Læserbrev

Stater og firmaer: et nyt magtforhold

21. december 2012

Fortalere for liberalisering og privatisering mener, at konkurrence mellem selskaber er til fordel for alle, fordi priserne falder. Offentlige licitationer sikrer billige priser til gavn for skatteydere og forbrugere. Nogle gange virker det. Andre gange – som når en kommune skal lave EU-udbud for at bygge et skur – giver det bureaukrati og merpris. Det er en anden sag.

Men med globaliseringen har vi fået en omvendt form for licitation. Det er ikke stat eller kommune, der udbyder en opgave blandt private firmaer. Det er store private firmaer – multinationale og nationale – der inviterer staterne til at give dem bedst mulige vilkår.

Professor Finn Østrup siger i Information d. 20. december, at uden globaliseringen er staterne prisgivet, og at »man skal huske på, at en globaliseret verden også medfører, stater kan trække på udenlandske selskaber og få dem til landet.«

Men i den virkelige virkelighed trækker de udenlandske selskaber staterne rundt ved næsen (eller hvor de nu trækker), og spiller dem ud mod hinanden.

Den stat, der giver det bedste tilbud, får investeringer. Ofte til skade for hævdvundne regler om løn, arbejdstid og arbejdsvilkår. Konsekvensen er ikke billige priser, men lavere lønninger og mindre sikkerhed.

Fremskridt rulles tilbage

Jeg husker en konference i Maputo i Mozambique, hvor fagforeningsrepræsentanter fra det sydlige Afrika for få år siden klagede over, at de fremskridt de havde tilkæmpet sig over mange år, blev rullet tilbage. Den ansvarlige mozambiquanske minister bekræftede analysen og tilføjede, at man gør hvad som helst for at tiltrække investeringer.

Stater siger ja til firmaer, der sætter fagligt tilkæmpede rettigheder og andre demokratiske fremskridt over styr. Det øger den økonomiske ulighed og giver flere arbejdende fattige. Og det er globalt. Fra det sydlige Afrika til aftaler om udnyttelsen af Grønlands råstoffer.

Globaliseringen har gjort kapitalen endnu mere flydende. Den er altid investeringsparat, hvis staternes tilbud er gode nok: Lavere selskabsskat, færre faglige rettigheder, ingen arbejdsmiljøregler. Frizoner for produktion, der er fri for snærende regler og skatter og afgifter. Det vidner ikke om, at staterne står stærkt overfor de store selskaber. Nogle gange står de slet ikke. De ligger.

 

Knud Vilby, journalist og udviklingskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard, er det ikke kun markeder og arbejdskraft og ressourcer de multinationale selskaber er afhængige af? Stater anses som hindring for maksimal profit.

På tide med en socail told, som skulle tilbage til oprindelseslandet, ellers vil denne negative auktion forsætte, til skade for miljø og menesker, og kun være godt for de få som ejer produktions og kapialtmarkedet.

Flemming Andersen

Derfor nytter det ikke at staten lefler for markedet.

Markedet må tilpasse sig staten, samfundet og det demokratiske valgte mål og ønsker.

Udmærket perspektiv, som understreger at også de mange kræfter som i nær fremtid vil blive brugt på at rulle stadig mere OPP ud over offentlige indsatsområder, vil bidrage til den igangværende udvikling - og over tid sparke Danmark definitivt bort fra den nordiske, universelle velfærdsmodel og i frit spin mod residualstat, forsikringsmodeller og neoliberalistiske tilstande.

Henrik Herløv Lund begik for godt et års tid siden en udmærket kritisk gennemgang af OPP-finterne:
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1061

Niels-Holger Nielsen

COP18

Alden Meyer of the Union of Concerned Scientists said that the resulting two-week summit was more like a trade fair than a science-driven or environmental discussion, in which "you saw on display the power of these industries and their short term profit motivation to dominate the governments of the world"

The Climate Deal Sham: Only Sharing Can Break The Deadlock

Det er det samme hele vejen rundt.

Dér kan ikke være noget over, eller ved siden af demokrati. Hvis man vil have en funktionel ideologisk buffer. Alternativt vil rettighederne blive det første offer - det ses blandt andet i lov religion.

randi christiansen

Demokrati er ikke i sig selv en kvalitetssikring - det kommer an på folket

Hvis systemdynamikker manipulerer med folket, har vi skindemokrati

Følg pengene og find det bagvedliggende regime og dets lakajer

Og spørg om det er nok at sige undskyld, EFTER byttet er delt og fortæret ...