Kommentar

Uddannelse styrker lighed og vækst

Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
19. december 2012

I den offentlige debat opstilles økonomisk lighed og økonomisk vækst ofte som modsætninger. Det er misvisende. Mennesker er Danmarks primære ressource, og investeres der i at gøre alle dygtigere og mere produktive, medfører det ikke blot vækst i samfundet, det medfører også større lighed.

Et stort antal analyser både internationalt og nationalt viser, at investeringer i mennesker både giver højere produktivitet og reducerer fattigdom. Samtidig vil den generelle indkomstlighed i samfundet også øges i takt med, at bunden løftes.

Hvis regeringens målsætning om, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, og 60 procent får en videregående uddannelse, bliver opfyldt, vil det betyde, at omkring hver sjette familie i de nederste tre indkomstlag i Danmark vil blive løftet ud af disse lavindkomster.

Det viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Resultatet kommer både i kraft af højere lønninger, og af at uddannelse giver en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig bliver indkomstfordelingen i samfundet også mere lige. Måles den samlede indkomstulighed i samfundet ved hjælp af ginikoefficienten, får man et fald på 0,6 procentpoint i uligheden, hvis 95 procent målsætningen opfyldes.

Den øgede lighed i samfundet sker gennem den enkeltes løn og produktivitet og ikke ved hjælp af skatter og offentlige overførsler. Således vil forskellene i bruttoindkomsterne falde omkring ét procentpoint, hvis både 95 og 60 procent målsætningerne opnås. Det betyder, at større lighed bliver en styrke for Danmark – ikke en byrde.

Uddannelse og lighed

De største forbedringer af indkomstligheden fås ved at sikre, at alle får en uddannelse.

Særligt målsætningen om, at 95 pct. skal have en uddannelse har stor betydning for ligheden i samfundet. Forholdet mellem ulighed og uddannelse afhænger både af, hvilket uddannelsesniveau der opnås, og af hvem der får en længere uddannelse. Det reducerer uligheden i samfundet, at flere ufaglærte får en uddannelse, fordi de ufaglærte hører til de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Ligheden i samfundet påvirkes i mindre grad af, om flere får en kort videregående uddannelse eller en mellemlang uddannelse. Det skyldes primært, at disse i høj grad tilhører middelklassen. En ensidig styrkelse af de lange videregående uddannelser kan derimod medføre øget ulighed.

Men der er ikke kun gevinster at hente ved uddannelse for den enkelte og for ligheden i Danmark. Faktisk vil opfyldelse af uddannelsesmålene også give store gevinster for den danske velstand. Lønningerne stiger således potentielt med omkring 35 milliarder kroner om året, når uddannelsesmålene nås for alle generationer. På lang sigt udgør den samlede velstandsgevinst en stigning i BNP på omkring 53 milliarder kroner årligt, når det antages, at lønsummen udgør to tredjedele af den samlede værditilvækst.

Fokus på uddannelse til alle

Øget uddannelse kan opnås gennem både en ekstra indsats over for de unge og ved efteruddannelse af ældre. En mulighed er blandt andet en flexuddannelse for unge, der ikke passer ind i det nuværende uddannelsessystem. Uddannelsesmålsætningerne handler dog ikke kun om uddannelsesinstitutioner, de gælder også praktikpladser.

Hvis uddannelsen ikke gennemføres, og en ung bliver ufaglært, koster det den enkelte omkring 1,3 millioner kroner i disponibel indkomst over livet, mens samfundet mister næsten tre millioner kroner i tabt velstand. Derfor er der utroligt stærke argumenter for at prioritere uddannelse til alle.

Uddannelse er således den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv, der samtidig bidrager til at mindske uligheden i Danmark og øge væksten.

Fremadrettet er det særdeles afgørende, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, øges, og at der er fokus på voksen- og efteruddannelse. Et stigende uddannelsesniveau er nøglen til at generere stigende økonomisk vækst, velstand og lighed i Danmark.

Sune Enevoldsen Sabiers er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fordelingsnøglen bliver stadig uligevægtig, for dem uden de fysiske og psykiske rammer. Vi skulle gerne blive civiliserede en dag. Dyr er nød til at efterlade syge og gamle,.

" Faktisk vil opfyldelse af uddannelsesmålene også give store gevinster for den danske velstand"

Bare lidt træls, at mange mennesker med to master degree i tasken render rundt som hjemmehjælpere.

Men ja, det er populært, at presse befolkningen i mediet.

Det er fint og godt, a alle kan få en uddannelse.

Men det øger ikke ligheden.

I gamle dage var man ufaglært fordi ens forældre var ufaglærte

I dag er man ufaglært fordi man ikke er eller var "klog nok" til at kunne gennemføe en uddannelse.

Faktisk bliver de ufaglærte og dem med de mindst vanskelige uddannelser de facto klassificerede som "de dummeste" - dem der ikke kunne klare at gennemføre en ordentlig uddannelse ???

Uligheden bliver mere "ond" og umenneskelig.

Glem rigere, vi kan ikke overkomme at forbruge mere, vi skal bare have fordelt noget af det unødvendige forbrug i toppen til mere nødvendigt forbrug i bunden.

Politikernes mangel på politik til fordel for budgetstyring ødelægger mange muligheder i disse år. Forringelserne af de offensivt virkende belønninger for omlæggelse til alternativ energi, faldet i omstillingen af trafikken fra fossil til elektrisk drift etc. for at skaffe et helt abstrakt økonomisk resultat, der intet med virkelig produktivitet har at skaffe er udygtighed og manglende forståelse for, at vi ikke lever oppe i vore hoveder, men i en højst materiel verden med reelle fysiske krav til eksistensen.

Flemming Andersen

Selvfølgeligt skal vi tage uddannelse alvorligt.
Ligesom infrastruktur, ældreforsorg, social sikkerhed, ordensmagt oog retssystem er det.

Endnu mere selvfølgeligt er samfundets vigtigste resurse de mennesker det består af og den viden burde man så tage til efterretning og ikke se stort på den.

Lighed kommer af et ønske om lighed og en politik der føres ud fra de ønsker Og en generel accept af mennesker og deres vilkår..

Lighed kommer ikke fra en generel højere uddannelse, hvis vi alle skal kæmpe imod hinanden på et højere uddannet plan, og stadig ikke tolererer og accepterer hinanden.

Vækst i fremtiden eller mangelen på kvantitativ vækst, kalder de imod på nye fordelingformer og værdisæt, til erstatning for åbenlyst forældede tanker om , hvis bare væksten fortsætte, så er der også lidt at dele ud til de nederste.

Lise Lotte Rahbek

Uddannelse kan være udmærket. Det er godt for tænkning.

Men hvad er det, at alle disse mennesker med uddannelser skal lave og tænke på i fremtiden, når de allesammen har fet en uddannelse?
Bliver kloden mere ressourcerig af at alle får en uddannelse? Begynder folk at tage deres forbrug alvorligt, fordi de får en uddannelse? Bliver der arbejde til alle, der har fået en uddannelse - eller bliver arbejdet bare udført af østarbejdere, som ikke har en uddannelse men en masse praktisk erfaring?

Hvad er de bredere visioner for samfundet, hvor alle har en uddannelse,
for 'uddannelse' er vel bare et element i en større sammenhæng.
Spyt nu ud med planerne.

Uddannelse er fint, men hvad skal alle disse mennesker bestille. De virksomheder som skaber velstanden flytter væk fra Danmark eller er lukker ned.
Har nogen af Jer en plan ?

Mads Kjærgård

Også rigtigt træls at mange højtuddannede og erfarne folk render rundt uden arbejde i disse dage, fordi staten sparer som en sindsyg! Er selv både faguddannet og akademiker, det hjælper mig bare tilsyneladende ikke en skid. Som ham akademikeren på Cuba i en af Paduras romaner siger, "jeg ville tørre min røv i mit eksamenspapir, hvis det ikke var så stivt! Ikke engang det, kan det bruges til!" Hvad fanden skal vi med uddannelse, når det tilsyneladende er rengøringsassistenter markedet skriger på!

Lise Lotte Rahbek

" Rune Sabiers er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 2002 og har været ansat i AE siden december 2011. Tidligere har han arbejdet i DREAM-gruppen (Danish Rational Economic Agents Model) fra 2007 til 2011

DREAM-gruppen?!
Ok.

Uddannelse skaber vækst igennem veluddannede arbejdere, der kan være mere opfindsomme, arbejdsomme og ikke mindst være i stand til at skabe relationer med omverdene.
Hvor ville Danmark være uden vores fokus på at give alle en uddannelse?
Uddannelse må heller ikke kun ses som en økonomisk gevinst for landet, men uddannelse kan også give en bedre sammenhængskraft, hvis uddannelsessteder er sig dette bevidst.
Dette kræver at uddannelserne må acceptere at relationer internt på en arbejdsplads kan styrke konkurrenceevnen og man derfor skal undervise i kommunikation og interkulturel empati, så dette både gavner samfundet i den offentlige sfære, samt den private.
Det andet er at arbejdsløsheden ikke er markant ift. tidligere tider. Dette kan betyde, at vi må vænne os til den nuværende situation eller værre, indtil kurven forhåbentlig knækker den rigtige vej. Det er trist, men måske alt dette kan gavne en konstruktiv debat omkring samfundskonstruktionen og dens videre fremtid.