Kronik

’Tænk globalt – handl lokalt’ holder ikke

Når vi i klimaets navn vælger lokale fødevarer, så taber udviklingslandene. Og gør vi det af hensyn til den lange afstand, handler vi mod bedre vidende. Hvordan fødevaren bliver dyrket og tilberedt har nemlig større indflydelse på den samlede CO2-udledning end transporten
Samlet set har vore vaner langt større effekt på det samlede klimaregnskab, end hvis vi bare stopper med at købe importerede varer fra udviklingslandene, skriver kronikørerne.

Samlet set har vore vaner langt større effekt på det samlede klimaregnskab, end hvis vi bare stopper med at købe importerede varer fra udviklingslandene, skriver kronikørerne.

Kristine Killerich

18. december 2012

I de seneste år har bæredygtighed og ’spis lokale fødevarer’-trenden for alvor fået tag i dansk madkultur. Vi hører det i tv, i avisernes livsstilstillæg og fra tidens modekokke. Begge strømninger er modreaktioner på ’McDonaldiseringen’ af fødevarefremstillingen og er inspireret af Det Nye Nordiske Køkken. Hovedantagelsen er, at den mest bæredygtige fødevare er lokalt produceret. Derfor bør vi vælge dansk sukker frem for sukker fra Malawi, eller spansk vin frem for vin fra Sydafrika.

Argumentet er, at jo længere distance en fødevare har tilbagelagt fra gård til gaffel eller fra mark til glas, jo større klimabelastning. Lokale fødevarer fremstår derfor for mange som det mest klimavenlige alternativ til importerede fødevarer. Dette er en logisk, men også unøjagtig slutning.

Ikke en klimatrussel i sig selv

Det er lidt af en jungle at handle klimavenligt. Antallet af varer, der hævder at være CO2-neutrale og miljøvenlige, kan virke uoverskueligt. Læresætningen ’lokalt = klimavenligt’ er et snusfornuftigt pejlemærke, som er let at huske. Men det er også et forsimplet svar på et komplekst klimaspørgsmål.

Lad os i stedet se på nuancerne.

Såkaldte livscyklusanalyser måler de drivhusgasser, som udledes gennem et produkts levetid fra producent til kunde til skraldespand. I USA lavede man i 2008 en analyse, der skulle dokumentere en gennemsnitlig amerikansk fødevares klimaaftryk. Analysen viste, at transporten kun står for fire procent af fødevarernes totale klimabelastning, mens dyrkningsdelen står for hele 83 procent. I tilsvarende britiske analyser udgør transporten 10 procent af den totale udledning, mens produktion, forarbejdelse og forbrug står for de resterende 90 procent.

Hvordan vi forbruger visse af vores fødevarer har enorm betydning for deres samlede klimaaftryk. Tag bare den britiske virksomhed Cafédirect, som foretog livscyklusanalyser på deres bedst sælgende te- og kaffeprodukter. Analyserne viste, at næsten tre fjerdedele af produkternes totale klimaaftryk blev til på forbrugsstadiet. Hvordan du koger tevandet, gør altså en forskel. Derfor skal vi være mere kritiske over for de vaner, vi har i køkkenet. Eksempelvis kræver bagte kartofler fem gange så meget energi som kogte kartofler. En fødevares totale klimabelastning påvirkes også af, om vi tager bilen til supermarkedet. Endelig skal vi forbrugere tænke mere over vort madspild i husholdningen.

Samlet set har vore vaner langt større effekt på det samlede klimaregnskab, end hvis vi bare stopper med at købe importerede varer fra udviklingslandene.

Ulandene fremstiller fødevarer med mindre CO2. Det skyldes bl.a., at produktionen af fødevarer i industrilande ofte er mere CO2-intensiv, end den er i nogle udviklingslande.

Et ofte fremhævet eksempel er en undersøgelse foretaget på Cranford University, der sammenligner klimaaftrykket for blomster dyrket i henholdsvis Holland og Kenya. På trods af de kenyanske blomsters klimabelastende flytransport til Europa, har de et lavere klimaaftryk end de hollandske. De hollandske blomster dyrkes nemlig i store energitunge drivhuse, mens de samme blomster dyrkes naturligt i det kenyanske klima. På den måde opvejes transporten af en mere CO2-effektiv produktion.

Verdensbanken har peget på samme tendens. En nyere undersøgelse viser, at sukker fra Zambia og Mauritius som forbruges i Europa, kan have et lavere klimaaftryk end sukker, som produceres lokalt.

Læg dertil, at en ’lokal’ fødevare ikke nødvendigvis er lokal. Mange fødevarer produceres ved hjælp af energitunge importerede landbrugsmaskiner. Pesticider, kunstgødning, brændstof og dyrefoder er nogle af de hjælpemidler, som ofte importeres fra fjerne regioner. Disse faktorer bør tages med, når klimaregnskabet gøres op.

Mere end blot klima

Bæredygtighed rummer mere end blot vores miljøpåvirkning. Ser vi på transporten af fødevarer alene, ignorer vi de sociale og økonomiske sider af bæredygtig udvikling.

Eksporten af landbrugsprodukter har stor betydning i udviklingslandene. En rapport fra forskningsinstitutionen Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling (IIED) viser, at alene eksporten af frugt og grønt fra Afrika til Storbritannien beskæftiger 1,5 millioner mennesker.

Mere end 70 procent af verdens fattige er direkte eller indirekte afhængige af landbrug, vurderer FN. Vælger vi de importerede fødevarer fra, mister mange fattige bønder forbindelsen til dette eksportmarked og muligheden for økonomisk og social udvikling. Vores indkøb har altså store konsekvenser – for miljøet og for mennesker i udviklingslandene. Hvis vi fravælger fødevarer fra fjerne lande i klimaets navn, er udviklingslandene de største tabere.

Vi har det største ansvar

Det overordnede spørgsmål trænger sig på: Hvem skal tage ansvaret for at reducere verdens klimaaftryk? Historisk er vi i den industrialiserede verden de største syndere i forhold til CO2-belastning. I Kyoto-aftalen som netop på COP18 blev forlænget til 2020, anerkendes netop den ulighed, at udviklingslandene rammes hårdest af klimaforandringerne, mens de tilsvarende bærer det mindste ansvar.

Den globale ulighed ses også ved klimabelastningen målt pr. indbygger. Et land som Nicaragua står for 0,8 tons CO2 pr. indbygger, mens vi danskere står for 10,8 tons CO2 årligt.

Men klimabelastningen fra udviklingslandene er ’nødvendig’ CO2, der kræves for at møde de basale behov som fremstilling af fødevarer. Mens vore udledninger i industrilandene i højere grad stammer fra luksusvarer og fritidsforbrug. Derfor er det urimeligt at fravælge import af fødevarer fra udviklingslandene ud fra et snævert klimafokus. Vi bør i stedet vende blikket mod os selv. Men hvad kan vi gøre?

Det etiske forbrug er vejen frem

Vi ’stemmer tre gange om dagen’ – ved morgenbordet, i kantinen ved frokosten og ved aftensmaden. Når du køber ind, kan du være med til at ændre verden. Her mener vi, at certificeringsordninger er vejen frem.

Tag fisk som eksempel. Flere europæere vælger MSC-certificerede fisk i frysedisken – efterspørgslen efter bæredygtigt fangede fisk er stigende. I dag er det blå MSC-mærke din bedste garanti for bæredygtigt fangede fisk og skaldyr, og for at der er taget hensyn til havmiljø og fiskebestand.

På samme måde kan Fairtrade-mærket være en god rettesnor på en række af de dagligvarer, der bruges hver dag såsom kaffe, sukker eller bananer. Mærket betyder, at bønderne har fået en mere fair betaling for deres råvarer, og at miljøet skånes under produktionen. Desuden er 75 procent af de Fairtrademærkede varer på de danske hylder økologiske.

Når vi køber møbler, printerpapir, gulve, aviser eller emballager, kan vi også handle bæredygtigt. Når du som privatperson eller virksomhed vælger FSC-produkter, støtter du skov drevet med respekt for mennesker og natur.

Hvor står vi så? Det er stadig en god idé at købe lokalt, især hvis man handler efter årstiderne og vælger en mere CO2-venlig kost a la den, som agronomen Henrik Saxe plæderede for i kronikken den 5. december. Men det er vigtigt ikke bare at ville handle lokalt. Afstanden fødevaren har tilbagelagt er vigtig, men det må ikke være den eneste faktor, vi vurderer ud fra, når vi vil handle bæredygtigt. Gennem handel med u-landene – særligt handel med certificerede varer – kan vi gøre en stor forskel for mennesker, der har mindre end os, og som er hårdere ramt af klimaforandringer.

Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og Jonas Giersing er direktør for Fairtrade Mærket

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Magen til gang demagogi skal man lede længe efter. Snik-snak blandet med nedskydning af selvopfundne stråmænd, gør artiklen aldeles uspiselig. WWFs infiltration med Cargill, Monsanto, Coca-Cola, Ikea og andre korporationer i den absolutte verdensklasse (the usual suspects) er velkendt. Mindre kendt er det, at de certificeringsordninger som WWF blåstempler alt overvejende støtter naturdræbende monokulturelle dyrkningsformer (med eller uden pesticider og GMO) til fordel for det agroindustrielle kompleks og til ubodelig skade for de oprindelige småbønder, som har levet med og beskyttet naturen i århundreder.

Jeg er lidt overasket over at finde Fair Trade på samme galej som WWF, men der er begyndt at dukke antydninger op om at disse også er på vej i en gal retning. Der er jo penge i lortet.

Way Beyond Greenwashing: Have Corporations Captured Big Conservation?

The Silence of Pandas – What the WWF Isn't Saying

På nettet kan man finde hundredvis af lignende artikler/film, som mener og dokumenterer, at man skal tage WWFs selvpromovering med mere end et gran salt.

... problemet er ikke at vi ikke kan, men at vi åbenbart af bekvemmeligheds-årsager synes at alt er som det skal være. Men det er lidt med miljøet som med økonomien, man kan altid skubbe problem-løsningen hen på næste generation,. men den holder jo ikke meget længere.

Hvad skal der til for at forgudelsen af ubegrænset vækst og ligeså åndssvagt indbygget overforbrug kommer i anden række, og viger for det som er det vigtigste for os alle(overlevelse/miljøet) bliver prioriteret højere?.

Alle fornuftige løsninger bliver jordet til fordel for endeløs tågesnak om hvorvidt vi overhovet har et klima/miljø-problem, og i mellemtiden sker der,.. intet,.

Lise Lotte Rahbek

Jeg kan ikke finde forklaringen på, at jeg skal købe afskårne blomster fra Kenya.
Blomster optager en masse vand. Vand som kunne være blevet brugt til at dyrke grønt og vande dyr til de lokale Kenya-borgere, istedet for at blive send til Nordeuropa med fly i store mængder.
Jeg - og andre nordeuropæere- kan godt lade være med at købe afskårne blomster om vinteren og lade vandet og plantefibrene blive i Kenya.

Jeg køber da bestemt varer som er fabrikeret i fjerne og varmere lande og det vil jeg blive ved med.
Men den med at købe blomster fra Kenya - den har jeg ikke fundet noget godt argument for.

’Tænk globalt – handl lokalt’ holder ikke
Nej men:Ttænk globalt handl fornuftigt holder, ingen udløbsdato.
Indfløjne afskårede blomster fra Kenya, er jo blot et af mange tåbelige nødvendighedder, vi moderne menesker har fået, fra glittede reklamer trykt på den anden side af kloden

Lars Kristensen

Jo mere vi handler globalt, jo mindre handel sker der lokalt i de mindre veludviklede lande, for der er mere penge i den globale handel end i den lokale.

Skal vi hjælpe de fattige i de mindre veludviklede lande, så skal vi selv handle lokalt, for så vil der blive mere lokal handel i de fattiges lande også.

At påstå at global handel hjælper er en floskel og ikke mindst en løgn.

Er en befolkning opsat på en global handel, vil den få svært ved at kunne klare sig, når der kommer en global krise.

Det er de lokalt handlende samfund der klarer sig bedst gennem en global krise, derfor er lokal handel hjælp til selvhjælp.

citat: "Vi ’stemmer tre gange om dagen’ – ved morgenbordet, i kantinen, ved frokosten og ved aftensmaden. Når du køber ind, kan du være med til at ændre verden"

Nej... vi stemmer én gang, hvert (i gennemsnit) fjerde år, på nogle røvhuller som alle bekender sig til kapitalismen, men som lader som om der er forskellige slags kapitalisme...

Sammenligning: hvis man køber sit kød og sine grønne sager hos en lokal producent - lokal i dets ægte betydning - så kan du møde dyrene - se marken og stalden - samt møde 'manden selv' . Man slipper samtidig for en masse afgiftspålæggende mellemled , men kan købe præcis den mængde man har behov for - og den nære kontakt imellem kunde og producent fordrer anstændig opførsel fra begge parter.

Hvis man gør sin handel lokalt har man mulighed for at påvirke produktionen - der kræver lokal arbejdskraft - der hver især bruger deres løn - lokalt.

Industrilandbrug har udhulet kvaliteten af den produkt de hævder at levere , af hensyn til profit. Uden mad og drikke , virker helte ikke - og det må være i alles interesse at komme ud af eu's markedskontrol , og støtte eget landbrug direkte , så det igen kan betale sig at producere bæredygtigt og kvalitetsbevidst. Hvis prisforskellen er for stor vil markedsandelen af lokalproduceret kød .fx. ikke kunne konkurrere med billigt pumpet kød fra en fabrik i ?? Med X moral. Til gengæld er vi selv sikret en god export når det rygtes at vi har gode sager ;)

Nogen skal forklare dem inde på borgen at vækst kan være andet og mere end øget omsætning.

Kurt Svennevig Christensen

Det er sådan noget vrøvl og sludder, der holder fornuften uden for den offentlige debat. Der er ingen sammenhæng, overhovedet, i den kronik. For det første: Selvfølgelig er der produkter som kan dyrkes i andre lande og stadig være klimavenlige, hvis de produkter absolut også skal bruges her i landet.

Men derfra går WWF til kaffe, te og bananer som et argument – men hvad har de produkter med klimasagen at gøre? Og vrøvlet når toppen når vi bør vælge MSC mærket fisk. Hvad i al verdens rige og lande, har MSC mærket fisk med klimaet at gøre? MSC mærket fisk indeholder intet godt, målt på fiskeriet. Måske indeholder MSC mærket det bedste af det værste. Men der er så langt fra godt, som noget kan være. Bare forestillingen om at vi skal købe MSC mærket fisk, for kun derved kan vi få en politisk styret bæredygtig fiskeripolitik er galimatias. Vi SKAL have en bæredygtig fiskeriforvaltning, og det er ikke et tilvalg.

Vil forbrugerne gøre noget i virkeligheden, for at få fiskerne til at fiske bæredygtig i virkeligheden, dvs. ved at de bruger garn og kroge i stedet for trawl og bomtrawl, og dermed skåne havet, miljøet og klimaet, skal de købe fisk der er fanget miljørigtig i fiskeriets virkelighed.

GE antager at forbrugere, der vælger lokale afgrøder ikke ser på andre faktore i forhold til produktionen af varene. Uden denne fejlslutning, så har hun intet argument.

Desuden, så er det et problem for ulandene, hvis deres primære eksport er basis landbrugsprodukter. De har et stadig ringere bytteforhold i forhold til forarbejdede og højteknologiske produkter, og derved er man med til at fastholde ulighed og fattigdom.

Jeg forstår heller ikke sammenligningen. Peruvianske øko-asparges er bedre end danske drivhusdyrkede, siger I? Ja... men er hele pointen ikke at man skal lade være med spise asparges i December? Hvad med peruvianske øko-asparges mod dansk øko-hvidkål?

Handl sæsonalt, lokalt og øko. I den rækkefølgde. Det giver billigst grønt med bedst kvalitet. (Og kødet skal være græsfodret.) Har du en have? Så dyrk dit eget grønt. Skaf nogen kyllinger som kan spise dit madaffald og give æg og suppekød tilbage.

Men vores ignorance og uvilje at faktisk gøre en forskel, at acceptere at tomater og ruccola-salat ikke er mad som skal spises i December, viser hvor meget varm luft der er i hele øko-trenden. Det kommer ikke til at ske en forskel før katastrofen sker, eller priserne bliver for høje. Og det har ikke en skid med "politikerne", at gøre, det er vores konsumtionsmønster der skal ændres.

Vores "konsumtionsmønster" ændres sådan cirka hver fjerde uge... nøjagtigt afbalanceret til at købe den nyeste digitalhimstregims, eller en økologisk urt fra Himalaya... men intet af det hjælper syndeligt på hverken klimakrise eller overforbrug, det må da efterhånden være indlysende ?

Det er nu nemt at forstå hvorfor det er en fordel for Kenya at eksportere afskårede blomster til Europa. Det giver hårdt tiltrængt valuta i kassen, som kan benyttes til at købe produkter, som landet ikke selv kan fremstille. For eksempel medicin, vindmøller eller computere. Den smule vand, som landet ville spare ved ikke at eksportere blomster er fuldstændig uden betydning i den sammenhæng.

Land-grabbing er kommet for at blive! Så jo mere vi handler i U-lande, jo værre stillet bliver de.
Jeg har rejst i Kenya, for at se på blomsterdyrkning, det foregår også i drivhuse der og helt uden miljøtilsyn - så du skal ikke snuse for meget til blomsterne!

"Pesticider, kunstgødning, brændstof og dyrefoder er nogle af de hjælpemidler, som ofte importeres fra fjerne regioner"

Det samme gælder pudsigt nok i U-landene!

Niels-Holger og Mikkel: Jeg mener bare at det er helt forkelt at sidde og vente på at politikerne "gør noget", når vi har al magt i verden til at bare gøre det selv. Men som du også siger Mikkel, så er går folk mere op i at eje den seneste iPhone-gadget. Ingen tvivl om at juleshoppingen slår nye rekord i år igen, mod alle odds?

Pudsigt nok begynder jeg mere og mere og tro på Adam Smith og hans usynlige hånd. Vi kommer ikke til at få en ordentlig forskel før folk bliver ramt at dyre priser og mangle på energi og råvarer. Og så er det måske for sent. Se bare på det arabiske forår. Ville det have sket uden (den af USA og EU forudsagede) boom i energi/fødevarepriser under samme tid? I think not. Det er først når folk er sultne som de reagerer.

Det må være en god idè, at forbinde skatten med forbruget.
Afgift på energi og resourser, over og under jorden, istedet for skat på arbejde. (Og væk med den modsat rettede landbrugsstøtte).
Det kan kun politikerne sørge for, alverdens politikere.
Selvfølgelig har forbrugerne meget magt, men ud over idealisme skal der en drivkraft til : Prisen.

Afgift vil påvirke alle led fra jord til bord og til materialisme.
At der så følger større retfærdighed med, hvis det erkendes, at jordkloden er alle menneskers ejendom, er det, der får det hele til at gå op i en højere enhed til gavn for planeten og dens skabninger.

Hold dit forbrug på det nødvendige minimum.
Enhver, der ikke kan overholde denne simple regel, bør afstå fra at komme med letbenede, frelste råd.
Så enkelt er det..!

Eksportproduktion i landbruget kræver store industrilandbrug, der skævvrider den lokale småbrugsproduktion, ødelægger biotoper med uoprettelig skade for biodiversiteten til følge. Indtægterne fra denne eksportproduktion ender for en meget stor andels vedkommende i nogle få rige menneskers lommer og er med til at understøtter den afrikanske overklasses import af luksusvare. Biobrændselproduktion er med til at presse priserne op på lokale fødevare.

Som i enhver anden krig gælder at også i krigen mod Afrikas natur er det sandheden der er det første offer. Jeg er træt af kun at blive præsenteret for upstairs partsindlæg. Deltag dog i den folkelige debat:

Tyveri af Afrikas værdier
http://www.information.dk/296198

"Derfor rigdom" om filmen ’Tyveriet af Afrika’. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen.
http://www.information.dk/318210

Jeg kan ikke forstå at man overhovedet kan nævne (Not So) Fairtrade og MSC i en sådan artikel, det giver jo ingenlunde nogen mening.

"Fairtrade er den mest usle og bedragiske mærkning, hvor et stort fed koorporativ og dets mellemmænd æder hele fortjenester, præcis som under normale vilkår. forskellen ligger blot på minimal bedre arbejdsvilkår, så alt det gode bønnerne etc. Angiveligt skulle få har Inter hold i virkeligheden. Gang på gang har undersøgelse af arbejderenes løn vist sig at være lig de lønninger som ikke Fairtrade certificerede arbejder/bønder får dvs. Så lavt at de reelt arbejder som gældsslaver.

Fairtrade ender gang på gang på listen over "firmaer" der bruger underbetalt arbejdskraft.

MSC certificere ikke bærbart fiskeri, f.eks. Bundtravl, det er bare dybt tragisk at det er det bedste vi har, hvilket siger alt om vores globale verden.

Forfatteren har åbenlyst ikke fattet at afskårne blomster og blomster der ikke kommer fra egen have er noget møg, uanset om det er dyrket i Afrika eller et drivhus på Fyn. Det samme gælder en lang række andre produkter.

Det bedste vi kan gøre for miljøet er at spise efter sæsonen! At spise tomater, salater og lig. Hele året rundt er en massiv sviner, især når vi kombiner det med kød fedet op på Soja og som står i olieopvarmet stalde 12 mdr. Om året.

Ja lokalt er ikke altid godt, men bliver det produceret ordentligt og passer det til klimaet og årstiderne og ikke "dyrket" under kunstige omstændigheder er det altid bedre.

At vores måde vi tilbereder det på, henter det, kan der vist ikke herske tvivl om. Bl.a. Derfor vi skal omstille måden hvorpå energi bliver produceret.

Poul Borup-Andersen

Den russiske vulkan sender p.t. 4.300.000 tons magma ud i atmosfæren i døgnet oplyste TV os om.
1200 ton i sekundet. Sluk smøgen!

MSC certificere fiskeri erikke bærbart fiskeri, f.eks. kan bundtrawl certificeres. Det er bare dybt tragisk at det er det bedste vi har, hvilket siger alt om vores globale verden.

Jeg er enig i at Globalt ofte står i vejen for lokal handel, global handel kan være direkte undergravende for en økonomi. Sukker og EU ;) (hvis i forstår)

At handle "fair"Trade er endvidere miljøsvinsk, eftersom det hovedsageligt er "luksus"produkter, dvs, vare vi egentligt ikke har brug for, såsom kakao, kaffe, Te, sukker etc etc.

At det så ofte er af ligeså elendig kvalitet som standard varen, er så en anden snak.

Blot tag den Fairtrade mærkede kaffe i Netto som eksempel, det er det samme bras som posen ved siden af uden mærket, så nej det bliver ikke bedre af at der er et mærke på.

Bras er bras uanset om det så kalder sig Fair.

der er da nogle fornuftige pointer, men generelt må jeg tilslutte mig kritikken. Og om man hjælper verdens fattige ved at købe tredieverdensprodukter kommer sandelig an på hvordan de behandles af deres arbejdsgivere, ok her kommer fair trade ind, osv, men der foregår megen skadelig monokulturdyrkning i den tredie verden, skadelig fra mange synsvinkler.
Det hele kommet ned til at man skal se på hvor vidt omkostninger eksternaliseres eller ej. Det er den virkelige målestok, og kapitalismens smarteste værktøj er netop eksternalisering af omkostninger, både over på miljøet, sundhedsmæssige skader, opbrugning af fossile brændsler, osv.

Daniel Mikkelsen

Hun tror at det har noget med det nordiske køkken at gøre men bæredygtighed og økologi har jo været på plakaten i mange år men blot et sted hvor almindelige folk ikke kan li at få deres inspiration fra; nemlig den yderligtgående venstrefløj som i årevis har snakket om og tilbudt alternativer i økologi,biodynamik og permakultur.
Men det går jo ikke at skrive de autonome i ens kildemateriale især ikke hvis man er (tidligere) konservativ..

Simon Olmo Larsen

Afrika så rigt på alt og alligevel husere der så meget fattigdom, nu skal vi så bildes ind, at systemet som har udplyndret kontingentet, er det eneste som kan redde det .

Tro på det..!

Jeg vil hellere end gerne handle lokalt producerede, økologiske (faktisk helst biodynamiske eller permakulturelle) sæsonvarer, produceret under danske overenskomster, af hovedsageligt danske arbejdere! Problemet er bare, at så længe vi har en kapitalistisk økonomi, baseret på UDBUD og efterspørgsel (med tryk på UDBUD!), så er dette umuligt for mig, da udvalget af ovennævnte varegruppe ikke er at finde i nogen som helst butikker i mit nærområde. Det eneste sted hvor jeg f.eks. kan få danske, økologiske æbler, i den danske æblesæson, er Irma i Rødovre.
Og så længe der ikke er noget udbud, ja, så kan der ikke eksistere en efterspørgsel. Og jeg mener det! Prøv at spørge butikschefen i f.eks. Kvickly, om han/hun kan skaffe den og den vare hjem. Hvis du er heldig, jeg gentager, HELDIG, så bliver du høflig affejet med et "det kan ikke lade sig gøre".

Hahaha... i det sidste afsnit viser forfatterne ganske frivilligt, at der slet ikke er noget konkret budskab i kommentaren... andet end at man skal købe de CERTIFICEREDE mærker. Ak ja, det hele var måske bare en Fairtrade-reklame?

Seeberg og Giersing: Det er stadig en god idé at købe lokalt, især hvis man handler efter årstiderne og vælger en mere CO2-venlig kost (...) Afstanden fødevaren har tilbagelagt er vigtig, men det må ikke være den eneste faktor (...) Gennem handel med u-landene – særligt handel med certificerede varer – kan vi gøre en stor forskel (...)

Men så kom dog i gang med at certificere nogle flere slags produkter og skab noget mere tillid til jeres mærker!! Det løses IKKE ved at kaste med stråmænd efter mennesker, som interesserer sig for bæredygtighed og økologi.

Mens vore udledninger i industrilandene i højere grad stammer fra luksusvarer og fritidsforbrug.

Så kunne det måske være, at man skulle Fairtrade-certificere noget andet, mere dagligdagsagtigt, Jonas Giersing? ;)

I spørgsmålet om økologisk bæredygtighed kan man sagtens klare sig ved at bruge sundt fornuft fremfor at lytte til alverdens "eksperter" og andre demagoger.

Uden at gå nærmere ind i argumenterne i artiklen -så har jeg altid opfattet sloganet 'tænk globalt -handl lokal' i en anden bredere betydning Altså 'handl' ikke specielt som det at handle ind i butikker men i betydningen 'gøre noget' lokal til gavn for miljøet. Og det gælder jo stadig