Læsetid: 8 min.

Skolepanelets vurdering af folkeskolereformen

Heldagsskolen risikerer at give eleverne mere af det samme, reformen tackler ikke elevsammensætningen, og så bliver den stort set betalt af lærerne. Til gengæld er der behov for flere timer til faglighed, lærerne underviser kun i linjefag og efteruddannelse vil styrke skolen. Informations Skolepanel vurderer skolereformen
5. december 2012

Det er svært at forestille sig, at vores 500 elever i vores byskole skal få plads til flere værkstedstimer, når sløjd, hjemkundskab og idrætssalene allerede nu er booket op hele ugen igennem. Vi har en skole, der er over 100 år gammel og består udelukkende af små klasselokaler og et gangareal, som er for lille til at have møbler stående. Så vi kan ikke sende dem ud af klassen til gruppearbejde.

Hvis eleverne ikke må have lektier for mere, så frygter jeg, hvordan vi kan koordinere, at alle faktisk er færdige, når de har fri?

Jeg frygter også, at eleverne bare vil opleve mere af det samme, for hvis det er rigtig, at lærerne skal forberede sig mindre til mere undervisning, så dør alle idéer om omlægning fra traditionel undervisning til mere værkstedsorienteret undervisning ved fødslen.

Jeg har en søn i en livlig 3. klasse - og han har sukket siden 2. klasse efter at komme tidligt hjem fra SFO. Jeg er faktisk kommet til at love ham, at han ikke behøver at gå i SFO2. Han går i klasse med 23 andre, hvoraf flere har ‘ondt i livet‘. Så jeg kan godt forstå, at han vil opleve det som en straf, at han skal sidde og lave sine lektier midt i sin klasse, som jo ellers er noget, han øver sammen med mig i fred og ro derhjemme.

Desuden er det bekymrende, at staten giver 4 mia. - og kommunerne vil spare 3,5 mia. Det må simpelthen ikke ske! Det er ikke første gang, at staten løfter, mens kommunerne skærer, og det må ikke ske igen.

Britt Jadesø, forælder og lærer på Østre Skole i Nykøbing Falster

--- 

Reformen undlader at tage fat i det politisk mest ømfindtlige område - nemlig fordelingen af tosprogede. Den udfordring kan kun løses gennem et opgør med det frie skolevalg.

Søren Kramer, forælder

---

Udspillet afspejler i bekymrende grad konkurrencestaten med et enormt fokus på faglige resultater og konkurrence. De beskriver i udspillet Frederik i 8. klasse, der skal have timer på handelsskolen som uddannelsesforberedelse. Som om det ikke er nok, vælger han at cykle til handelsskolen for at vinde en konkurrence om at cykle mest. ALT - stort og småt - skal åbenbart målfastsættes som led i konkurrence. Der tales om trivsel - men ikke som mål i sig selv. Derimod er trivsel et instrument til at 'mindske undervisningsforstyrrende uro'.

Jeg synes heller ikke, der er megen tid til fritidsaktiviteter og fritidsjob (som nogle børn, måske især dem uden mange penge er afhængige af), med en 37-timersuge, som de ældste skal have.

Gro Hellesdatter Jacobsen, forælder

---

Det bedste er, at lærerne skal undervise i deres liniefag, og at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Højt begavede børn i dag ikke bliver udfordret i undervisningen i tilstrækkelig grad, og derfor keder de sig. Engagerede og dygtige lærere er det vigtigste for alle børn i folkeskolen.

Det værste er dog, at niveaudeling ikke bliver muligt i tilstrækkeligt grad. Derfor kommer de højt begavede børn alligevel til at kede sig, da der ikke er nogen undervisning, der tager udgangspunkt i deres forudsætninger i bl.a. dansk og matematik.

Inga Thaysen, forælder til højt begavet barn og medlem af forældreforeningen "Gifted Children" samt forældreforeningen i Gentofte for børn med særlige behov

---

Det værste i mine øjne er, at denne skolereform stort set betales af lærerne. Desuden baserer mange af initiativerne sig på, hvad regeringen tror/synes, der virker og ikke på dokumenteret viden om, hvad der reelt set har en effekt. Er forældrene overhovedet interesseret i, at deres børn skal blive på skolen i så mange timer? Hvad med fritidsinteresserne?

Ole Kobberup Larsen, lærer på Grønnemose Skole i Gladsaxe

---

Det værste er det nye 'korps af udviklingskonsulenter', der lyder helt klart som en trussel! Nu skal der tjenes, masser af private, penge! Dernæst 'regelforenklingen', der bliver efterfulgt af 16 nye gråzoner, og sidst ‘mere tid sammen på skolen'. Det skal nok glæde en masse elever og forældre, der syntes, at dagene i skolen er alt for lange i forvejen! Og endelig på fjerdepladsen på en liste, der kunne være meget meget længere: 'Lokale muligheder for to voksne', der kan oversættes til 'Hvis I ellers har råd til det!' Det bedste er vel, at nu kan det ikke blive meget værre!

René Norqvist Hansen, forælder og skolebestyrelsesformand på Rådmandsgade Skole

---

Det bedste er, at lærerne kun skal undervise i linjefag, og at man vil anvende fagkonsulenter til at løfte skolen. Det værste er ensretningen af folkeskolen, nedskæring af lærernes forberedelsestid og ingen midler til øget inklusion og IT

Kristine Falgaard, forælder, lærer på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg, forælder

---

Selve ideen med læringskonsulenter er god, men måske ikke som nationalt korps. I stedet bør de være kommunale korps, der kan få indgående kendskab til skolerne og være bannerførere både ved at deltage i arbejdet på den enkelte skole, og ved at inspirere med små kurser, oplæg, en der pacer og støtter i forandringsprocesser - både teoretisk og praktisk.

Det værste er dog, at man ikke tager et opgør med "PPR"-institution, som i dag fungerer som en stat i staten og gennem mange år har virket disintegrerende og stigmatiserende af svage elever.

Else Marie Post, bl.a. tidligere pædagogisk konsulent for specialundervisning

---

Reformen er et skridt på vej til heldagsskolen. Det er godt for sammenhængskraften. Men samtidigt risikerer udvidelsen af skoledagen for de små klasser at tørlægge det pædagogiske rum i fritidsordningerne. Morgenåbning og et lille pusterum om eftermiddagen kunne blive til ren pasning. Mindre ressourcestærke forældre kunne desuden føle sig fristet til at melde deres børn ud. Det mest elegante ville jo være at integrere/sammenflette SFO-pædagogikken med undervisningen i løbet af skoledagen. Og så håber jeg, at kravet om vejledende timetildeling udmøntes på en måde, der forpligter til socioøkonomiske hensyn i kommunernes finansiering af skolerne.

Thorsten Schumann, forælder og skolebestyrelsesformand på Sønderskovskolen i Sønderborg

---

Det værste ved skolereformen er, at finansieringen skal ske igennem en ‘normalisering af arbejdstidsaftalen for lærere‘. Altså at vi skal undervise mere uden, at forberedelsestiden følger med. Det bedste er en erkendelse af, at eleverne i skolen skal have flere timer, for rigtig mange skoler har kun minimumstimetallet.

Katrine Vinther Nielsen, lærer på Beder Skole i Aarhus

---

Det værste ved skolereformen er måske, at den postulerer, at nu skal det være anderledes - lærerne skal tages med på råd. I virkeligheden er det hele besluttet - lige til den detalje, at lærerne skal finansiere reformen. Det er også hyklerisk at blive ved at påstå, at lærerne ikke skal arbejde mere, men anderledes.

Så er der de helt virkelighedsfjerne, lyserøde visioner om, hvor fint det hele bliver, hvis vi bare lader eleverne bevæge sig. Helt ærligt - tror I ikke vi har forsøgt det?

Detaljerne med pædagogerne og samarbejdet er også interessante. Hvad med de børn, der ikke går i SFO?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, lærer på Beder Skole

---

Hvorfor bliver kristendomsundervisningen ikke til religion/livsopfattelse? Lad os hæve minimumstimetallet og uddanne lærerne, så bevægelse indgår i alle fag. Praktiske musiske fag også i udskolingen og i flere timer. Jeg er desuden tilhænger at engelsk fra 1. klasse, men jeg ser gerne et forslag om at indføre andre målemetoder i folkeskolen.

Henriette Ritz Kylmann, forælder

---

En forlængelse af skoledagen vil betyde flere timer med børnene, som derved kan betyde, at de får tilført mere kapital. Dette ville i teorien kunne have en gavnlig effekt, når det gælder om at bryde den negative sociale arv. Lærerne laver meget ud over de timer, de er i skolen. Dette ser forældrene ikke. De ser kun deres barn, men en lærer har altså ofte over tyve børn i klassen. 

Kent Ravn, lærer og studerer pædagogisk sociologi

---

Det værste er at der tænkes i kvantitet fremfor kvalitet. Det er ikke timeantallet alene, men måden man forvalter sine timer på, der er afgørende for elevernes faglige såvel som menneskelige udvikling.

Kristoffer Høyrup Sørensen, lærervikar og læser pædagogisk filosofi på Institut for Uddannelse og Pædagogik

---

Jeg er rigtig positiv overfor en heldagsagtig skole. Ihvertfald trænger elever og lærere både til flere timer og et kvalitetsløft. Alt handler jo om, hvordan det implementeres. Det har jeg stor tillid til skolerne og lærerne godt kan finde ud af. Min præmis er naturligvis, at lærerne IKKE skal arbejde mere, end det de får løn for. De kommende overenskomsforhandlinger vil forhåbentlig give svar på, hvad det er lærerne IKKE skal lave, som de ellers indtil nu har lavet - når de nu formentlig skal til at undervise mere. Iøvrigt kan man ikke undervise uden at forberede sig. Og stile og opgaver skal jo heller ikke rettes i fritiden.

Kurt Sandau, lærer på Hastrupskolen i Køge

---

Der er ufatteligt mange gode ting ved den nye skolereform. For det første ser det ud til at lærere og pædagogers fagligheder kommer til at supplere hinanden endnu bedre. For det andet ser det ud til at skolens opgave med at udligne sociale skel får endnu bedre betingelser, og for det tredje ser det ud til at faglighed forståes bredere end blot boglighed. Det er en stor styrke, da læring i endnu højere grad får mulighed for at ske gennem andet en bogkundskab og tavleundervisning. For det fjerde ser jeg også en mulighed for, at folkeskolen og det pædagogiske personale får mere status og autoritet, hvilket kun er godt. Ikke mindst øjner jeg en skelsættende mulighed for at udvikle lærernes professionsforståelse, så de/vi i højere grad ser sig selv og kan fungere som læringsfacilitatorer og forbilleder for skabelsen af inkluderende læringsfællsskaber.

Gro Emmertsen Lund, tidligere lærer - nu konsulent i haslebo og partnere 

---

Det værste er ve, at der skal være så lange skoledage. 35 / 37 timer er alt for langt. I L. Reventlows Brahetrolleborg Skolevæsens Instrux fra 1784 stod der skrevet, at det er vigtigt, at de små skolebørn »altiid beholder deres Munterhed og Skolen ikke falder dem til Last. Med det for Øje bestemmes, at de smaae Børn forbliver det første halve Aar ikke over en Tiime i Skoelen. Korporlig Straf og grove Skieldsord er ikke det som Skoleholderen skal holde sine Børn i Orden med«. Selvom det er fra 1784 er det i dag stadig vigtig, at børn ikke er i skole/ institution så meget - hele dagen. Det er ikke timeomfanget, der giver læring. En skoleleder i København kunne lære børnene, det de skulle på ½ år. Erik Sigsgaard vil også vende timer og frikvarter om. Endvidere er det vigtigt at børn også er uden opsyn af voksne hele tiden.

Torben Conrad, forælder

---

Det bedste ved reformen er en skoledag med variation mellem stillesiddende aktiviteter og mere legebetonede ditto. Det værste er, at den eksisterende skolekultur skal bære reformtiltagene. Generelt set er klasserne præget af alt for megen uro til at læringen bliver effektiv. Der er et stort behov for nytænkning af lærerfunktionen henimod mere autentiske lærere, der kan og tør sætte dagsordenen i klasserne. Efteruddannelse løser ikke problemet. Hvis reformen er "hardware" er personalet "software". Og lige nu passer de ikke sammen.

Jørn Mortensen, speciallærer i Kerteminde Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Lund Petersen

Tænk nu hvis jeg arbejde på den nye heldagsskole, og jeg uden forbehold ville være med til, at alle fik mulighed for en videruddannelse enten på erhvervsskolerne eller gymnasiet, og man på læreværelset drøftede f.ek. begebet læreproces? hvad er det der sker, børn lære noget så svært som et sprog, hvordan gør de det? vi ved det ikke, derfor bliver vi nød til at se på den sociale dannelse som en bevidst styret proces som har en hensigt. Det betyder at vi vil noget med eleven, at indføre eleven til en kultur eller et samfund.
Spørgsmålet bliver herefter på hvilket grundlag ønsker vi at en person indgår i en læreproces.
Der vil være en sammenhæng mellem det udgangspunkt man vælger at se læring i, er det et naturvidenskabeligt dannelsesideal eller er det et åndsvidenskabeligt dannelsesideal hvor begreber som frihed og valg er noget centralt?
I hvert enkelt tilfælde bygger valget på et værdigrundlag som er med til at styre den proces man ønsker at ihværksætte. Når det er så kompliceret og man i mange læringssituationer diskutere hensigter og mål, må man konstatere, at i det øjeblik man gør hensigter til genstand for overvejelser opstår uenigheden, for hvordan og på hvilket grundlag?
Eksempelvis kan hensigten i en skole være, at eleverne skal have respekt for hinanden? spørgsmålet bliver hvordan, hvilken metode skal vi benytte, allerede her, rejser der sig forskellige værdigrundlag i valg af metode.
Det rejser et nyt spørgsmål, skal der fortsat være metodefrihed i den danske folkeskole eller skal man på den enkelte skole drøfte et fælles værdigrundlag, man som underviser er forpligtet overfor og som henter sin inspiration i filosofien og ikke i psykologien da undervisning og metoder har mere til fælles med filosofien end psykoligien, som fylder alt for meget i den danske folkeskole og umiddelbart betyder at vi mister over 20% af en elvårgang.