striben af problemer med skolesystemet er uendeligt. Hvis nogen siger, de har den rigtige skole-løsning lyver de. Den findes ikke.
Derfor er det absolut vigtigste ved en skolepolitik at give frihed til forskellige skoleformer og ret til undervisning efter de pædagogikker, man som lærer eller forældregruppe brænder for. En norsk undersøgelse prøvede at finde de bedste lærer i den norske folkeskole. Det viste sig hurtigt, at det ikke var pædagogiske modeller, men lærerens personlighed, der var afgørende.
Glem de bastante reformer og lad skolen gro i et frit miljø. Gør den danske folkeskole til verdens dyreste, giv lærerne frihed til at eksperimentere, sats på forskning, ikke blot pædagogisk filosofi, men brug også den viden der genereres inden for hjerneforskning.

Når man er voksen , så kan man i reglen undgå de ubehagelige typer blandt os.

På arbejdspladsen må de dårlige og stridbare kollege finde sig i at blive isoleret ( - alternativt opføre sig ordentligt.) I værste fald skrider de gode medarbejdere , med mindre ledelsen griber ind og skaber ordentlige arbejdsbetingelser .

I foreningslivet bliver de ubehagelige typer typisk presset ud - eller også forsvinder de nyttige medlemmer til andre foreninger.

I den private omgangskreds gider man ikke invitere folk, som er ubehagelige at omgås - og man undgår de steder i nattelivet, hvor der er uro..

MEN i folkeskolen skal de ordentlige finde sig i at være tvunget sammen med ubehagelige elementer i klassen og lærerne bruger ofte en masse tid på at glatte ud - resultatet blive ren sur skoledag eller det der er værre.

Børn har ikke samme mulighed for at værge for sig eller vælge fra som de voksne har - derfor har man en særlig forpligtelse til at sørge for, at skoleklasser ikke ødelæges af hensynet til et uregerligt eller på anden måde skoleuegnet mindretal.

Sætter man folk i fængsel, så har fængslet en forpligtelse til at sørge for , at de pågældende ikke lider overlast fra andre fanger - samme princip gælder tilsyneladende ikke , når man sætter børn i folkeskolen.

fuldstændig enig peter! Sæt skolerne fri og lad lærerne eksperimentere med det felt de er bedst til, om 10 år kan vi så se på hvilke eksperimenter der er gået bedst og lave en folkeskole baseret på dem... Det man gør nu er at famle i blinde og forsøge at tage skolen tilbage til en præmoderne kæft-trit-og-retning model som i bedste fald kan være skadelig for moderne børn...

michael parly pedersen

Hvor er det dog rigtigt set af Kaspar Hincheli, uden fleksibilitet og nuancer, hvor der skræddersys nogle projekter der passer til nogle elever og hvor der skræddersys andre projekter til andre elever, så bliver folkeskolen og dens elever og lærere kørt i sænk. Selvfølgelig bliver meget almen dannelse, viden og sociale færdigheder også indlært i fritiden uden for skolen. Tid til samvær med sine børn er jo

Jeg komme mere og mere til den erkendelse, at skolens problem er de alt for mange opgaver, den har. I princippet bør den vel begrænse sig til stort set kun at beskæftige sig med de ting, som udgør begyndelsespakken i nødvendige færdigheder til at kunne deltage i det danske samfund, bortset fra enkelte områder, hvor der er traditioner til forskel, konkret. adskillelse i religionstimerne.

Antorinis /Thornings forslag om heldagsskole er en populistisk narresut
- og bygger på påstande, der er komplet mangler grundlag i reelle undersøgelser, men alene udtryk for den sædvanlige muddeling through, fra Thorningregimets side.

Ideen om flere undervisningstimer burde ud fra en overfladisk betragtning synes indlysende at det burde give mere indlæring, men det modsiges direkte af regeringens eget "skole-eksempel", Strandgårdsskolen i Ishøj, som konstant har været fremme i pressen og brugt flittigt af regeringen som eksempel.

Realiteten er at Strandgårdsskolen i Ishøj er på undervisningsministeriets liste over de 15 RINGESTE skoler i hele landet.

Afgangsklasserne forlod i 2012 denne skole med et på 3,6 (2012) hhv. 4,5 (2011) dvs. fra et kæmpe fald fra et uacceptabelt lavt gennemsnit til et direkte katastrofalt.

Ud fra den sociale reference var tallene -0,6 i 2012 mod et niveau -0,4 i 2011 dvs. udtryk for, hvor meget ringere, afgangseleverne har klaret sig, i forhold til hvad man kunne forlange på baggrund af forældrenes uddannelse og indkomst mv., hvilket ligeledes er i stejlt fald.

http://www.venstre.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Bilag_2_Rangorden_kara...

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51359860:her-er-skolernes-karakte...

Det ses af disse link at skolen ligger lavere end de øvrige skoler i Ishøj, der har "almindelig" skole skema

Jeg har personligt kendskab til flere forældrepar, der valgte Standgårdsskolen netop pga. logikken om mere indlæring,
men efter relativt kort tid skyndte sig at flytte børnene igen, fordi niveauet og udbygget af undervisningen ganske enkelt var for ringe, og at ungerne reelt ikke fik det forventede udbytte af de mange timer, de var det - uanset at det kunne spare udgiften til SFO.

Bevidstløs udvidelse af skoletiden, sådan som regeringen foreslår,
giver ikke nogen effekt i sig selv, men det bør følge med, at lærebogsmateriale og lærerkræfterne samtidigt skal styrkes i væsentlig grad, og målene må gøres mere klare og mere ambitiøse.

Om selve læreruddannelsen er god nok, må anses yderst tvivlsomt, når så mange helt nyuddannede lærere mener, de har behov for supplerende kurser lige efter de har afsluttet uddannelsen.

Desuden bør der helt klar afsættes de fornødne ressourcer til at differentiere undervisningen
- mindst således, at de 20% ringeste ikke sinker og hæmmer de andres niveau, men skilles ud, så man gør alt, hvad der er muligt for at de ikke tabes totalt på gulvet.

Nødvendige færdigheder. Hvad er det? Der er mange skal vi sige ikke-læsere, der formår at skaffe sig informationer ved brug af moderned teknologi, scanner, talegenkendelse, ny emedier til viden, så som små film på Youtube . Ikke at læsning dør, men den bliver med rimelig sikkerhed mindre væsentlig for en dagigdag i tiden der kommer.
Matematik. Dem der har brug for det får det lært. Resten kan om nogle få år gå til forældrematematik, for de har glemt alt hvad de lærte allerede i første klasse bortset fra + og -.
Om 10 år er verden anderledes, og der er med sikkerhed brug for en skole med fag vi ikke forestiller os i dag. Løsningen findes ikke.

Opret dog nogle hjælpeskoler - ikke hjælpeklasser eller opsplitning i boglige og ikke boglige elever - men fritstående hjælpeskoler med 10-15% højere budgetter.

Og så nedlæg dog børnehaveklasserne...

I dag underviser vi videnssamfundets børn, med industrisamfundets metoder.

Vi tager en tilfældig flok børn i samme alder - propper dem ind i skolemaskinen, og forventer at de indlærer tingene på samme tid - og kommer ud på samme tid og har lært det samme.

Denne lille tegnede historie fra Sir Ken Robinson forklarer hvad det er vi gør - og hvorfor det ikke virker.

http://www.thersa.org/events/rsaanimate/animate/rsa-animate-changing-par...

David Steinberg

Kasper Hincheli stiller nogle væsentlige spørgsmål, og svarene er lige så interessante, som de grundantagelser, mange forældre i Danmark, går rundt og har omkring det offentlige skolesystem i Danmark, som er 180 grader modsat den reelle virkelighed. Når man ikke kan få tingene til at gå op, og man ender i en modsigelse, er det formentlig fordi en eller flere af ens antagelser, der glider ind i præmisserne, er forkerte. Det er det i hvert fald i dette tilfælde. Kan man få øje på disse præmisser og stille dem korrekt, så de svarer til virkeligheden, er der ikke nogen modsigelse - kun en øjenåbnende virkelighed. Da indlægget både er sympatisk og sigende for dette forhold, er det værd at se nærmere på det.

Således spørger Kasper Hincheli følgende (og når jeg bruger hans navn i det følgende er det blot for at påpege, hvem der siger hvad - intet andet - jeg har nemlig stort set de samme værdier - den eneste forskel er, at jeg har andre præmisser, men det kommer vi til hen ad vejen):

* Hvordan kan det være, at skolen skal indrettes efter de bogligst svageste 20%?
* Hvornår skal børnene være sammen med deres forældre - og hvornår skal forældrene være sammen med deres børn?
* Hvor bliver spontaneiteten af, når alting er struktureret?
* Hvornår skal børnene udvikle deres kreativitet?
* Hvornår skal børnene kunne have dannende fritidsjobs og gå til sport?

Værdierne bag alle disse spørgsmål synes for Kasper Hincheli at være følgende:
* At skolen også skal være for de bogligst stærkeste 80 %, så de også får noget ud af skolen, idet et godt (højt) udbytte af skolen for de 80 % er vigtigt.
* At børn og forældre skal have tid til at kunne være sammen, idet samvær mellem forældre og børn er vigtigt..
* At der skal være plads til spontaneitet, og at alting ikke skal struktureres, idet spontaneitet (og herigennem autonomi) er vigtigt.
* At børn skal have tid til at udvikle deres kreativitet, idet kreativitet er vigtigt.
* At dannelse er vigtigt - ligeså sport.

Jeg er naturligvis enig med Kasper Hincheli i, at ovenstående er vigtigt, så længe det afspejler den enkelte families værdier og udfoldes i frihed, men det tror jeg nu heller ikke, at Kapser Hincheli er uenig heri (det er i denne sammenhæng ligegyldigt)

Så derfor må alle tænksomme læsere stille sig selv dette spørgsmål:

* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at skolen skal indrettes efter de svageste 20 % på bekostning af de 80 %?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børn og forældre skal have mindre tid sammen og mindre tid til, at forældrene kan følge med i, hvad der foregår i skolen?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre spontaneitet og mere struktur?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre dannelse i virkeligheden på egen hånd?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børnene ikke skal udvikle deres kreativitet?

For den uvidende dansker, der blot accepterer, at et offentligt skolesystem - altid, altid, altid og ubetinget - er et gode, og at statsmagten altid vil det bedste for deres borgere, kan det komme som en våd klud i ansigtet, lidt som et chok, at dette langt fra er tilfældet. Faktisk er det sådan, at regeringens forslag er fuldt på omgangshøjde med, hvad der har været dagsordenen for det offentlige skolesystem i snart flere hundrede år. Det tror du, der læser dette her, nok ikke på, men spørgsmålet er, om du har studeret skolens historie - dens virkelige historie - eller blot har accepteret præmisset om, at statsmagten vil det bedste uden at have tænkt nærmere over det - et præmis, du formentlig har fået i... det offentlige skolesystem. (privatskolerne kan, formentlig med enkelte undtagelser, tælle med her, for hvor lærer man om skolens faktiske historie henne? Jeg har fået min viden om skolesystemets historie fra Internettet - guddødemig ikke fra folkeskolen eller gymansiet!).

Hvis en mand går langs vandet og smider sten i vandet og påstår, at han ikke ønsker at smide stenene i vandet men sørme ønsker at bevare dem, så er den adfærd, som manden udviser i modstrid med, hvad han siger.

Hvis en bager bager brød og putter cyankalium i, og han påstår, at han skam ikke ønsker at forgive nogen, så er den adfærd, som manden udviser, i modstrid med, hvad han siger.

Hvis en regering siger, at den ønsker mere tid til, at forældre kan være sammen med deres børn, at de ønsker, at forældrene enagerer sig mere ved at deltage aktivt i undervisningen af deres børn (gennem lektier og andre ting), at de ønsker, at børnene skal være så meget som muligt i virkeligheden, at de ønsker at børnene udvikler deres kreativitet, at de ønsker, at hvert barn udvikler deres evner maksimalt...

... og de putter dem i en heldagsskole langt væk fra virkeligheden, langt væk fra forældrene, kører alle forældre ud på et sidespor ved at fjerne ethvert element af forældrenes undervisning af deres børn, putter dem i en skole, der - er - designet - til - at - ødelægge - børnenes - kreativitet, og samtidig gør, hvad man kan for at eliminere differentieret undervisning, så er den adfærd, som regeringen udviser, i modstrid med, hvad de siger.

Og så skal præmisset ændres til, at det er fordi de ønsker det sådan - og intet andet.

Med andre ord - i virkeligheden er svaret på alle de retoriske spørgsmål, som Kapser Hincheli stiller, at de rent faktisk IKKE ønsker at opfylde de værdier, som han har, og som jeg er sikker på, at mange andre forældre deler. Det bør naturligvis få tænksomme mennesker til at overveje situationen meget grundigt. Og det bør det især gøre, fordi situationen er meget, meget, meget alvorlig.

Jeg kender ingen, der bakker op omkring heldagsskolen. Jeg kender ingen, der synes, at forslagene er gode. Hvoran kan man bakke op omkring det, når en elendig skole allerede til fulde har demonstreret, at den mentalt makulerer en stadig større andel af børnenes sind til konfetti, at flere og flere bliver funktionelle analfabeter og går ud af folkeskolen uden at kunne læse noget, der er sværere end en jumbobog og heller ikke kan, hverken det ene eller det andet? Når forslaget fortsætter - alle - de - mekanismer - i - skolestruktureren - der - er - årsag - til - at - børnenes - sind makuleres? Hvordan kan nogen i deres vildeste fantasi forestille sig, når dårlig undervisning, dårlige rammer, dårlige strukturerer producerer funktionelle analfabeter, at de selvsamme rammer bare i udvidet målestok, pludselig skulle kunne producere dygtige skoleelever? Hvordan kan man i sin vildeste fantasti forestille sig, at dårlig undvisning er bedre for børnene, bare de får endnu mere af det? Og hvordan kan man forestille sig, at det kunne blive bedre, når de amerikanske gymnasieelever nu er oppe på omkring 2/3 funktionel analfabetisme, når først man gennemskuer, at det danske skolesystem i dag er en stadigt mere tro kopi af det amerikanske skolesystem?

Det kan man naturlgivis kun forestille sig, så længe man har nogle grundlæggende præmisser om, at skolen sådan set i bund og grund, når alt kommer til alt, er god nok. At vi bare ikke har fundet ud af, hvordan vi kan gøre det godt nok. Glemt er, at børnene bliver dårligere og dårligere. Ergo - vi kunne engang godt finde ud af det. Men dengang vi kunne finde ud af det, var skolen anderledes - der var ingen nationale tests, ingen central styring af curriculummet, ingen ADHD-børn (hvor kommer de mon fra...? Kunne det tænkes, at de produceres af skolesytemet, som det helt præcist blev forudsagt, dengang man i USA besluttede sig for at give skruen et par ekstra omdrejninger? Tja-da-dum-tja-da-dej...). Der var mere frihed til børn og lærere. Og går man rigtigt lang tid tilbage i overklassens skolesystem, hvor der i parentes bemærket sjovt nok heller ikke var nogen ADHD-bør (tja-da-du-tja-da-dej), så lærte de latin og oldgræsk, læste klassikerne på originalsproget, mestrede trivium i et miljø, der giver alt hvad der foregår i Danmark nu om dage totalt baghjul), men det var længe før den progressive, Ritt Bjerregaard-hvad-alle-ikke-kan-lære-skal-ingen-lære-pædagogik, og før man gik over til den behaviouristiske "classroom management"-lærerrolle, og...

Så, Kasper Hincheli og andre, hvis I virkelig ønsker at få svarene på dine spørgsmål - ikke de politisk korrekte svar men de VIRKELIGE svar - så bør I, og andre der ønsker det samme, bruge noget tid på at sætte jer ind i følgende. Jeg er sikker på, at når man har læst og set følgende, så vil man være meget klogere på, hvad der foregår, og sandheden vil gå op for én med alle de frihedsskabende muligheder, det giver, når man er empowered med en sand forståelse af, hvad der foregår.

Læs især kapitel 1, der er en gengivelse af den tale, Gatto holdt, da han blev "årets lærer" i New York i 1991, men hele bogen kan anbefales:
http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...

The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5)
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

Og når rullegardinet for virkeligheden går op for tilstrækkeligt mange forældre, hvad sker der så?

Det var jo først for alvor med Haarders første katastrofale tag-selv-bordsgymnasiereform, at skolens afkobling fra ønsket om elevens opdragelse til suveræn borger begyndte at forsvinde.
Selv er jeg klassisk-sproglig student - også kaldet samfundsvidenskabelig gren for sproglige. Min erfaring er, at tilstrækkeligt mange folk rundt om godt kan skelne, hvilken afgørende forskel de klassiske færdigheder gør, og min oplevelse er derfor, at mange stillinger uformelt stadig kræver denne baggrund for at optimere jobbestridelsen.

Flemming Andersen

Jeg sidder og prøver at forestille mig en skoledag på 7,5 timer, hvor man er tvunget til at inordne sig sammen med andre mennesker, som man ganske vist kender, men som man ikke selv har valgt i så ung en alder.

Jeg sidder og prøver at forestille mig at dette skulle gøre de unge mere uddannelsesparate, at de skulle forøge deres positive viden.

Især når denne heldagsopbevaring er foretaget af lærere og pædagoer der i lige så høj grad er tvunget uden medindflydelse.

Og så kommer jeg til at tænke på en af min tids største kunstnere John Lennon, som formåede at sige en masse med få ord, som desuden var tidsløse i deres aktuallitet:

As soon as you’re born they make you feel small
By giving you no time instead of it all
Till the pain is so big you feel nothing at all
A working class hero is something to be

They hurt you at home and they hit you at school
They hate you if you’re clever and they despise a fool
Till you’re so fucking crazy you can’t follow their rules
A working class hero ……….

When they’ve tortured and scared you for twenty odd years
Then they expect you to pick a career
When you can’t really function you’re so full of fear
A working class hero ………..

Keep you doped with religion and sex and TV
And you think you’re so clever and classless and free
But you’re still fucking peasants as far as I can see
A working class hero …………….

There’s room at the top they are telling you still
But first you must learn how to smile as you kill
If you want to be like the folks on the hill

Jeg synes han meget bedre end nogen anden idag formår at beskrive vor hverdag, de krav magthaverne trækker ned over befolkningen og den fornedrelse af de nedre klasser og medfølgende polarisering man lægger op til. Og det gjorde han så for mange årtier siden.
Jeg kunne godt have brugt nogle af hans slags til at beskrive en heldagsopbevaringsanstalt, med vrangvilligt personale og uden fritid til at være det børn allerhelst skulle være…..børn.

Børn bliver efterhånden kun betragtet som alle andre mennesker i vort samfund, som investeringsobjekter og det er kun i den sammenhæng de har en interesse for vore politikere.

Børnene skal uddannes godt (de fleste) så de kan tjene meget og betale en stor skat til ministres og andres pensioner.
Nogle vil desværre falde igennem udannelsesmæssigt og adfærdsmæssigt og leve på kanten af samfundet, men det er den pris vi må betale.

Derfor skal børnenes ret til en sorgløs barndom, med leg , fantasi og fritid indskrænkes, til den voksne verdens krav om effektivitet, hvor det uspolerede og fri hurtigst muligt kan pilles af dem.

Vi ved jo nemlig egentligt godt at der alligevel kun bliver brug for/plads til de få dygtigste i fremtidens effektivitetsræs, hvor vi i stadigt højere grad indstiller os på et spild af mennesker levned, som ingen bonde ville acceptere i sine svinestalde.

Joe, denne regering har skam store tanker og visioner.

Vibeke Rasmussen

Selv om jeg holdt endog meget af at gå i skole, er jeg ret sikker på, at en forlængelse af skoledagen – længere end til kl. 14 – ville have svækket min glæde … betydeligt. For selv om det var dejligt at gå i skole, var det altså også herligt at få fri. Og jeg kan godt frygte, at den bebudede forlængelse af skoledagen vil blive modtaget endnu mere negativt af netop de børn, der i forvejen er skoletrætte og de nævnte '20%'ere. At det vil blive dem, man 'mister', og som tidligt vil droppe ud af skolen.

Jeg er derimod – nu, såvel som da jeg selv gik i skole ;-) – varm fortaler for, at man udskyder mødetidspunktet til kl. 9.

Brian Pietersen

hvor mange flere professorer tror i vi i det hele taget får ved længere eller anderledes skolegang i DK ..??

bare et forsigtigt skud procentmæssigt...om 20år??

Lige så mange det skal være.

Det er såmænd kun et spørgsmål om at sænke niveauet for professorer tilstrækkeligt!

Jørn Mortensen

Det er generelt frustrerende at den danske skoleelite, forskere mm., konstant jager modeller for den ideelle folkeskole på udenlandske jagtmarker, lige nu er Ontario forbilledet.
Hvorfor har man ikke lavet nogle storstilede undersøgelser af de helt specifikke danske forhold, der gør sig gældende, når børn skal lære.
Den sociale kultur, der bl.a. omhandler måder at omgås hinanden på og kommunikere på er unik fra nation til nation.
De uskrevne reglers eksistens og indflydelse kunne man kalde det.
I Danmark kæmper mange skoler og lærere kampe både kollektivt og individuelt med en skolekultur, hvor for mange børn får lov til at sætte en dagsorden med uro, støj(for meget) og diffus rastløshed i kølvandet.
Jeg havde hellere set, man havde begyndt med ændringer i selve skolekulturen før reformens ydre rammer kommer i spil.

Jeg mener faktisk, at Kasper vender tallene på hovedet:
Er det ikke ud af de 20 %, der elskede at gå i skole, vi nu finder de, der kommer med dette forslag om at tvangsindespærre unge mennesker på skolen i 37 timer?
En noget vidtgående fortolkning af Grundlovens undervisningspligt?
Kommer det også til at gælde de private skoler - eller kan forældrene her betale sig til deres børns frie tid?
Men selvfølgelig - hele blå blok arbejder sammen med KRIFA om at fjerne øverste grænse for en arbejdsuge - så de kommende generationer kan jo lige så godt lære det allerede nu - og S og SF har for længst tilsluttet sig blå blok.

David Steinberg

Hvis man gerne vil have nogle bud på løsninger, der bryder med det eksisterende og stadigvæk mere omklamrende og mentalt makulerende paradigme, kan man med fordel læse det indlæg jeg lavede i denne tråd:

http://www.information.dk/telegram/318729#comment-706399

Desuden vil jeg virkelig anbefale, at man anskaffer sig et eksemplar af Gattos bøger - fx Dumbing Us Down, Hvis nogen af jer allerede har snuset til den, er jeg interesseret i at læse jeres kommentar til bogen. Det samme gælder The Ultimate History Lesson, som jeg linkede til ovenfor.

I mellemtiden er her noget mere at tænke over:

Fra bogen "The Curriculum of Necessity or What Must an Educated Person Know?"

"A few years back one of the schools at Harvard, perhaps the School of Government, issued some advice to its students on planning a career in the new international economy it believed was arriving. It warned sharply that academic classes and professional credentials would count for less and less when measured against real world training. Ten qualities were offered as essential to successfully adapting to the rapidly changing world of work. See how many of those you think are regularly taught in the schools of your city or state:

1) The ability to define problems without a guide.
2) The ability to ask hard questions which challenge prevailing assumptions.
3) The ability to work in teams without guidance.
4) The ability to work absolutely alone.
5) The ability to persuade others that your course is the right one.
6) The ability to discuss issues and techniques in public with an eye to reaching decisions about policy.
7) The ability to conceptualize and reorganize information into new patterns.
8) The ability to pull what you need quickly from masses of irrelevant data.
9) The ability to think inductively, deductively, and dialectically.
10) The ability to attack problems heuristically.

You might be able to come up with a better list than Harvard did without surrendering any of these fundamental ideas, and yet from where I sit, and I sat around schools for nearly 30 years, I don't think we teach any of these things as a matter of school policy.

And for good reason, schools as we know them couldn't function at all if we did. Can you imagine a school where children challenged prevailing assumptions? Or worked alone without guidance? Or defined their own problems? It would be a radical contradiction of everything we've been conditioned to expect schools to do. If you want your son or daughter to learn what Harvard said was necessary, you'll have to arrange it outside of school time, maybe in between the dentist and the dancing lessons. And if you are poor, you better forget it altogether."

Den praktiske løsning, der kan omsætte Harvards ti punkter, er den klassiske verdens trivium, så enkelt kan det siges. Der er garanteret fremtidssikring, hvis man baserer undervisningen på dannelse og uddannelse, der har været i flere tusinde år - af forskellige grunde. Så, Henrik Knap og andre, den rigtige løsning findes skam!

Naturligvis vil det ikke være muligt at finde en løsning, hvis man arbejder inden for det nuværende paradigme, for så kan vi kun være sikre på, at løsningerne vil være forkerte, og at de vil producere evindelig elendighed. Nej, vi skal tænke "uden for boksen", og i forhold til i dag kræver det, at vi kan genopdage de klassiske dyders systematiske og grundige tilgang til læring.