Klumme

The noble art of øretæver

Boksning for penge ophøjet som særlig dansk værdi
15. december 2012

Titlen værdiordfører er ny i hjemlig politik. Dansk Folkeparti har som bekendt udstyret sig med en sådan i skikkelse af partiets tidligere formand, den fortsat toneangivende Pia Kjærsgaard, hvilket viser hvilken vægt partiet lægger på denne kuriøse kant af det politiske.

Værdi er her ensbetydende med kultur og anvendes i flertalsform: værdier – udvalgte træk af det nationales symbolske særpræg, den del af kulturen, der er værd at værne; i Kjærsgaards mund den eneste kultur, vores. Værdierne, altså kulturen, udgøres af det vedtagne og velkendte – altså værdierne.

Det luftige begreb vedhæftes i omtale altid national etikette: det danske eller danskhed som yderligere legitimerer ophøjelsen af de symbolske fænomener til uanfægtelige umistelige værdier. Som i traditionel totalitær tankegang med uvilje mod præcise definitioner bliver især veltjente folkelige eller populære genstande, monumenter, vaner og skikke af DF understreget som specielt danske: flaget, skønt andre nationer også har flag; fædrelandssangene, skønt andre folk også synger om sig selv, kolonihaven, skønt andre lande kender til fritidsnyttehaver; juletræet, skønt andre nationer bruger noget tilsvarende, grisekødspisning, skønt andre køkkener end det danske også laver frikadeller uden kalv i farsen, julefrokost, skønt andre går til firmafester, afvisning af mavedans som unationalt, skønt mavedans heller ikke er almindeligt i andre europæiske lande, kristendommen skønt andre folkeslag også bekender sig til treenighedslæren, osv. Listen er lang og udvides til stadighed, uden at ret mange af fænomenerne kan siges at være eksklusivt danske, når det kommer til stykket.

The noble, boksningen

Den nyeste udtalte danske værdi i DF’s retorik er som antydet boksning, oven i købet den professionelle, hvor bokserne slår løs på hinanden for penge, og hvor det ikke er ualmindeligt at skade modstanderen alvorligt. Boksning af den art, the noble, blev i anledning af den danske supermellemvægtsverdensmester Mikkel Kesslers kamp forleden af Pia Kjærsgaard udråbt som en dansk sport, skønt man strengt taget ikke kan påvise noget udpræget nationalt kendemærke ved professionel boksning eller nogen særlig varig dansk succes eller noget dansk særpræg i forbindelse med den ædle kunst at levere et betalingspublikum øretæver til blodtørstig beskuelse.

Det særligt nationale kan måske også være svært at få øje på i den forstand at professionelle boksere formentlig er ligeglade hvem de bliver betalt for at slå i kanvassen. Om modstanderen stammer fra Irland, Tyskland, Malmø, Brønshøj eller Afrika er underordnet, blot udfordreren er rette match, så kampen bliver spændende for dem der har ofret dyre billetter og har særlig fornøjelse ved at se mennesker tæve og ydmyge hinanden. Én ting er sikkert i boksning: der viser sig altid en taber og en vinder, med mindre de to i ringen slår hinanden ihjel, men det er vist aldrig sket.

Når DF’s værdiordfører lægger så megen vægt på det danske element, skal dette angiveligt ses i forbindelse med den nye radikale kulturministers udtalelse om at boksning ikke er hendes kop te, og at hun i hvert fald ikke agtede sig til Herning for at bivåne kampen mellem Mikkel Kessler og et nordirsk ringvrag.

Den afvisning udlagde Kjærsgaard som unational adfærd og snobberi. Hvorledes dét så hænger sammen: at man ved at afskrive sig professionel boksning – og måske mener at dette erhverv er afskyeligt og som i civiliserede lande burde forbydes – lige med ét må se sig udråbt som snob!

Snob er man vel først, hvis man snobber for dem, der på den ene eller anden måde er af højere rang, står over én på den sociale stige og gerne dem allerhøjest på strå.

Eksempelvis hvis man konsekvent klistrer sig til kongehuset og forærer dets medlemmer, i forvejen på eksorbitante overførselsindkomster, dyre rejser, guldure, jagtgeværer, kaffestel og store biler mod at blive kammerherre med ret til at rende rundt med nøgle på røven. Se, dét falder ind under kategorien snobberi, ikke at man fravælger organiseret betalingsvold.

Værner man danske værdier, madam Kjærsgaard, skal man passe på ikke at gøre sproget meningsløst. Ved at inddrage flere og flere fænomener som værdier, således som ordfører Kjærsgaard sætter turbo på bestræbelsen, skaber DF bevidst en stadig stærkere ekskluderende fædrelandsdefinition, hvor folk der afviger eller protesterer bliver til snobber eller noget værre.

Man kan efterhånden opstille en liste af DF’s danske fædrelandskriterier, hvor afvigelser fra en konstrueret politisk korrekt nationalnorm beskrives negativt, hånligt og aggressivt.

En sand dansker har kolonihave med stang og flag, æder flæskesteg morgen, middag og aften, er kongetro og kristen så det gør noget, men uden næstekærlighed og humanistisk pladder; en sand dansker er ikke bange for klimaet, men sætter grænsen ved mavedans, står ret når der er et yndigt land og elsker de grønne lunde.

Kort sagt følger DF’s stationære tilbageskuende værdinormer og som noget nyt nu sidder ved ringside og med røde pletter på begge de små buttede kinder jubler på dansk, når Kessler og andre voldsmænd, der tilfældigvis er født i Danmark, lammetæver nordirere, svenskere eller sorte, eller hvem det kan betale sig at slå bevidstløs. Uden at forholde sig til den professionelle boksnings dunkle sider, dansk eller ej.

Noget sådant kunne man jo tage roligt, og burde gøre det.

Men en gang imellem er det på sin plads i nedladende væmmelse at nævne til husbehov hvor enkel, bøvet og udelukkende et kultursyn og en såkaldt værdi kan blive. Og kynisk.

GONGGG!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Metz viser endnu engang med sin skarpe pen, hvordan humor og satire er et yderst potent politisk virkemiddel.
Metz demonstrerer mesterligt og elegant, at Pia Kjærsgaard og hendes oppustede nationalistiske nonsens først og fremmest kan karakteriseres ved en bestemt egenskab: der er tale om absurd ufrivillig komik i lange baner.

Den dag offentligheden i stor stil og for alvor begynder at le ad de dannebrogsfarvede klaphatte, er vores land i sandhed blevet et meget bedre land at leve i.

Torben Lindegaard

Jeg tør dårligt indrømme, at jeg er vild med Kessler - Mikkel Kessler altså.
Og jeg hoster muntert op med 500-lasen for pay per view.
There it is.

Torben Lindegaard

Jeg er også vild med Mikkel Kesslers boksning, men eftersom jeg ikke har fjernsyn er pay-per-view ikke en option - men for et moderne søgende menneske, tilbyder streaming via internettet det samme i real-time og gratis.

Men mutter Kjærsgaards omklamring af boksesporten, som noget særligt dansk er simpel hysterisk nationalisme og helt uvidenskabeligt - boksesportens regler er engelske - ligesom "The Noble Art of Self-defence."

Torben Lindegaard

Hey Niels
Giv et tip om den gratis, realtime streaming.
Så vil jeg i stedet for pay per view støtte Mikkel Kessler direkte ved at købe EcoProtein.

jens peter hansen

Jeg skulle mene at boksning er kendt af både ægytere og grækere og er derfor ikke en engelsk opfindelse.
Men de fleste arkedanske traditioner er jo når det kommer til stykket enten importeret fra andre lande eller omformet til noget dansk. At en del her på tråden deler Kjærsgaards glæde ved at se to banke løs på hinanden, siger en del om hvor meget de har til fælles med fruen.

Ja, højre- og venstrepopulister har en hel del tilfælles - de beskylder bl.a. gensidigt hinanden for - klaphatte - og har intet imod at slå hinanden på tæven ...

jens peter hansen

Moderne boksning, tidligere kaldet pugilisme, af lat. "pugil" - bokser, baserer sig på følgende:

Boksningens grundlag er Queensberry-reglerne (1884) fra England, der bl.a. foreskriver brugen af polstrede læderhandsker. Kampene foregår i en kvadratisk boksering (ca. 6×6 m) omspændt af tove. Der bokses i runder a tre minutter med en pause på et minut imellem hver. Amatørerne bokser kun fire runder a to minutter ved OL, VM, EM og DM.

Kilde - Gyldendal Den Store Danske...

At man i antikken også havde nævekampe er velkendt - og disse nævekampe har vel eksisteret siden drenge blev opfundet.

Jeg har stor respekt for boksere, da jeg ved hvor fysisk hårdt det er bare at gå tre minutter - det er jo en del af politiskolens pensum i idræt, og på baggrund af den erfaring, besluttede jeg mig for aldrig at slås uden at få penge for det.

Og til Torben Lindegaard: Wiziwig.tv så slipper du for at putte penge i kommercielle tv-stationer.

Havde nu hellere set den intelligente Metz bruge sit krudt på mere presserende uhyrligheder hos den danske og internationale magtelite.

At Metz finder boksning og fysiske tæv usmageligt, kan man være enig eller uenig i, men for mig virker det ligeså vulgært, når folk med talent for fyldepennens finurlige krydseduller, bruger den til at spidde folk - der besidder flere evner med håndens arbejde end med intellektet.

Metz' artikel er unødig nedladende, sikkert en form for humor som ligger til familien!

jasper bertrand

Pennen er vist ikke så skarp som den burde, efter normal dansk sprogbrug kan man også snobbe nedad, fx ved at man som kulturminister går til fodboldkamp, selv om man ikke interesserer sig for det, eller ved at man som såkaldt intellektuel fedter for arbejderværdier.

" sikkert en form for humor som ligger til familien"-delen vil jeg gerne trække ud. Det har jeg ingen dokumentation for eller viden om. Unødvendig og dum kommentar. Beklager.

Cantor boksede med uendeligheden, og blodet flød uendeligt.

Den indre boksekamp er ligeså blodfyldt, og i visse tilfælde meget mere voldsom, og i værste tilfælde slår den ihjel.

Og, nej jeg bryder mig ikke om boksning - det får ikke min opmærksomhed.

Boksning er en sport hvor du gennem optimal træning og rådgivning er i stand til sætte dit liv på spil - og overleve gang på gang - modigt, elegant og smukt.

...Og det er en udpræget højpandet diciplin at lægge afstand til denne ærke arbejderklassesport.

Jeg kan forstå at Fru Kjærsgaard mener at man skal kunne lide boksning ellers er man udansk og snobbet. Og jeg kan forstå at Hr Metz mener at man er bøvet og har buttede kinder hvis man er tilskuer til en kamp.

Ellers er der ikke meget boksning over den kamp. Den starter og slutter med at de kæmpende har ryggen til hinanden og råber ud til publikum.

Så langt så godt. Men disse offentlige statements hvor ting inddeles i tilhøre Fru Kjærsgaards side eller tilhøre Hr Metz side ender med at det er publikum der slås indbyrdes og Herren og Fruen kan roligt grinende fjerne tandbeskytteren.

Det er fuldkommen frivilligt at nære had eller kærlighed til boksning. Men jeg kan ikke lide at det skal handle om hvor dårlig, dum, bøvet, latterlig man er hvis og i så fald at ens fritidsintersse, livret osv skulle have et sammenfald med Fru Kjærsgaards udnævnte værdier.

Værdidebet kaldes det. Der hvor små ting, som ifølge en lille elite er pøblens/arbejderklassens kendetegn, bliver omtalt nedladende og uden værdi. Nærmest uværdige. For du skal dæleme have det i smasket lige i julesylten at du er en nulbon. Boksere er voldsmænd. Frikadeller findes i andre lande.Nationalsang, glem det, andre lande synger osse deres sange. Dannebrog HA som om andre lande ikke bruger flag. Du skal ihvertfald ikke bruge D-ordet som på dansk åbenbart er at sidestille med F-ordet.

Hvad skal man gøre hvis man er fra et andet land og holder af Danmark og danske kendetegn? Ihvertfald ikke sige det højt og da slet ikke fortælle hvad kendetegnene kunne være set med udenlandske øjne.

Næh, spil sikkert og leg med på stereotyperne.
Husk at håne en mavedanser og efterfølgende danse rundt om flagstangen i kolonihaven, mens du synger om Kong Christian der stod ved højen mast i røg og damp. Efterfølgende indtages tre flæskestege ved kakkelbordet.
Sæt en ære i dagligt at brænde plastik og flamingo af på havebålet og indkøb et stort arsenal af 100 watt glødepære og vandhanerne skal åbnes så vandet kan fosse ud. Kun for at yde et bidrag til værdidebatten.

Værdidebat hilsen
Marc Bo

Michael Kongstad Nielsen

Det er som om, Georg Metz ikke har opdaget, at Dansk Folkeparti ikke har magten længere. At VKO er væk. Metz skriver videre mod sin yndlingsaversion, Pia Kjærsgaard, som om hun stadig havde indflydelse, og i sidste uge var det Bertel Haarder, der fik én over snuden. Som en japansk soldat på en afsides liggende ø kæmper Metz videre, selvom krigen forlængst er slut.

Når Metz opdager, at VKO er trådt tilbage, og Helle Thorning Schmidt er fra det gamle arbejderparti er kommet til magten sammen med folkesocialisterne og de radikale, så vågner han op med et sæt, og må gnide øjnene. Han må desværre lade Pia Kjærsgaard blive liggende i ringhjørnet, for nu er der nye vilkår.

Men når man så kaster sig over de nye vilkår, viser det sig, at det hele er som før. Og det taler jo til Georg Metz´ undskyldning. Der er ingen forandring overhovedet. Kulturen og tidsånden og værdidebatten, det hele er uforandret. Vi kommer hurtigt til at glemme den nye kulturminister, som ikke sagde et kvæk, og allerede er væk, udskiftet men en gammel driftsikker kending, der fører de borgerliges medie- og kunststøtteordninger på plads i et bredt forlig hen over højre fløj.

Metz burde opdage det himmelråbende idiotiske i, at en ny rød regering med EL som livline fører nøjagtig den samme borgerlige politik, som den gamle, og ser ligeså meget ned på arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og deres ghettoer, som den gamle. Her burde den kritiske klummeskribent sætte ind. Men det måske svært at kritisere sine egne?

Rasmus Kongshøj

Metz har en dejligt spids pen, og det er normalt en fornøjelse at læse hans klumme, også denne gang.

Imidlertid skal man også passe på at det ikke ender som en gang hyggeligt damebladssnak for dannede og progressivt sindede mennesker. Det er simpelt hen for let, hyggeligt og forudsigeligt at pege fingre af Dansk Folkeparti. Vi ved jo alle sammen de er en flok små-fascistoide fjolser.

Det ville være dejligt, hvis Metz ville bruge sine skriftlige evner på at kritisere regeringen, og det vanvittige nyligberale økonomiske dogme, der for tiden smadrer alt hvad der er godt i Danmark - kultur og dannelse inklusive.

Anders Kristensen

Jeg er til "pretty boy" Roy Shaw.. R.I.P. Bare knuckle... Det gør ondt men går hurtigt!!!!.. Yep fuck nationalisme, df og prof boksning!

"Boksning er en ca. 5000 år gammel kampsport.

Boksning kan spores helt tilbage til det gamle Egypten til omkring år 3.000 f.v.t. Akærologiske fund fra den Minoiske civilisation fra omkring 1.500 f.v.t viser, at der på dette tidspunkt blev afviklet nævekampe.Fra historiens allerførste boksekampe har man ret udførlige referater og beskrivelser. Homer har i Illiaden skrevet referater, f.eks Epeuss sejr over Eurayalus i en kamp i 1184 før Kristi fødsel. Den beskrives i Illiadens 23. bog.[1]-"

http://da.wikipedia.org/wiki/Boksning

Det er nok lettere at sælge Eiffeltårnet - som dansk.

Torben Lindegaard

Til Jens Peter Hansen
Jeg har tænkt lidt over din bemærkning om Kessler-fans værdifællesskab med Pia Kjærsgaard. Måske er sammenhængen så simpel, som du hævder. Og så alligevel måske ikke...
Se blot hvad Sofie Carsten Nielsen, radikal formand for finansudvalget, skriver på Facebook:

"Stakkels Pia Kjærsgaard er slået helt ud. For det gør ondt på DF'eren at vores nye kulturminister Marianne Jelved ikke lige er til boksning. Men kære Pia: Det skal nok gå alt sammen. Det er ærgerligt for dig, at du aldrig selv bliver kulturminister. Jeg har selv gået til boksning og tager gerne en tur i trænings-bokseringen med dig ved lejlighed, hvis du har brug for at komme af med det. Frisk?"

jens peter hansen

Jeg er bedøvende ligeglad med om folk holder af at se to banke løs på hinanden, bare jeg kan blive fri. Men at gøre grin med Kjærsgaards interesse for boksning, en sport man tilsyneladende også holder af på den anden politiske fløj, er et typisk Metz-greb og han ville næppegøre grin med Sofies fornemmelse for tæv.
Hvad nu hvis Maranne Jelved havde sagt at hun holdt af kæberaslerne og Kjærsgaard ikke mente at det var så sjovt.Ville det ikke udløse den sædvanlige nedladende holdning og en lang remse om flæskesteg og kolonihaver fra klummeskriverens side, med den tilføjelse at hun nok ikke holdt af denne sport, fordi den ikke var dansk. Den samme sang uge efter uge, år efter år.
En klummeskriver, der sætter sig selv i bås med Rousseau og Marc Bloch, to navne denne lærde mand staver forkert, burde i det mindste kunne forny sig en lille smule.

Sådan er det når eliter bekæmper hinanden for sjov.
Det er kun et spørgsmål om hvilken genstand eller fænomen der skal politiseres til at tilhøre enten DF eller anti-DF.

Elitefløjene skiftes til at ophøje eller nedgøre, og opdele ting i værdier som skal udgøre udpegningen af hvilken en af fløjene man tilhøre hvis man køre på cykel, går på biblioteket, ejer et par solbriller osv.

Har du været i teater kan du lige så godt indse at du tilhøre den kaglende klasse og stemme R.
Ejer du et kolonihavehus kan du gå hjem og skamme dig. Du er DF'er.

I stedet for at latterliggøre og afvise Pia Kjærsgaards forsøg på at gøre en kommerciel boksekamp til en del af den nationalistiske "værdikamp" kaster Georg Metz sig direkte ind og bekræfter denne latterlige populisme med en tirade, hvor han nedgør alle der godt kan lide denne strategiske sport, viser at han ikke ved noget om den og kræver den forbudt.

Han insisterer altså på at gøre den til en del af en latterlig populistisk "værdikamp" hvor kulturelle og sociologiske befolkningssegmenter kan hæve sig op over hinanden og kalde de andre for hhv "uciviliserede" eller "udanske".

Seriøst dumt. Indlægget er en gave til Pia Kjærsgaard.

Ruben Michelsen

I boksning må man ikke slå under bæltestedet, så bliver man diskvaliceret.
I fodbold skal man gå efter bolden, og ikke efter manden, for så bliver man udvist.
Og sådan kunne man blive ved.

Næh .... sport er ikke noget for dannede mennesker.

Besynderligt, at så mange bliver ved med at bifalde denne arrogante åndsfyrste, der ikke kan andet end at spy galde ud over den brede befolkning fra intolerancens elfenbenstårn.
Heldigvis er læserkredsen snæver set i bredere betydende perspektiv.
Næste trin er ligegyldighed, medmindre Hr Metz tar` boksehandsker på. De beskytter modstanderen.

Når nærværende klummeist med jævne mellemrum, når en anledning foreligger – og det gør de heldigvis stadig - offentliggør endnu et teatermanuskript over hans klassiske og udødelige tema – ”DF-bashing” – kan han være sikker på, at velkendte venstrefløjs-populister altid er klar med deres uargumenterende herrefolksmentalitet og efter fattig evne forkølede verbale øretæver – denne gang såmænd det infantile ønske om et ”DF-frei” fædreland, ramt af dræbende latterkrampe – men hvis de er noget som helst, så er det betegnende nok netop aldeles humorforladt – og det hele forunderligt nok med stor applaus fra den sædvanligvis rimelig intellektuelle læserskare – man må aldrig miste evnen til at undres og kunne grine i skægget …

Nærværende commodore blev engang af selvsamme intellektuelle damefyrtårn i disse spalter forsøgt hængt ud som tilhørende den betændte højrefløj – bare fordi der var kommet et kongeligt autoriseret dansk yacht-flag med på hans eksemplarisk smukke profilbillede – et dannebrogsflag, som konen hårdnakket mente stak ud af mandens venstre øregang – så konen viger ikke tilbage for at lette sig offentligt med afsløring af sin forbløffende uvidenhed, intolerance og lignende egenskaber, som netop højrepupulisterne er danmarksmestre i – og de har som regel latteren på deres side – næste teateropførelse for masserne kommer bestemt …

Hr. Metz bør være påpasselig med, ikke at gøre sig selv helt overflødig …

Mvh - en mangeårig fan …

Niels Jespersen

Igen en artikelaf Metz som bekræfter en i at tanken om "den evige genkomst" ikke er en aldeles meningsløs frase.

Folkekirke, kongehus, flæskestag (hvad med kosher mad det er vel også "dansk?") etc etc kort sagt Metz' "satire" over danskhed kan snart ikke nå større højder.

Hvorfor i al verden spilder han dog sin tid på den slags besserwisserei og mærkelige former for "satire"?