International kommentar

Og vinderen er ... EU

EU modtager i dag Nobels Fredspris. Prisen kan styrke den fortælling, som EU har forsøgt at skabe om sig selv: at Europa, takket være EU, rejste sig efter Anden Verdenskrig og Holocaust
10. december 2012

Årets modtager af Nobels Fredspris, EU, var i sit udgangspunkt et fredsprojekt. Det fremgår bl.a. af Schuman-erklæringen fra 1950 og af Rom-traktaten. Bevidstheden om, at man var i gang med et historisk projekt, og visionerne om at skabe et enestående samarbejde, som skulle sikre fred og ændre Europa, var til stede helt fra starten, om end det ikke spillede nogen fremtrædende rolle.

Først i 1970’erne begyndte visionerne om et europæisk fællesskab at udmønte sig i konkrete politiske tiltag, og emner som identitet og kultur kom på den politiske dagsorden. Tendensen blev forstærket i 1980’erne, hvor Europadagen, der markeres den 9. maj på årsdagen for Schuman-erklæringen, bl.a. blev indført.

Dobbelt skabelseshistorie

Netop Schuman-erklæringen er en af hjørnestenene i den fortælling, som EU har forsøgt at skabe om sig selv – navnlig efter Den Kolde Krigs ophør. Anden Verdenskrig og Holocaust ses som ultimative symboler på en negativ forhistorie fuld af krig og vold, hvilket kontrasteres af EU, der bliver fremstillet som det positive modbillede. Og som svaret på, hvordan fortiden kan overvindes til fordel for opbygningen af en lys og fredelig fremtid.

Fortællingen kom under pres i forbindelse med østudvidelsen. De nytilkomne lande kunne ikke genfinde sig selv i beretningen om, hvordan tiden siden EU’s dannelse havde været præget af frihed og fremgang. De gjorde krav på, at deres historie om kommunistisk undertrykkelse også blev anerkendt. Fortællingen blev derfor moduleret og østudvidelsen fremstillet som et eksempel på, hvordan EU har bidraget til at afslutte endnu et mørkt kapitel i Europas historie og sikre demokratiet. Stalinismens forbrydelser blev sidestillet med Holocaust, hvilket f.eks. ses i EU-programmet Europa for Borgerne, hvor det er muligt at søge støtte til at bevare erindringen om både Holocaust og stalinismen.

Programmets overordnede formål er at imødekomme den voksende fremmedgørelse over for EU ved at styrke fællesskabsfølelsen og den europæiske identitet. Bl.a. ved at bruge Holocaust og stalinismens forbrydelser som udgangspunkt for en fortælling om, hvordan EU på trods af – eller måske netop på grund af – krig og ødelæggelse har opbygget et succesfuldt samarbejde. Det kan synes paradoksalt, at en negativ fortid skal virke forenende, men tanken er, at hvis europæerne har kendskab til, hvor galt det stod til, vil de også i højere grad værdsætte EU og det, som EU har opnået.

Det er dén fortælling om EU’s grundlæggelse og virke, som Nobel-komiteen anerkender og lægger sig opad i sin begrundelse for at tildele EU fredsprisen. Komiteen fremhæver blandt andet, at EU har sikret fred og forsoning i Europa. Den betoner, at EU har været med til at genforene Europa og overvinde skellet mellem øst og vest. Og komiteen nævner, at optagelsen af Grækenland, Spanien og Portugal var betinget af, at landene indførte demokrati. Det kan virke paradoksalt, at EU får prisen i en tid, hvor unionen er i krise, og hvor antidemokratiske partier som Gyldent Daggry i Grækenland stormer frem. Men måske ønsker komiteen simpelthen at styrke EU’s fortælling, som nu er under pres?

Den europæiske identitet lever

Ét er EU’s intentioner om at skabe en samlende fortælling og styrke fællesskabsfølelsen, noget andet er, om det rent faktisk har haft en effekt. I den senest offentliggjorte Eurobarometermåling fra foråret 2012 var der set i forhold til foråret 2010 sket et fald i antallet af adspurgte, som svarede, at de følte tilknytning til EU (fra 53 til 46 procent). Omvendt er EU’s borgere bevidste om grundelementerne i den fortælling, som EU har forsøgt at skabe. Demokratiske værdier kom ind på en andenplads over de elementer, som kan bidrage til at styrke den europæiske identitet (på førstepladsen lå euroen). Og over halvdelen (53 procent) så fred mellem medlemsstaterne som EU’s mest positive resultat, om end det er faldet fra 57 procent i december 2011. Tallene viser dels, at fortællingen om, hvordan EU har sikret fred og demokrati, har haft en vis gennemslagskraft. Omvendt viser tallene også, at EU’s arbejde for at styrke fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet til EU tilsyneladende ikke har haft den ønskede effekt.

Bevidstheden om, hvad EU har opnået, og hvad EU står for, er med andre ord ikke direkte omsættelig til en følelse af at høre til. Her er tallene dog ikke helt entydige, idet der i foråret 2012 var sket en stigning i antallet af adspurgte, der definerede sig både som danskere, britere, tyskere etc. og som europæere (49 procent mod hhv. 46 og 41 procent i december 2011 og i foråret 2010).Selv om krisen uden tvivl har påvirket holdningen til EU, er europæerne altså tilsyneladende godt klar over, hvad EU har præsteret. Og selvom tilknytningsforholdet til EU er gået tilbage, føler flere og flere sig dog som europæere. Krisen taget i betragtning kan man således hævde, at den europæiske identitet står forholdsvist stærkt, og at EU’s fortælling har en vis styrke. Modtagelsen af Nobels Fredspris kan være med til at styrke fortællingen yderligere og øge forståelsen for, at EU har været med til at genrejse Europa og sikre, at kontinentet efter 2. Verdenskrig og Holocaust kunne forvandle sig fra en grim ælling til en smuk svane.

Anne Wæhrens er ph.d.-stipendiat på Dansk Institut for Internationale Studier og Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er ulovligt at udbetale Nobels Fredspris til EU. Det mener blandt andre tre tidligere modtagere af fredsprisen. De har skrevet til den svenske bestyrelse for Nobelfonden og bedt den stoppe udbetalingen, fordi det er i strid med stifteren Alfred Nobels klare retningslinjer.

De tre er irske Mairead Maguire, sydafrikanske Desmond Tutu og argentinske Adolfo Peres Esquivel.

Den 12. oktober fik EU tildelt Nobelprisen. På mandag uddeles den i Oslo sammen med otte millioner svenske kroner. Statsminister Helle Thorning-Schmidt er blandt de EU-ledere, der møder op for at modtage prisen.

Men de har ikke fortjent den, mener mange. Fredsbevægelsen og fredsaktivister i hele verden kritiseret det - heriblandt Verdensfredsrådet:

"EU er blevet militariseret med øget hastighed siden 1999 efter at have spillet en nøglerolle i den voldelige opdeling af Jugoslavien... EU har støttet alle NATO's og NATO-landes militære aggressioner mod en række staters uafhængighed og nationale suverænitet", skriver Verdensfredsrådet og henviser til Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen og senest Syrien."
http://arbejderen.dk/udland/stop-udbetalingen-af-fredspris-til-eu

Artiklen er efter min mening et hårrejsende eksempel på amerikanificeringen af universiteter og andre højere læreanstalter, business schools og "campus'er" (et campus, flere campus'er?).

Det hedder, at "prisen kan styrke den fortælling, som EU har forsøgt at skabe om sig selv: at Europa, takket være EU, rejste sig efter Anden Verdenskrig og Holocaust".

Alt skal åbenbart ses i dette perspektiv, og alle europæere er som udgangspunkt idioter og nazister, der dog kan frelses gennem selvkritik og deltagelse i Det (mystiske) Internationale Samfunds aktioner i f.eks. Libyen. Fogh undtaget.

Flemming Andersen

Endelig en rigtig god anledning til helt vild overdreven selvros.

Gad vide om ikke snart Nobelkomiteen får en voldsom donation fra EU??

Robert Ørsted-Jensen

EU var fra starten et freds- og renselsesprojekt, hvad kan ses mange steder

After World War II, moves towards European integration were seen by many as an escape from the extreme forms of nationalism that had devastated the continent.[27] The 1948 Hague Congress was a pivotal moment in European federal history, as it led to the creation of the European Movement and also of the College of Europe, a place where Europe's future leaders would live and study together.[28] 1951 saw the creation of the European Coal and Steel Community, which was declared to be "a first step in the federation of Europe", starting with the aim of eliminating the possibility of further wars between its member states by means of pooling the national heavy industries.[29] The founding members of the Community were Belgium, France, Italy, Luxembourg, the Netherlands, and West Germany. The originators and supporters of the Community include Jean Monnet, Robert Schuman, Paul-Henri Spaak, and Alcide De Gasperi.[30]

In 1957, the six countries signed the Treaty of Rome, which extended the earlier cooperation within the European Coal and Steel Community (ECSC) and created the European Economic Community, (EEC) establishing a customs union. They also signed another treaty on the same day creating the European Atomic Energy Community (Euratom) for cooperation in developing nuclear energy. Both treaties came into force in 1958.[30]

Flemming Andersen

Tager lige formålsparagrafferne så:

"TITLE ONE - The European Coal and Steel Community

Article 1 By the present Treaty the HIGH CONTRACTING PARTIES institute among themselves a EUROPEAN COAL AND STEEL COMMUNITY, based on a common market, common objectives, and common institutions.

Article 2 The mission of the European Coal and Steel Community is to contribute to economic expansion, the development of employment and the improvement of the standard of living in the participating countries through the institution, in harmony with the general economy of the member States, of a common market as defined in Article 4.

The Community must progressively establish conditions which will in themselves assure the most rational distribution of production at the highest possible level of productivity, while safeguarding the continuity of employment and avoiding the creation of fundamental and persistent disturbances in the economies of the member States.

Article 3 Within the framework of their respective powers and responsibilities and in the common interest, the institutions of the Community shall:

(a) see that the common market is regularly supplied, taking account of the needs of third countries;

(b) assure to all consumers in comparable positions within the common market equal access to the sources of production;

(c) seek the establishment of the lowest prices which are possible without requiring any corresponding rise either in the prices charged by the same enterprises in other transactions or in the price-level as a whole in another period, while at the same time permitting necessary amortization and providing normal possibilities of remuneration for capital invested;

(d) see that conditions are maintained which will encourage enterprises to expand and improve their ability to produce and to promote a policy of rational development of natural resources, avoiding inconsiderate exhaustion of such resources;

(e) promote the improvement of the living and working conditions of the labor force in each of the industries under its jurisdiction so as to make possible the equalization of such conditions in an upward direction;

(f) further the development of international trade and see that equitable limits are observed in prices charged on external markets;

(g) promote the regular expansion and the modernization of production as well as the improvement of its quality, under conditions which preclude any protection against competing industries except where justified by illegitimate action on the part of such industries or in their favor.

Article 4 The following are recognized to be incompatible with the common market for coal and steel, and are, therefore, abolished and prohibited within the Community in the manner set forth in the present Treaty:

(a) import and export duties, or charges with an equivalent effect, and quantitative restrictions on the movement of coal and steel;

(b) measures or practices discriminating among producers, among buyers or among consumers, specifically as concerns prices, delivery terms and transportation rates, as well as measures or practices which hamper the buyer in the free choice of his supplier;

(c) subsidies or state assistance, or special charges imposed by the state, in any form whatsoever;

(d) restrictive practices tending towards the division of markets or the exploitation of the consumer.

Article 5 The Community shall accomplish its mission, under the conditions provided for in the present Treaty, with limited direct intervention.

To this end, the Community will:
enlighten and facilitate the action of the interested parties by collecting information, organizing consultations and defining general objectives;
place financial means at the disposal of enterprises for their investments and participate in the expenses of readaptation;
assure the establishment, the maintenance and the observance of normal conditions of competition and take direct action with respect to production and the operation of the market only when circumstances make it absolutely necessary;
publish the justifications for its action and take the necessary measures to ensure observance of the rules set forth in the present Treaty.

The institutions of the Community shall carry out these activities with as little administrative machinery as possible and in close cooperation with the interested parties.

Article 6 The Community shall have juridical personality.

In its international relationships, the Community shall enjoy the juridical capacity necessary to the exercise of its functions and the attainment of its ends.

In each of the member States, the Community shall enjoy the most extensive juridical capacity which is recognized for legal persons of the nationality of the country in question. Specifically, it may acquire and transfer real and personal property, and may sue and be sued in its own name.

The Community shall be represented by its institutions, each one of them acting within the framework of its own powers and responsibilities.

Ikke er suk om fred og samarbejde vel??
Men en masse om billige råstoffer og arbejdskraft??

Olav Bo Hessellund

Svært at se EU som et fredsprojekt i tider, hvor tusindvis af borgere demonstrerer i Grækenland og Spanien, fordi de ikke vil finde sig at få presset en tysk inspireret økonomisk politik ned over hovedet.

EU har aldrig søgt at lancere "fortællingen" om, at Europa takket være EU "rejste sig" fra Anden Verdenskrig og Holocaust. Det er ren Hollywood.

EU er naturligvis USA's skyggeregering i Europa efter Anden Verdenskrig. Mest tydeligt, da Bush Jr. satte Fogh til at få østeuropæerne ind som billig arbejdskraft og bolværk mod russerne. Tragikomisk bliver det, når tyskerne får skylden for at stramme kursen over for Sydeuropa og fru Merkel åbenbart tror, det er hende selv, der gør det. Hvorfor ikke give op og sige: Ja, vi er idioter og nazister, kom og frels os fra os selv ligesom i '45.

Jeg synes, at den næste modtager af Nobels fredspris bør være komitéen, der afgør, hvem der modtager prisen. Tænk på den indsats, de har gjort.

Jens Overgaard Bjerre

Man siger, at det er Arbeiterpartiet, det norske Socialdemokraterne, som sidder tungt på udvælgelsen af kandidater til fredsprisen. Så kan man bedre forstå at det blev EU.

Robert Ørsted-Jensen

Min respekt for Nobel-fredsprisen gik overbord dengang prisen landede i hænderne på Dr Kissinger - og det er jo en del års siden nu. Det blev ikke meget bedre da Obama fik prisen på forventet efterbevilling.

Men faktisk er EU-projektet ikke nogen ganske uværdig ide. Men jeg kan se at andre her på strengen har yderst svært ved at skulle erkende at EU er godt for noget overhovedet. Men projektet hart bestemty været godt for freden i Europa - og det vart sgu tiu,ltrængt efter et par årtrusind med nærmest konstat krig i Europa og et århundrede med to (eller måske rettere en) af historiens værste krige overhovedet.

Godt, Flemming! Vigtigt indlæg. Så vi kan få stillet spørgsmålstegn ved validiteten af den vestlige verdens selvhøjtidelighed og -helliggørelse.

Mig bekendt, er EUs formål også økonmisk væxt og økonomisk stabilitet. Ikke om fred.

Robert Ørsted-Jensen

Peter Nielsen -

det er enten fordi du aldrig satte dig ordentligt ind i EUs historie - og/eller fordi politikerne snøvlede hvad angår EUs formål.

Desuden er det nødvendigvis sådan at ethvert forpligtende samarbejde naturlighvis starter som et økonomisk samarbejde.

økonomisk stabilitet?
Ingen kan garantere dig økonomisk stabilitet sålænge det er på makedsbetingelser og der er mennesker involveret - det gælder Danmark som EU og det har fundamentalt intet med EU at gøre.

Flemming Andersen

Danmark har da mig bekendt fremragende politisk samarbejde med en lang række lande, hvor vi ja har samhandel, men hvor vi ikke er forpligtede på nogen måde af det, Naturligtvis.

Og som enhver burde vide, har vi historisk formået af have både forpligtende samhandel og uforpligtende med både vore naboer og andre lande UDEN det har været nødvendigt af den grund at skulle afgive suverænitet og selvstændig manøvreevne.

Der kan faktisk opnås ganske store fordele i modkrav og det har været benyttet af stater i århundreder for at fremme samhandel, der eller ikke ville have fundet sted under markedsvilkår.
Glem alt det lyserøde blomsterkransede fredshyldest til EU, læs deres formåls paragraffer, se hvad deres politik fremmer og er skyld i og forhold dig til det i stedet for ønsketænkning.

Morten Kjeldgaard

Et stort tillykke til EU med Nobels fredspris. I sandhed fortjent, og en markering af en politisk konstruktion der har bevaret freden på et førhen krigsplaget kontinent. Lad os takke fordums tiders visionære politikere for deres ansvarlighed og tro på det bedste i mennesket og demokratiet, og lad os håbe at de politikere vi har valgt er i stand til at leve op til dette forbillede. Tidsånden er nationalisme, fremmedfjendskhed, lukkede grænser og selvtilstrækkelighed, og det kræver stort politisk mod at holde idealerne højt. Derfor er Nobels fredspris fortjent.

Robert Ørsted-Jensen

Bo Carlsen en Europahær ville bestemt være en god ide - havde vi haft en sådan ville vi ikke have haft nødigt at overlade det nu hedengangne Yugoslavien til en indsats fra USA

En korrelation er ikke en årsagssammenhæng. Ud fra det forhold at der tidsmæssigt er et sammenfald mellem den lange europæiske fredsperiode fra 1945 til i dag (dog minus ex-Jugoslavien!) og EU's udvikling gennem flere etapper siden Kul & Stålunionens dannelse i 1951 er ikke nødvendigvis et udtryk for at EU's udvikling er årsag til fredsperioden. Årsagsforholdet kan f..eks. være omvendt. Det er også tænkeligt at begge forløb har været betinget af helt andre forhold, såsom den økonomiske vækstperiode, den kolde krig, den oplevede trussel fra Sovjetunionen o.a.. Man kan så spørge sig selv om disse betingelser fortsat er til stede og hvorledes et Europa i økonomisk krise, politisk desorganisering og ideologisk legitimitetstab vil udvikle sig fremover. EU-elitens selv praleri hviler på n overfladisk analyse og er nok også noget forhastet.

Flemming Andersen

Ja det ville være noget at være stolte af, med sådan en Europahær.
Den ville da også være handy til at tæske demonstranter i Grækenland eller kæmpe med evt. frihedssøgende Catalonere, eller andre anderledes tænkende??

Vi skal jo så bare huske at i den kommende verden med resursemangel ikke at komme "vore venner over there" på tværs og blive for kæphøje med den der EUhær. Vore venner har nemlig ikke deres verdens dyreste krigsmaskine for sjov.

Men det kunne jo altid skape et nyt våbenkapløb, det har vi også gode erfaringer med, og vi vil jo alligevel ikke bruge penge på mennesker i EU.

Morten Kjeldgaard

I en kommentar til en anden artikel om EU kaldte en kommantator EU modstanderne for smålige, og den betegnelse passer også glimrende i denne tråd. Mange af jer er så forblændede i jeres EU-had at enhver ræson, proportionssans og fornuft går fuldstændig tabt. Det er sørgelig læsning.

Hvis man vil betone freds-aspektet i denne sammenhæng, ville det vel være mere passende at give prisen til Warszawa-pagten (posthumt) og NATO.

Når jeg ser, at Rompuy og Barroso skal modtage prisen, så tænker jeg på Obamas sejrsfest - og billederne derfra:

http://qzprod.files.wordpress.com/2012/11/obama-wins-flags-11062012-web....

Og Romneys fest i Boston:

http://www.nocaptionneeded.com/wp-content/uploads/2012/11/Romney-support...

Helt ærligt: Er der ikke satans meget mere Romney end Obama over EU? Halvgamle, katolske, hvide MÆND. (Ikke at jeg har noget imod mænd) - hvis dette er Europas ansigt....hvor er kvinderne, de unge, de farvede, de handicappede - alle dem, Obama talte til?

At Europa har opgivet en tusindårig krigeriskhed, skyldes næppe EU.

Snarere det faktum, at Europas lande ikke længere har tilstækkelig tilgang af unge mænd, der kan ofres på slagmarkerne. Med TFR i hele EU under reproduktionsniveau, i visse tilfælde langt under, er det en naturlig følge.

At man skulle kunne give EU skylden/kreditten for den ringe reproduktionslyst blandt europæerne, er der næppe noget bevis for.

Philip B. Johnsen

”Komiteen fremhæver blandt andet, at EU har sikret fred og forsoning i Europa”.

Skulle der ikke stå EF i stedet for EU.

Morten Pedersen

EU startede da Tyskland og Frankrig besluttede at stoppe industrielt nedslagtning af hinandens befolkninger og knytte sig sammen i en union.
Ja, der var kapital-interesser involveret, men det er ikke underligt, da det var en konstruktion bundet op omkring handel og stålproduktion.
Uden EU ville der slet ikke være styr på landene i Sydøst-europa, nationalismen ville være et frådende vilddyr i adskillige lande og Big Corporation ville kunne spille Europas lande ud mod hinanden og styre langt mere end de gør idag.
Jeg føler ikke at jeg er naiv fordi jeg vurderer EU til at være vellykket på mange områder, og det afholder mig ikke fra at være kritisk - men f.eks. den skat på finansielle transaktioner der er i støbeskeen ville aldrig finde sted i et Europa uden EU.
EU er nødvendig - reformer indenfor EU ligeså.
Jeg kan frygte at venstrefløjs-anti-EU folk måske er en smule naive.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er noget sludder. Og skribenten har fået ordet "fortælling" på hjernen. Fortællingen handler om at binde folk en historie på ærmet. EU har aldrig været fredens projekt, det havde man FN, NATO og Warszawa-pagten til. EU var genopbygningens, handelens og den materielle udviklings projekt.

Kul- og Stålunionen var rendyrket planøkonomi, som Sovjet måtte se misundeligt på. Et råd, kaldet "Den Høje Myndighed" skulle fastlægge produktion, priser og handel, så der var ingen frie markedsvilkår, det hele var fastlagt af unionen.

Schuman-erklæringen er en temmelig uforståelig skåltale, hvor Schuman muligvis allerede havde en lille én på. Indholdet var hvisket ham i øret af den franske topembedsmand Jean Monnet, der blev unionens første formand. Hele konstruktionen og forhandlingstaktikken bagved var hans værk.

En af baggrundene for unionen var, at Saar-området var fyldt med kul, mens jernmalmen lå i Lorraine. Da Saars befolkning ville tilbage til Vesttyskland, efterhånden som det tyske mirakkel udvikledes med USA´s Marshall-hjælp, var problemet for Frankrigs genopbygning, at man måtte sikre sig kontrol over kullene til rimelige priser, ligesom man ville undgå, at Tyskland igen blev for stærkt. Italien, der ikke havde gjort nogen flot figur under krigen, ville gerne være med for ligesom at blive anerkendt, og Benelux syntes alt var godt, hvad Tyskland oh Frankrig kunne blive enige om..

EU var i sin grundvold et opbygningsprojekt, hvor man råstofmæssigt, produktionsmæssigt og handelsmæssigt havde brug for hinanden. Freden var ikke drivkraften, freden var der ingen, der kunne drømme om at bryde igen. Det var den materielle opbygning, det drejede sig om.

Freden i overordnet forstand tog FN sig af, eller NATO og Warszawa-pagten.

Troede ikke det kunne blive värre da Obama fik prisen, men jeg blev da lige lidt klogere. ha ha ha ha

How pathetic and far out this is.!!!

EU - Hvem er det. Hvem modtager med stolthed æren og pengene.

Fjenderne besluttede sig til at være venner og dannede vennernes klub. Det er Nobelkomitens logik.
Hvis de blev venner, var klubben vel overflødig af den årsag, men ikke af en hel anden. (Kongstad herover)

Vennerne opfører sig fjendligt mod omverdenen udenfor klubben.

Og får en respekteret fredspris !!

Dan Johannesson

Og til dig der ønsker et andet perspektiv på EU, omhandlende hvordan at frygt - propaganda, detaljeret via salamimetoden, er ved at mase danskerne ind i et færdigbygget centralistisk bur, hvor demokrati og personlig frihed er fraværende, vil jeg foreslå at læse min seneste artikel "dukkefolket".

http://www.danjohannesson.dk/1244

Dan Johannesson
God artikel, men.........
Jeg forstår ikke og er ikke enig i, at dukkefolket er barn af personlig-friheds-elskende liberalisme. Det må være modsat. Statsdirigerede, forkælede, materialismeforblændede borgere, gennem 50 års påvirkning, bliver til førte dukker.

Som Simon E A sagde forleden : Ikke penge fattigdom, men åndelig.

randi christiansen

EU er En Ulv i fåreklæder ... sålænge ressourcemisbruget og de finansielle markeder får lov at boltre sig, sålænge vi kan se i vejviseren efter en bæredygtig miljø-og socioøkonomi - og nej, der er ikke længere tid til at udskyde Den Store Omstilling, vi kan ikke mere nøjes med det mindst ringe. Denne gang hædrer fredsprisen dumhed, nøl og bedrag.

Dan Johannesson

@Leo "Statsdirigerede, forkælede, materialismeforblændede borgere, gennem 50 års påvirkning, bliver til førte dukker." - ja enig. Jeg forsøger heller ikke at sige at dukkefolket / dansken, er børn af personlig friheds elskende liberalisme. Jeg siger derimod at vi er blevet underlagt neoliberal tankegang. En ideologi der som bekendt kun opfatter frihed som markedets kapitalens ukontrollable frihed, en "frihed" eller et princip som prioriteres højere end menneskelig velfærd, og mennesket i det hele taget. Er desuden helt enig i at netop den åndelige fattigdom er blevet dub og allestedsnærværende, under de desperate betingelser, som vores tid aktuelt tilbyder.

Men er glad for du kunne lide artiklen, tak. Prøver at ruske lidt op i det hele.

Flemming Andersen

EU vil da hellere end gerne have sin helt egen krigsmaskine, hvis enighed kunne række så langt.
Ingen fåreklæder der. Ikke engang et figenblad

Ved at følge den igangværende uddeling af Nobel priser får man et indblik i en verden som sjældent kommer til udtryk i medierne.
Når man sammenligner med de indre skraldebøtter, der hældes ud i disse kommentarer, tænker man, hvordan kan der være lysår til forskel på mennesker, der er født med stort set samme baggrund, men hvor prægningen i moralsk og etisk adfærd åbenbart har taget forskellige retninger.
Man får endvidere den opfattelse, at skraldebøtterne hældes ud uanset emne.
Med de menneskelige begrænsninger i kapacitet og moral og positive attityder, er oprettelsen af EU et mesterstykke også med de shortcomings, der vil være netop p.g.a. mennesket svage karakter, som nogen så søger at kompensere for ved at stille op og skubbe i positiv retning.
De spalte- og vejvrede har ikke en let hverdag ikke noget at glæde sig over-ærgeligt.
Endvidere må de være historieløse, når de ikke kan se den pacifistiske udvikling, som bl.a. dannelsen af EU står for.

randi christiansen

Torben Knudsen - Storkapitalen kuppede/fastholdt efterkrigstidens økonomi og italesatte manøvren med en historie om at være fredsskabende.

Den nogenlunde ro, som det har været muligt at fastholde, knager nu mere end nogensinde i fugerne - og hvorfor? Fordi det, der skal holde projektet sammen, ikke er effektivt. Mere åbenlys fascisme ville være for groft, og mere demokratisk socialisme ville forudsætte, at den finansielle elite giver afkald på deres privilegier til fordel for miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed. Og det ser vi ikke nogen tegn på sker - reptilhjernerne styrer os alle imod afgrunden.

Michael Borregaard

Fis i en hornlygte uden sidestykke, freden og den underliggende frygt for krig skyldtes først og fremmest idemanden bag atombomben: Enrico Fermi.

Det hele startede den 11. oktober 1939 fik Franklin Delano Roosevelt overrakt et brev fra Albert Einstein, hvor temaet var mulighederne for at lave en atombombe. Dette afstedkom Manhattan project som startede i august 1942 i USA, hvor videnskabsmænd fra hele verden blev samlet i Los Alamos i New Mexico, for at lave en allieret atombombe før tyskerne. Vil af gode grunde ikke nævne, hvad der herefter skete i Hiroshima. Men, efter Anden verdenskrig var slut meddelte Harry Truman den 08. oktober 1945, at den Allierede viden om konstruktion af atomvåben kun vil blive delt med Canada og England.

Den 31. januar 1949 sagde Winston Churchill, at atombomben var det eneste der afholdte Sovjetunionen fra at indtage Europa. Den 29. august 1949 sprængte Sovjetunionen dets første atombombe. Den 26. februar 1952 fortalte Winston Churchill, at England havde dets egen atombombe.
Det bringer mig frem til Atlanterpagten. Traktaten blev underskrevet den 4. april 1949 af tolv lande, hvoraf de fem var landene fra Bruxelles-traktaten. NATO blev etableret som en kollektiv forsvarsorganisation. Ved underskrivelsen af Atlantpagten, bekræftede landene også ”deres tillid til formålene og grundsætningerne i og deres ønske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer.”

Ifølge indledningen til Atlantpagten er formålet at sikre medlemslandenes ”frihed, fælles arv og civilisation, baseret på principperne om demokrati, individuel frihed og lovens herredømme”. Endvidere hedder det, at ”de [medlemslandene] er fast besluttede på at fremme stabilitet og velfærd i det Nordatlantiske område”. Af artikel seks fremgår det, at afgrænsningen af det Nordatlantiske område er ved ”området nord for Krebsens Vendekreds”, dvs. linien fra USA’s sydgrænse (ved Florida) til Nordafrika.

I 1954 foreslog Sovjetunionen, at den skulle tilslutte sig NATO-alliancen, grundet et ønske om at bevare freden i Europa. NATO-landene nægtede Sovjetunionens indtrædelse, da det blev set som et østligt forsøg på at opløse alliancen indefra.

Den 9. maj 1955 tilsluttede Vesttyskland sig NATO. Norges daværende udenrigsminister Halvard Lange beskrev det som et afgørende vendepunkt i Europas historie. Som en reaktion herpå oprettede en række østeuropæiske lande den 14. maj 1955, blot fem dage efter, Warszawa-pagten.

Tilbage til atombomben. Den 19. juli 1957 blev den første raket affyret med et atomsprænghoved, og det skete i Yucca Flat, Nevada. Den 25. februar 1958 meddelte Nikita Khrushchev at Sovjetunionen havde langdistance raketter. Den 16. oktober 1964 sprængte Kina dets første atombombe og blev verdens 5. Atommagt. Den 18. maj 1974 sprængte Indien dets første atombombe. Og så fremledes.
For mig og se, er det mere udviklingen af atombomben, og langdistance missilerne med atomsprænghoveder som på en og samme tid, har skabt fred men også frygt. Så at give EU som institution fredsprisen er ikke historisk korrekt. Noget andet er så, at det hed sig også på Moskva-konferencen, da man de jure, ophævede officielt ophævede Preussen, at dette med Preussens historik skulle skabe fred. Så har EU som institution fortjent fredsprisen, nej – for freden skyldtes mere frygten, og idemageren bag frygten, er som skrevet i indledningen Enrico Fermi.

Skal man endelig diskutere EU i dag, ligger landet sådan, at der ingenlunde er tale om stabilitet, inden for Unionen, projektet er grundlæggende præget af nationalisme, det vil sige, nationalstaterne opfører sig som om, de var virksomheder og i konkurrence med hinanden.

Det kan siges kort: Nationalstaterne tænkte og tænker stadigvæk i stigende grad som virksomheder i konkurrence med hinanden, hvilket i 1994 fik Paul Krugman til at kritisere: ”myten om nationernes konkurrenceevne” som en falsk myte. Fokuserer man herpå, kan man kikke tilbage til 1970erne.

Ind til begyndelsen af 1970erne var pengeværdierne i en hvis grad associeret med en form for iboende materiel værdi, guldets. Først med opgivelsen af det, der hed Bretton wood systemet, blev pengene helt abstrakte, dvs. fra da af var de ren kommunikation, mere eller mindre eksplicitte kontraktforhold mellem gældsbevisernes indehavere og alle dem der praktiserer omgangen med dette kommunikationsmedie i rollen som debitor. Pengene var herefter ikke noget værd i sig selv. De var kort og godt gældsbeviser. Og det er disse gældsbeviser samt gældssætningen generelt, som er vores tids moderne krigsførelse. Med andre ord, freden er mellem de store lande skabt fysisk, men på det psykologiske plan er der langt fra tale om fred, specielt ikke inden for EU…

Dan . "...vi er blevet underlagt neoliberal tankegang."
Underlæggeren er så EU, som danske politikere underlægger sig. På der økonomiske plan, hvor vi rigtigt trænger til regulering. Dukkerne er politikerne i den forbindelse.
Er det, hvad der betegnes "neoliberalisme" ?

Som så intet har at gøre med en liberal livsindstilling på det menneskelige plan. Derfor min bemærkning om årsagen til dukkedanskerne.
Noget sprogforvirrende !

Kritikken for at give gulerodspriser (Obama senest..) har fået komiteen til at lede efter en uomtvistelig fred at belønne.
Og de 60 års fred i Europa efter 30 års det modsatte er totalt selvindlysende kandidat.

Ja... den burde som nogle har nævnt - have været modtaget af 'Kul-og-Stål-unionen' om man havde kunnet finde et 115 år gammelt koryfæ til at modtage den, men det har man altså ikke
.
At der er national-sociale optøjer vendt mod Sovj-- aargh EU -- hist og pist kan jeg ikke se nødvendigvis er en venstrefløjssag. Eller at Danmark har enormt meget ret til at få rabat - for nu at nævne det hjemligt-populistiske pip af samme skuffe.
Fordelingspolitik er faktisk ad H til over hele verden bortset fra i Korea, og selv der er stadig forskel på hvilken pris folk må betale for ligheden - alt efter kammeratlig status. Men det er en anden problematik, og EU er ikke ringere end det' lysende eksempel for menneskeheden' i Pyonyang.

Man kan fint have stemt notorisk nej til EUs unionsprojekt igennem tiden og som det 'er blevet an sich' og stadig anerkende denne pristildelings rimelighed.

Flemming Andersen

Michael Borregaard

Det er altså nogle super indlæg du begår, for øjeblikket.

Suplerende kan jeg bemærke til "freden" i EU , at den hjælpende venner har taget sig endog rigtigt godt betalt for Grækenlands ulykke og dermed næsten garateret en fastholdelse i armod i mange år.

Og dernæst gentage lysten til at få sin egen krigsmaskine a lá USA i konkurrence hermed om den råstofmangel der måtte komme.

Hvis det er fredens projekt, så er jeg kejser af Kina.
Og det er jeg ikke.

randi christiansen

Storkapitalen gav sig selv rammer til at fortsætte sit lyssky virke under dække af fredsskabende virksomhed. En Ulv i fåreklæder ...

Men nu knager det for alvor - projektet var forkert designet fra start, og forudsærtningen for et bedre design er bedre mennesker -

Skyr brændt barn ilden?

Morten Pedersen

Jeg synes at alle indlæg mangler forståelsen for hvor Europa havde været uden EU.
Havde vi danset til fælles folkedanse-stævner eller fortsat hvor martrede historie? Prøv lige at tjekke op på den europæiske historie. Sat op imod venstrefløjens klassiske drømmerier der ender i ingenting eller mareridt, så er EU klart det bedste alternativ.

Flemming Andersen

Morten Pedersen

Helt rigtigt set Morten, du indsnævrer bare mulighederne.
Man kan faktisk forestille sig hvad som helst af et lykkeland vi kunne have, hvis det ikke var for EU.

Bare nævn det, det skal nok komme til at passe, bare man manipulerer lidt.

Sat op imod kapitalismens klassiske drømmerier, som vi jo kender bagsiden af så godt er alt andet bedre, som du selv så rigtigt siger.

Sider